Tag udgangspunkt i reelle indenlandske drivhusgasreduktioner; sæt delmål hvert femte år og udarbejd klimaplaner på basis af disse. Hvert år skal det så kontrolleres om vi er på rette spor.
Det er hovedanbefalingerne fra statens Klimaråd i ny rapport med råd til regeringen om, hvordan en klimalov bør indrettes for at nå ambitionen om, at drivhusgasudledningen allerede i 2030 skal være reduceret med 70 pct. i forhold til udledningen i 1990.
Læs også: Ny fremskrivning dokumenterer, at Danmark er milevidt fra regeringens klimamål
Et mål, som Klimarådet i øvrigt betegner som i rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nødvendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisaftalen sigter efter.
For det første mener rådet, at klimapolitikken skal medføre reelle drivhusgasreduktioner og altså ikke medtage annullering af kvoter, som rådet ikke mener har noget klimaeffekt.
Klimalov skal forpligte
For det andet skal en klimalov være troværdig og omkostningseffektiv, og dette skal ifølge Klimarådet opnås ved at få mål, klimaplaner og monitorering til at spille sammen om at drive den indenlandske omstilling, og samtidig have en strategi for, hvordan Danmark bedst bidrager til at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser. Og så skal loven være et skridt på vejen mod det langsigtede mål om nettonuludledninger senest i 2050.
Læs også: Ny formand for klimarådet: Alle skal med i klimakampen
»Klimarådets forslag til en ny klimalov forpligter både den nuværende og kommende regeringer på at fastsætte klimamål, udarbejde en plan for klimaindsatsen og følge op på indsatsen på baggrund af uafhængige og transparente vurderinger. Elementerne i Klimarådets forslag skal ses som indbyrdes forbundne og understøtter i sin helhed reelle og tilstrækkelige reduktioner af drivhusgasserne inden for Danmarks grænser,« siger Klimarådets nye formand, Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.
Derfor skal de tre elementer – mål, klimaplaner og monitorering – spille sammen om at drive den indenlandske omstilling og sikre de føromtalte reelle, indenlandske drivhusgasreduktioner.
Ingen kvoteanulleringer
Når det gælder del 1, fastsættelse af mål, anbefaler rådet følgende:
- Der bør skrives et 2030-mål på 70 pct. reduktion i forhold til 1990 og et mål om nettonuludledninger senest i 2050 ind i klimaloven.
- Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont og at disse mål fastsættes politisk bl.a. på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling. De tiårige mål bør dog ikke skrives ind i loven, for at undgå unødige lovrevisioner.
- I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.
- Målene bør formuleres som punktmål i forhold til udledningerne i 1990, som de er defineret af FN, altså de såkaldte basisårsudledninger.
- Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og bør derfor ikke opfyldes via eksempelvis kvoteannulleringer.
- Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder. Såfremt FN’s opgørelsesmetode ikke kan garantere, at der er overensstemmelse mellem opgørelsen af drivhusgasudledninger og reelle drivhusgasudledninger, så bør man tilpasse opgørelsesmetoden.
- Biomasse kan ikke medregnes som CO2 neutral, hvis det ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtigt.
Læs også: Klimarådets formand: Vi har ikke set så stor en omvæltning af Danmark siden 1950'erne
Klimaplaner hvert femte år
Omkring udarbejdelse af klimaplaner anfører Klimarådet følgende:
- Regeringen bør forpligtes til hvert femte år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det tiårige klimamål nås.
- En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag inden for hver sektor samt indikatorer for udviklingen inden for hver sektor. Sektorstrategierne skal integreres og tænkes sammen, eftersom udfordringerne i en sektor godt kan løses via tiltag i en anden sektor.
- Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.
Og endelig er der rådene om selve kontrollen med, om mål og planer bliver opfyldt:
- Hvert år skal der laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
- Såfremt den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke forventes at opfylde det tiårige delmål, bør regeringen lave en opdateret klimaplan med ydereligere initiativer, der gør det sandsynligt, at målet nås.
- Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig, faglig instans.
- Alle relevante lovforslag bør konsekvensberegnes for klimaeffekter.
