Klimaråd til regeringen: Hæv målet til 55 pct. sol og vind i 2030
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Klimaråd til regeringen: Hæv målet til 55 pct. sol og vind i 2030

Illustration: Bigstock/Alberto SevenOnSeven

Politikerne bør hæve ambitionen for en ny energiaftale fra et mål om 50 pct. vedvarende energi i energiforsyningen til 55 pct. i 2030.

Det er hovedanbefalingen fra Klimarådet, et rådgivende ekspert-organ etableret som del af en klimalov vedtaget i Folketinget i 2014.

»Vores beregninger viser, at det er et fornuftigt niveau, når man tager 2050-målet i betragtning,« sagde Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, ved præsenationen af rådets rapport tirsdag.

Rådet har denne gang kigget på spørgsmålet om udbygning med vedvarende energi i relation til de fremtidige forhandlinger om et nyt energiforlig.

Regeringens 50 procent-mål i 2030 markerer ikke en lineær udvikling, konkluderer Klimarådet. (Kilde: Klimarådet) Illustration: Klimarådet

Men klimarådets formand gjorde meget ud af, at det også er vigtigt at arbejde med efterspørgslen på energi, men at det ikke er den aktuelle rapports fokus.

50 pct. sikrer ikke 2050-mål

Omkring farten på udbygningen har rådet kigget frem til 2050-målet og slår fast, at 50 pct. grøn energi i 2030 ikke markerer en ret udvikling frem mod målet.

Men formanden påpegede, at det på den anden side heller ikke nødvendigvis er fornuftigst blot at følge linjen, idet billiggørelse af vedvarende energi i fremtiden kan give nogle fordele ved at vente. Mod at vente taler det faktum, at en hurtig omstilling til sidst bliver dyrere.

Rådets beregninger viser her, at ekstra 5 procentpoint relativt billigt kan nås ved en yderligere omstilling af el- og varmesektoren til grøn energi.

»Derfor er vores anbefaling, at man hæver målet til 55 pct.,« sagde Peter Birch Sørensen.

Både 50 pct og 55 pct. vedvarende energi i energiforsyningen vil dog kræve, at udbygningen med vedvarende energi speedes kraftigt op.

525 MW i stedet for 300 MW

Et mål om 55 pct. vil ifølge rådets beregninger kræve, at udbygningen mellem 2020 og 2030 øges til cirka 525 MW mod de knap 300 MW, som der er udbygget med i perioden 2000-2016.

I Klimarådets verden er det nødvendigt at sikre denne udbygning via en form for støtteordning et antal år endnu, og man har derfor kigget på, hvordan det skal ske.

Målet om 55 pct. vedvarende energi kræver kraftig udbygning frem mod 2030 - og endnu mere frem mod 2050. (Kilde: Klimarådet) Illustration: Klilmarådet

Herunder om det er realistisk at lade teknologierne konkurrere med hinanden:

»Vi mener, at det er fint at lade teknologierne konkurrere, når der er usikkerhed om, hvilke der er billigst - som for eksempel solceller og landvindmøller. Men ikke at det er hensigtdnæssigt at lade havvind indgå i konkurrencen,« sagde Peter Birch Sørensen.

Han tilføjede, at udbud af havvindmølleparker er nemmere at styre - og derfor egner sig bedre til at sikre, at man kommer i mål med sin udbygning.

Ny støttemodel med fordele

Endelig tog Klimarådet fat i den lidt nørdede diskussion om, hvorvidt man bedst støtter udbygning med sol og vind - med et fast pristillæg eller en fast afregningspris.

Første model lægger usikkerheden ved fremtidens elprisudvikling over på investorerne, hvilket giver en dyrere udbygning - men opfordrer også til en mere jævn elproduktion til fordel for solcellerne.

Model to lægger usikkerheden over på staten og giver til gengæld flere MW for pengene i indkøb, men uden at det tilskynder til jævn produktion.

Her har rådet udviklet en hybrid-model med en fast afregningspris, hvis størrelse reguleres årligt, således at producenterne stadig opmuntres til at udjævne produktionen, mens staten bærer den overordnede usikkerhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rendyrket skrivebordarbejde at hæve et mål 13 år frem i tiden.
Påstanden er: "50 pct. sikrer ikke 2050-mål."
og videre: "Omkring farten på udbygningen har rådet kigget frem til 2050-målet og slår fast, at 50 pct. grøn energi i 2030 ikke markerer en ret udvikling frem mod målet."
Korrekt, - en realistisk ret linje rammer langt under 2050-målet!
Det er der to grunde til:
1. Dels kan 50 %-målet i 2030 næppe nås. Klimarådet har nemlig ikke indset, at vi allerede nu -
i kraftig blæst - producerer dobbelt så megen strøm, som vi kan bruge, og derfor eksporterer store mængder strøm, når det blæser...
- dels - og det er værre - er nødt til at importere halvdelen af strømforbruget, hver gang det ikke blæser. - Det er ca. 100 dage hvert år.
I el-forsyningen er vi med andre ord 100 % afhængige af vandkraft og kernekraft - især fra Norge og Sverige.
2. Dels er 100 % "grøn energi" i 2050-målet helt urealistisk! Altså HELT UREALISTISK !
Først når vi indset dette, kan vi lave realistiske delmål 10-20-30-33 år frem.
Et realistisk bud kan være, at 50% af energien kommerfra "grønne energier" i 2050, men det kræver, at vi også udnytter kernekraft i til elproduktion.
Og polemisk kan vi forslå, at Klimarådet får vindmøller og solceller til at levere energi hele året!!!- Så kan alle mål nås!

  • 6
  • 19

»Vores beregninger viser, at det er et fornuftigt niveau, når man tager 2050-målet i betragtning,"

Spørgsmålet er så, om man skal tage Anders Fogh Rasmussens snart 10 år gamle målsætning om et "fossilfrit Danmark i 2050" i betragtning.

Når man betænker, at 98,68 % af Verdens energiforbrug i 2016 (BP.s statistik) stadig ikke bestod af hverken vindkraft, solenergi, geotermi eller biomasse. Tilvæksten i effektforbruget var 154 GW i 2015 og 179 GW i 2017 mod en "grøn" effekt på ialt 185 GW og 211 GW.
Anderledes udtrykt, Verdens effektforbrug steg med 179 GW fra 2015 til 2016.
Den grønne effekt steg med 26 GW.

Verdens effektforbrug lå i 2016 på 17,5 TW, knap 1000 gange Danmarks på ca. 25 GW.

Samtidig er verdens befolkning i de sidste 25 år steget med en forbløffende konstans vokset med 80-85 millioner om året.
Så Verden når aldrig i mål med en grøn omstilling. Hvorfor skal vi da piske os med svøber og skorpioner for at nå dette mål?

  • 6
  • 18

Klimarådet bør kræve, at leverandørerne af vedvarende energi afleverer deres strøm til nettet, når der er brug for det, dvs har energioplagringskapacitet til, på årsbasis, at udjævne differensen mellem produceret og efterspurgt strøm!!!!!
Det vil selvfølgelig koste noget mere pr kWh, men det er så den pris støtten skal tage udgangspunkt i at gøre rentabel.

  • 6
  • 14

Jeg har netop givet de hver af tre ovenstående kommentarer en 'tommel op'...det 'morsomme' var, at de i præcis samme øjeblik alle fik en (ekstra) 'tommel ned'! ;)
Hvis dette kun skete én gang, kunne det rent teoretisk skyldes, at en anden samtidigt trykkede 'ned', men sandsynligheden for at dette tre gange skulle ske!???

  • 3
  • 12

Vedvarende energi kommer stille og roligt på almindelige markedsmekanismer til at afløse fossil energi. Vejen frem er bedre lagringsmidler hvor kapacitet pr kroner også vokser i takt med at vedvarende energi bliver billigere. Vedvarende energi behøves ikke floskler mere eller ligegyldige procenter, og man kan bare lade markedsmekanismerne råde. Det er kommet for at blive. Det interessante bliver hvad man vil gøre med alle de strukturer der bliver overflødige. Det tager en rum tid men det kommer

  • 3
  • 2

Jamen hvorfor så piske os selv og indføre det med vold og magt (masser af støtte).
Man kunne også spørge hvor meget det vil forsinke disse klimaændringer, for det er vel formålet med det hele, eller er det.
Målet ved 2050 er jo politisk, og kan derfor ændres efter lyst.

  • 3
  • 6

Hvis dette kun skete én gang, kunne det rent teoretisk skyldes, at en anden samtidigt trykkede 'ned', men sandsynligheden for at dette tre gange skulle ske!???

Caveat emptor, men ifølge mine observationer er samtidighedsmodellen på ing.dk således at du får hele siden serveret i en nogenlunde konsistent udgave som ikke ændrer sig. Når du så trykker på en tommel, får du den opdaterede udgave af tomler for lige præcis den kommentar. Så forklaringen er sikkert den at en eller anden har hentet siden ca. samtidig med dig, nået til kommentarerne lidt hurtigere end dig, og givet alle tre en modsat tommel. Du har så først set resultatet efterhånden som du har tomlet den anden vej. Hvis du var hurtigere til at læse, ville det være den anden læser der havde fået dine opdateringer.

I øvrigt synes jeg det er nedladende at antyde at tomlerne skulle være givet ud fra politisk korrekthed i stedet for en saglig vurdering af argumenternes lødighed, især antallet af udråbstegn/store bogstaver/piskende skorpioner i de tre kommentarer taget i betragtning.

  • 12
  • 2

I øvrigt synes jeg det er nedladende at antyde at tomlerne skulle være givet ud fra politisk korrekthed i stedet for en saglig vurdering af argumenternes lødighed, især antallet af udråbstegn/store bogstaver/piskende skorpioner i de tre kommentarer taget i betragtning

- det er ikke første gang, jeg har studset over dette, og det er mit indtryk, at fænomenet er begrænset til specifikke 'debattråde'; så min (hypo)tese om politisk korrekthed var faktisk slet ikke rettet til 'tomlernes' afsendere...snarere til dem, som styrer 'debat-softwaren'! :)
På den anden side: Det lyder særdeles usandsynligt, at noget sådant skulle (kunne) forekomme - så vi må nok blot tilskrive det 'tilfældigheder'(?) ;)

  • 1
  • 7

Det lyder særdeles usandsynligt, at noget sådant skulle (kunne) forekomme - så vi må nok blot tilskrive det 'tilfældigheder'(?) ;)

Mon ikke det skyldes at der sker en opdatering af det man kigger på idet man giver thumbs up eller down? Så de nedadvendte tomler kan være givet i tiden fra du åbnede siden til du selv agerer?
Men det er da en skoddebat hvor de 3 herovenfor der har forstand på tingene høster flest thumbs down!

  • 1
  • 6

Så Verden når aldrig i mål med en grøn omstilling. Hvorfor skal vi da piske os med svøber og skorpioner for at nå dette mål?


Altså, vi har tabt på forhånd, så vi skal bare give op og acceptere at civilisation er noget som kun har kort tid tilbage at leve?

Hvis det er din oprigtige mening, så håber jeg da at du undlod at få børn. Det er efter min mening ikke moralsk forsvarligt at bringe mennesker til verden uden at de har håb for et rimeligt liv.

  • 8
  • 1

Det yngste af mine børnebørn er efterhånden blevet teenager. Jeg er ikke ubekymret. Men bekymring for den grønne omstilling ligger temmelig langt nede i bunken.
Jeg er meget mere bekymret for voldelige overfald, terrorisme og sluttelig borgerkrig.
Men da jeg ikke ønsker at blive forment adgang til disse meget politisk korrekte debatsider, vil jeg undlade at nævne årsagen. Den kan den intelligente læser meget nemt gætte sig til.
Når der udøves censur, må man jo sno sig.

  • 1
  • 12

Godt nok fremgår det af rapporten, at der snart kommer en anden rapport om bioenergi, men så synes jeg, at det ville være bedre at vente med at komme med anbefalinger, for tingene hænger jo sammen som ærtehalm.

Jeg er enig - med vist de fleste - i, at opnåelse af 100 % VE kræver meget mere vind og sol, end vi allerede har, men jeg er også lige så sikker som bl.a. flere andre debattører herover, at det er noget, systemet i alvorlig grad vil skulle indrettes på, hvis noget, der bare ligner forsyningssikkerhed, ønskes bevaret.

Mange vil mene, at det klarer vi da bare med fleksibelt forbrug og lagring, men glemmer i givet fald så nok flere ting:
- Det er begrænset, hvor meget fleksibelt forbrug, der ”kan findes”, uden for store gener og ulemper.
- Til de hyppige og korte afvigelser mellem produktion og forbrug, kan flere lagrings-løsninger blive økonomiske, hvis der kommer mere ”spræl” i el- og varmepriserne, men hvem kan få en positiv business case ud af prisforskellen på billig opladning og dyr afladning med en frekvens på kun 0-1-2-3 gange om året? (0 er, hvis der et givent år skulle vise sig at være heldige sammenfald af gode vejrforhold, rigelig vand i Norge, …). For resten vil ”lagerforvalteren” stå med samme problem som, når man vil forsøge at forudsige bunde og toppe i aktiekurser, ligesom lagrene ikke bare konservativt kan dimensioneres efter worst case, uden at det bliver endnu mere tabsbehæftet og dyrt.
- Især i mangelsituationer er det ”æbler og pærer” at sammenligne de ”gørelige” priser på on-demand regulerbar bio-energi og fluktuerende ”vind og sol”. Da skal der snarere sammenlignes med den meget højere pris på lagret ”vind og sol” og vel at mærke inkl. både capex og opex og hvor man i opex bør huske, at der - grundet tab – kan være behov for at indkøbe 2-3-4 gange så meget energi, som der senere sælges, -for hvem vil levere gratis energi til lagring? – De producenter, der taler for faste garanterede priser til kun fluktuerende produktion, er det jo nok i hvert fald ikke!

Jeg tror således, at der også bliver brug for en hel masse exergetisk effektiv (=ydedygtig) og ”on demand” regulerbar bio-energi for at komme af med det resterende fossile, men ingen vil jo investere i førstnævnte, hvis der er udsigt til stadig mere fluktuerende produktion til garanterede priser nu, hvor markedspriserne i forvejen er presset langt ned en stor del af tiden. Så bliver det i nær bedste fald capex-lette løsninger til kommunalt efterspurgt ”grøn” varme og i værste fald skrotning af eksisterende kapacitet med back-up potentiale.

For øvrigt mener jeg, at hovedparten af de forekommende organiske restproduktstrømme under alle omstændigheder bør udnyttes termisk for således at: a) undgå at forrådnelsesprocesser fører til emission af lugt og (også) stærke klimagasser, b) undgå ophobning af miljømæssigt problematiske indholdsstoffer på dyrkede arealer, c) opnå billigere mulighed for regional omfordeling af lokalt overskydende næringsstoffer (opkoncentreret i aske), d) opnå mulighed for levering af aske med indhold af biokoks, sigtende imod samtidig langtidsdeponering af kulstof (bioCCS) og forbedring af landmændenes dyrkningslag, og e) skabe indtægter til brændselsleverandører i bl.a. økonomisk trængte yderområder.

En fornuftig strategisk rækkefølge kunne (meget forenklet) - være:
1) Mere omkostnings-afspejlende forbrugerbetaling for el og varme samt fremme af yderligt fleksibelt forbrug, (- inkl. aftaler om afbrydelighed o.l.)
2) Fremme af effektiviserende og miljømæssig fordelagtig el-forbrug, - herunder til el-baseret transport og varmepumper, -idet sidstnævnte reducerer behovet for anvendelse af den ressourcebegrænsede biomasse blot til (exergetisk ineffektiv) varmeproduktion
3) Både den således sparede biomasse og meget mere - pt. ikke udnyttet - anvendes til at dække det således forøgede el-forbrug vha. fleksible, exergetisk effektive og on-demand –regulerede kraftvarmeværker, der på tørre/tørrede bio-brændsler (som billigt og næsten tabsfrit kan langtidslagres!) både kan stoppes, holdes i varm stand-by og køre 110 % last 24/7, når det kniber mest.
4) Samtidigt skrues der i større omfang ned for anvendelsen af fossile kraftvarme-brændsler, hvilket også medfører stigende elpriser.
5) Når(!) elpriserne bliver høje nok til, at yderligere fluktuerende bidrag bliver rentable uden behov for (skattetryks-forhøjende og back-up-fordyrende) garanterede faste priser, tilføres mere ”vind og sol”.

Hvis man (af hensyn til vindmølleproducenterne m.fl.?) gerne vil hurtigere frem til ”5”, kan det gøres ved at forcere ”1+2” og skrue hurtigere ned for det fossile bidrag (”4”) - f.eks. med sigte på 60 % VE i år 2030. (Det sidste stykke op til 100 % skal nok blive svært nok alligevel.)

”5” vil så måske blive forsinket af en tilstrømning af billigere el via udlandsforbindelserne, men det kunne vel også tænkes, at vore nabolande vælger samme fornuftige strategi for bl.a. at begrænse eksporten af dyrt subsidieret produktion til underskudsgivende priser og for også selv at opnå en mere holdbar vej frem til 100 % VE?

Flere andre gode/vigtige VE-løsninger/emner - som biogas, elektro-fuels, lagring i naturgasnettet, capex-let spidslastproduktion, bio-brændstoffer til vanskeligt elektrificerbar transport, solvarme, varmelagring, isolering, … - bør selvsagt fortsat være med i scenarieanalytikernes vurderinger.

(Min egen uvildighed er ”begrænset”, hvilket tydeligere fremgår af tidligere debatindlæg.)

  • 1
  • 1