Klimaøkonom: Vi undervurderer omkostningerne ved klimaforandringer

Klimaøkonom: Vi undervurderer omkostningerne ved klimaforandringer

Forskere, ingeniører og økonomer skal sammen udvikle mere realistiske beregninger for omkostninger ved klimaforandringer, foreslår britiske Nicholas Stern.

I en kommentar i Nature slår Nicholas Stern til lyd for, at modeller til forudsigelse af omkostninger i forbindelse med klimaforandringer bliver stærkt forbedret.

»De nuværende økonomiske modeller undervurderer kraftigt både de potentielle følgevirkninger af klimaforandringer og de generelle fordele ved at skifte til et lavere kulstofforbrug. Der er et presserende behov for en ny generation af modeller, der giver et mere retvisende billede,« skriver han.

Han noterer, at de nuværende modeller er baseret på to fejlagtige antagelser; dels at mennesker i fremtiden vil være meget rigere end i dag, og dels at fremtidige liv er mindre vigtige end nuværende liv.

Den første antagelser undervurder de store risici, skader og afgørende forandringer, der kan opstå ved klimaforandringer. Den anden er diskrimination ud fra fødselsdato, som er svær at forsvare og i konflikt med de fleste opfattelser af moral.

De nuværende modeller er såkaldte ‘integrated assessment models’ (IMA), som ikke tager højde for mange af de virkninger, der følger af ikke at gøre noget ved klimaforandringerne, bemærker Nicholas Stern, der er leder af Grantham Research Institute on Climate Change og professor i økonomi ved London School of Economics and Political Sciences.

Læs også: Ny Stern-rapport: Danmark skal have ulande med i klimaaftale

Cost-benefit-beregninger anvendes i stor stil i forbindelse med afbødning af klimaforandringer. Nogle kritiserer, at de i det hele taget bruges - men endnu værre er det, hvis beregningerne skyder helt ved siden af.

Andre modeller skal på banen

Stern foretrækker i stedet dynamiske stokastiske ligevægtsmodeller (DSGE, efter den engelske forkortelse) og ikke mindst agentbaserede modeller (ABM).

ABM anvendes i stor udstrækning inden for finansverdenen, men anvendes endnu ikke til analyser af klimaforandringer.

Nicholas Stern mener, det er nødvendigt, at forskere, ingeniører og økonomer sammen udvikler nye og mere realistiske beregninger for klimaforandringernes følgevirkninger, der også tager højde for uoprettelige og irreversible forandringer forårsaget af global opvarmning.

»Der er stort potentiale i fremtidig teknologi, der kan skabe forandringer. Disse er helt udeladt eller stærkt underrepræsenterede i vores nuværende klimamodeller til skade for grundlaget for at træffe politiske beslutninger, trivsel og velstand for fremtidige generationer,« er Sterns afsluttende bemærkning.

Kommentarer (9)

Citat:
"Vi undervurderer omkostningerne ved klimaforandringer"

En lille kommentar til billedet af en oversvømmet Helsingørmotorvej: "Vi overvurderer måske også vores evner til at bygge kloakrør"

  • 5
  • 1

"Vil Danmark overleve"?

Tjah... Skal man tage ing.dk's sniksnakker: Poul Henning Kamp seriøst, så er vi alle sammen selv skyld i, at vi er ved at dø

Traditionen tro, og i humanistisk (ikke socialistisk!!) forstand, er det vores egen skyld, det hele.... alle dårligdomme... lyder det bekendt?

Og hvad er det så vi er skyld i?

Bortset fra alle de sædvanlige dårligdomme, som f.eks. at grille kød fra kvæg der prutter, køre diesel-bil, være imod mere indvandring, ryge cubane, mens naboen lufter hunden.

Nordkorea....nåhh nej: USA er skyld i Nordkorea. Ikke os.

Oliekrisen.... Nåhh nej.... Det er flodbølgen, der smadrede Fukishima, der skabte ekstraordinære olieforespørgsler, der skabte Islamisk Stat, der skabte, yahdayahda.... og i øvrigt, havde USA et hemmeligt våben, der startede jordskælvet.

Ja ja... det er skam svært.

/Tim

Uanset, bærer vi progressive vesterlændinge skylden for alt det onde, der sker i verden.

Vi har en af verdens fremmeste forskere i klima, lige her i Danmark: Hr Henrik Svensmark.Alle hans teorier er blevet affærdiget.... de er ikke velkomne.... omend han er den ENESTE forsker i verden, der nogensinde (!!) har kunne underbygge sine teorier med EMPIRI!

Henrik Svensmark er en ekstremt seriøs forsker, Henning Kamp er en politiseret kommentator.

Hr Svensmark har et livsarbejde.

/Tim

  • 2
  • 12