Klimamål og enestuer må ofres for stram sygehusplan

Danske Regioner har lovet, at landets nye sygehuse skal bygges med de mest energieffektive løsninger og teknologier. Men nye beregninger fra rådgivergruppen bag det planlagte superhospital i Århus viser, at den økonomiske ramme, regeringen har sat, hverken rækker til at opfylde klimaambitionerne eller de valgløfter som regeringen er kommet med.

»Vi kommer til at prioritere benhårdt mellem de kliniske mål om plads til at behandle patienterne og miljømål,« siger projektdirektør for Det Nye Universitetshospital, DNU, Morten Weise Olesen.

»Og patienterne bliver ikke mere raske af, at vi indfører grundvandskøling eller solceller, så det må ryge ud, selv om både regeringen, regionen og befolkningen er helt sporet ind på, at der kommer stigende krav til bæredygtighed,« tilføjer han.

Læs også: Se planerne for dit hospital

Rådgivergruppen, der har arbejdet med projektet i halvandet år, har sammensat et katalog med 105 forskellige miljøtiltag.

Grundvandskøling ville eksempelvis være tilbagebetalt på seks år i form af lavere driftsudgifter, men der bliver hverken råd til det eller mange af de andre miljøideer, hvis regeringen fastholder den økonomiske anlægsramme på 6,35 milliarder kroner.

Rammen ligger markant under den anlægsramme på 9,8 milliarder kroner som projektgruppen og samtlige politikere i Region Midtjylland er blevet enige om.

»Det er ikke klinisk forsvarligt at bygge for meget mindre end 9,8 milliarder kroner. Alle må være interesserede i, at når vi bygger for så mange penge, så skal det også leve op til de krav, man stiller, når sygehuset står færdigt. Det kan vi ikke for 6,35 milliarder,« siger regionrådsformand Bent Hansen.

Og det er ikke kun i Århus, at økonomien ikke rækker til de ambitiøse energimål, som både lovgivning, regionale politikere og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har, konstaterer en af Danmarks mest erfarne sygehusarkitekter, Finn Sørensen fra Creo Arkitekter.

»De økonomiske rammer, der er meldt ud fra regeringen står ikke mål med de intentioner som politikerne siger, at de har med kvalitetsreformen. Hvis kvaliteten skal være som man har sagt, skal regeringen enten finde flere penge eller tillade regionerne andre finansieringskilder.«

Da byggerierne først vil komme i gang i løbet af fem års tid, vil sygehusene som minimum skulle være lavenergiklasse 2 - altså bruge 25 procent mindre energi til opvarmning end i dag. Mange regioner har ambitioner om, at sygehusene skal være CO2-neutrale, og i januar i år aftalte Connie Hedegaard med Danske Regioner, at man som udgangspunkt skal vælge de mest energieffektive teknologier og løsninger både med hensyn til bygningerne og den nødvendige maskinpark.

Ikke råd til enestuer

I regeringsgrundlaget står der også, at alle patientgrupper, for hvem det er relevant, skal have enestuer. Men hvis totalrammen fastholdes, så kan de fremtidige patienter på supersygehuset i Skejby ikke regne med at få enestue, selvom talrige undersøgelser viser, at enestuer forkorter indlæggelsestiden og forbedrer patienternes helbred.

I det hele taget vil flere patienter få markant mindre plads, end de har i dag, fortæller Morten Weise Olesen.

»Østjylland er uden sammenligning den region, der har den største vækst i befolkningstallet. Alligevel mener regeringens ekspertudvalg, at vi skal kunne behandle mange flere på 15.000 m2 mindre, end vi har i dag. Det hænger ikke sammen.«

I 2007 skønnede Danske Regioner, at sygehusene havde brug for for 100 mia. kr fra 2008 til 2017 til renoveringer, nyt udstyr og nybyggeri.

I Odense planlagde Region Syddanmark oprindeligt et nyt universitetshospital i tilknytning til Syddansk Universitet til på 7,9 milliarder kroner, men regeringen har givet dem en totalramme på 6,3 milliarder. Alligevel vil projektdirektør Niels Mortensen ikke på forhånd afvise, at regionens planer om at bygge et CO2-neutralt universitetssygehus på 212.000 m2, kan udføres.

»Vi er meget tidligt i forløbet her. Det kan sagtens være, at vi ender med at slås med de samme problemer som i Skejby, men det kan jeg ikke sige, før vi kommer længere hen i planlægningsprocessen.«

Finn Sørensen, der blandt andet har været med til at designe det nuværende universitetshospital tvivler imidlertid kraftigt på, at et nyt hospital kan bygges for 6,3 milliarder.

» Jeg frygter, at man vil stå med præcist de samme problemer i Odense og de andre steder, hvor man skal bygge nyt, som man har i Skejby nu.«

De stramme rammer fra regeringen får nu regionerne til at kigge på alternative finansieringsmetoder.

I Odense overvejer man for øjeblikket, om nogle af de energibesparende tiltag, som man ønsker, kan finansieres af private virksomheder mod at regionen betaler af på anlæggene over driften - såkaldte ESCO-aftaler.

I Midtjylland er ESCO-aftaler også på tapetet, men Bent Hansen har flere ideer til, hvordan regionener kan rejse penge til sygehusbyggerierne.

Uenighed om kvadratmeterpris

Et af de steder, hvor regeringen er meget uenig med Region Midtjylland, er hvad det nye sygehus må koste pr. m2. Regionen regner med en pris på 25.000 kr./m2 mens regeringens ekspertudvalg siger 21.000/m2.

»Men hverken vi eller ekspertudvalget kan jo forudsige, hvordan priserne på entreprenørmarkedet vil udvikle sig over de kommende ti år, så vi foreslår, at vi bliver enige om, hvor mange kvadratmeter, vi skal bygge, og så må vi lade virkeligheden vise, om de eller vi får ret,« foreslår Bent Hansen.

En anden mulighed er at pille dele af sygehusets planlagte infrastruktur, eksempelvis parkeringshusene, ud af projektet og overlade det til private aktører at opføre og drive dem.

En helt tredje mulighed, at regioner, der lukker eksisterende sygehuse, kan lægge alle indtægter fra salg af de nuværende sygehuse ind i budgettet for nybyggerierne, fortæller Morten Weise Olesen.

»Regeringen har en ambition om, at man skal lukke gamle sygehuse og bygge nyt i stedet. Det har politikerne her haft mod til, på trods af folkelige protester. Men så er det paradoksalt, at der ikke er noget incitament til at gøre det, fordi man ikke må bruge alle indtægterne fra salget af de nuværende sygehuse til nybyggeriet.«

Region Midtjylland har kun fået lov til at bruge 600-700 millioner kroner af indtægterne fra salget af de nuværende matrikler til nybyggeriet, selvom bygningerne har en ejendomsværdi på over 2,5 milliarder og en markant højere salgsværdi.

Hvilke alternative metoder, regionerne må tage i brug, afgøres af finansministeren, fordi han bestyrer kvalitetsfonden. Men ministeriet havde ved redaktionens slutning ikke andre kommentarer, end at totalrammen er endelig.

Hos forligspartneren, Dansk Folkeparti, er finansordfører Kristian Thulesen Dahl derimod klar til at finde flere penge til sygehusene, hvis de kan bevise, at yderligere anlæg har en god totaløkonomi.

»Udgangspunktet for forhandlinger med regionerne må være totalrammen, ellers risikerer vi, at budgetterne løber helt løbsk. Men hvis de kan løfte en bevisbyrde for, at yderligere investeringer kan være en god forretning og højne kvaliteten, så er det noget, som vi vil se på.«

Dokumentation

Læs mere om regeringens udspil

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grundvandskøling ville eksempelvis være tilbagebetalt på seks år i form af lavere driftsudgifter, men der bliver hverken råd til det eller mange af de andre miljøideer, hvis regeringen fastholder den økonomiske anlægsramme på 6,35 milliarder kroner.

Og hermed har vi fået en overlægger for den politiske tidshorisont.

  • 0
  • 0

Hvis ATP og andre gerne vil være med i vejbyggerier og lignende, lyder sygehusbyggeri også som et oplagt sted, at de kunne få lov til at investere.

Det er ærgeligt, at der er så stor forskel mellem den politiske tidshorisont og den forventede levetid af et hospital. Det kunne være interessant at se nogle TCO beregninger med varierende investering i byggefasen.

  • 0
  • 0

Løsningerne, der kan spare penge på driften på længere sigt, er for dyre i forhold til de økonomiske rammer, regeringen har fastlagt for byggerier.

Borgerlig politik som vi er vandt til!

  • 0
  • 0

Ni skal der bygges 4-6 (måske op til 10) nye sygehuse. Hvorfor skal de bygges vidt forskellige af hvert sit arkitekfirma og rådgivende ingeniører. Og hvorfor skal det være "prestige"-byggeri for en eller anden politiker. Istedet burde man bygge 8-10 nye stort set ens sygehuse. Det ville spare arkitekudgifter og ville betyde at man ville opnå stordrift fordele under byggeprocessen. For såvel personale som patienter ville det efterfølgende blive nemmere at bevæge sig rundt når nu alle de nye supersygehuse var ens opbygget. Men det er jo nok en kættersk tanke at gøre noget ssådant.

  • 0
  • 0

Men det er jo nok en kættersk tanke at gøre noget sådant.

Det er det helt sikkert.

Jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke først får tegnet hele byggeriet af bygningsingenører så det er optimalt efter de praktiske arbejdsgange der er de mest optimale.

Når bygningen er tegnet kan man så bringe en arkitekt på banen for at forskønne det, og sætte en prisramme for merudgiften man er villig til at lade arkitekten arbejde indenfor.

Arkitekttegnede bygninger er ofte meget æstetisk flotte, men de er sjældent praktisk indrettede, med mindre arkitekterne er bundet på hænder og fødder lige fra start i udbudsmaterialet.

  • 0
  • 0

Jeg er helt af samme skuffe. Hvorfor opfinde den dybe tallerken 2 gange? Det er da komplet tosset at smide så mange penge ud på den måde. Arkitekt firmaerne er nok ikke enige med os:P Men hvis byggerierne er mere eller mindre ens, så kan man lære af hinandens fejl, hvilket der helt sikkert kommer til at opstå, så fejlene kan ændres inden man laver den fejl*6!! Man kunne starte med opføringen af et hosbil, vente 4-5 år med de andre, så kunne man være et skridt foran, og lære af fejlene fra den første, så kunne man forhåbentligt gennemføre de andre byggerier uden de fordyrende efterregninger, hvilket der altid ALTID kommer i kæmpe byggerier. Jeg ved godt at man ikke kan generalisere, da der er forskel på specialerne på de forskellige sygehuse. Grundvandskøling istedet for et kæmpemæssigt køleanlæg er selvfølelig klart at foretrække, både økonomisk og miljømæssigt. Solcellerne er jeg ikke så forhippet på. Man kunne evt forberede til det med at smide forsyningskabler op på taget, men stop der indtil der kommer en tredje generation solcelle. De kan jo altid eftermonteres, og hvis det skulle komme an på det, så laver de ligesåmeget strøm som hvis de står på en mark ved siden af - Lad vores nabolande betale for at få prisen ned, derefter kan vi hoppe ind og købe billige og effektive solceller, istedet for dyre og ineffektive som der er på markedet idag. Jeg kender ikke lige deres placeringer, i forhold til de lokale fjernvarmeanlæg, men. Jeg har altid været lidt lun på solfanger, og måske, måske engang i fremtiden kan man lave strøm fra f.eks 80C varmt vand? Så kunne der produceres elektrisitet og varmt vand samtidig. Dyrk lige denne hjemmeside - udemærket koncept http://www.ergenics.com/

  • 0
  • 0

En anden mulighed er at pille dele af sygehusets planlagte infrastruktur, eksempelvis parkeringshusene, ud af projektet og overlade det til private aktører at opføre og drive dem.

Hvorfor tror nogen at private vil opføre og drive den slags?

jeg mener, skattestoppet betyder vel, at ikke at man vil sætte hidtil gratis ydelser på markedet for ussel mammon?

jeg mener magen til idioti som da man sparede ca 65 mill kr på rejseforsikring for at bruge pengene på politiet. Det var ca 13 kr per dansker. En ydelse man nu kan købe for ca 199 kr og opefter.

Det vil sige at mit skattestop koster mig 186 kr og det samme gælder alle andre danskere - den slags besparelse har jeg simpelt hen ikke råd til...

de bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0

Hvordan skal vi overbevise USA, som er teknisk bankerot, om at investere i noget vi ikke selv gider? Eller et Kina som i forvejen har umættelige behov for kapital til udvidelse af infrastruktur, energi og industri?

  • 0
  • 0

»Jeg frygter, at man vil stå med præcist de samme problemer i Odense og de andre steder, hvor man skal bygge nyt, som man har i Skejby nu.«

Svar: Hvis man ikke har præcis den samme løsning alle vegne, er det for dumt. Et bygningsfysisk sygehus skal være en klon. Det medicinske virke i hvert sygehus skal være en filial, ledet og administreret af et hovedsæde som kun må ligge ét eneste sted i Danmark. Al administrativ kontakt imellem sygehuse og praktiserende læger og patienter skal håndteres af et fælles call-center og af en fælles hjemmeside på Internet og fælles IT-center, fælles indkøbsafdeling, og så videre, og med døgnandele outsourcet til dansktalende ansatte i lande der har dagtimer når der er nat i Danmark. Og uanset hvordan i øvrigt: Den fælles løsning skal sikre nært virke alle vegne i Danmark, og maksimeret knowhow, og minimeret omkostning. Denne treenighed har langt de fleste brancher i verden for længst opnået, men, åbenbart ikke, tydeligvis endnu ikke, i danske stenalder-brancher som den medicinske.

»Og patienterne bliver ikke mere raske af, at vi indfører grundvandskøling eller solceller, så det må ryge ud

Svar: Hvad der umiddelbart ligner at være billigst for en vilkårlig offentlig bygning, er irrelevant. Der bliver færre patienter hvis vi nedbringer forureninger i Danmark, altså skal man udregne optimum. Det er på høje tid at vi tænker i fulde og hele samfundsregnskaber i vore offentlige investeringer.

Men hvis totalrammen fastholdes, så kan de fremtidige patienter på supersygehuset i Skejby ikke regne med at få enestue, selvom talrige undersøgelser viser, at enestuer forkorter indlæggelsestiden og forbedrer patienternes helbred.

Svar: Hvis et vilkårligt nyt sygehus ikke giver en bedre performance end hidtidige sygehuse, er det landsforræderi imod fremtidige generationer. Vi kan kun bygge et fremtidigt rigere samfund, hvis vi investerer i bedre løsninger. Formel: »En bedre løsning er en fremtidig billigere pris pr. ordnet patient, samtlige samfundsomkostninger inkluderet, og alt andet lige.«

en anden mulighed er at pille dele af sygehusets planlagte infrastruktur, eksempelvis parkeringshusene, ud af projektet og overlade det til private aktører at opføre og drive dem.

Svar: Selvfølgelig! Et sygehusvæsen har ingen ekspertise i at drive parkeringshuse, hverken at rengøre dem, eller vedligeholde dem, eller bygge dem, eller overvåge dem. Et sygehusvæsen ved til gengæld præcis hvor stor en kapacitet, og hvilken performance, et parkeringshus skal have nær et sygehus, og altså skal (fordi også kan) parkeringshuse outsources.

  • 0
  • 0

Grundvandskøling istedet for et kæmpemæssigt køleanlæg er selvfølelig klart at foretrække, både økonomisk og miljømæssigt. Solcellerne er jeg ikke så forhippet på. Man kunne evt forberede til det med at smide forsyningskabler op på taget, men stop der indtil der kommer en tredje generation solcelle. De kan jo altid eftermonteres, og hvis det skulle komme an på det, så laver de ligesåmeget strøm som hvis de står på en mark ved siden af - Lad vores nabolande betale for at få prisen ned, derefter kan vi hoppe ind og købe billige og effektive solceller, istedet for dyre og ineffektive som der er på markedet idag. Jeg kender ikke lige deres placeringer, i forhold til de lokale fjernvarmeanlæg, men. Jeg har altid været lidt lun på solfanger, og måske, måske engang i fremtiden kan man lave strøm fra f.eks 80C varmt vand? Så kunne der produceres elektrisitet og varmt vand samtidig. Dyrk lige denne hjemmeside - udemærket koncept http://www.ergenics.com/

Her har Kim fat i et væsentligt element. Der har været drøftelser om at eksterne aktører skal levere og drive flere af de kommende hospitalers tekniske funktioner. Det kunne f.eks. være levering af fjernkøling eller solvarme. Regionerne får så ikke investeringen ved opførelsen af hospitalet, men en løbende betaling over driften. Samlet set en mere optimal løsning for alle parter. Men det nuværende bygningsreglements krav om at medregne "energi tilført matriklen" kan betyde at byggeriet ikke kan klassificeres som f.eks. lavenergiklasse 1. Dermed kan Regionernes målsætninger ikke opfyldes.

  • 0
  • 0

... er det, at enestuerne må ofres, men det er da glædeligt, at der ikke går klimagalning i sygehusvæsenet... det manglede vi bare!!!

Nogen derinde/ovre tænker altså alligevel bare lidt.

/Tim

  • 0
  • 0

Al administrativ kontakt imellem sygehuse og praktiserende læger og patienter skal håndteres af et fælles call-center og af en fælles hjemmeside på Internet og fælles IT-center, fælles indkøbsafdeling, og så videre, og med døgnandele outsourcet til dansktalende ansatte i lande der har dagtimer når der er nat i Danmark. Og uanset hvordan i øvrigt: Den fælles løsning skal sikre nært virke alle vegne i Danmark, og maksimeret knowhow, og minimeret omkostning.

Øhh, ku man ikke lave 2 steder mindst, hvis en nu skulle gå ned?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten