Klimaråd anbefaler klimalov uden dikkedarer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaråd anbefaler klimalov uden dikkedarer

Klimarådets nye formand er Peter Møllgaard, som her ses ved hans første offentlige fremtræden på en konference hos IDA i marts. Illustration: Sanne Wittrup

Tag udgangspunkt i reelle indenlandske drivhusgasreduktioner; sæt delmål hvert femte år og udarbejd klimaplaner på basis af disse. Hvert år skal det så kontrolleres om vi er på rette spor.

Det er hovedanbefalingerne fra statens Klimaråd i ny rapport med råd til regeringen om, hvordan en klimalov bør indrettes for at nå ambitionen om, at drivhusgasudledningen allerede i 2030 skal være reduceret med 70 pct. i forhold til udledningen i 1990.

Læs også: Ny fremskrivning dokumenterer, at Danmark er milevidt fra regeringens klimamål

Et mål, som Klimarådet i øvrigt betegner som i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisaftalen sigter efter.

For det første mener rådet, at klimapolitikken skal medføre reelle drivhusgasreduktioner og altså ikke medtage annullering af kvoter, som rådet ikke mener har noget klimaeffekt.

Klimalov skal forpligte

For det andet skal en klimalov være troværdig og omkostningseffektiv, og dette skal ifølge Klimarådet opnås ved at få mål, klimaplaner og monitorering til at spille sammen om at drive den indenlandske omstilling, og samtidig have en strategi for, hvordan Danmark bedst bidrager til at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser. Og så skal loven være et skridt på vejen mod det langsigtede mål om nettonuludledninger senest i 2050.

Læs også: Ny formand for klimarådet: Alle skal med i klimakampen

»Klimarådets forslag til en ny klimalov forpligter både den nuværende og kommende regeringer på at fastsætte klimamål, udarbejde en plan for klimaindsatsen og følge op på indsatsen på baggrund af uafhængige og transparente vurderinger. Elementerne i Klimarådets forslag skal ses som indbyrdes forbundne og understøtter i sin helhed reelle og tilstrækkelige reduktioner af drivhusgasserne inden for Danmarks grænser,« siger Klimarådets nye formand, Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.

Derfor skal de tre elementer – mål, klimaplaner og monitorering – spille sammen om at drive den indenlandske omstilling og sikre de føromtalte reelle, indenlandske drivhusgasreduktioner.

Ingen kvoteanulleringer

Når det gælder del 1, fastsættelse af mål, anbefaler rådet følgende:

Grafen illustrerer opgaven med at nå 2030 og 2050 klima-målet ad forskellige veje. Fra Klimarådets rapport. Illustration: Klimarådet
  • Der bør skrives et 2030-mål på 70 pct. reduktion i forhold til 1990 og et mål om nettonuludledninger senest i 2050 ind i klimaloven.
  • Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont og at disse mål fastsættes politisk bl.a. på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling. De tiårige mål bør dog ikke skrives ind i loven, for at undgå unødige lovrevisioner.
  • I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.
  • Målene bør formuleres som punktmål i forhold til udledningerne i 1990, som de er defineret af FN, altså de såkaldte basisårsudledninger.
  • Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og bør derfor ikke opfyldes via eksempelvis kvoteannulleringer.
  • Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder. Såfremt FN’s opgørelsesmetode ikke kan garantere, at der er overensstemmelse mellem opgørelsen af drivhusgasudledninger og reelle drivhusgasudledninger, så bør man tilpasse opgørelsesmetoden.
  • Biomasse kan ikke medregnes som CO2 neutral, hvis det ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtigt.

Læs også: Klimarådets formand: Vi har ikke set så stor en omvæltning af Danmark siden 1950'erne

Klimaplaner hvert femte år

Omkring udarbejdelse af klimaplaner anfører Klimarådet følgende:

  • Regeringen bør forpligtes til hvert femte år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det tiårige klimamål nås.
  • En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag inden for hver sektor samt indikatorer for udviklingen inden for hver sektor. Sektorstrategierne skal integreres og tænkes sammen, eftersom udfordringerne i en sektor godt kan løses via tiltag i en anden sektor.
  • Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.

Og endelig er der rådene om selve kontrollen med, om mål og planer bliver opfyldt:

  • Hvert år skal der laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
  • Såfremt den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke forventes at opfylde det tiårige delmål, bør regeringen lave en opdateret klimaplan med ydereligere initiativer, der gør det sandsynligt, at målet nås.
  • Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig, faglig instans.
  • Alle relevante lovforslag bør konsekvensberegnes for klimaeffekter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kald det dog hvad det er. Følgende udsagn er jo helt irrelevant når man tager Indiens og Kinas udledninger med.
"Et mål, som Klimarådet i øvrigt betegner som i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisaftalen sigter efter."

  • 16
  • 25

irrelevant når man tager Indiens og Kinas udledninger med.

Med den ignorance du lægger for dagen med ovenstående udsagn, skammer jeg mig ærligt talt lidt over, at tilhøre samme aldersgruppe som dig!

Hvor stort et land mener du man skal være, for at det er relevant at gøre noget? Er det - i samme ånd - så heller ikke vigtigt, at udøve sin demokratiske ret ved stemmeurnen? "Jeg er jo kun een ud af en større samling vælgere".

  • 32
  • 12
  • så kunne denne tilgang bruges til at lave eet stort udviklingscenter, Danmark, som så kunne sælge know-how og løsninger til de andre.
    Det var NØJAGTIGT sådan vind-eventyret startede og fortsatte (læs bogen).
  • 20
  • 3

Det er rigtig svært at forstå hvordan man kan arbejde fornuftigt med CO2 reduktion i Danmark uden at tage hensyn til hvad resten af verdenen gør.
Dels kan vi jo ikke udføre fornuftige tiltag i enegang som bare betyder at Danmark taber markeds andele internationalt og dels er det mere end usandsynligt at resten af verden vil bidrage med deres del.

  • 14
  • 14

Du kan jo anskue det som et udviklingsprojekt: hvis vi, Danmark, kan demonstrere gode løsninger, de bedste løsninger, de eneste løsninger - og i praksis - så vil de STORE spillere købe teknologi og knowhow. Lex vindmøller.
Betydningen er så ikke vores store reduktion af en ringe udledning, men deres reduktion af en stor udledning.

Bemærk hvordan alle de store aktører, læst tysk, koreansk, japansk bilindustri, har sovet Tornerose-søvn og først nu - med EU-kniven på struben - går igang (under råben og skrigen).

  • 17
  • 7

Carl-Erik:

Med den ignorance du lægger for dagen med ovenstående udsagn, skammer jeg mig ærligt talt lidt over, at tilhøre samme aldersgruppe som dig!


Det har såmænd ikke så meget med aldersgruppe at gøre - jeg skammer mig over, at vi i et oplyst (eller rettere: som burde være oplyst) land som Danmark stadig har denne gruppe af totalt faktaresistente idioter.

Symptomatisk nok vil ingen af dem motivere deres holdning - enkelte forsøger at retfærdiggøre sig med løgne og cherrypickede data fra uvidenskabelige kilder, men det er så gennemskueligt, at det er til at græde over, andre kører blot en "sviner"kampagne imod os, der forsøger at tage tingene alvorligt, og andre igen lader bare som ingenting - - -

  • 19
  • 10

helt irrelevant når man tager Indiens og Kinas udledninger med


På tilsvarende vis kan guvernøren (eller hvad sådan en hedder derovre) for Yin-Yang provinsen i Kina jo argumentere at det er helt ligegyldigt hvad de gør, for de er jo bare 6 mill. indbyggere. Og tilsvarende i Ding-Dong provinsen med 7 mill. indbyggere. Og jeg personligt som individ. Stemmer du til folketingsvalg, Svend? I så fald kan du lige så godt lade være, for din stemme er jo alligevel bare en ud af så mange at den ikke gør en forskel.....

  • 18
  • 6

... Yin-Yang provinsen i Kina,... de er jo bare 6 mill. indbyggere. Og tilsvarende i Ding-Dong provinsen med 7 mill. indbyggere.

Det var dog et imponerende kendskab til Kina - Kina som udleder dobbelt så meget CO2 som USA og som er igang med at bygge yderligere 3000 kulkraftværker!

Det er virkeligheden mens vi excellerer i klimalov og kejserkluns, vi må håbe at vores omverden høfligt undlader at kommentere det!

Man kan kun håbe på at kineserne får færdigudviklet den 4. generations reaktor som de arbejder på og som de foreløbig har brugt svarende til et par milliarder kr på , og at de får sat en samlebåndsproduktion af den igang hurtigst muligt, måske allerede i løbet af 15 år, og at den kan udkonkurrere kul med tiden!

I mellemtiden burde vi europæerer læne os tilbage og slappe af, vi kan alligevel ikke gøre en skid ved klimaet, bla fordi vi selv har valgt at det sådan!

  • 9
  • 20

Problemet er vel også at de største klimasyndere, er de mest frelste.

Det er ikke hr. og fru. Skovgård, der bor i vestjylland og har en diesel bil af nødvendig og økonomiske årsager, da de slet ikke har råd til en Tesla. Samt har en yderst energieffektiv brændeoven, fordi de selv har lidt skov. Men der ud over lever rimelig bæredygtigt, er delvist selvforsynende med fødevare og hjælper naboen.

Kunne det tænkes at hr. og fru. Østerbro, som køber Ipad's og smartphones til hele familien hvert andet år, samt nyt TV hvert tredje år. Samt tøj produceret under miljø mæssigt og etisk, uansvarlige metoder, på ugentlig basis, har en finger med i spillet? Elektronik som har skabt årtier lange borgerkrige (pga. mineraler) med millioner af menneskeliv på samvittigheden, og miljømæssige katastrofer, eks. vis i Kina som desuden er den største CO2 udleder, netop på baggrund af at de er støttet og financieret af hr. og fru. Østerbro. Reelt set er de store klimasyndere hr. og fru. Østerbro, da deres reele footprint er en skamplet. Det er også hr. og fru. Østerbro der har tvunget vores industri inden for mobil, tv og elektronik, tekstil osv. til at efterleve en masse standarder, uden efterfølgende at støtte dem (fordi varerne tilsyneladende blev for dyre). Den typisk ignorante kommentar fra Hr. Østerbro, er som oftest "det er jo bare den globale konkurrence".

Man vil så gerne gøre de første typer til de store slyngler i dette spil, men virkeligheden er desværre ikke så simpel. Det er som altid de svagest man går efter i denne excel udregning.

  • 9
  • 11

Flemming R.:

... jeg skammer mig over, at vi i et oplyst (eller rettere: som burde være oplyst) land som Danmark stadig har denne gruppe af totalt faktaresistente idioter.

Ditto, hvilket jeg skrev lidt om i en anden tråd.
Nu trykket er aftaget lidt, er jeg lidt ked af overhovedet at have reageret (ps: jeg har hverken givet tommel op eller ned - hans indlæg fortjener egentlig bare at blive totalt ignoreret).

Skulle han nu læse med, så kunne han jo overveje, om ikke Danmark har et stort ansvar - som i Arktisk stort - og derfor ikke kan tillade sig bare at sige "pyt".

  • 10
  • 5

skulle ingen vel gøre noget?
Det er ikke interessant, hvad et land udleder - men hvad de udleder pr. indbygger.
https://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle...
Dette link viser, at Kineserne præcis udleder som gennemsnits verdensborgere - indere 1/6 og vi danskere ca. 3 gange den gennemsnitlige borger. Kina er faktisk bagud, fordi de er kommet sent i gang med at udlede.
Hvad er retfærdighed? Skullle vi ikke foreslå, at lande med mere end gennesnitlig udledning pps. skal reducere 10 % om året - og de, der udleder mindre end gennemsnittet skal reducere 1 % om året. Når vi når under gennemsnittet skal vi også kun reducere med 1 %.
Og så tror jeg, der er mange, der glemmer, at Parisaftalen forpligter alle - (undtagen USA) - og at der faktisk er mange lande - også i Europa - der er godt i gang på mange fronter - og har lavere udledning pps end Danmark. Vi udleder mere end tyskerne og svenskerne - og væsentligt mere end russerne.

  • 19
  • 1

Kineserne præcis udleder som gennemsnits verdensborgere - indere 1/6 og vi danskere ca. 3 gange den gennemsnitlige borger.

Det ændrer bare ikke på at Kina står for 25 - 30 % af verdens samlede udledning og at andre 3. verdens lande forsøger at nå samme niveau, simpelthen fordi kul er den billigste måde til at hæve deres levestandard!
Derfor kommer vi ikke udenom at det er Kina der har aben, omvendt, som jeg nævnte ovenfor, er det også dem der har musklerne og intelligensen til at gøre noget!

I mellemtiden kan vi andre så dyrke akademiske øvelser om udledning pr person, det er bare ikke relevant for hvordan problemet løses, men hvis man mangler et eller andet at slå sig selv oven i hovedet med så kan det da godt bruges! Det er også bedre at regne pr person hvis det kun skal bruges som argument for nye skatter!

  • 3
  • 19

Det behøver vi da slet ikke at diskutere. Der er lavet grundige studier, der viser at byboere generelt har meget lavere "carbon footprint" end folk bosat på landet:
https://www.iied.org/cities-produce-surpri...

Det er simpelthen fakta. Jeg nævner ikke dette som kritik af folk på landet, men konstaterer det simpelthen.

Og det er vel heller ikke overraskende. Man har, i byen, typisk mindre boliger, der skal opvarmes. Afstande (til job, skole børnehaver etc.) er mindre, og man klarer sig ofte med offentlige transportmidler eller cykel.

Jeg tror såmænd heller ikke at sammenlignelige familier bruger mindre elektronik, eller bruger nettet mindre på landet.

  • 5
  • 1

Peter Ravn: Det var også mest for at skitsere vores umiddelbare antagelser, det er selvfølgelig karikerret, der er mange ting der hurtigt kan vende regnskabet fra by til land som du henviser til.

Som Peter Madsen henviser til, er der (desvære sjældent og langt imellem) en undersøgelse af Consito der viser per capita udledning. https://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle...

Man kan sige, at hvis der havde været reelle (poitiske) hensigter med danskernes CO2 udledning, burde man forsøge at flytte os væk fra (mener det er) en top-10 placering over verden største CO2 udledere.

I min verden klinger det lidt hult at lukke forholdsvis miljøvenlig produktion (med gode arbejdspladser) ned, for at flytte det til u-lande uden nogen tanke på miljø og etik. For derefter at bryste sig af at vi har sænket det nationale CO2 regnskab. Når vi jo bare har øget det på verdensplan?!

  • 8
  • 0

Som Peter Madsen henviser til, er der (desvære sjældent og langt imellem) en undersøgelse af Consito der viser per capita udledning. https://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle...


Concito oplyser at danskernes CO2-udledning er 19 tons årligt pr person, wikipedia oplyser 5,9 - altså en tredjedel, hvad er forskellen på disse opgørelser og hvilken kan bedst sammenlignes med andre lande?
For med det ene tal udleder en dansker 3 gange så meget som en kineser, med det andet nogenlunde det samme, hvordan hænger det sammen?

  • 3
  • 0

Et vigtigt skridt på vejen, må være at identificere dikkedarer!

I hvilken grad bidrager disse dikkedarer selv til klimaforandringerne?
Kan oprindelsen præciseres?

I hvilken grad reagerer lokalbefolkningen på dikkedarer?

Kan dikkedarer have negativ indflydelse på fremtidige tiltag i indsatsområdet?
Kan/vil dikkedarer have negativ indflydelse på evt. fremtidige vaccinationsprogrammer?

Hvilke muligheder findes, for ikke at overse dikkedarer i lokalsamfund?
Kan valg af dikkedarer have indflydelse på fremtidige beslutninger?

  • 3
  • 2

Jeg fik da bragt nogles pis i kog. Nu er klima og vejr officielt set bestemt af det totale indhold af klimagasser, hvortil Danmark bidrager meget lidt.
Og som det fremgår er der forskellige meninger om vi skal gå forrest eller blot følge med eller måske halte efter. Uanset hvad vil vores bidrag ikke påvirke noget klima, undtagen måske et politisk klima.
Skal vi går forrest blot for at være dydige, eller skal vi være snusfornuftige og kun gøre det mest politisk nødvendige. Vi kan godt være dydige, hvis det ikke koster noget relativt til vores nærmeste, men at være dydige uden andet end en glorie og nogle skåltaler er ikke omkostningerne værd. Og det bliver dyrt, at forcere en sådan omstilling.
Tyskernes storstilede indsats med Energiewende og det resulterende CO2 udslip, bør få enhver med tilsvarende tanker til at tænke sig grundigt om.

  • 5
  • 14

Ordforrådet kunne godt udvides lidt. Der kunne være skrevet "uden omsvøb", for risikoen for det ender i udvalg (; syltekrukke) kan ikke afvises.

  • 2
  • 1

hvortil Danmark bidrager meget lidt


- men hvortil en gennemsnitsdansker bidrager aldeles for meget, sammenlignet med en gennemsnits-jordbo, og især i forhold til hvor meget det er forsvarligt at bidrage med (hint: netto ingenting). Nøjj, hvor bliver man efterhånden træt af dit gammelmandssludder......

  • 9
  • 4

Vores årlige eksport af energiteknologi og tjenesteydelser indenfor energi er på ca 85 Mia. Kr.
Ikke meget forskellig fra landbrugets eksport.

Flemming,
det er meget forskelligt, det korrekte tal er omkring 50%.
"Finans" skriver feks.:
Eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter voksede i 2017 til 166,4 mia. kr. Det er ny rekord. Væksten har især været drevet af stigende eksport af mejerivarer, levende grise og minkskind".


Hvortil kommer at den danske "eksport" af vedvarende energi jo typisk fremstilles på udenlandske fabrikker, hvor det ikke bidrager til arbejdspladser i Danmark. Aktiejerene af danske VE virksomheder - som Siemens (tysk 100%) eller udenlandske aktieejere i Vestas kan jo også glæde sig.
Danske landbrugsvarer har vist ikke det problem. De er kernedanske.

  • 3
  • 12

Kald det dog hvad det er. Følgende udsagn er jo helt irrelevant når man tager Indiens og Kinas udledninger med.
"Et mål, som Klimarådet i øvrigt betegner som i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisaftalen sigter efter."

Ja hvad er fakta egentlig når det gælder klimaet i omegnen af Danmark?

En faktuel præsentation af United Kingdoms klima gennem tiderne finder man her. Baseret på UK Met Office officielle data. Nogle dataserier går meget langt tilbage endda - helt til midten af 1700 tallet.

Alle udsagn om ekstremer der bliver værre, akcellererende vandstand etc tec er en gang "hot air" viser det sig. Klimaet bliver langsomt varmere men der findes ingen akcellerrende virkning af drivhusgasser i det hele taget. Derimod er der tydelige afhængigheder af naturlige langvarige cyklusser i havet. Tilsvarende formoder jeg gælder for Danamrk, som jo ligge tæt på UK og ikke kan formodes at have voldsomt forskellige klimaændringer...

"Using the recently published UK Met Office’s State of the UK Climate 2018, along with otherMetOfficedata, this paper examines UK climatic trends and assesses the truth of climate emergency claims.

The analysis finds that: There was a step up in temperatures between the1980s and early 2000s, since when temperatures have stabilised. This increase is closely associated with a rise in sea surface temperatures around the same time, itself connected to the Atlantic Multidecadal Oscillation,a natural cycle,which is currently in its warm phase.

•The temperature data provides no evidence that temperatures will resume their upward trend in the foreseeable future.
• Seasonal temperatures follow a similar pattern.
• In particular, summer temperatures have still not exceeded those of 1976, despite last year’s long heat wave.
• Based on the Central England Temperature series(CET) daily temperatures, the heat waves of 1975 and 1976 were much more intense than anything since, including last summer, with daily temperatures peaking at higher levels and for longer. For instance, in1975a nd 1976, there were four and nine days respectively with temperatures over 30◦C. By contrast, last summer there was only one.
• Whilst daily temperature extremes are not rising at the top end of the scale, extremely cold days have become much less common. In short, UK temperatures have become less extreme, contrary to common belief.
• Although the UK Met Office claimed that last summer in the UK tied with 1976 as the hottest on record, the well-respected CET tells a different story. In fact, it shows the summer of 2018 as only fifth warmest, not even as hot as 1826. This casts doubt on the reliability of the Met Office’s UK gridded temperature network, which provides its official climate data, but which relies on many sites affected by the urban heat island effect, such as Heathrow.
• Although there has been a clearly increasing trend in UK precipitation since the1970s, this is largely due to increasing totals in Scotland. In the rest of the UK ,there appears to be little in the way of long-term changes.
• The long-running England and Wales Precipitation series (EWP), which begins in 1766, offers a longer perspective, and shows that the higher levels of rainfall experienced in the last two decades are not unprecedented.
• Seasonal analysis of the EWP shows few trends in winter or summer rain fall since1900, nor, for that matter, spring or autumn. This runs counter to regular claims of ‘wetter winters’ and ‘driersummers’.
• Analysis of the EWP series also provides no evidence that rainfall is becoming more extreme, whether on a decadal, monthly or daily basis. There is, however, evidence that extremely dry years have become less common.
• Sealevels have been rising at around 1.4 mm per year, after correcting for vertical land movement. Recent rates of sea-level rise are similar to those in the first half of the 20th century. There is no evidence that sealevel has been accelerating.
• There is little long-term data for storms, but limited data from the UK Met Office indicate that storms have not become more frequent or stronger in the last five decades.

In short, although it is slightly warmer than it used to be, the UK climate has actually changed very little.
In particular, there is no evidence that weather has become more extreme.
Heat waves have not become more severe, nor droughts.
Rainfall data offers no evidence that floods have become worse either.
Neither is there any evidence from past trends that the climate will become significantly hotter, wetter or drier, or that sea-level rise will accelerate.
Widespread claims that we are now living through a climate emergency or breakdown are just so much hot air

  • 3
  • 13

NVJ:

Ja hvad er fakta egentlig når det gælder klimaet i omegnen af Danmark?


Og guderne må vide, hvilken relevans NVJ føler, det kan have for den globale klimadebat??

Og som "argument" bruges ovenikøbet en gennemgang af klimaet i UK - igen: Hvad i alverden har det med det globale klima at gøre.

Mere sludder og ikke mindst støj fra den kant! Man skulle tro, faktafornægterne kunne gøre det bedre med den utrolige mængde indlæg de meget få personer præsterer? Men måske er taktikken i virkeligheden at drukne debatten i støj?

Jeg har jo mange gange efterlyst en motivation for deres kampagne herinde, men altid med larmende tavshed til følge.

Jeg vil da håbe for NVJ, at Koch brødrene betaler ham rundhåndet for at gøre sig så meget til grin fagligt - - -

  • 8
  • 3

Kina som udleder dobbelt så meget CO2 som USA og som er igang med at bygge yderligere 3000 kulkraftværker!

Nej og nej?

Mere præcist: I absolutte termer er Kina den største udleder. Pr kapita er de fint overgået af USA (med en faktor 2)

a) 2016 total emissions country rank
b) 2016 total carbon dioxide emissions from fuel combustion (million metric tons)
c) 2016 per capita carbon dioxide emissions from fuel combustion (metric tons)

a b c
1 China 9056.8 6.4
2 United States 4833.1 15.0

Herfra

Og de 3000 værker har vi været gennem i en anden tråd. Det er bare forkert...

Antallet af værker er ligegyldigt. Det er vigtigtere at se på kapaciteten. Og det ser ud til at Kina har planer for/er ved at opføre 226.2 gigawatts (GW) ny kulfyret kapacitet. Det er slemt nok, men selv dette tal er mindre væsentligt end slutresultatet: Hvor meget kul kommer de til at brænde af i værkerne?

  • 7
  • 2

Herfra

Jeg undrer mig over hvordan lande som Indien, Indonesien og Tyrkiet kan have så, forholdsvis, lave per capita-udledninger.
Er der nogen som ligger inde med forklaringen?

  • 4
  • 1

Nej, de brænder ikke ret meget kul og olie (sammenlignet med os) - men regnskoven: Det tæller vist ikke med.
Når vi brænder halmen er der balance, for der kommer nyt næste år.
Når man driver skov, og mængden af kulstof i skovem holdes konstant, er der også balance.
Når man fjerner skov og planter korn optager kornet lige så meget CO2 om året, som skoven gjorde (sådan cirka) - men mængden af kulstof er reduceret ved afbrændingen - Det tæller vist bare ikke med som CO2-udledning.

  • 2
  • 1

En vigtig kommentar til punktet: "Biomasse kan ikke medregnes som CO2 neutral, hvis det ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtigt."
Jeg er 100 % enig, men det er der mange, der ikke er!
Helt konkret, så er dansk træ (brænde) og flis ca. 95 % CO2-neutralt. De manglende 5 % skyldes, at vi benytter olie og benzin til fældning, bearbejdning og transport af brændslet.
Beviset er simpel fysik/kemi: Vi har i Danmark "regulerety skovdrift, så vi hele tiden har lige meget skov. Derfor er der hele tiden bundet lige meget kulstof (C) i træer og bark. - Og altså kan der ikke NETTO være frigivet CO2 til omgivelserne. Det eneste, man skal vide er, at CO2 dannes af C + O2 => CO2.

Og der er ikke en tidsforsinkelse, som nogle påstår.

Misforståelsen går på, at mange (også nogle i Klimarådet!) tror, at vi skal vente på, at de små nyplantede træer skal optage den udsendte mængde CO2.
NEJ, - det er de ca. 50 gange flere træer i alle størrelser, som IKKE bliver fældet på et år,
der vokser videre og tilsammen hvert år optager præcis samme mængde CO2, som blev frigivet ved et års udnyttelse.
Jeg har forklaret det til nu ca. 30 klima- og energifolk, - også til Klimarådet og Jørgen Henningsen og forklaret det grundigt.
Ca. 8 har meldt tilbage og givet mig ret, men jeg forventer, at flere vil melde det ud til politikere og journalister, så det kan indgå i forhandlingerne om Klimaloven og om fastsættelse af de kommende afgifter på biomasse.

Konklusionen er, at dansk træ og flis (biomasse) ikke skal pålægges afgifter, mens importeret biomasse (træpiller) kan pålægges afgifter, der skal afhænge af eksportlandenes skovpolitik og af transporten af biomassen.

Holger Skjerning. Tidl. lektor i fysik, energi og klima ved DTU.

  • 14
  • 0

Helt enig, Holger. Man skal holde regnskab med en skov - ikke med ét træ.
Blandt de lande, der ikke holder regnskab med skovenes CO2-indhold er der såmænd nogen, der som Danmark har tilvækst i skovene. Men de, der netto rydder skov, burde naturligvis have nettotabet medregnet i deres CO2-udslip.

  • 8
  • 0

Konklusionen er, at dansk træ og flis (biomasse) ikke skal pålægges afgifter, mens importeret biomasse (træpiller) kan pålægges afgifter, der skal afhænge af eksportlandenes skovpolitik og af transporten af biomassen.

Holger.

Først ros til dit indlæg og ikke mindst at det er forelagt rette sted.
Jeg kan ikke nødvendigvis følge at det skulle betyde 0 afgift.
Fordi mængden af biomasse, der er bæredygtigt og CO2 neutralt ikke er ubegrænset.
Med det formål at sikre tilstrækkelig mængde biomasse til de nødvendige formål, som for eks. at levere el og varme, når vind og sol ikke er tilstrækkeligt, skal vi på en eller anden måde sikre at vi ikke bruger biomasse noget steds, hvor det kunne undværes. Her tænker jeg på varmeproduktion med middelmådige virkningsgrader for eks.
Her kunne afgifter være et effektivt middel.

  • 7
  • 2

Tak for din kommentar, som viser, at du er enig i, at danske skove leverer CO2-neutralt træ og flis! - Det er der rigtig mange (også professionelle), der ikke har forstået!
Med hensyn til fældning af regnskov, så er det stort set kun i Sydamerika, - især i Brazilien og lidt i Afrika, der ryddes skov.
for 25 år siden kom 25 % af CO2-udslippet fra skovrydning, hvor det nu "kun" er 20 %.
Pres fra verdenssamfundet har tvunget mange asiatiske lande til at føre en mere klimavenlig skovpolitik.
Den nævnte CO2-neutralitet blev forklaret grundigt i Jyllands-Posten den 29.8:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE...
HS

  • 4
  • 0

Jeg har komputter-fejl: Mit svar ovenfor var til Peter Madsen.
Flemming: Enig i at der kan være anvendelser af biomasse, der er mindre tilsigtede, og som kan reguleres vha afgifter og tilskud.
Men når du skriver: "Fordi mængden af biomasse, der er bæredygtigt og CO2 neutralt ikke er ubegrænset".
Så er enigheden mindre! - For man kan da sagtens tilgodese (afgiftsfritage) dansk træ, flis, halm og affald, selv om der er biomasse (importerede træpiller), der er mindre CO2-neutrale.
Du kan da f.eks. støtte økologiske grønsager, selv om ikke alle grønsager er økologiske.
Differentierede afgifter.

  • 5
  • 0

Tak, jeg er med.
men du nævner affald - og det er også en af de poster, der ofte misforståes.
Det er rigtigt, at affaldsforbrænding ikke tæller i CO2-udslip, men det er fordi "produktets" CO2-belastning er medregnet, da det blev fremstillet.
Regnestykket er godt nok. Genbrug har så den fordel, at materialet ikke tæller med i den nye tings CO2-belastning.

  • 0
  • 0

Tak, Peter! - Du skriver, at "produktets CO2-belastning er medregnet, da det blev fremstillet". - Er det virkelig rigtigt?
Eks: Slagteriaffald. Dets CO2-regnskab må indeholde slagteprocessen, transport af svinene, foder til dem, lang transport af foderet, m.m.m.
Noget af dette affald bliver vel til biogas, som gør det mere indviklet?
Tilsvarende for halm.
Jeg har aldrig set disse ting gennemregnet, - vel fordi det er svært (umuligt?) at gøre det objektivt.
Træ og flis er meget enklere! - Det har jeg styr på!

  • 2
  • 0

Det er vist også sådan, at en procentdel af affaldsforbrænding meregnes i CO2-belastningen - men enig: Det er uhyre kompliceret.

  • 2
  • 0

Generelt kan man vel sige, at egentligt affald, der ikke kan genbruges/anvendes til nye produkter, men som kan forbrændes..... altid bør udnyttes til produktion af el og varme.
Det er langt bedre end den "gammeldags" metode, hvor det blev lagt på lossepladser og langsomt udviklede CO2 og metan. - Så meget, at det nogle steder (bl.a. i Silkeborg) opsamles og driver en gasmotor + el-generator!

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten