Klimakrisen har ikke blot store konsekvenser for natur og samfund verden over. Også vores mentale helbred står for skud, i takt med at temperaturerne stiger.
Varmebølger fører til et øget antal selvmord, ofre for naturkatastrofer som oversvømmelser og skovbrande traumatiseres, og særligt hos unge forværrer klimaforandringerne deres mentale sundhed, uanset om de bor i lande, der er ramt af naturkatastrofer eller ej.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Imperial College London, hvor en gruppe forskere netop har set nærmere på, hvilke konsekvenser klimakrisen har for menneskets mentale sundhed, skriver The Guardian.
Læs også: AI skal spotte selvmordstruede i telefonen
Med tiden vil det gå ud over folkesundheden og øge den sociale ulighed. Der kan også forventes stigende omkostninger, som endnu ikke medregnes eksplicit inden for politik og planlægning.
Et eksempel, der nævnes, er de seneste skovbrande i Australien, hvor den australske regering måtte bruge, hvad der svarer til 361 millioner kroner på mentalt sundhedsrelaterede ydelser.
Ukendte faktorer
Faktorer som luftforurening og ekstreme vejrforhold bidrager blandt andet til højere selvmordsrater. Mennesker, der allerede har en psykisk sygdom – navnlig psykose, demens og stofmisbrug – er desuden to til tre gange mere tilbøjelige til at miste livet under hedebølger.
Det er endnu uvist, hvordan forhøjede temperaturer i praksis indvirker på det mentale helbred. Dele af forskningen foreslår dog, at det kan skyldes ændringer i blodgennemstrømningen til hjernen, som formentlig påvirkes af medicin og mistet søvn.
Klimaforandringer kan også have en indirekte indvirkning på det mentale helbred ved at forårsage tab af nære relationer, hjem eller arbejdspladser samt dårligere adgang til mad og rent vand.
Opfordrer til handling
I forbindelse med offentliggørelsen opfordrer forskerne bag undersøgelsen til, at der skrides til handling, både blandt befolkningen, i institutioner og sektorer og hos regeringer verden over.
»Mental sundhed er den usynlige følgevirkning af klimaforandringerne i øjeblikket. Det er et stort problem, der vil kommer til at påvirke stadigt flere mennesker i fremtiden og især forværre uligheden,« siger Emma Lawrance fra Imperial College London, som er den ledende forsker bag rapporten.
I forbindelse med undersøgelsen fandt forskerne frem til, at fokusset på mental sundhed i forbindelse med den globale opvarmning hidtil har været relativt lille. En gennemgang viste, at mindre end én procent af de 54.000 medicinske forskningsundersøgelser, der har beskæftiget sig med klimakrisen fra 2010 til 2020, nævner mental sundhed.
Læs også: DTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«
Forskerne understreger, at det vil have mange positive bivirkninger, hvis der også sættes fokus på det mentale helbred i det almene arbejde med at bekæmpe klimakrisen, ligesom beslutninger, der reducerer den globale opvarmning, også kan gavne den mentale sundhed.
Det kunne eksempelvis være at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere, øge andelen af grønne arealer og forbedre indeklimaet i husstandene ved at indføre mere energieffektive tiltag.
