Klimalov, havvind og jordreform: Socialdemokratiet lægger et-årsplan for klimaet

29. maj 2019 kl. 16:4417
Klimalov, havvind og jordreform: Socialdemokratiet lægger et-årsplan for klimaet
Illustration: Tycho og Wikimedia Commons.
Socialdemokratiet lover at igangsætte en lang række klima-projekter i den nye regerings første leveår, hvis partiet overtager nøglerne til Statsministeriet den 5. juni.
Artiklen er ældre end 30 dage

Klimakrisen har sikret stigende vandstande og temperaturer verden over, i Danmark dør flere tusinde mennesker for tidligt på grund af luftforurening, målinger finder for mange sprøjtemidler i grundvandet, og 2.000 plante- og dyrearter er i fare for at forsvinde.


Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.

Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni.

ing.dk/fokus/valg-2019


Sådan udpensler Socialdemokratiet de klima- og miljøudfordringer, vi står overfor, i en ny et-årsplan, som partiet præsenterer i dag. »Det er dybt alvorligt og kræver handling nu,« skriver partiet, som vil igangsætte 13 projekter inden for ét år, hvis de overtager regeringsmagten efter Folketingsvalget i næste uge.

Greenpeace har allerede kommenteret det nye udspil i en pressemeddelelse. Klimapolitisk leder Jens Mattias Clausen kalder det »glædeligt, at Socialdemokratiet nu lover at hæve ambitionerne med det samme, hvis de vinder regeringsmagten.«

Det er dog ikke helt nok på alle områder, mener han, og peger specifikt på Socialdemokratiets forslag om en klimalov, der skal sikre en 60 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990.

»Vi skal højere op, hvis Danmark skal leve op til vores internationale forpligtelser. Et vigtigt nøk mere op til 70 procent reduktioner i 2030 vil være afgørende, når der efter valget skal forhandles med andre partier om et fælles, grønt grundlag,« udtaler han ifølge pressemeddelelsen.

Socialdemokratiet skriver selv, at de med et-årsplanen vil »sætte tempo på den grønne omstilling.«


13 initiativer

Se her, hvilke projekter Socialdemokratiet lover at sætte i gang inden det første år af en ny regeringsperiode, hvis partiet overtager regeringsmagten efter Folketingsvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grøn tillægsaftale til energiforliget: Biler, vindmøller og energieffektive bygninger
I juni 2018 indgik VLAK-regeringen og Folketingets øvrige partier en aftale om et energiforlig, der blandt andet sikrer tre nye havvindmølleparker inden 2030. Socialdemokratiet vil gerne indgå en tillægsaftale til energiforliget, så der kan blive bygget to ekstra havvindmølleparker, så Danmark får fem nye havvindmølleparker inden 2030.

Samtidig vil Socialdemokratiet blandt andet sætte en bindende mål om 500.000 grønne biler inden 2030, stoppe for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030, investere i ladestandere og sænke skatten på grønne firmabiler. Partiet vil også indføre krav om energibesparelser til offentlige bygninger.

Klimalov skal sætte bindende mål for hurtigere omstilling
Socialdemokratiet vil have en klimalov, der skal sikre, at udledningen af drivhusgasser bliver reduceret med mindst 60 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Landbruget skal udlede færre drivhusgasser
Partiet vil sammen med landbruget fastsætte et forpligtende mål, som får landbruget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de kommende år. Målet skal være med til at sikre en reduktion på mindst 60 pct. af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sprøjteforbud på særlige naturarealer
Socialdemokratiet vil forbyde pesticider og gødning på de såkaldte §3-beskyttede naturarealer, som omfatter søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb.

Omfordeling af landbrugsarealet
Partiet vil indkalde til forhandlinger om en jordreform og prioriterer midler til sådan en reform. Tidligere på året fandt det umage par Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer sammen for at foreslå en jordreform.

Læs også: Landbrug og naturvenner vil skære 10 pct. af landbrugets CO2-udledning

Økologisk landbrugsareal skal fordobles
Partiet vil fordoble det økologiske areal og danskernes forbrug økologi, ligesom de vil vi fordoble eksporten af økologiske fødevarer.

Mere urørt skov
Socialdemokratiet vil have 75.000 hektar urørt skov, 15 nye vilde naturparker, mere bynær skov. Partiet vil også etablere en national skovfond.

Bæredygtigt flybrændstof og europæisk flyafgift
Partiet vil indføre et krav om, at 15 pct. af brændstoffet i fly, der letter fra danske lufthavne, skal være bæredygtigt. Partiet skriver, at kravet skal indfases løbende og være frivilligt indtil 2025. Hvis flyselskaber vælger ikke at iblande bæredygtigt brændstof i deres flytanke, skal de i stedet betale kompensation for ikke at leve op til kravet. Det fremgår ikke af udspillet, hvornår flybrændstof anses som bæredygtigt.

Partiet vil også samarbejde med EU-lande som Sverige, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg for at indføre en europæisk flyafgift.

Afgifter på plastik
Partiet for forhøje afgiften på bæreposer af plastik og indføre en såkaldt ressourceafgift på flaskevand af plastik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgifter på skadelig kemi
Socialdemokratiet vil genindføre afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier.

Skærpede miljøzoner og miljøvenlige brændeovne
Partiet vil skærpe miljøzonerne og sikre mere miljøvenlige brændeovne. De vil også gøre noget for drikkevandet ved at forbyde brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, brug af gødning i boringsnære beskyttelsesområder og gennemføre en evaluering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet.

Mål for at mindske madspild
Partiet vil gå i dialog med branchen om at indføre mål for at mindske madspild i alle led fra producent til forbruger.

Fremtidsfond skal investere i grønne projekter
Partiet vil afsætte 20 mia. kr. til en fond, som på globalt plan skal investere i projekter, der eksempelvis kan udbrede mere vedvarende energi, lagre energi, skaffe adgang til rent vand og sikre en bæredygtig fødevareproduktion.

Kilde: Socialdemokratiets klima- og miljøudspil, “Danmark skal igen være en grøn stormagt.”

17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
8. juli 2019 kl. 00:36

Der tales om den objektive analytiske afdækning af økonomien som det, resten af samfundet kan deduceres ud fra i naturvidenskabelig forstand,

Apropos naturvidenskab og økonomi. Jeg kender personligt en del professorer i fysik og matematik, der finder det fornærmende og en devaluering af de øvrige nobel-priser, at der uddeles en nobelpris i økonomi. Økonomien er ikke en ting styret af naturlove, der kan anlyseres- Økonomi er summen af vores samlede ageren mht. til udveksling af varer og ydelser, og er således et sociologisk fænomen.

15
7. juli 2019 kl. 23:50

Jeg mangler en målsætning for hvilket tal den danske befolkning skal ned bringes til, og inde for hvilken årrække. Og mål for at arbejde for tilsvarende på EU-niveau.

14
7. juli 2019 kl. 23:41

Jeg vil vældig gerne vide hvad det er for et klima de forventer i den plan.

12
31. maj 2019 kl. 07:07

Henneberg

Taler vi om grøn omstilling eller økonomi?

Hvis de økonomiske troldmænd får lov at regere, får vi en “rød” regering , der er ligeså stor en fiasko som sidst.

10
30. maj 2019 kl. 23:19

Olieafgift kan så rigeligt sætte gang i en grøn omstilling Det vil indbringe minimum 10 milliarder Hvis afgiften bruges målrettet til støtte til elbiler og synfuels vil der ske en hurtig omstilling Læg i øvrigt mærke til at der er ved at komme en ketchup- effekt på el-biler De bliver revet væk!

Derfor er der god økonomi i at booste udviklingen Om få år vil omstillingen køre næsten af sig selv hvis vi handler intelligent...

9
30. maj 2019 kl. 18:29

Har man husket at spørge nordmændene, om en så stor dansk møllepark vil kunne svinge sammen med det norske system?

- måske(?); her er svaret (citeret fra Weekendavisen i uge 11):

Sidste år investerede Norge 40 milliarder i kraftforsyningen, enten i form af udbygning af vind eller opgradering af elnettet for at få transporteret vinden ud. Man planlægger at bruge det samme beløb i år, og det skal gerne holde flere år frem i tiden. Norge skal være en større vindkraftnation end Danmark. Det har især én konsekvens: at vi nordmænd ikke vil kunne blive ved med at importere energi fra Danmark, siger Festervoll.
»Det ser ud til, at Norge får et vindkraftoverskud. Allerede nu producerer vi mere, end vi har brug for; på et normalt år har vi et nettooverskud af kraft, men det har vi kunnet regulere. Det kan vi ikke med vindkraften.«
– Men kan vi ikke eksportere vindkraft til Danmark, når det ikke blæser der, og importere vindkraft, når det blæser?
»Nej. Norge får nu kabler til Nordtyskland og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske.«

8
30. maj 2019 kl. 14:56

Det er vist nok vedtaget at opføre nye 12 GW havvindmølleeffekt. Lægger man ydelserne i 2018 til grund for sine fremskrivninger finder man, at den fremtidige mølleeffekt dermed kommer til at svinge mellem ca. 0 og ca. 18 GW. Og med en gennemsnitlig vindeffekt på knap 7 GW. Det danske elforbrug i 2018 svingede mellem 2,3 og 6,1 GW med en middelværdi på 3,9 GW. Hvordan i alverden vil man nyttiggøre al den elkraft når vinden blæser, og hvor vil man få elektriciteten fra, når det ikke blæser? Har man husket at spørge nordmændene, om en så stor dansk møllepark vil kunne svinge sammen med det norske system? Er man ikke klar over, at alle andre lagringssystemer for el end vandkraftmagsiner stadig hører til i fantasiens rige. Og er man klar over at ifølge "Ingeniørens" artikel den 15. april 2019 er prisen for per MW effektiv kapacitet ved Oulkiluoto III 162 kr , medens man på Vattenfalls egne hjemmesider kan finde tallet 270 kr/MW effektiv kapacitet for Hornsrev 3. Driftsomkostningerne for Sveriges nyeste KKværk Forsmark var 89 kr/Mwh. havvindmøller, men de er der, og de er ikke under 50 kr/MWh, og i hvert fald vil det koste uhyrlige summer at tilpasse vindkraften til forbruget, så det er simpelthen løgn, at atomkraft er for dyr. Den "grønne omstilling", som det er lykkedes vindkraftindustrien at hælde på alle polithovederne i Folketing og på avisredaktionerne, forekommer at høre hjemme i en børnehave.

7
30. maj 2019 kl. 10:44

syntetisk fuel

Efter nærmere læsning kan jeg se at det er ikke fuldsyntetisk, men delsyntetisk, produceret på basis af bio-affald (brugt friture-olie) og brint. Uklart om brint kommer fra elektrolyse eller damp-reformering af methan (biogas eller naturgas). https://skynrg.com/sustainable-aviation-fuel/supply-chain-2/

Artiklens foto af kystmøller

..er iøvrigt General Electric-møller, ikke Siemens eller Vestas fra Danmark.

6
30. maj 2019 kl. 10:24

hvordan de kære socialdemokrater så vil finansiere dette?

Hej Claus Hvis du vil vide noget om, hvordan penge skabes og sættes i omløb, så skal du se på foreningen Gode penge. Her har man genopdaget gammel visdom fra begyndelsen af 1930'erne, hvor de store økonomer ikke længere var i tvivl om, at pengene blev skabt af den liberale finansielle sektor, som lån i kapitalens inflationsværdier, værdier som kunne skydes i vejret uden smålig skelen til realøkonomi lige så længe "markedet" troede på værdistigninger. Statsbudgetterne bruges ikke længere til at styre pengemængden i samfundet, og hensynet til statens budget er dikteret af den overnationale pengepolitik, der igen sigter til at skabe og bevare grundlaget for den liberale pengesektors pengeskabelse, et grundlag som netop er kapitalværdierne og disse ikke produktive værditilvækster, dvs. bobleværdier/inflationsværdier. Danmark har sammen med Tyskland som et af gangske få lande haft fordel af den førte økonomiske politik. Den egentlige realøkonomiske produktion er godtnok ikke steget, men vore aktiver, kapitalværdierne er steget i pris, bl.a. fordi vor valuta holdes nede i forhold til Euro. Pengene fosser ind i landet og statens budgetter er i pluds. Nationalbanken ligger inde med store reserver i udenlandsk valuta, og landets betalingsevne i forhold til udlandet er strålende, lige som staten har overskud på budgettet.

Diskontoen er negativ og man skal reelt betale for at have penge investeret i fx korte obligationer.

Hvis staten ville, kunne den modtage betaling af markedet for at lånefinansierer den store grønne omstilling i statsligt regi, men det vil den ikke, uanset hvilken regering der sidder. Det strider mod ideologien, det at staten skal minimeres. Skat.dk er de facto nedlagt, skatteligningen fungerer ikke, privatisering af offentlige aktiver har været og vil være dagens orden frem over, også med Mette Frederiksn ved roret.

Som det er nu, koster det penge at have penge, likviditet. Alligevel skovler bankerne penge ind på realkreditten, fordi det politiske system har gjort det lovligt for dem, som ejere af realkreditinstitutterne, at skrue op for bidragssatserne, arbitrært også efter vi stakkels boligejere evt. har optaget et realkreditlån, hvorfor vi aldrig længere kan kende omkostningerne på de lån, som vi tager.

Tvungen pensionsopsparinger er også med til at sparke kapitalværdierne op i pris, uden at det realøkonomiske volumen stiger.

Store dele af de offentlige budgetter går til støtteordninger til erhvervet, de kun af navn liberale erhverv;

  • fri forskning findes ikke længere, da universiteterne arbejder for navngivne virksomheder, der sidder på styringsorganerne,
  • landbruget er på overførsel,
  • finanssektoren tjener mange penge lige nu, men kan hurtigt få brug for offentlig hjælp igen,
  • det reelle arbejde udføres i høj grad af udenlandsk underbetalt arbejdskraft, hvor danskerne i den arbejdsdygtige alder enten er på overførsel eller arbejder i det offentlige på at forberede sig selv og hinanden på at træde ind på et arbejdsmarked, som ikke findes,
  • serviceindustrien, reklamebranchen, medierne kan ikke siges at være realøkonomisk produktive og/eller lever af at stikke et dræn ind i realøkonomien som det de er, overflødig virksomhed og/eller på offentlig bistandshjælp.

Den såkaldte økonomiske nødvendighed er ikke overhovedet tilstede i den vestlige verden, hvis primære aktiv er politisk og militær magt kombineret med hele verdens overdrevne tillid til vore valutaer og hele den globalt herskende pengeøkonomi, hvor dollar, yen og euro fortsat dominerer.

Mette Frederiksen og Lars Løkke er to sider af samme mønt, samme falske form for økonomisk nødvendighed, dikteret af en og samme form for institutionaliseret monetarisme, EU som Milton Friedmans hedeste drøm af en misforstået frimarkedslogik, fastkurspolitik: https://duckduckgo.com/?q=institutionaliseret+monetarisme%2C&atb=v162-1&ia=web

Hvordan vil Mette Frederiksen finansiere dette og hint? Præcist som Lars Løkke ville gøre, og der ville ikke være noget problem i at skyde et hav af milliarder ind i en effektiv grøn omstilling, ikke af økonomiske grunde, dog af politiske, for EU ville ikke tillade det, det kunne gå ud over den orden, som vi er et logrende vedhæng til.

5
30. maj 2019 kl. 10:19

"15 pct. af brændstoffet i fly, der letter fra danske lufthavne, skal være bæredygtigt" Ing.dk har her en artikel om et muligt anlæg som med dansk teknologi kan producere 100,000 tons om året fra 2022 til det hollandske flyselskab KLM (hvis opskalering går godt)https://ing.dk/andre-skriver/teknologi-haldor-topsoee-skal-bidrage-produktion-groent-flybraendstof-226352

CPH har set på "grøn jetfuel" siden 2013 (måske før), og har en kvart million fly om året (starter+landinger?), hovedsageligt til Europa. Et (ret stort) anlæg som ovenstående kan så forsyne hvert afgående fly med 7-800 kg. Jeg kunne ikke finde tal for CPHs forbrug, men hvis der er fx 140.000 starter om året som hver bruger 10-30 tons, er de 800 kg mindre end 15%, men trods alt en god start. Alle andre danske lufthavne bruger vel tilsammen mindre end halvdelen af CPH. SAS ville sikkert gerne aftage syntetisk fuel, men er næppe interesseret i at finansiere sådan et anlæg - så hvor kan pengene komme fra?

Artiklens foto af kystmøller er i øjeblikket fra Vietnam, og ser vældigt pænt ud.

4
30. maj 2019 kl. 08:20

Og Ingeniøren har ikke fundet det værd at beskæftige sig med, hvordan de kære socialdemokrater så vil finansiere dette??? Er det ligegyldigt?

3
29. maj 2019 kl. 19:15

Klimasagen omtales og der tales og tales i SYMBOLSKE baner!

De punkter, som nævnes konkret i artiklen, 13 i alt, kompenserer ikke for konsekvenserne af den livsførelse, som de økonomisk højtflyvende praktiserer, bl.a. med hjælp fra den økonomiske politik, som blev indført med hjælp fra SRSF.

To vindmølleparker mere, 500 000 "grønne biler" før 30, lidt omlægning af landbruget og 15% biobrændsel som flybrændstof flytter ikke en skid i forhold til det gigantiske overforbrug, som danskerne har, og som især de velstillede har. Der tales ikke om, at vi importerer mere vegetabilsk protein fra tredjelande, end vi eksporterer af animalsk protein, og at selve produktionen af kød og mælk er både økonomisk og økologisk katastrofal. Det sker udelukkende for at hjælpe finanssektoren, og viljen til at ændre fundamentalt på elendigheden er ikke til stede hos S.

Plastik er et problem, men har ikke meget med klima at gøre. Madspil kan man altid være imod. Miljøzoner og brændeovne har intet med klima at gøre. 70 000 ha uberrørt skov har ikke meget med klima at gøre. Aftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening og Axelborg flytter noget, men bliver nok ikke engang implementeret. Der er rigtig lang vej til 60 % reduktion af klimagasserne i forhold til 1990, og lige så snart prioriteringen mellem økonomi og klima skal effektueres, så hopper kæden af.

De 13 initiativer vil muligvis have mere end kun kosmetisk betydning, men afbøder ikke engang konsekvenserne af den økonomiske politik, som man selv stod for før den nuværende regering og endnu mindre konsekvenserne af den nuværende regerings politik, der tilsammen har reduceret ambitionsniveauet til en fjerdedel af det, som der galt ved indeværende årtis begyndelse.

Det er økonomien, der bestemmer i sidste ende. Det er den, der hersker i hovedet på Mette Frederiksen, som blev den udvalgte og flasket op af Mogens Løkketoft, partiets tidligere leder og finansminister.

Internettet med sin skabte gud, der hæver sig over kaos uden angst for det kaotiske udbud af budskaber om alt og det modsatte, husker på de sprogdannel ser, som man selv kan gøre sig i et forsøg på at skabe en form for autonom meningsramme omkring begivenhedernes gang.

Således husker søgemaskinerne mig på, hvad jeg skrev på dagbladet Ínformation, før jeg heller ikke måtte kommentere på avisen i de "ucensurerede fora" længere.

Se min kommentar til den begivenhed, der afslørede SRSF som mere sort end sort, hvad den økonomiske politik angår: https://www.information.dk/indland/2012/06/tilliden-vaek Den falder neden under, og kommer frem sammen med andre resultater, når man laver følgende søgning: https://duckduckgo.com/?q=institutionaliseret+monetarisme+fastkurspolitik&atb=v162-1&ia=web

Noget af kommentaren lyder sådan, og er altså en kommentar til den daværende SRSF-regerings økonomiske politik: "Massive skattelettelser i toppen, fredning af boligejerne og besparelser på dagpenge og pensioner er resultatet af dette seneste skatteforlig med den sorte blok, efter at regeringen med Vestager, dagbladet Ínformations lille kæledække, i spidsen har tilsluttet sig den af Angela Merkel dikterede udgave af en institutionaliseret monetarisme på EU-plan. Dvs. fastkurspolitik, pengepolitik der reserverer centralbankernes rolle til at lege onkel Sam for en falleret finansverden, sparebestræbelser over stat, forbrugerejede virksomhed, offentlighed, samfundssind osv.

Det falder ikke en eneste leder ind, at dem, der har stemt på den siddende regering, nok gjorde det, fordi man ville have en anden økonomisk politik, end den vi ser nu, og som er mere VKO og Angela Merkel end VKO og Angela Merkel selv.

Det forhold, at regeringen har pisset sine vælgere ned ad ryggen ved at gå i den stik modsatte retning end hvad der ellers har været kendt som rød politik, det kan de forskellige medier ikke rigtigt få øje på.

Man lægger mærke til, at man jubler i det stille sammen med Venstre. Man jubler over, at den regering, som medierne absolut ikke gjorde noget for op til (man opfandt en skattesag med løgn i samarbejde med Troels Lund Poulsen) valget og efter, at den nu har vist sig at være langt bedre til at føre mediernes linie igennem her på det økonomiske område.

Ordet “løftebrud” over for befolkningen kommer slet ikke i brug, her hvor det er mest relevant. I stedet fokuseres der på enhedslisten, ”som om” det først og fremmest var dem, der var blevet pisset ned ad ryggen. På den måde pisser den lille modstandsavis sine brugere ned ad ryggen, lige som resten af medieverdenen.

Der er grund til at grimmes over de uhellige alliancer, der hersker mellem medier, dronning Margrethe d. I (Vestager), erhvervsliv, fagforeninger og samtlige partitoppe fra og med SF hele vejen hen over midten og ud til DF."

Margrethe Vestager var den egentlige leder for SRSF-regeringen. Bjarne Corydon lagde den økonomiske linje, som er resultat af den filosofi, han nu forfølger som chefredaktør for dagbladet Børsen og som ikke engang må kaldes ideologi længere. Der tales om den objektive analytiske afdækning af økonomien som det, resten af samfundet kan deduceres ud fra i naturvidenskabelig forstand, dvs. ud fra en årsag- virkningsanalyse, som ikke engang den moderne fysik kan bruge, fordi den er for rigid og urealistisk selv for fysikken selv. Således er selve erkendeidealet, som det gælder for økonomerne af ufatteligt forældet karakter, især fordi man har taget det fra fortidens fysik, for så at overfører det på samfundet, noget der er både selvorganiseret og af hel anderledes kvalitativ karakter, end den fysik, som idealet blev taget fra i fortidens vesterlandske filosofi. (den generelle relativitetsteori, krummet rum-tids fysik og kvanteteori bygger muligvis på stringente matematiske modeller, men den klassiske fysiks tingslogik, omkring materie, sat over for humanismens åndelighed, er brudt sammen, lige som troen på, at man kommer frem til en universielt entydig logisk og deduktivt gengivet forklaring på alt i fysisk forstand, virker fjernere i dag, end den gjorde for bare 100 år siden. Det sympatiske ved Einstein er, at hans matematik og formler holder, selv om de er det, som kan kaldes ontologisk neutrale. Det kan man ikke sige om vore dages økonomers ligevægtsmodeller).

Margrethe Vestager sidder nu i den kommission, som har syltet en rapport i et år, der viser sort på hvidt, hvor forfærdeligt destruktivt det er for klimaet, at EU støtter det intensive landbrug på våde marginaljorde.

Man skal hele tiden huske sig selv og andre på, hvad de forskellige politikere rent faktisk har gjort, især hvad de har gjort på trods af det, de sagde de ville gøre, og som går stik imod.

SRSF væltede på grund af total mangel på integritet, total mangel på sammenhæng mellem tale og handling. Den var sortere end sort.

Stem for guds skyld ikke på nogle af de partier.

Det her er ikke et argument for at stemme på den sidende.

Personligt er jeg nok ikke parat til at stemme på nogen.

Jeg mener, at vi må gribe til udenomsparlamentarisme og uanede mængder af ubekvem, for os selv og hinanden, kritik.

Forbruget må voldsomt ned især i toppen af samfundet men også i middelklassen, især inden for det værste former for forbrug.

Der skal andre værdier på banen, end dem som den siddende og den kommende regering står for.

Vi må forstå det i forhold til den økonomi, som er alle partiers egentlige falske videnskab, ideologi.

1
29. maj 2019 kl. 18:55

Hvis vi indførte en klimaafgift på valggas.