Klimaministeren står foran kæmpe-udfordring: Hvad vil du spørge ham om?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaministeren står foran kæmpe-udfordring: Hvad vil du spørge ham om?

Klimaet står allerøverst på den socialdemokratiske regerings dagsorden og var det første, som statsminister Mette Frederiksen nævnte på sit pressemøde i sidste uge.

Derfor har Ingeniøren forsøgt at komme til at interviewe klima- og energiminister Dan Jørgensen, lige siden han blev udpeget til posten. Vi havde håbet at få lov til at spørge, hvordan han vil lykkes med at omstille f. eks. Transportsektoren, når den i fremskrivningerne forbliver kulsort indtil 2030, og når ingen andre lande er lykkedes med opgaven.

Læs også: Interview: Her er transportministers første bud på at sænke CO2-udslippet

Vi havde også tænkt os at påpege, at Socialdemokratiet har stemt for en række tiltag, som ifølge forskerne går imod den grønne omstilling, herunder milliardprojekterne Viking Link og Baltic Pipe.

To gange har vi haft interview med Dan Jørgensen i kalenderen, senest umiddelbart efter skolernes sommerferie, og to gange har ministerens pressefolk aflyst. Nu har vi igen forsøgt at booke et interview i september.

Læs også: Ny regering vil spare energi i bygninger ved at skrue tiden 10 år tilbage

Så længe behøver vi dog ikke at vente på at forsøge at få svar på spørgsmålene om den nye regerings klimapolitik. I stedet vil vi sende ministerens kontor en stribe skriftlige spørgsmål og se, om ministeren med tiden kan levere svar på dem. Her vil vi gerne have læsernes spørgsmål med.

Han har en kæmpe opgave foran sig, Dan Jørgensen, og vi vil gerne høre ham, hvordan han har tænkt sig at løse den. Illustration: Steen Brogaard

Baggrunden er naturligvis, at der er i det såkaldte forståelsespapir, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de radikale underskrev, indgår, hvad der på papiret er verdens mest ambitiøse målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser. Det skal i 2030 ned på 30 pct. af, hvad det var i 1990.

Læs også: Regeringsaftale sætter mål for klima og miljø

Dan Jørgensen har givet stribevis af interviews til andre medier, hvori han åbent har forklaret, at han endnu ikke kender løsningen på at reducere udslippet så meget. Nogenlunde det samme siger Klimarådet, som skal rådgive regeringen, i øvrigt.

Det skal dog ikke forhindre os i at stille spørgsmål til den politik, som regeringen nu skal til at skrue sammen, og som særligt Dan Jørgensens eget parti tidligere har ført.

Kom derfor med jeres bud i debatten under artiklen. Ledsag dem meget gerne med fakta, til at forklare og bakke dem op. Husk gerne på, at åbne spørgsmål er en forudsætning for at få uddybende svar.

Læs også: Analyse: En lille sætning i regeringspapir får kæmpe konsekvenser for danske landmænd

Vi kan ikke garantere, at ministeren svarer, kun, at vi om en uges tid udvælger de bedste input og sender videre til ham.

Til slut en bøn: Danmark kommer ikke til at bygge sin energiforsyning på indenlandsk atomkraft, sådan som den politiske virkelighed tager sig ud på Christiansborg. Så det vil være skønt, hvis vi kan få en debat, hvor argumenterne for og imod kernekraft ikke overtager – uanset hvor gode de er.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan ministeren give et overslag over dødsfald, udledning af CO2, arealpåvirkning og miljøpåvirkning for forskellige energikilder, herunder atomkraft?

Hvad er forudsætningerne for at regeringen vil tillade offentlige forsknings og udviklings -midler at bliver brugt til forskning og udvikling af klimaneutral atomkraft, såsom fx. Seaborg Technologies gør?

Hvilke tiltag bliver der gjort for at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, både inden for el men også inden for varme de næste 10 år?

Som en her og nu løsning, hvilke muligheder er der for at købe, levetidsforlænge og drive de lukningstruede svenske atomkraftværker?

  • 8
  • 32

Hvor stor en global temperatursænkning regner klimaministeren de påtænkte danske klimatiltag vil medføre? Vil nogen kunne mærke forskel på før og efter?

  • 7
  • 25

Prisen på KONTINUERLIG strøm betalt til elproducent (generatorejer - ikke distributør) i USA ligger på 3 - 4 cent per kWh. Skal Danmark forsøge at matche samme pris for KONTINUERLIG strøm, eller er andre parametre end prisen mere væsentlige?

  • 2
  • 17

Vi nærmer os et punkt hvor havmølleparker kan opføres uden tilskud. Og så er tales der om en storstilet udbygning i Nordsøen som måske kunne ende med at gøre Danmark til en storeksportør af vind-el. Er det noget man vil investere i at fremme, f.eks. ved at subsiduere infrastruktur, eller er det op til markedet?

  • 12
  • 4

Når der er vindmøllestrøm i overflod, når det blæser meget, sælges noget af den til latterligt lav pris. Ville det være en idé i stedet at benytte den til energitung produktion, fx kunstgødning her i Danmark. Er den idé i ministernens værktøjskasse? CO2 neutral kunstgødning - fantastisk!

  • 5
  • 12

Plastaffald har jo ca samme brændværdi som olie pr kg, så det er vel bare en tur i forbrændingsanlægget sammen med alt andet brændbart? Hvorfor er det så vigtigt at plastaffald genanvendes, hvis det ikke kan betale sig uden offentligt tilskud (dvs det er vel så en usund forretning og forbrændingen forurener kun lidt)?

  • 7
  • 3

Målet på 70 % fremkom i en konkurrence uden regler og konsekvenser.
Kunne ministeren efter moden overvejelse og konsultation sige, at det kan ikke nås uden så omfattende ændringer, at det ikke kan gennemføres til tiden?
Eller udskydes det bare til de næste regeringer.

  • 3
  • 11

Hvilken rolle skal biomasse spille i fremtidens energiforsyning i Danmark? Skal vi fortsat have et forbrug, der ikke vil være er bæredygtigt på verdensplan? Alternativt, hvordan vil ministeren nedbringe vores forbrug med politiske instrumenter?

  • 5
  • 2

Hvor svært kan det være! Udskift den sidste del kul og gas i varme og el-sektoren med biomasse og ved de industrier som kan bruge biomasse i stedet for fossiler. Mon så ikke den er hjemme med de 70 %.

  • 1
  • 13

Er ministeren enig i at vi skal arbejde på alle fronter, men at transportsektoren er den mest interesante, bybusserne i Roskilde er blevet betydeligt mere energi effektive, og sparer enorme mængder diesel, uden at det tilsyneladende koster noget, og her er der tilmed en sidegevinst, og ved godt at ren byluft i barnehøjde rækker ud over emnet med klimagasser.

Løsningen kunne være at offentlige udbud skulle køre over 12-15 år så der blev sikret afskrivningstid på etableringsomkostningerne til den nye platform.(garageanlæg med ladestationer)

Miljøzoner der gælder helt ned til små varebiler, og kun små time slots for kørsel i større byer, gratis ekspertise stillet til rådighed for hvordan fimaerne kan omstille til el og brint drift af deres bilpark.(distribution af dagligvare, møbler, hvidevarer)

Vil man gøre noget for at sikre billig ladestrøm til privatbiler, så Hansen på tredie han tanke lige så billigt og nemt som Pedersen med egen måler ude i parcelhuskvarteret.

  • 13
  • 0

Kold fusion har intet af gøre med atomkraft. H2O2 (tungtvand, der findes naturligt i havvand) kan spaltes i H2O + H. Uden radioaktivitet. Brinten kan evt opsamles til at drive brintbiler.

  • 1
  • 18

Hvilke incitamenter vil ministeren give for at vi som borger / virksomheder vil bruge EL som energikilde ?
(Varmepumper, transportsektoren fremstillingsindustri , kraftværker)

  • 5
  • 2

Hvilke International aftaler vil ministeren arbejde for således at VE el har fortrinsret ( højere pris og skal aftages ) frem for sort el bla i Tyskland og Polen ?

  • 4
  • 6

Af historiste grunde har vi i Danmark en pæn udbredelae af gas til individuel opvarmning.
Det gælder både parcelhuse og større bygninger.
Hvis målet om 70% reduktion skal opnås, vil det være afgørende at gas til individuelt brug reduceres kraftigt.
Dette begrundet i at såvel mængden som prisen på opgraderet biogas ikke strækker til individuel forsyning, men skal forbeholdes elproduktion, transport og visse industrielle processer.
Det er en kendt sag at distributionsselskaberne af gas. (Herunder det offentlige selskab Dansk Gas Distribution) meget nidkært forsvarer deres interesser ved at hindre eller forhale omstilling af disse området til for eks. fjernvarme.
Spørgsmålet er derfro:
Hvordan vil ministeren sikre at individuel gasforsyning til almindelige opvarmningsformål afvikles til fordel for fjernvarme, individuelle varmepumper eller andet, der ikke er baseret på fossile brændsler. ? Herunder at reducere gasselskabernes indflydelse på sagsbehandlingen.

  • 8
  • 3

Enig med Torben Nielsen
Den bedste energi er den vi IKKE bruger. For ikke så mange år siden, var der et enormt fokus på energiforbedringer og -besparelser i vores huse, bygninger og hjem.
Med den gode gamle solcelleordning tilbage i starten af 10'erne gjorde at mange danskerne meget hurtigt kunne finde 100.000 -150.000 kr. til at få solceller på taget uden nærmere betænkning. Idag er kigger vi langt efter de lavthængende frugter.
Hvordan kommer vi derhen igen?
Man har længe talt om, at hele 40 % af vores samlede energiforbrug går til vores huse og bygninger. Det synes logisk at sætte kraftigt ind der, og samtidig forbedre folks hjem, skabe vækst i samfundet og passe på vores største aktiver.

https://ing.dk/artikel/kronik-skal-kunne-b...

  • 5
  • 1

Helt lavpraktisk mangler der lademuligheder for os der bor i lejlighed. Der er en del P-pladser med ladestandere, men de er, som fx i Århus, som oftest optaget af fossildrevne biler. Indsatsen fra kommunens side er utilstrækkelig. Behov for stor central indsats her. Ellers går det den gale vej med det spæde elbils salg. Hvad er planen?

  • 8
  • 0

Gratis kollektiv trafik koster en masse penge og hjælper kun lidt.
Der skal tænkes nyt.
RUF som kollektiv trafik, hvor bus og tog er det samme køretøj vil give en uhørt god sammenhæng i den kollektive trafik og gøre den elektrisk. Dualmode princippet gør at sporskifte bliver lyn hurtigt hvorved det er muligt at skabe et meget effektivt netværk. Modulær opbygning gør anlægsomkostningerne lave. Se: www.ruf.dk

RUF er blevet evalueret positivt mange gange:
COWI rapporten i 1991 (finansieret af Miljøstyrelsen, HT og Vejdatalaboratoriet)
Bytrafik rapporten (finansieret af Miljøstyrelsen)
Reconnect rapporten (Finansieret af EU, => RUF = "most promising technology)
EU projekterne; CyberMove og CyberCar i 2004 (1,2 mio DKr i tilskud => Et RUF netværk dækkende hovedstadsområdet vil have en IRR(30) på 29% !)
Rost i høje toner på CNN i 2000. Undertegnede blev efterfølgende udnævnt af CNN til at være en af verdens få "Principal Voices" mht. transport.
Omtalt i New Scientist med ordene: "Jensens system could transform cities" - og det var positivt ment :-)

Se iøvrigt: www.ruf.dk/rufclimate.pdf og www.ruf.dk/recommendations.pdf

  • 2
  • 13

"Til slut en bøn: Danmark kommer ikke til at bygge sin energiforsyning på indenlandsk atomkraft, sådan som den politiske virkelighed tager sig ud på Christiansborg. Så det vil være skønt, hvis vi kan få en debat, hvor argumenterne for og imod kernekraft ikke overtager – uanset hvor gode de er."

Så længe atomkraft er tabu i Danmark, er det helt sikkert at der ikke sker noget. Skal vi være uafhænige af fossile brændsler, er der ingen vej uden om atomkraft.

Så længe, man bilder politikerne, at vi kan have et energisystme der udelukkende afhænger af vind og vejr, kommer de ikke ud af deres lille lysegrønne bobbel.

  • 5
  • 19

Nye finansministre laver kasseeftersyn for at finde "ubetalte regninger".
Vil Energiministeren lave et tilsvarende kasseeftersyn på energiområdet mht. vores energiforbrug, energiproduktion og CO2 udsledninger?
Vil Energiministeren få skabt klarhed over, hvor Grønne vi egentlig er - eller ikke er?

Det ville være en rigtig god ide:-) vi har fået fortalt os selv, at vi er langt mere grønne, end tilfældet er
- Danmarks samlede energiforbrug er på ca. 770 PJ mens den samlede energiproduktion fra vores vindmøller er 55 PJ og fra solcellser er 4 PJ.
- energiproduktionen fra vores vindmøller er knap nok så stort som energiindholdet af det fodder, vi importerer! til vores dyrehold - og som ikke indgår i nogle nationale energiregnskaber!
Der er godt nok lang vej igen.

  • 12
  • 3

Kold fusion har intet af gøre med atomkraft. H2O2 (tungtvand, der findes naturligt i havvand) kan spaltes i H2O + H. Uden radioaktivitet. Brinten kan evt opsamles til at drive brintbiler.

Tungt vand er ikke H₂0₂ (brintoverilte). Det er ²H₂O eller D₂O (D for Deuterium). Der er ikke flere Oxygen, men derimod en tungere isotop af Hydrogen, hvor kernen også har en neutron. Men det findes rigtignok i meget små mængder i havvand.

Men ud over det, så findes kold fusion jo stadig ikke ude i virkeligheden. Det ville være rart, hvis det gjorde, men foreløbig er det kun fejludførte forsøg og tankespind.

  • 17
  • 0

Vil klimaministeren indføre flyskat som det er gjort i Danmarks nabolande? Dan Jørgensen har tidligere udtalt at han ser elektriske fly som løsningen på den stigende andel af udledningen fra luftfartsindustrien (https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketin...). De løsninger ligger desværre længere ude i fremtiden end han tror (hvis folk vånder over hvor elektriciteten til de kommende elbiler skal komme fra, så bare vent til den elektriske 737'er kommer på banen).

  • 11
  • 2

Det kan undre at man ikke også fokuserer på at lagre energi - enten i form af feks. lager af smeltet salt eller ophedet sten. Her kunne overskydende VE lagres.
Genindvindingen (via overophedet damp) er vel på max. 40-50%. Men alligevel bedre end bare at smide energien væk eller sælge til nærmest 0 kr.

  • 9
  • 3

Mest efffekt fås gennem beskatning efter hvor stor CO2 belastningen er. Det vil automatisk anspore til at foretage de rigtige/bæredygtige valg.
Er indfasning af beskatning efter CO2 belastning noget regeringen seriøst vi arbejde for ?

  • 17
  • 2

Efter årsskiftet er der ikke længere processtrøm til opladning af elektriske køretøjer, og så vil de højeste afgifter være på el, dernæst benzin og billigst med diesel. Altså omvendt den udvikling, man ønsker i transportsektoren
Spørgsmål til ministeren:
1) vil han arbejde for at el til elbiler bliver gunstigere, dvs mindre afgiftsbelagt end benzin og diesel? Eller vil det fortsat kun være el til brint til brintbiler, der vil være afgiftsfritaget, mens el til batteri-elbiler skal beskattes?
2) skal Danmark fortsat tilbyde markant lavere dieselpriser end alle sine nabolande? Formålet synes i dag at være at gavne betalingsbalancen samt at fremme dieseltransport.

  • 21
  • 2

Hvordan vil ministeren kunne reducere reducere antallet at tons der afbrændes i DK hvert år?
Her tænkes både på:
1. Graden af affaldssortering i industri og husholdninger, således at mere genanvendes inden rest affald brændes.
2. Mængden af flydende brændstoffer der brændes.
3. Mængden af faste brændstoffer, som ikke har været brugt til andet brugsformål, der brændes (f.eks. træ).
4. Mængden af mad eller organisk affald der afbrændes.

  • 1
  • 4

Allan

Dine forslag vil bevirke at der skal støttebrændes med flis eller olie for at affaldet i det heletaget kan brænde i affaldsanlægget.

  • 1
  • 3

1) Kan ministeren forklare forskellen på energi og effekt :o) ?
2) Ved ministeren hvor stor en del af Danmarks energiforbrug der går til opvarmning og afkøling (og indenfor hvilke sektorer) ?
3) Hvad er varmefylden for vand og beton ?
4) Hvad er typisk gennemsnitlig COP værdi for en moderne varmepumpe ?
5) Er ministeren enig i at varme bedst lagres lokalt og el centralt ?
6) Hvor stor en del af den nødvendige batterikapacitet kunne erstattes af et internationalt superleder smart grid ? (Svært spørgsmål)
7) Forstår ministeren at brint er en nødløsning med kæmpe tab ?
8) Er ministeren klar til at lægge de nødvendige afgifter på kul, gas, benzin og diesel ?
9) Har ministern overblik over hvilke interesser de forskellige "eksperter"/rådgivere og lobbyorganisationer har ?
10) Forstå ministeren konsekvenserne ved at vente ?

Så er det bare at komme igang.

  • 7
  • 6

Dette begrundet i at såvel mængden som prisen på opgraderet biogas ikke strækker til individuel forsyning, men skal forbeholdes elproduktion, transport og visse industrielle processer.


Individuel el-produktion på opgraderet biogas - det er mikrokraftvarme.
De anlæg kan vi sagtens levere hos EC Power.

Ærlig talt Flemming Ulbjerg. Vi er så langt fra målet om 70%, og det er mega ambitiøs og kræver kæmpe indsats. Prøv lige at tænk lidt bredere i stedet for at bruge dine "spørgsmål" til ministeren til at jorde dine konkurrenter.

  • 7
  • 1

Individuel el-produktion på opgraderet biogas - det er mikrokraftvarme.
De anlæg kan vi sagtens levere hos EC Power.Ærlig talt Flemming Ulbjerg. Vi er så langt fra målet om 70%, og det er mega ambitiøs og kræver kæmpe indsats. Prøv lige at tænk lidt bredere i stedet for at bruge dine "spørgsmål" til ministeren til at jorde dine konkurrenter.

Søen.

Jeg stiller de spørgsmål som jeg finder relevante at stille.
Her er brug af et højkvalitets fossilt brændsel som naturgas altså ikke det vi skal indvividuelt til noget så banalt som levere rumvarme og varmt vand.
Biogas. Ja ok, men mængden kan ikke skaffes. Prisen er alt for høj i forhold til alternativerne.
Hvis vi mere end halverer vores gasforbrug, så er der en mulighed for at biogas kan levere resten. Forudsat uændret dyrehold i landbruget og forudsat vi vil afse store arealer til roer, majs mv. som tilskud til biogasanlæggene.

  • 6
  • 7

Ærlig talt Flemming Ulbjerg. Vi er så langt fra målet om 70%, og det er mega ambitiøs og kræver kæmpe indsats. Prøv lige at tænk lidt bredere i stedet for at bruge dine "spørgsmål" til ministeren til at jorde dine konkurrenter.

Søren.

Hvilke konkurrenter tænker du på. ?
Leverandører af udstyr eller ?
Hvis det er leverandørers ve og vel, du tænker på, så er jeg iskold i forhold til dem.
Har de ikke et system, eller princip, der finder anvendelse, så goodbye.
Lad nu Magnus samle op og se om ministeren vil svare.

  • 3
  • 5

Vil ministeren fjerne afgiftlættelser på hybridbiler med en elrækkevide på ca 50 km ?
De biler har i praksis en meget lille co2 reduktion og forurener lokalet stort set i samme omfang som ICE biler.
Det vil også sende et signal til ICE bilproducentere om at det skal være slut med ICE biler produktion.

  • 7
  • 4

Biogas. Ja ok, men mængden kan ikke skaffes. Prisen er alt for høj i forhold til alternativerne.


Hvilken mængde? CO2? Vindkraft?
Hvilke alternativer? opgraderet biogas giver mening som energilager, fordi andre lagringsmuligheder er endnu dyrere (eller de er naturligt begrænsede såsom vandkraft).

Jeg vil egentlig rigtig gerne høre ministeren sige noget om, hvad han tænker om en fremtid, hvor vi kan få dage, uger eller måske måneder med rationering på energien (eller ubæreligt høje energipriser)?
Vil ministeren inddrage forbrugerne som en del af løsningen til at "balancere" fluktuerende VE produktion? og evt. i hvilket omfang?

  • 3
  • 4

Fjernvarme
Hvis forbrugere af fjernvarmen, lod være med at bruge deres brændeovne, og i stedet
solgte deres affaldsbrænde såsom paller og lign. til fjernvarmeselskabet, fik vi et renere luft i villa kvartererne.
Hos fjernvarmen bliver afffaldet brændt ordentlig, og det lugter næsten ikke.
Tilbyd borgerne en god kilopris for affaldet, det hvil hjælpe noget på klimaet.

  • 5
  • 3

Niels.
Ikke helt så galt.
Det jeg vil undgå er at vi rydder for mange store træer og importerer for meget flis som er produceret på større træstammer til rene flisovne.

Den rigtige og mindre balance til affaldsforbrænding og varmeproduktion.

  • 1
  • 3

Danmark er vel ett af de få lande i EU, som ikke har elektrificeret jernbanenerne ordentligt?
Så, indtil vi får el på alle jernbanener, så burde man vel skifte lokomotiverne ud med diesel-elektriske typer, som kan køre på begge drivmidler, for på den måde at udnytte VE-strøm der hvor det er muligt?
De kan således også køre over grænserne til Tyskland og Sverige.

  • 2
  • 2

Hvor mange ton co2 vil der blive sparet hvis dansk landbrug tilpasses deres produktion så de ikke impotere soja fra bla områder hvor der fældes regnskov for at producere soja ?
Denne import af soja registres ikke engang som dansk co2 forbrug ( mig bekendt)

  • 6
  • 2

Invasive arter forstyrrer naturen, så gør som Australien: Forbyd alt, som kan påvirke biodiversiteten, herunder planter, frugt, mad, tømning af ballasttanke samt giftstoffer, som ikke er under REACH- og ROHS- kontrol , læs: discount L... fra Asien med mere (https://www.complianceonline.com/resources...).

@Peter
Ved du at import er import af flis fra oversøiske lande ikke tilladt på grund af risikoen for indførsel af skadelige organismer. Specifikke projekter i Afrika (Vattenfall i Liberia og Verdo i Ghana) har dog fået dispensation pga. udnyttelsen af træer fra bl.a. gummitræer, som ellers bare ville blive brændt af på stedet.

  • 1
  • 1

Hvordan vil ministeren sikre at opsætingen af vindmøller ikke udskydes unødigt pga for mange ankemuligheder og andre forsinkende processer.
Tidsforløbet for Horns rev 3 og godkendeles prosessen for vindmøllerne ud for Søndervig er efter min mening alt for langsommelig !!

  • 4
  • 5

Vil ministeren sikre at det er foureneren der betaler?
Det bør bla ikke være fælleskassen og vandværkerne ( vandforbrugerne) der skal betale NÅR det igen og igen viser sig at såkaldte "hjælpestoffer" forurener vores grundvand.
Landbruget må jo tegne en fællesforsikring så må markedskræfterne jo styre hvilke metoder og "hjælpestoffer" de vil anvende.

  • 8
  • 2

Nej Danmark kommer ikke til at have kernekraft, og hellere ikke nå sine klimamål så længe man ikke diskuterer fakta åbent. Hverken politikerne eller Ingeniøren gør det.
Ingeniøren bør holde politikerne ansvarlige med fakta. Ikke lade sig kontrollere af hvad der er politisk interessant at diskutere.

  • 6
  • 8

Vil ministeren begrænse import af affald til fjernvarme sektoren, på mig virker det mærkeligt at det kan betale sig at have skibe med affald i fast rutefart fra f.eks Skotland til Køge, og derfra i en endeløs række af lastbiler til forbrænding, jeg tænker hvis alt den olie der går til drift af skibe og lastbiler kunne leveres hos slutbrugeren, ville fjernvarmen være overflødig.

Kan godt se at det skaber en masse aktivitet, og at det er et spørgsmål om hele tiden at skifte label på kasserne, men Co2 smart er det vel ikke?

  • 7
  • 3

Vil ministeren begrænse import af affald til fjernvarme sektoren, på mig virker det mærkeligt at det kan betale sig at have skibe med affald i fast rutefart fra f.eks Skotland til Køge, og derfra i en endeløs række af lastbiler til forbrænding, jeg tænker hvis alt den olie der går til drift af skibe og lastbiler kunne leveres hos slutbrugeren, ville fjernvarmen være overflødig.

@Benny
Ja hvis Skotland ellers ikke deponerede affaldet så kunne dit indlæg måske give mening.
Nu bliver affaldet “genbrugt” og udnyttet til energiproduktion i Danmark. Hvad tror giver det bedste resultat i CO2 regnskabet ?

  • 1
  • 2

Hvordan får vi skabt en debat i de brede medier så vi alle bliver klædt på til de forandringer der skal til for at vi fremover har et væsentligt mindre co2 fobrug og forurener mindre.
Selv i dette forum er der stor uenighed om hvad der bør gøres / ikke gøres.

Vi lever i en tid hvor forskellige interesseorganisationer fabrikere deres "sanhed " ud fra deres comercielle tilgang.
Eks om flis er co2 neutral eller er den ikke.

  • 5
  • 2

Hvordan vil ministeren sikre forsyningssikkerheden og “underfinancieret gaskraftværker” til at dække den manglende el når VE ikke leverer så det er klart at den øgede pris skyldes vind og ikke gas eller vil man tvinge VE til at stå for backup økonomisk

  • 4
  • 2

Nu bliver affaldet “genbrugt” og udnyttet til energiproduktion i Danmark. Hvad tror giver det bedste resultat i CO2 regnskabet ?


Når man brænder affaldet af til varmeforsynig i danmark, i stedet for at bruge varmepumper og møllestrøm så er netto-co2udledningen stor når energiforbruget til transporten også skal medregnes.

Hvis derimod affaldet deponeres i skotland og der er opbygge metanfang på deponiet sammen med gasmembraner over affaldet så er co2 udledningen nul eller meget begrænset.

  • 5
  • 3

Affaldsforbrænding er under det CO2 kvote regulerede marked. Så alle er tvunget til at udlede mindre CO2 efterhånden som reglerne strammes.
EU-Kommissionen mener, at alle EU-lande i 2030 skal genanvende 70 procent af affald. Hvilket imidlertid allerede i dag giver nye miljøproblemer ved sorteringsanlæggene.
Det kunne måske til at få nogen til at tro, at der vil mangle affald til danske affaldsforbrændinger i fremtiden. Det er dog langt fra tilfældet ifølge Miljøstyrelsens fremskrivninger. For EU’s miljøregler sætter fremadrettet også en stopper for at lave flere nye “miljøbomber” til vore efterkommere, med lossepladser i naturen.
Eftersom BATT-kravene også skal overholdes, så er el- og varmeproduktion en nødvendighed sammen med affaldsforbrænding.

  • 1
  • 1

Støtter ministeren udbredelse af micro el-værker, hvis en sværm af huse på naturgasnettet får installeret en gasmotor med indbygget generator og hver især kan levere 20-25kW ud af huset, så kan strømforbruget i disse områder gå i nul når der ellers er spidslast.

Naturgas nettet kan jo bruges til opgraderet biogas, metan er nu engang metan, og ellers kan det undersøges om dele af nettet kan opgraderes til brint og i så fald samme trick bare med fuel cell, tænker det er et alt i et modul som serviseres eller byttes via et selskab en gang om året, og at husejeren blot betaler for det varme og el han selv bruger.

Så er vi også ud over diskusionerne om elnettet skal forstærkes, og jo der kan gå noget varme tabt om sommeren, men ingenting i forhold til tabet fra et fjernvarmeværk.

  • 3
  • 4

Støtter ministeren udbredelse af micro el-værker, hvis en sværm af huse på naturgasnettet får installeret en gasmotor med indbygget generator og hver især kan levere 20-25kW ud af huset, så kan strømforbruget i disse områder gå i nul når der ellers er spidslast.

@Benny
Selv gassektoren egen forening tror ikke på microkraftvarme.
https://www.dgc.dk/sites/default/files/fil...

  • 2
  • 1

Hvordan vil ministeren sikre at vores ekstreme overforbrug reduceres?

Socialt ubalancerede punkt afgifter er ikke vejen frem, da de laveste indkomstgrupper i forvejen ikke har noget overforbrug.

Så hvordan vil ministeren håndtere opgaven?

  • 3
  • 4

Både elektroniske og mekaniske produkter er i dag designet til at blive forældet/gå i stykker efter et stykke tid.

Hvordan vil ministeren sikre at produkter får længere levetid end de har i dag, og samtidigt også sikre at produkterne bliver nemmere og billigere at reperere?

  • 10
  • 1

Hvordan vil regeringen speede processen op i byggeriet for at vi når i mål?
Der er masser af barrierer for at kunne udføre nødvendige klimatiltag i form af regelsystemer der er blevet til i en tid hvor der ikke blev talt om klimaforandringer. Alt fra byggesagsbehandling, høringer, fredninger, bevaringsværdi, lokalplaner, anlægslofter osv. osv. som kan udsætte de nødvendige arbejder i årevis.
Kan vi erklære klimaundtagelsestilstand og fjerne f.eks. anlægsloftet på energirenoveringer til eksempel.
Konkret var jeg rådgiver for en kunde der var interesseret i solceller, men en lokalplan fra 1985 forhindrede dette.
Samtidig er der også behov for at øge produktiviteten i byggeriet i samarbejde med branchen, danske anslægsarbejder snegler sig afsted i forhold til hvad man ser i udlandet.

  • 1
  • 0

I dag har vi en meget stor eksisterende vognpark der kører på fosilt brændstof.
I stedet for at vi skiifter hele bilen ud, kan den konverteres til elbil.
Således skal der ikke bruges resourcer og energi på at producere en hel bil, men kun batteri og elmotor.

Hvilke tiltag vil ministeren komme med for fremme konvertering til elbiler?

  • 2
  • 3

EU Direktivet om affaldsdeponering, som blev vedtaget i 1999, fastlægger en række detaljerede krav, som affaldsdeponeringsanlæg skal opfylde. Formålet er at hindre eller mindske de negative virkninger, som deponeringsanlæg kan have i form af forurening af vand, jord og luft og udledning af methan, der er en vigtig drivhusgas. Direktivet skal også bidrage til genvinding og nyttiggørelse af affald. Bl.a. forbyder det deponering af visse affaldstyper, f.eks. bildæk, og pålægger medlemsstaterne at nedbringe deponeringen af bionedbrydeligt affald til 35 % af 1995-niveauet.
Retsprocedure
Traktatens artikel 226 bemyndiger Kommissionen til at indlede retlige skridt mod en medlemsstat, som ikke opfylder sine forpligtelser

  • 1
  • 1

Affaldsdeponisom sikre at co2 og metan fanges når affaldet afdækkes når deponiet er fuldt har rigtig mange fordele istedet for bare at brænde affaldet af og pumpe co2 op i atmosfæren resolut og kontant.

Niels

Deponi giver vel nogle kæmpe fordele i forhold til forbrænding, hvor leveret varme gennem sommermånederne er i størrelses med tabet i vej.
Produceret gas kan så benyttes lokalt: https://www.youtube.com/watch?v=w1RKMMpRRHY

I villaområder / spredt bebyggelse vil det være oplagt at gøre brug af micro el-værker som Benny Olsen nævner oppe i tråden.

At føre gassen frem til forbrugeren, klares ved at konvertere lunket vand rørene til gas :-)

  • 1
  • 1

I villaområder / spredt bebyggelse vil det være oplagt at gøre brug af micro el-værker som Benny Olsen nævner oppe i tråden.

Magnus

Jeg gad nok se samfundsøkonomien overfor det man har lavet i Dronninglund og så små minikraftværker sammen med varmepumper ved større forbrugere i Dronninglund og så individuelle varmepumper ved resten. Projektet er knyttet til møller flere steder i landet og når der ikke er strøm fra møllerne producerer minikraftværkerne strøm til byens varmepumper og spildvarme til værtsbygningen.

Uanset at syntetisk metan er 3 - 4 gange så dyr som alm. naturgas så er det uden betydning fordi forbruget til minikraftværkerne er mikroskopisk sammenlignet med det man har lavet med solvarme og damlager.

  • 1
  • 2

Levevis!
Kan vi på nogen måde kombinerer nutidens måde at leve på, med at få nedsat CO2-aftrykket til acceptable værdier? Eller er vi nød til at ændrer samfundsindretning fra at være et service / forbrugersamfund til et samfund af selvhjulpne mennesker?

Måske klimarådet og Dan Jørgensen ikke kender løsningen til at reducerer CO2-udledningen, men som jeg har forstået debatten især under sidste valg, så er problemet størst inden for transport og landbrug / gartneri. Og en anden klimasynder er kombinationen af dårlig isolering / opvarmning.
Samler man problematikkerne, så er det en kombination af livsstil og samfundsstruktur, der trænger til at blive ændret.
En delløsning på klimaproblematikken kunne være, at vi begynder at leve i minikollektiver med tilhørende økologiske køkkenhaver, hvorfor transport af de fleste fødevarer så ikke er påkrævet. Der til kommer, at der er en masse emballage, der bliver sparet, og egne økologiske råvarer er friske og pesticidfrie. Desuden vil jeg, ikke mene, at det tager længere tid at have en køkkenhave, end det gør at købe ind. Og så er det utroligt afstressende at passe køkkenhaven uden brug af motoriserede maskiner, og dertil god motion, der nok sammen med løbeture fritager for at gå i motionscenteret, hvilket også er CO2 besparende.
Men det er en opgave for arkitekter og ingeniører at udvikle huse til nutidens behov, som er CO2 besparende, og om ikke helt off grid så stort set selvforsynende med el og tilhørende køkkenhave samt en udestue, der også er et drivhus.

  • 6
  • 2

Udsigten til at der kommer en betydelig andel af elbiler i den danske vognpark er meget lange. Selv hvis der om 5-10år sælges 100% elbiler vil det gå yderligere 10-15 år før vognparken er elektrisk.

For at opfylde 70% målet er det svært at komme uden om transportsektoren

Vil man som overgangsløsning satse på iblandingsbrændsler (anden generation) som f.eks ethanol?

  • 2
  • 0

Når RUF som kollektiv trafik har vist sin værdi, kan skinnenetværket bruges til en helt ny form for elbiler.
RUF elbiler er skabt til at blive koblet tæt sammen. Det betyder at luftmodstanden falder dramatisk. En faktor 10 er muligt, men for at kunne tillade en vis design frihed, regner jeg kun med en faktor 4.
RUF drivsystemet gør det muligt at bære køretøjet på glatte hjul med meget lav rullemodstand. Trækkraften og bremsekraften leveres af drivhjulene, som har lodret akse og derfor kan presses mod topskinnen med en kraft, der kun er stor, når der er behov for det.
En RUF elbil på sin skinne ved 150 km/t vil kun kræve 1/3 af den kraft, som en elbil nede på motorvejen bruger.
Skinnenetværket leverer den største del af en typisk pendler tur. Resten klarer brugeren ved at forlade skinnen ved 30 km/t og køre et par kilometer på egne små batterier med 50 km rækkevidde.
Batterierne blive opladet under skinnekørslen, så en typisk pendler vil aldrig få behov for at finde en stikkontakt.
Hvis man skal længere væk fra skinnen end 50 km, kører man ind på en tankstation og påmonterer en hybridenhed, som passer ind i det indhak, der er under RUF bilen. Så kan man køre som en gammeldags benzinbil.
Skinnenetværket fungerer som et transportbånd. Det betyder at kø problemer ikke vil forekomme. Hvis et køretøj er defekt, vil det kunne skubbes af de bagved kørende til næste exit (max 5 km).
Tiden på skinnen er arbejdstid. RUF’en er selvkørende uden at behøve dyr og avanceret IT. Det giver en øget produktivitet og mindre stress.


Som formanden for Dansk Metal sagde i år 2000: ”Danmark bør satse massivt på RUF, da det både løser trafikproblemer og kan blive et nyt dansk industrieventyr”

Vil ministeren sørge for at RUF bliver testet på en seriøs testbane snarest ?

  • 1
  • 5

Vi kan heldigvis ikke skrue tiden tilbage, men vi kan lærer af erfaringerne.
Det var klart rigtig godt at gro egne grøntsager, såvel for den enkelte som for klimaet og miljø. Desuden er det vel en hel ny samfundsorden der nu er brug for, som på ingen måde er sammenlignelig med fortiden, idet klimaproblematikkerne ikke har spillet en rolle før, hverken i politik eller samfundsindretning.

  • 1
  • 3

Vi kan heldigvis ikke skrue tiden tilbage, men vi kan lærer af erfaringerne.
Det var klart rigtig godt at gro egne grøntsager, såvel for den enkelte som for klimaet og miljø. Desuden er det vel en hel ny samfundsorden der nu er brug for, som på ingen måde er sammenlignelig med fortiden, idet klimaproblematikkerne ikke har spillet en rolle før, hverken i politik eller samfundsindretning.


Agnete

Danmark er det land i verden som scorer højest vedr. selvmord, anoreksi, alkoholisme, psykiske problemer og deraf brug af psykofarmaka, skilsmisser, mopning i skolen og en katastrofal trivsel blandt uge og især hos pigerne, andel af befolkningen som er på passiv overførsel med manglende trvisel tilfølge og ikke mindst massive stressbelastninger blandt den erhvervsaktive del af befolkningen.

Alle disse skæbnesvanger forhold vedr. det danske samfund anno 2019 er ekstremt ressourcekrævende og dermed miljøbelastende forhold som for mange af tilfældene var ukendte eller langt mere begrænsede i 1960'erne.

Det eneste svar det officelle danamrk har og ikke mindst den nye regering det er at tilføre flere pedagoer, og personale i verdens største og ekstrem ressourcekrævende offentlige sektor med et enormt øget miljøtryk tilfølge.

Er det ikke afmontering af den offentlige sektor der reelt er brug for sammen med en aldeles udmærket levevis som i 1960'erne, hvis vi virkelig skal nogle af alle de problemer til livs, og reducere miljøbelastningen til et niveau som i 1960'erne som kloden vil kunne holde til.

  • 1
  • 5

Palle

Her RUF-visionen for Storkøbenhavn se

Når der nu lægges en skinne ind ad f.eks. Roskildevej, hvordan kommer man så fordi de broer der er over den nuværende kørebane og som nødvendigvis skal passeres når skinnen skal hele vejen ind til centrum.

De Europæiske regeringer har stillet 12 mia. $ til rådighed for den libanesiske regering til infrastruktur projekter herunder at lave kollektiv transport i Beirut, hvor forslaget ene og alene går på hurtigbaner til busser.

Beirut se

Hvis man i byen skal lave 25 Km RUF skinne med 10 omladningssteder og leverer systemet med 100 busser til kollektiv transport.

Vil det være realistisk og kan der findes en producent af busserne.

  • 3
  • 1

Niels Hansen

En del af den menneskelige mistrivsel i vor tid, kan meget vel have med miljøforureningen at gøre, idet det er påvist, at har en gravid høje mængder af sprøjtegift fra eksempelvis frugt og grønt i sin urin, er der større risiko for, at hendes barn i to til fire-årsalderen har udviklet ADHD-symptomer . I en stor undersøgelse (Syddansk Universitet) målte forskerne rester af både pyrethroider og clorpyrifos i over 90 procent af urinprøverne fra de gravide. Jo højere koncentrationerne af pyrethroider, jo flere ADHD-symptomer havde børnene. Denne sammenhæng blev stærkere, hvis mødrene også havde en høj koncentration af insektmidlet chlorpyrifos i urinen.

Selv er jeg født i 1945, og jeg har aldrig gået i skole med et ADHD-barn. Jeg ved ikke hvad ADHD koster samfundet, men for den enkelte med ADHD, som i varierende grad er underlagt en impulsstyret adfærd og ikke rigtig kan få samling på, hvordan verden er indrettet, må det have stærke menneskelige omkostninger.

I øvrigt var 1960érne en tid, hvor køkkenhaverne blev fjernet fra haverne. Køkkenhaverne var et nødvendigt supplement til husholdningen under krigen og i 1950érne.
I øvrigt mener, jeg forsat, at vi skal lære af vores erfaringer, men det er klart nye løsninger, der skal til.

  • 4
  • 2

RUF kræver kun et meget lille tværsnit, da køretøjerne ikke (som sporvognene) har strømaftagere på taget og der er ikke ståpladser i systemet. Derfor er 2,5 x 2,5 m tværsnit nok.
Det kan klemmes ind i den trekant, der er ved mange motorvejs broer.

Busserne er ikke specielt komplicerede og kan sagtens laves herhjemme.
Jeg vil foretrække at så meget af udviklingen som muligt sker herhjemme, så de mange danske firmaer, som er underleverandører til bilindustrien kan få maksimal udbytte af kommende RUF projekter.

Mine sponsorer: Balslev, Siemens Danmark, NCC, Bravida, m.fl. fortjener også at få gode opgaver i forbindelse med testbane mm.

Mit projekt i Indien (Calcutta) skulle have været bygget af inderne selv, men de krævede at se en kørende testbane i Danmark først. Det kunne jeg ikke vise dem. Derfor turde de ikke gå igang.

  • 2
  • 6

Jeg formoder at regeringen støtter tankerne bag en eller flere energiøer i Nordsøen (evt ved Dogger Banke) i forbindelse med udbygningen med havvind. Men man kan også forestille sig energiøer i forbindelse med store bro/tunnel projekter - Såsom den Kattegatforbindelse, som er så meget oppe i tiden.

Kunne regeringen ikke overveje potentialet i at få afklaret, om sådan en Kattegatforbindelse eventuelt kan samtænkes med den grønne omstilling via energiøtanken? Til en begyndelse kan bil og tog køre på øernes volde, ligesom de kan benyttes til at få selv godstog ned i en dybde, hvor en tunnelløsning bliver et realistisk alternativ til en højbro.

  • 1
  • 3

Vil ministeren stå i spidsen for ændringer i afgiftsreglerne, så det kan betale sig at udnytte AL spildenergi - fra fabrikker, butikker, kontorer m.m.?

De allerbedste hilsener

  • 6
  • 0

levere 20-25kW ud af huset

Det giver ca 50 kW Varme.
Et normalt hus bruger under 5 kWh i døgnet.
Anlægget kan med andre ord køre 6 minutter i hvert sommerdøgn.
Og det rækker jo ingen steder når der er behov for el flere døgn i træk en grå og vindstille sommerperioden.

En motor med indbygget generator " have an even 1:1 heat to power ratio" og det er jo op til el-selskabet hvor kraftige anlæg de vil sætte op, 20-25kW vil normalt være absolut max i private huse, hvor rådhus og skoler og små etage ejendomme har langt stærkere forbindelser ud i el-nettet.

Linket fra Jacob beskriver at det er svært at kombinere med en vindmølle, og nej vi skal jo ikke have vindmøller i små parcelhushaver, andre problemer er manglende kendskab, og små styktal da det endnu ikke er sat i system, dog er de nået meget langt i Japan og tæt på i Tyskland.

Og endelig er det jo ikke meningen at det skal køre i sommer månederne andet end som spidslast hvis et stort kraftværk falder ud, eller nabo området er sommerhuse der pludselig alle vil lade deres el-biler, elselskabet kan jo stadig varme lidt vand med en varmepumpe eller el-patron hvis dem der har ofret lidt plads i bryggerset får brug for det, og skolerne holder normalt sommerlukket uden forbrug.

Fidusen er at vi ikke skal grave landets gader op, og der ikke skal bygges store centrale kraftværker, og at vi har en længere årrække til at vurdere fremtidens behov for investeringer.

Mener du i ramme alvor at det er en grå periode i sommermånederne der presser el-systemet hårdest?, vi plejer jo at kunne importere lidt hydropower fra Sverige.

Ministeren har tidligere siddet i EU, og jeg er sikker på at han allerede kender problematikken, men lad os spørge ham: Hr. minister kan vi snøre dig med forkerte argumenter.

  • 1
  • 3

Mit projekt i Indien (Calcutta) skulle have været bygget af inderne selv, men de krævede at se en kørende testbane i Danmark først. Det kunne jeg ikke vise dem. Derfor turde de ikke gå igang.


Palle

Kan Siemens, NCC, Bravida osv. ikke lave sådan et anlæg fra 'start' i beirut som et BOOT (build, own, operate, transfer) projekt og vise det virker f.eks. 5 km til at starte med og så udbygge. Det kan vel ikke være så vanskelig at få en bil til at køre på den skinne. Hvis inderne kan bygge sådan en monorail fra bunden og lave et funktionsdygtigt system, så må Siemens mf. da også kunne i Beirut.

  • 0
  • 4

Tvært imod.
Når først RUF som kollektiv trafik har vist sine kvaliteter, så vil det brede sig overalt.
Så kan du pludselig køre med din RUF bil helt til Syditalien i eet hug.
RUF løser nogle problemer, som findes overalt og som ingen andre systemer kan løse tilnærmeligt lige så godt.

Hvis man ser på tallene, så er det naivt at tro at man kan fortsætte som om intet er hændt. Der skal ske radikale ændringer.

Danske ingeniører kan få stor glæde af at være de fremmeste i den omlægning og jeg håber virkelig at projektet ikke behøver at gå til udlandet. Det kan imidlertid ske. Jeg har for ganske nylig haft et møde med en topdirektør for et af de helt store bilfirmaer. Han var meget interesseret.

  • 1
  • 5

Og videoen fra indien

Det er en tusse gammel teknologi kaldet ALWEG udviklet i Tyskland og brugt forskellige steder i verden f.eks. Seattle.
Den er IKKE DualMode og løser derfor langt færre problemer end RUF.

Hvorfor er ambitionsniveauet hos danske ingeniører tilsyneladende så lavt ?
Lad os dog lave noget nyt med perspektiv i.

  • 3
  • 2

Det er en tusse gammel teknologi kaldet ALWEG udviklet i Tyskland og brugt forskellige steder i verden f.eks. Seattle.
Den er IKKE DualMode og løser derfor langt færre problemer end RUF.

Det må være dette ophæng på RUF bilen som er speciel og som skal udvikles til bilen se

Når man tænker på hvad det kommer til at koste at lave en selvstændig baner til busser rundt i Beirut, så må RUF da være langt billigere når få pæle i kørebane virker til RUF bilen. Pæle som kan holde skinnen over vejen og de alm. biller kan stadig kører under RUF skinnen.

Hvis der er en stor bilkoncern som er interesseret så må de da let kunne lave sådan en RUF med dette specielle ophæng eller så kan det da ikke være et problem at få det sat i gang f.eks. i Libanon.

  • 2
  • 4

@Palle
Fikserede skinneløsninger, som RUF eller letbaner hører så meget fortiden til.
Moderne selvkørende biler og busser er så meget billigere og mere fleksible.

Jakob

RUF skinnen som hovedfærdselsåre og så førerløse RUF'er ud i byen, det vil være smart! Så når bilen den har afleveret sin passager kører den til den næste, og bilerne udnyttes optimalt. Og man kan online bestille sin bil, og den kommer frem førerløs, og bruger RUF skinnen hvis nødvendig.

  • 2
  • 5

Hvilke konkurrenter tænker du på. ?
Leverandører af udstyr eller ?
Hvis det er leverandørers ve og vel, du tænker på, så er jeg iskold i forhold til dem.


Nu nævnte jeg jo netop EC Power (som eksempel på en konkurrent).
Og det er vel også helt naturligt, at være iskold overfor sine konkurrenter.
Det er bare også sådanne, at når det gælder spørgsmål til ministeren, så har spørgerens egne interesser betydning - Såsom når spørgeren i virkeligheden skyder på sine konkurrenter.

  • 4
  • 0

Disse fjernvarmelagre for fuglene ligner dit billede til forveksling og må være oplagte emner til deponering :https://ing.dk/artikel/fjernvarmelager-fug...
Pille solfangerne ned og erstatte dem med solceller, samt flere møller, så er man godt igang med at sikre en energi-rigtig fremtid.


Magnus

120 Mio. for at producere 45 % af varmeforbruget til Vojens se https://ing.dk/artikel/her-er-verdens-stoe... under forudsætning af at det var gået som det skulle med damlagret.

Så skal 55 % komme fra naturgas. Hvis nettabet i byen er 25 %, så virker sollægget til at varme veje og fortove og 55 % af solvarmen medgår til dette og 73 % af varmen i boligerne i Vojens kommer fra naturgas og 27 % fra sol. Og solvarme til 120 mio. for 2000 boliger i Vojens.

Hvordan skal man kunne gøre resten af varmeforsyningen fossilfri i Vojens for det kan man ikke....

  • 2
  • 5

Når der er overskud af CO2 fri el og prisen derfor er lav og nærmest negativ.
Vil Regeringen da være med til at fremme udnyttelsen af denne overskuds el, ved at afstå fra at afgiftsbelægge denne el som var den produceret af kul.

  • 5
  • 1

Palle

Etableringsomkostninger for Letbanen i Århus 3,5 mia. se https://www.letbanen.dk/faq/hvad-koster-de...

Og den høje pris skyldes ikke mindst at hele Randersvej skulle udvides

når der skulle være tosporet banelegeme mellem vejbanerne.

Nu er det svært for mig at vurdere hvad sådan en RUF-skinne på pæle i midten af den gamle Randersvej ville have kostet (uden udvidelsen) men det er helt sikkert, det ville være langt billigere end letbaneløsningen.

Selve RUF-bilen sammenlignet med toget med køreledninger må også falde ud til RUF løsningens fordel mht. investering.

Det forekommer meget svært at forstå hvorfor et konsorrtium ikke kan rejse private penge til dels et demostrationsprojekt hvor et anlæg laves i fuld skala og der investeres i markedspromovering af systemet i f.eks. Århus. Hvorfor er det ikke sket for længst så anlægget kunne etableres i Indien og Libanon mf.

  • 4
  • 4

Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Indenlandsk øget produktion af biomasse og den øgede import af biomasse er siden 1990 forøget med hele 127 Pj

Produktionserhvervene har siden 1990 reduceret energiforbruget med 30 Pj, som kun kan tilskrives at produktioner flyttes til udlandet og flere underleverancer produceres i udlandet og co2-udledningen placeres her, og skal reelt pålægges den danske co2-udledning.

Kulforbruget til fjernvarme og el er faldet fra 238 Pj i 1990 til 61 Pj i 2017 eller en reduktion med 177 Pj, som overvejende skyldes at biomasse er indfaset og at kul er skiftet ud med gas.

Den samlede co2-udledning i 1990 var 50,1 mio. ton og i dag er den 34,5 mio. ton eller en reduktion på 15,7 mio. ton årligt.

Men hvis den øgede brug af biomasse og udflagningen af industriproduktion antages at erstatte kul repræsentere det alene 16,7 MIo ton co2 årligt.

Så de sidste 30 års anstrengelser vedr. isolering, møller, fjernvarme har været nyttesløs, eller har ikke givet noget co2-reduktion ud over at energikilden til el og fjernvarme antages co2-fri når det er biomasse.

  • 5
  • 4

NH - nu har du skrevet 15-20 indlæg UDEN at formulere et eneste spørgsmål! Har du noget på hjertet eller vil du bare stjæle vores tid eller trolle?

Nåe ja det kræver jo en vis form tankevirksomhed at kunne forstå...

Men disse forhold::

  • Landet har øge fjernvarmen med 45 % siden 1990 så 65 % af al boligopvarmning kommer fra fjernvarme.
  • Landet har siden 1990 erstatet 50 Pj kraftværksproduceret el med vindmøllestrøm som burde give en brændselsreduktion på 125 Pj.
  • Boligmassen er energirenoveret for mange milliarder og energiforbruget i boligmassen er reduceret meget betydelig.

Men energiforbruget er svagt stigende hvis der korrigeres for at indsutrien ligger energiforbruget i udlandet og den co2-reduktion vi har set kommer ene og alene via biomasse som antages co2-neutral.

Derfor kunne jeg jo godt lide at få af vide hvorfor der ikke sker en betydelig reduktion af co2-energiforbruget og en reel reduktion af co2-udledningen.

  • 5
  • 3

Boligmassen er energirenoveret for mange milliarder og energiforbruget i boligmassen er reduceret meget betydelig.

Udvikling i energiforbrug (varme + el i kWh) er stagneret de seneste 5 år..
https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoeje...

Statens Byggeforskningsinstitut har opgjort, at det hverken privat- eller samfundsøkonomisk vil kunne betale sig at gøre Bygningsklasse 2020, der i dag er frivillig, obligatorisk i 2020.
https://ing.dk/artikel/branchefolk-saadan-...

  • 2
  • 4

Kontakt mig gerne på 21286303,. Du kender til kemien, jeg til ultralydkaviation, med mulighed for lokale ultrahøje temperaturer, som jeg tidligere har målt give plus energi.

  • 0
  • 0

Nu nævnte jeg jo netop EC Power (som eksempel på en konkurrent).
Og det er vel også helt naturligt, at være iskold overfor sine konkurrenter.
Det er bare også sådanne, at når det gælder spørgsmål til ministeren, så har spørgerens egne interesser betydning - Såsom når spørgeren i virkeligheden skyder på sine konkurrenter.

@Søren.
Nej, producenter, leverandører mv. er ikke mine konkurrenter.
Mine konkurrenter er de øvrige rådgivere indenfor energiområdet.
Jeg kan derfor helt legalt og frit gøre mine vurderinger.
I disse vurderinger indgår at vi ikke bør fortsætte med individuel gas til varme, el mv.
Derfor mit spørgsmål til minimsteren, hvordan han vil håndtere de nuværende barierer, der hindrer den helt nødvendige omstilling.

  • 2
  • 0

1:Har klimaministeren prøvet at køre på en elektrisk cykel.
2:Hvis ja satte det gang i nogen tanker om dette nye transportmiddels anvendelighed/plads i fremtidens samfund.

(KUN i tilfælde at klimaministeren intet ved om el-cykler)
3: Vil klimaministeren indvilge i at rive en dag ud af kalenderen og låne min usædvanligt komfortable el-cykel. Køre en tur ud i det blå og fylde hovedet med nye spændende tanker.

  • 4
  • 0

@Flemming

Derfor mit spørgsmål til minimsteren, hvordan han vil håndtere de nuværende barierer, der hindrer den helt nødvendige omstilling.


Det kan jeg jo kun være enig i, og jeg vil også gerne uddybe.
Omstillingen kræver, at ministeren og de folkevalgte sætter sig på energisektoren og tager magten fra monopolerne.
Det er fuldstændigt uholdbart, når energiens interesseorganisationer og selskaber skriver "lovene" som vi andre skal arbejde under. Sådan er det jo i dag! Vi har brug for effektiv unbundling så de etablerede i energisektoren fratages retten til at skrive reglerne - og sjovt nok benytter det til at sætte barriere for os andre.
Du (Flemming) nævnte Dansk Gas Distribution (muligvis, jeg kender ikke problemerne med dem), og så vil jeg nævnte Dansk Energi og deres medlemmers adgang til at skrive reglerne for nettilslutning og tarifering.
Det er da absurd! når Dansk Energi nærmest præsentere sig selv som en halvoffentlig myndighed, der arbejder i alles interesse, mens de i virkeligheden er en ren interesseorganisation for energiselskaberne - De burde flage rent og melde sig ind i DI.

"Foreningens formål er at samle danske energiselskaber, der producerer, distribuerer og/eller handler med energi. Foreningen arbejder for at varetage og fremme medlemmernes forretningsmæssige interesser."

  • 2
  • 0

Men til deres "forsvar", så er det EU der har bestemt at de skal være med til reglerne for tilslutning og forbrug i hvert fald.


Eller rettere. Det vil Dansk Energi i alt fald gerne have os andre til at tro!
Ifølge EU er det netselskaberne (og transmissionselskaberne), der skal skrive reglerne, som så skal godkendes hos myndighederne.
Ifølge EU er det også kravet, at netselskaberne er unbundlet, det vil sige, at de arbejder uafhængigt af andre i energisektoren.
I Danmark er stort set alle netselskaber imidlertid eget af energiselskaberne, og sammen er de medlem af Dansk Energi. Der er dog ingen repræsentanter fra netselskaberne i Dansk Energis bestyrelse, så mere "sammen" er de heller ikke. Ikke desto mindre er det netselskabernes "medlemsskab" som Dansk Energi (mis)bruger når de fortæller, at det skam er dem, der skal skrive netreglerne.
Fra EU arbejdes der på, at netselskaberne skal have deres egen uafhængige interesseorganisation. Vil ministeren bakke op om det?

  • 3
  • 1

Måske regeringen skulle støtte flere hjemmearbejdspladser, så (nogle) folk ikke behøver at transportere sig til og fra arbejde hver dag.

Det er naturligvis ikke alle faggrupper, der kan arbejde hjemmefra - men mange studerende og folk, der udelukkende arbejder foran deres computer vil kunne - hvis regeringen hjælper til - kunne spare CO2, hvis muligheden for at arbejde og studere (f.eks. via fjernviste forlæsninger) hjemmefra var mere i fokus.

  • 5
  • 0

I Danmark er stort set alle netselskaber imidlertid eget af energiselskaberne, og sammen er de medlem af Dansk Energi. Der er dog ingen repræsentanter fra netselskaberne i Dansk Energis bestyrelse, så mere "sammen" er de heller ikke


Enig, men så længe netselskaberne giver deres fuldmagt til at Dansk Energi leverer arbejdet er der ikke så meget vi kan gøre ved det. Den model tror jeg også at både netselskaberne selv, og Forsyningstilsynet er glade for, så de ikke skal behandle 30+ (tror jeg nok) individuelle forslag til krav, formentlig af svingende kvalitet på grund af mangel på kvalificeret mandskab hos netselskaberne (til den slags arbejde), frem for et samlet indlæg.

  • 1
  • 0

Videnskabsmændne har givet os nu kun godt 11 år til at stoppe udledningen af CO2 for at undgå katastrofale følgevirkninger. Det er 100%. EUs mål for 2030 er 40%.
Danmark har valgt 70% og kalder det et ambitiøst mål.
Men hvad mon klimaet mener om det? Man kan ikke forhandle eller diskutere med klimaet. Man kan ikke trykke på pauseknappen og sætte den globale opvarmning på stand-by. Man kan ikke melde sig ud af klimaforandringerne.
Det ambitiøse mål er 100%.
Det er ikke realistisk, vil nogen sige. Hvis realisme er det? Ikke klimaets. Temperaturstigninger og skovbrande er yderst realistiske. En klimaminister må være netop det: Minister for klimaet.
Vil ministeren være ambitiøs på klimaets vegne?

  • 4
  • 3

Danmark har valgt 70% og kalder det et ambitiøst mål.
Men hvad mon klimaet mener om det?


Britta

Af de 70 % med udgangspunkt i 1990 er de 35 % opnået se

Men 70 - 80 % af denne reduktion kommer fra kul som er skiftet ud med biomasse som udleder 30 % mere co2 end kul men regnes som co2-fri.

Siden 1990 er der outsourcet industriproudktioner som co2-udleder i udlandet og vi importerer så varen og forureningen lægges i udlandet, og dette forhold andrager minimum 20 % af den nuværende reduktion.

Når København har brugt 200 mia. inden 2025 på navnlig bygningsrenovering se https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc... hvor meget co2 mod dette tiltag netto udleder når energiforbruget i bygningen går ned, når meget byggematriale produceres i udlandet.

Det reelle spørgsmål er ikke om vi når de 70 %, det går vi helt sikkert via forskellige bogholderitiltag.

Men den reelle co2-udleding i udlandet når vi importerer varerne og via forskellige tiltag som ikke antages co2-udledende men er det i virkeligheden. Spørgsmålet er ene og alene hvor meget har danmark reelt øget co2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 når alle reelle forhold skal medtages, for det bliver med sikkerhed som det 'fusk' vi har set indtil dato..

  • 3
  • 2

Vil ministeren sikre tilpas med in situ målinger af klimagas-emissionen i Danmark og/eller synliggøre sådanne (i det omfang det diskret allerede måtte finde sted)?

Som jeg forstår det, er diverse 'inventories' over klimagasudledning fortrinsvist baseret på målinger/antagelser af enheds-udledninger fra diverse anlæg, kvæg, arealer. Det kunne være rigtigt fint at forfine og verificere disse med konkrete løbende målinger (hvilket vist kun sker i begrænset omfang på enkeltlandsniveau. Og så findes der enkelte spredte målestationer i stor højde rundt omkring på jordkloden, der giver de overordnede tal for den sammenblandede gasser i atmosfæren)

(Meningen med forslaget er ikke at sætte spørgsmål ved de overordnede tal mht. klimagasser, men kalibere især dér hvor usikkerheden er størst. Fx naturområder, skove, landbrug osv. Det vil muligvis også kunne øge interessen og forståelsen hos befolkningen).

  • 2
  • 3

Nå ? Cement fra Portland, grus og sten fra Nymølle, teglsten fra Egernsund, fliseklæb fra LIP, maling fra Dyrup etc etc etc. Jo der skal nok være mange udenlandske byggematerialer

Forbruget af cement, grus og sten er meget begrænset vedr. renovering af en ejendom. Men f.eks. meget af det aluminium og glas som medgår er miljøbelastende ved produktion, og det kommer fra udlandet.

Men under alle omstændigheder når man sætter sig for at bruge 200 mia. så vil de skabe en betydelig aktivitet som miljøbelaster med co2.

  • 1
  • 5

Videnskabsmændne har givet os nu kun godt 11 år til at stoppe udledningen af CO2 for at undgå katastrofale følgevirkninger. Det er 100%.


Man får næsten lyst til at blive klima skeptiker og nyde livet indtil verden går under, i stedet for at leve i askese og verden alligevel går under.

Det sørgelige er jo at der ikke findes nogen vej der hedder 100%.
Jeg har spændt fulgt med i masser at artikler og ikke mindst debatter her på ing.dk, men helt ærligt, jeg har ikke læst noget der forhindrer Danmark i at ende under 100 meter vand.
Det eneste der synes at kunne redde os er en atomvinter.

  • 4
  • 2

Forbruget af cement, grus og sten er meget begrænset vedr. renovering af en ejendom. Men f.eks. meget af det aluminium og glas som medgår er miljøbelastende ved produktion, og det kommer fra udlandet.

Men under alle omstændigheder når man sætter sig for at bruge 200 mia. så vil de skabe en betydelig aktivitet som miljøbelaster med co2

Igen et typisk indlæg med antagelser i stedet for fakta.
Som nu udmeldingen om aluminium og glas
I Danmark genbruger vi vinduesglas. Enten til nye ting af glas eller man knuser glasset og bruger det i glasuld. Glasuld bruger man til at isolere huse med f.eks. energirenovering af huse.
Det er et lovkrav at professionelle skal aflevere vinduesglas på genbrugspladsen.
Aluminium er ganske rigtig meget miljøbelastende i forhold til plast eller træ, men det er heller ikke et materiale der kan bruges ved mange energirenoveringer pga. planmyndighedernes restriktioner i f.eks. materialer til facader, vinduer m.m.
Energirenovering giver selvfølgelig en omkostning på CO2 regnskabet her og nu, men tjener sig ofte ind i løbet af en kortere årrække. Det er jo netop en del af formålet

  • 4
  • 2

Vil det være en idé at vi alle får en co2 konto ? Således at jo mere co2 man bruger jo højere afgift pr kg co2.
Nogen der har et bud på hvordan sådan et system skal laves?
Hvis du ikke tror på en sådan løsning så er du velkommen til at komme med dine argumenter!

  • 3
  • 4

Vil klimaministeren arbejde for afgifter på og udfasning af de små, individuelle brændeovne i byerne?

Begrundelse:

Der findes omkring 1 mio. små biomasseanlæg i Danmark. De små brændeovne er meget mere forurenende og mindre effektive end de store fælles forbrændingsanlæg. Især mht. dioxin, tjærestoffer og partikler. Dertil kommer, at træafbrænding er ikke så CO2-neutral, som påstået.

Derfor er det væsentligt, at sålænge afbrænding af biomasse indgår i vor varmeproduktion, så skal det ske på den mindst sundhedsskadelige og mest energieffektive måde. Desuden at ejerne til den mest luftforurenende opvarmningsform, brændeovnene, i lighed med fjernvarmekunderne er med til at betale miljøafgifterne til tidssvarende indsatser over for luftforurening og klimaindsats.

  • 3
  • 3

Vil klima ministeren nedsætte et permanent Senarieråd?

Begrundelse: I 2012 ud udgav Energistyrelsen "Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050". Når man læser den igennem idag, er den på mange parametre forældet.

Et af de mest oplagt er på havvindmøller: Det er i senarierne regnet med, at prisen på el fra havvindmøller er 40 øre i 2030 (figur 5.2), hvor udviklingen i virkeligheden er at prisen på havvindmølle strøm: (pris på strømmen i hele vindmølleparkens levetid (og har derfor ikke noget at gøre med garantipriser)): Anholt 77 øre/kWt (indviet 2013), Horns Rev 3 59 øre/kWt (indviet 2019) og Krigers felt 37 øre/kWt (forventes indviet 2021).
Og i 2025 forventer man at strøm fra havvindmøller matcher strøm fra landvindmøller.

Det er bare et eksempel på et priserne, i virkelighedens udvikling har ændret sig med en ikke forudset hast.

Umiddelbart peger det på, at vi skal gå i retning af Vindsenariet. Men når nu ingen gennemregner senarierne igen, ved vi det faktisk ikke, og vi kommer vi at løbe efter diverse intresenters halve eller hele analyser på lige netop deres område, og ikke et gennemanalyseret senarie, som angiver hvilken rolle deres branche, skal spille i det samlede energibillede.

  • 0
  • 1

Hvilke tiltag vil Klimaministeren tage for, at der kommer sammenhæng i det vi ved om den stigende vandstand, og det vi rent faktisk gør. Her taler vi om en langsigtet politik.

Eksempel 1: Lemvig er i øjeblikket ved at sikre Østhavnen med en mur som bygges 2,45 meter høj. Den konstrueres, så den kan forhøjes til 3.00 meter.
En ting er at sikre mod akutte højvander, noget andet er at sikre sig mod permanente vandstande. I nogle senarier er vandstanden om 80 år steget 1.2 meter, hvis man dertil lægger de 1.95 meter vand, som var i Lemvig Havn i 2015 vil 3-meter-muren blive overskyllet.
Der er flere løsninger på dette: (de to eksempler er kun to af endnu flere løsninger).
Den "lille" løsning som er at forhindre stormfloder. Det kan gøres ved at sætte en sluse i Thyborøn kanal. Denne sluse vil desuden kunne beskytte alle byer ved Limfjorden om højvande. (Ulempen er at det "kun" er stormfloder, man gardere sig mod og ikke mod den permanente stigning i havnivauet. Desuden er der altid en riciko for at havet slår hul et andet sted på Agger Tange.)
Den "store" løsning er at "nedlægge/flytte" den del af Lemvig by, som ligger under kode 5 (dvs hele den del af byen som ligger nede i tunneldalen) og bygge en bro over tunneldalen, så man får forbundet de to bydele. Dette kan med en tidshorisont på 80 år gøres ved at "bo husene op" og derefter nedrive dem.

Eksempel 2: Christiansborgs slotsholms højeste punkt er 4,5 meter, terminalerne i Kastrup Lufthavn ligger i kode 3,5 og skinnerne på Københavns hovedbanegård ligger i kode 0.5 (og bliver i øjeblikket overskyllet ved en vandstand på 2,5 meter).
Vitale dele af Danmarks hovedstad bliver sat ud af spillet, hvis man får en havspejlsstining på 1.2 meter +de 1.68 meter, der var i 2013.
Igen er mulighederne sikring eller flytning, og hvor højt en vandstand vi er villige til at sikre os imod?
(Vores egne eksperter på indlandsisen anser denne iskappe for "tabt". Det er nu "kun" et spørgsmål om tidshorisont. Det giver 7 meter ekstra i verdenshavene.)

  • 0
  • 0

Hej,

hvis jeg havde chancen, ville jeg gerne spørge klimaministeren om følgende:

1) Vil regeringen ændre på fartgrænserne i Danmark til det samme niveau, som f.eks. Norge, eller til hvad vi havde under energikrisen i 70'erne? Dette ville give en hurtig gevinst på CO2 fra transport, og i praksis gøre rækkevidden af elbiler større, hvilket vil forøge deres konkurrenceevne. Ydermere vil det reducere antal alvorlige uheld og trængslen på motorvejene.

2) Bør man genbesøge beslutningen om Femern bælt? Hvis vi undlader at bygge den, vil vi spare CO2 umiddelbart, og frigive ikke ubetydelige midler til den grønne omstilling. Yderligere er det et mål, at reducere trafikbelastningen, så Storebælt kan sansynlivis klare presset.

3) Har det nogen mening med udvidelser af vores lufthavne, når vi skal flyve mindre?

4) Vil regeringen sørge for, at der gives dispensationer til energirenovering af fredede bygninger?

5) Vil regeringen gøre det attraktivt for virksomheder at genanvende spildvarme fra produktionen? I dag er der store afgifter på dette, hvilket gør det uinteressant.

6) Er der nogen planer om at reducere energiforbruget af kommunernes og statens egne bygninger? De kan energirenoveres, men der er også andre tiltag, der kan gøres for at reducere det f.eks. hjemmearbejdspladser.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten