Klimaråd: Ingen grund til nøl med den grønne omstilling

»Der er ikke tid til at nøle med den grønne omstilling. Vi anbefaler klart, at Danmark fastholder målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 40 procent inden 2020.«

Så klar var talen fra det uafhængige ekspertråd, Klimarådet, da formand, Peter Birch Sørensen torsdag fremlagde den første af en række rapporter, der henover de næste år skal rådgive politikerne om, hvordan den grønne omstilling kan foregå mest effektivt.

Læs også: Nyt råd punkterer myten: Danmark er slet ikke klimaduks

Målsætningen, som rådet henviser til, er aftalt af et flertal af partierne – minus Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – tilbage i februar.

Ifølge Peter Birch Sørensen, som er professor i Økonomi og tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd, kunne rådet simpelthen ikke se nogen grunde til ikke at skulle fastholde målet, selvom Rådet også påpeger, at 37 eller 40 pct. i 2020 ikke i sig selv er afgørende for, om vi når målet om et Danmark næsten uden CO2 udledninger i 2050.

»Men ved at holde fast ved de 40 pct. øger vi troværdigheden om Danmarks vilje til omstilling; vi styrker tilliden hos investorerne til, at Danmark er værd at investere i og så viser vores beregninger jo i øvrigt, at det er en god forretning for samfundet at reducere CO2 udledningen med de 40 pct.«, sagde han.

Læs også: Klimarådet: Det kan blive en gevinst at nå klimamål i 2020

Birch Sørensen henviste også til beregninger, som Rådet havde foretaget, som viser, at hvis man blot fortsætter den nuværende udbygningstakt med vindmøller, så vil vi have 8.250 MW installeret vindkraft kapacitet i 2050, mens energistyrelsens fremtidsscenarie med vindkraft i centrum har regnet sig frem til, at der er brug for 17.500 MW installeret kapacitet i 2050.

Klimarådet har som nævnt regnet sig frem til, at en ekstra årlig reduktion på omkring 2 mio. ton CO2 i 2020 - nok til at nå 40 procents målet – vil give en samfundsøkonomisk gevinst, hvis man inddrager de billigste virkemidler fra den forrige regerings Klimakatalog samt inddrager to nye virkemidler, nemlig reduceret elafgift på el til store varmepumper i fjernvarmesystemet plus små individuelle varmepumper.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Energi- forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt har allerede været ude at kritisere, at det koster staten 900 mio. kroner at nå 40 pct.’s målet og at Rådet har fundet pengene ved at hæve bundskattesatsen:

»Regeringen går ikke ind for at hæve skattetrykket, øge PSO-afgiften - som i øvrigt er historisk høj på ca. 8,3 mia. kr. alene i år - eller forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede drivhusgasreduktionsmål,« siger ministeren i en pressemeddelelse i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Læs også: Ny minister dropper yderligere klima-initiativer

Her til påpeger Klimarådets formand, at de 900 mio. kroner jo modsvares af en gevinst for forbrugerne på nogenlunde det samme beløb, hvorfor reduktionerne ikke samlet set gør det dyrere at være dansker:

»I bund og grund er det jo et spørgsmål om prioritering for en regering, som netop har givet skattelettelser for 2,5 mia, kroner. Men en vigtig pointe ved vores anbefaling er også, at hvis man ikke gør de her ting og får el ind i varmesektoren, så tyer privatforbrugere og kraftvarmeværker til biomasse-løsninger og det vil give så stort et provenue-tab, at vi sandsynligvis slet ikke har råd til at lade være,« siger Peter Birch-Sørensen.

Læs også: Her er Danmarks nye klimavismænd

At holde tempoet oppe og fast på en 40 procents reduktion er én af ialt otte anbefalinger fra Klimarådet.

Klimarådets otte anbefalinger

• Det nationale mål om en reduktion af den danske drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990 fastholdes.

• Der sikres en gradvis udbygning af forsyningsinfrastrukturen til at understøtte omstillingen til nye drivmidler i transporten, fx ladestandere til at lette udrulning af elbiler.Det undersøges, om afgiftssystemet med fordel kan omlægges med henblik på at understøtte den store omstilling, som transporten står over for.

• Der sker en afklaring af de enkelte biomassetypers reelle klimabelastning ved brug til energiformål, og at Danmark i internationale sammenhænge arbejder for, at denne afspejles i drivhusgasregnskabet.

• Afgifts- og tilskudssystemet ophører med at favorisere biomasse, og energiafgifterne omlægges, så de så vidt muligt ikke forvrider valget imellem energiformer.

• En sænkning af afgiften på el til opvarmning er særligt vigtig, da mulighederne for at erstatte én form for opvarmning med en anden gør det særligt forvridende, at afgiften på el til opvarmning er højere end afgiften på andre opvarmningsformer.

• PSO-afgiften omlægges, så den ikke forvrider elforbruget. Det undersøges, hvordan en sådan omlægning kan gennemføres, og hvilke fordele og ulemper omlægningen kan have sammenlignet med alternative muligheder for at finansiere de udgifter, der i dag dækkes af PSO-afgiften.

• Grundbeløbet til fjernvarme finansieret over PSO-afgiften afvikles som planlagt med udgangen af 2018. Eventuelle tiltag til imødegåelse af bratte udgiftsstigninger for fjernvarmekunderne udformes, så de ikke modvirker, men gerne fremmer en større grad af elektrificering af varmeforbruget.

• Udbygningstakten for vedvarende energi i el- og fjernvarmesektoren fastholdes eller øges i en kommende energiaftale for 2020 til 2030 samtidig med, at der arbejdes for en bedre udnyttelse af den vedvarende energi gennem elektrificering

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men lad os nu se hvor mange af anbefalingerne der bliver fulgt til dørs.

Figuren med den konstante 330 MW udbygning af vindmøllekapacitet ser ikke specielt lineær ud for mig (hvilket jeg umiddelbart vil sige den burde være, i forhold til hvad der står i figurteksten). Ellers god artikel !

  • 2
  • 1

"- Vi bliver nødt til at se produktionen af fødevarer i en global kontekst, og her er Danmark helt fremme blandt de mest klimaeffektive. Det er at gøre klimaet en bjørnetjeneste, hvis vi skubber produktion til udlandet, og det undrer mig meget, at Klimarådet ikke kan se tingene i rette perspektiv, siger direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer om Klimarådets rapport. .. - Klimarådet har desværre forladt sig på tal, der var forkerte i 2013, og som ikke er blevet mere korrekte efterfølgende. Det er simpelthen uforståeligt, at et råd, der skal basere sig på faglige vurderinger kan bygge på så urigtige beregninger, siger Flemming Nør-Pedersen." http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/Nove...

  • 1
  • 8

Desværre virker det som om alle klimarådets anbefalinger vil komme ind af venstres ene øre og lige så hurtigt ud igen. Det er ihvertfald ikke en regering der synes at være særligt interesseret i miljøet. Jeg havde også håbet at elbiler fortsat ville være undtaget afgift.

"...vi styrker tilliden hos investorerne til, at Danmark er værd at investere i..."

Det er ihvertfald ikke noget Tesla kan se længere.

  • 17
  • 1

Det er fordi de antager at en vindmølle holder 25 år.

Men 25 år som forventet levetid går vel på den tid som den enkelt mølle med en rimelig sikkerhed vil være aktiv. Det er en levetid der indgår i økonomiske forudberegninger.

Men mange nyere møller er allerede så store og effektive, at de fleste uden tvivl også kunne holde 5-10 år mere evt. efter en rimelig renovation - både teknisk og økonomisk.

Lars :)

  • 3
  • 1
 

Hvis det var en sport at reducere sit CO2-udslip så var der måske grund til at stoppe op lidt og overveje om man gør det rigtige? For vi har satset alt, pint os selv, snydt lidt, taget doping (PSO) og kæmpet som besatte og alligevel rækker anstrengelserne kun til en beskeden fjerdeplads, udenfor medaljerækken! I den situation plejer klubben at fyre både træneren og sportsdirektøren og starte på en frisk med en ny strategi, så det er måske ikke så dårligt at vi også har gjort det her? Og det er måske i det hele taget ikke en dårlig ide at se det lidt som en sportskonkurrence, slække lidt på den stive planøkonomiske styring og lade konkurrenceelementet være med til at finde den bedste vej?

  • 4
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten