Danske Regioner har lovet, at landets nye sygehuse skal bygges med de mest energieffektive løsninger og teknologier. Men nye beregninger fra rådgivergruppen bag det planlagte superhospital i Århus viser, at den økonomiske ramme, regeringen har sat, hverken rækker til at opfylde klimaambitionerne eller de valgløfter som regeringen er kommet med.
»Vi kommer til at prioritere benhårdt mellem de kliniske mål om plads til at behandle patienterne og miljømål,« siger projektdirektør for Det Nye Universitetshospital, DNU, Morten Weise Olesen.
»Og patienterne bliver ikke mere raske af, at vi indfører grundvandskøling eller solceller, så det må ryge ud, selv om både regeringen, regionen og befolkningen er helt sporet ind på, at der kommer stigende krav til bæredygtighed,« tilføjer han.
Læs også: Se planerne for dit hospital
Rådgivergruppen, der har arbejdet med projektet i halvandet år, har sammensat et katalog med 105 forskellige miljøtiltag.
Grundvandskøling ville eksempelvis være tilbagebetalt på seks år i form af lavere driftsudgifter, men der bliver hverken råd til det eller mange af de andre miljøideer, hvis regeringen fastholder den økonomiske anlægsramme på 6,35 milliarder kroner.
Rammen ligger markant under den anlægsramme på 9,8 milliarder kroner som projektgruppen og samtlige politikere i Region Midtjylland er blevet enige om.
»Det er ikke klinisk forsvarligt at bygge for meget mindre end 9,8 milliarder kroner. Alle må være interesserede i, at når vi bygger for så mange penge, så skal det også leve op til de krav, man stiller, når sygehuset står færdigt. Det kan vi ikke for 6,35 milliarder,« siger regionrådsformand Bent Hansen.
Og det er ikke kun i Århus, at økonomien ikke rækker til de ambitiøse energimål, som både lovgivning, regionale politikere og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har, konstaterer en af Danmarks mest erfarne sygehusarkitekter, Finn Sørensen fra Creo Arkitekter.
»De økonomiske rammer, der er meldt ud fra regeringen står ikke mål med de intentioner som politikerne siger, at de har med kvalitetsreformen. Hvis kvaliteten skal være som man har sagt, skal regeringen enten finde flere penge eller tillade regionerne andre finansieringskilder.«
Da byggerierne først vil komme i gang i løbet af fem års tid, vil sygehusene som minimum skulle være lavenergiklasse 2 - altså bruge 25 procent mindre energi til opvarmning end i dag. Mange regioner har ambitioner om, at sygehusene skal være CO2-neutrale, og i januar i år aftalte Connie Hedegaard med Danske Regioner, at man som udgangspunkt skal vælge de mest energieffektive teknologier og løsninger både med hensyn til bygningerne og den nødvendige maskinpark.
I regeringsgrundlaget står der også, at alle patientgrupper, for hvem det er relevant, skal have enestuer. Men hvis totalrammen fastholdes, så kan de fremtidige patienter på supersygehuset i Skejby ikke regne med at få enestue, selvom talrige undersøgelser viser, at enestuer forkorter indlæggelsestiden og forbedrer patienternes helbred.
I det hele taget vil flere patienter få markant mindre plads, end de har i dag, fortæller Morten Weise Olesen.
»Østjylland er uden sammenligning den region, der har den største vækst i befolkningstallet. Alligevel mener regeringens ekspertudvalg, at vi skal kunne behandle mange flere på 15.000 m2 mindre, end vi har i dag. Det hænger ikke sammen.«
I 2007 skønnede Danske Regioner, at sygehusene havde brug for for 100 mia. kr fra 2008 til 2017 til renoveringer, nyt udstyr og nybyggeri.
I Odense planlagde Region Syddanmark oprindeligt et nyt universitetshospital i tilknytning til Syddansk Universitet til på 7,9 milliarder kroner, men regeringen har givet dem en totalramme på 6,3 milliarder. Alligevel vil projektdirektør Niels Mortensen ikke på forhånd afvise, at regionens planer om at bygge et CO2-neutralt universitetssygehus på 212.000 m2, kan udføres.
»Vi er meget tidligt i forløbet her. Det kan sagtens være, at vi ender med at slås med de samme problemer som i Skejby, men det kan jeg ikke sige, før vi kommer længere hen i planlægningsprocessen.«
Finn Sørensen, der blandt andet har været med til at designe det nuværende universitetshospital tvivler imidlertid kraftigt på, at et nyt hospital kan bygges for 6,3 milliarder.
» Jeg frygter, at man vil stå med præcist de samme problemer i Odense og de andre steder, hvor man skal bygge nyt, som man har i Skejby nu.«
De stramme rammer fra regeringen får nu regionerne til at kigge på alternative finansieringsmetoder.
I Odense overvejer man for øjeblikket, om nogle af de energibesparende tiltag, som man ønsker, kan finansieres af private virksomheder mod at regionen betaler af på anlæggene over driften - såkaldte ESCO-aftaler.
I Midtjylland er ESCO-aftaler også på tapetet, men Bent Hansen har flere ideer til, hvordan regionener kan rejse penge til sygehusbyggerierne.
Et af de steder, hvor regeringen er meget uenig med Region Midtjylland, er hvad det nye sygehus må koste pr. m2. Regionen regner med en pris på 25.000 kr./m2 mens regeringens ekspertudvalg siger 21.000/m2.
»Men hverken vi eller ekspertudvalget kan jo forudsige, hvordan priserne på entreprenørmarkedet vil udvikle sig over de kommende ti år, så vi foreslår, at vi bliver enige om, hvor mange kvadratmeter, vi skal bygge, og så må vi lade virkeligheden vise, om de eller vi får ret,« foreslår Bent Hansen.
En anden mulighed er at pille dele af sygehusets planlagte infrastruktur, eksempelvis parkeringshusene, ud af projektet og overlade det til private aktører at opføre og drive dem.
En helt tredje mulighed, at regioner, der lukker eksisterende sygehuse, kan lægge alle indtægter fra salg af de nuværende sygehuse ind i budgettet for nybyggerierne, fortæller Morten Weise Olesen.
»Regeringen har en ambition om, at man skal lukke gamle sygehuse og bygge nyt i stedet. Det har politikerne her haft mod til, på trods af folkelige protester. Men så er det paradoksalt, at der ikke er noget incitament til at gøre det, fordi man ikke må bruge alle indtægterne fra salget af de nuværende sygehuse til nybyggeriet.«
Region Midtjylland har kun fået lov til at bruge 600-700 millioner kroner af indtægterne fra salget af de nuværende matrikler til nybyggeriet, selvom bygningerne har en ejendomsværdi på over 2,5 milliarder og en markant højere salgsværdi.
Hvilke alternative metoder, regionerne må tage i brug, afgøres af finansministeren, fordi han bestyrer kvalitetsfonden. Men ministeriet havde ved redaktionens slutning ikke andre kommentarer, end at totalrammen er endelig.
Hos forligspartneren, Dansk Folkeparti, er finansordfører Kristian Thulesen Dahl derimod klar til at finde flere penge til sygehusene, hvis de kan bevise, at yderligere anlæg har en god totaløkonomi.
»Udgangspunktet for forhandlinger med regionerne må være totalrammen, ellers risikerer vi, at budgetterne løber helt løbsk. Men hvis de kan løfte en bevisbyrde for, at yderligere investeringer kan være en god forretning og højne kvaliteten, så er det noget, som vi vil se på.«
