Klimaplaner kan holde global opvarmning under 3 grader

Klimaplaner kan holde global opvarmning under 3 grader

En sammenregning af 146 landes planer viser, at verden er på rette kurs til kontrollere den globale opvarmning, men ikke ser ud til at komme helt i mål ved klimatopmødet i Paris.

UNFCCC's sammenregning af klimaplaner fra 146 lande (INDC'er) og deres konsekvens for udledning af drivhusgasser målt i gigaton CO2)

De planer, 146 lande har for reduktion i udledningen af drivhusgasser, vil holde den globale opvarmning under 3 grader ved afslutningen af dette århundrede, men ikke under 2 grader, som længe har været det erklærede mål.

Det viser en sammenregning fra sekretariat fra United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) i samarbejde med Det Internationale Energiagentur (IEA).

Beregningen omfatter indmeldinger til UNFCCC i form af såkaldte INDC’er (Intended National Determined Contributions), som beskriver de enkelte landes planer for at reducere udledningen af drivhusgasser i perioden frem til 2030.

Sammenregningen viser, at der vil ske en reduktion af udledningen af drivhusgasser pr. person på 8 pct. i 2025 og 9 pct. i 2030 i forhold til 1990. I forhold til 2010 vil reduktionen være på henholdsvis 4 pct. og 5 pct.

Christiana Figueres fra UNFCCC sagde på et pressemøde i Berlin i dag ved fremlæggelsen af rapporten, at det på klimatopmødet COP21 i Paris til december bliver opgaven at lave en aftale, hvor landene juridisk forpligter sig til at gennemføre deres lovede reduktioner.

»Lige så vigtigt er det dog, at aftalen i Paris også omfatter, hvad der skal ske på længere sigt,« sagde Christiana Figueres.

For det er vigtigt, at man stadig har fuld opmærksomhed på målet om en maksimal opvarmning på 2 grader ved udgangen af dette århundrede.

Statssekretær Jochen Flasbarth fra det tyske miljøministerium er sikker på, at der kommer en aftale i Paris.

»Vi følger nu en helt anden metode end i København 2009. Dengang søgte vi alle at finde en top-down-metode til at håndtere klimaproblemerne, nu er det en bottom-up-metode. Det fungerer langt bedre,« sagde han på pressemødet.

Christiana Figueres peger på tre andre faktorer, der er anderledes i dag end for seks år siden.

Der er sket store teknologiske fremskridt, så både vindenergi og ikke mindst solenergi er blevet meget billigere.

Omkring finansiering er der sket en markant ændring, så der nu er langt større risiko ved investeringer i fossile brændstoffer end i vedvarende energikilder.

Og endelig er der en meget større politisk vilje, da landene kan se, at det er i deres egen interesse at løse problemet.

Kommentarer (19)

De planer, 146 lande har for reduktion i udledningen af drivhusgasser, vil holde den globale opvarmning under 3 grader ved afslutningen af dette århundrede, men ikke under 2 grader, som længe har været det erklærede mål

  • hvorvidt målet nås eller ikke nås, må vel afhænge af, hvorledes 'base line' temperaturen defineres!? Dét har vi til nu ikke hørt meget om...til da må der siges at være tale om 'salg af elastik i metermål'! :)

Christiana Figueres fra UNFCCC sagde på et pressemøde i Berlin i dag ved fremlæggelsen af rapporten, at det på klimatopmødet COP21 i Paris til december bliver opgaven at lave en aftale, hvor landene juridisk forpligter sig til at gennemføre deres lovede reduktioner

  • her Figueres' egentlige 'opgave', gengivet i egen formulering:

This is the first time in the history of mankind that we are setting ourselves the task of intentionally, within a defined period of time, to change the economic development model that has been reigning for at least 150 years, since the Industrial Revolution

Kilde:

http://news.investors.com/ibd-editorials/0...

  • 1
  • 10

This is the first time in the history of mankind that we are setting ourselves the task of intentionally, within a defined period of time, to change the economic development model that has been reigning for at least 150 years, since the Industrial Revolution

- det tyder iøvrigt på, at Putin (af alle!) har gennemskuet plottet:

Putin believes “there is no global warming, that this is a fraud to restrain the industrial development of several countries, including Russia,” Stanislav Belkovsky, a political analyst and Putin critic, told The New York Times...

Kilde:

http://dailycaller.com/2015/10/29/russias-...

  • 3
  • 13