Klimakommissionen leverer god, gammel vin på nye flasker

Så kom den omsider - den længe ventede rapport fra regeringens klimakommission, der skal vise vejen frem mod et dansk samfund uden brug af fossile brændstoffer. Og som skal udgøre grundlaget for en kommende energiplan fra regeringen.

Hvis man kigger efter overraskende konklusioner og nye teknologier i det digre værk, bliver man dog skuffet. For kommissionens rapport er i udstrakt grad en ny version af mange tidligere energirapporter - heriblandt IDA's fra 2006 og 2009 - og af nyere udspil fra interesseorganisationer, brancher og politikere, som kommissionens arbejde har provokeret frem i det seneste års tid.

Og måske netop derfor har den også fået en pæn modtagelse raden rundt.

Kommissionen siger - som de andre rapporter:

  • at det er muligt at omstille energiforsyningen og transportsektoren til 100 pct. vedvarende energi i 2050 - og også før, hvis vi vil betale for det,
  • at det ikke bliver fantastisk dyrt, nærmest billigere, at droppe de fossile brændsler, fordi vi bruger pengene på investeringer i VE-teknologi i stedet for på dyre fossile brændsler,
  • at el er fremtiden. Vi skal bruge rigtig meget mere el, produceret på vindmøller med biomasse- og affaldsfyrede kraftvarmeværker som supplement. Strømmen skal ind i elbilerne og i husene via effektive varmepumper, og så er udbredt fjernvarme, delvist elopvarmet via varmepumper, også en del af løsningen. Pointer, som både Dansk Energi og Dansk Fjernvarme før har fremført,
  • at smart grids og intelligent elforbrug skal sørge for, at vi kan udnytte den varierende produktion fra de vedvarende energikilder. Og så skal vi have nogle stærkere kabler til udlandet, der kan sende vindmøllestrømmen videre til udlandet, når vi har for meget af den,
  • at energibesparelser eller -effektiviseringer er billige og skal være med til at sørge for, at der ikke skal skaffes helt så meget vedvarende energi. Totalt set reduceres energiforbruget med på 20 pct., hvilket er noget mindre end for eksempel IDA's planer,
  • at transport skal klares af elbiler og - ifølge kommissionen - måske på sigt af biobrændstoffer til lastbiler, fly og skibe.

40 virkemidler

Kommissionsformanden har i utallige interviews fortalt, at rapporten ville anvise midler til at nå hen imod målet. Og rapporten indeholder da også en buket på 40 anbefalinger, som mildest talt er meget blandede - og svære at ane en bestemt linje i. Ud over at afgifter i forskellige afskygninger ser ud til at være kommissionens yndlingsvirkemiddel.

De 40 anbefalinger rækker fra vidtgående forslag - som den spændende og allerede meget omdiskuterede afgift på fossile brændsler samt en ny fond, der skal tvinge husejerne til at bruge penge på at isolere deres huse - til mere begrænsede tiltag. Som f.eks. at vi skal skippe oliefyrene i 2015, og at man skal sørge for, at varmepumper skal være forberedt til fleksibelt elforbrug.

Plus en hel del anbefalinger, som handler om, at der nu skal planlægges og analyseres: Omkring fleksibelt forbrug og et intelligent elsystem, infrastruktur til elbiler og at de ude i kommuner og regioner nu skal til at udføre strategisk energiplanlægning.

Konkurrence om kablerne

Men har regeringen og politikerne dermed fået de værktøjer, som skal gøre dem i stand til at snedkerere en samlet energiplan sammen? På i hvert fald to områder påpeger kritikere, at rummene i værktøjskassen er noget tomme:

Helt centralt for kommissionens plan er rigtig, rigtig meget vindkraft - helt op til 18.500 MW i 2050 i det tilfælde, hvor der bliver mangel på biomasse.

Det svarer til, at vindmøllerne skal producere 80 procent af vores voksende elforbrug og vil - hvis vi opererer med meget store vindmøller på 10 MW - betyde opførelse af 19 havmølleparker med knap 100 vindmøller i hver.

Det kommer til at kræve stor udveksling med udlandet, konkret en fordobling af vores aktuelle transmissionskapacitet.

Men i værktøjskassen er der ingen anbefalinger om, hvordan vi helt konkret skal sikre os, at den helt vitale udbygning med transmissionsforbindelser til vandmagasinerne i Norge og til elkunder sydpå kommer til at ske. Kommissionen siger blot, at vi aktivt skal støtte de igangværende internationale initiativer.

I takt med at andre europæiske lande som for eksempel Tyskland melder ud, at de også vil udbygge med rigtig meget vindkraft, får alle mere og mere fokus på netop transmissionsforbindelserne, og man kunne for eksempel forestille sig, at transmissionsforbindelser kommer til at gå direkte fra Tyskland til Norge udenom Danmark.

Kollektiv trafik mangler

På transportområdet - som, indrømmet, er en svær nød at knække - er der ikke stor hjælp at hente for politikerne. Virkemidlerne her er afgiftsfritagelse for elbiler og plug-in hybridbiler frem til 2020 - med en øvre grænse på 100.000 biler samt et nyt bilbeskatningssystem, der skal 'underbygge den langsigtede omstilling'.

Anbefalingerne siger ikke meget om, hvordan den tunge trafik, busserne, lastbiler, togene, skibene og flyene konkret skal omstilles. Den kollektive trafik indgår heller ikke i planerne, hvilket IDA blandt andre har kritiseret. Man har jo før diskuteret virkemidler som roadpricing, omlægning til el-drevet kollektiv trafik eller til cykel, eller diverse positiv særbehandling af miljørigtige biler, som vi for eksempel kender det fra Sverige.

Kommissionen skriver selv, at en fordobling af den kollektive transport kun vil reducere biltrafikken med 15 procent - og at det kun opvejer den forventede vækst i biltrafikken.

Flytrafikken er i øvrigt helt udeladt af kommissionens beregninger . Vores andel af den internationale flytrafik ligger på et energiforbrug på 35 PJ - hvilket er 15 procent af energiforbruget til transport i 2008.

En total omlægning til et fossil-frit Danmark i 2050 er en stor opgave. Og den helt afgørende forudsætning for, at den lykkes, er, at et handlekraftigt klimasnedkerteam virkelig tager værktøjskassen frem og går i gang.


Dokumentation

Find hele kommissionens rapport her

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ømtålelige punkt med forureningsfri transport bliver måske snart løst med hensyn til bilerne. Renault har via Better Place oplyst at deres pris inklusiv moms men eksklusiv batteriet ligger på 205.000 DKK for deres Fluence EV se http://danmark.betterplace.com/the-company... . Det er halv pris versus en Toyota Prius. Batteriet skal lejes af Better Place til en endnu ukendt pris men i Frankrig vil Renault leje batteriet for 79 euro om måneden så 700 DKK per måned i Danmark er nok ikke helt ved siden af. http://www.independent.co.uk/life-style/mo...

Fluence EV kan skifte batteriet på 2 minutter på en Better Place skiftestation og Better Place har ifølge ingeniøren udtalt at deres skiftestationer er landsdækkende fra 1. oktober 2011 se http://ing.dk/artikel/112248-better-place-.... Det vil jeg godt se før jeg tror på det men måske er det muligt for Better Place at dække motorvejen fra København over Odense til Ålborg inden den dato med omkring 20 batteriskiftestationer.

Skibsfarten kunne konverteres til at sejle på flydende naturgas og eller biogas og flyene kunne bruge biomasse baseret brændstof. Spørgsmålet er om vi kan lave nok af det til helt at udfase de fossile brændsler.

  • 0
  • 0

Klimakommissionen leverer god, gammel vin på nye flasker

Jeg ville hellere have formuleret overskriften: "Nye fester planlagt på den samme - endnu ikke bryggede vin".

  • Elbiler findes stadgigt ikke med egenskaber, der gør, at folk vil bruge dem, med mindre man lægger så strenge restriktioner på "fossile" biler, at det svarer til dem, der fik folk til at køre generatorbiler under krigen. - Hvordan tror man de vil påvirke Danmarks internationale konkurrencekraft både på industrivarer og som turistland?

  • Så længe man ikke har fundet brugbare løsninger på at producere bioenergi af alger, vil en global anvendelse af bioenergi i denne skala, skabe en hungersnød, som ingen vil acceptere. - Teknologien er heller ikke ordentligt udviklet. Bekymrer den globale madmangel ikke klimakommisionen, fordi den kun rammer fattige udenfor Danmark?

  • "Intelligent" elnet er langt mere kompliceret, end de fleste tror, og det har heller ikke været afprøvet et eneste sted endnu.

  • Ingen af komponenterne i de havvindmølleparker, der er "hovedvinen" - selve møllerne, fundamenterne og kabelnettet - har været afprøvet i mere end 2-3 år - og nogle slet ikke.

  • Mindst hele Danmarks kraftforbrug ved spidsbelastning skal kunne overføres via HVDC-kabler fra Norges vandkraftværker og kraftmagasiner. - Man har ikke engang spurgt os.

I modsætning hertil er kernekraft en velafprøvet erstatning for fossil kraft - Den er udelukket på forhånd med en politisk begrundelse.

Landbasserede vindmøller har også eksisteret i mere end en hel generation, og de har bevist, at de kan producere el til samme pris som kernekraftværker, og er langt hurtigere at udbygge. - Her i Norge kan der udbygges langt mere end Danmarks forbrug. Her i Norge har kraftlagring i op til flere år været praktiseret i kraftmagsiner i mere end 100 år. Hvis de to kendte teknologier kombineres, har man en stabil kraftkilde, der i tillæg er let regulerbar. - Man har ikke engang spurgt os. - Tror man, at lokale indbyggere i Udkantnorge vil affinde sig med, at deres "uberørte" landskab bliver plastret til med kraftlinier - og strømprisen mangedobles - fordi andre skal drage fordel af det, de ikke selv tjener noget på? Selvfølgeligt ikke, men jeg ved, at der er stor entusiasme i mange små lokalsamfund for at udbygge vindparker, hvis de ville kunne få bare det halve af den betaling, danskerne giver til sine egne VE-anlæg.

Alle nordmænd har fået grundig oplæring i "400-års-natten" - Altså de år, hvor Norge var en dansk koloni. - Man reagerer meget kraftigt mod at blive behandlet som en kolonistat en gang til: http://www.tu.no/energi/article260793.ece

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Der er flere ømålelige punkter end transportsektoren, som der jo også står i artiklen.

Men i værktøjskassen er der ingen anbefalinger om, hvordan vi helt konkret skal sikre os, at den helt vitale udbygning med transmissionsforbindelser til vandmagasinerne i Norge og til elkunder sydpå kommer til at ske. Kommissionen siger blot, at vi aktivt skal støtte de igangværende internationale initiativer.

Problemet er dog det samme. Lagring af strøm!!!

Vil Nordmændene spille med? (Se Peter indlæg) Deres vandmagasiner er det eneste der batter, når det gælder regulerbar backup, betaler menige borger i Norge bataler allerede en højere pris for deres strøm, da elværkerne nu via HVDC til Danmark og Holland kan sælge til en højere pris.

Hvad skal de have for det? De gør det jo nok ikke gratis. Jo flere vindmøller, jo mere backup bliver der brug for, og når det mange gange større Tyskland også vil være med, kan det blive rigtigt dyrt. Har vi så sparet penge på ikke at importer energi?

Vil HVDC til Tyskland hjælpe på udligningen, når de nu selv vil have mange møller? Da det blæser stort set samtidig i DK og D, forstærker det kun problemet. Vi skal helt ned i Sydeuropa og Nordafrika og op til Lofoten, og fra Skotland og helt over til randstaterne, før der begynder at ske en udligning. Hvor stor udligningen er, har jeg ikke set nogen tal på. Jeg har kun set tal på DK og D sammen. Det kræver desuden, at de pågældende stater selv hopper på vindmøllevognen, så de kan eksporter/aftage strøm alt efter vindforholdene. Alternativt giver de bare lov til, at vi selv sætter møller op, men det gør de jo nok heller ikke gratis.

Noget af el-backuppen skal komme fra bioenergi, men der skal jo også laves biobrændstof til transportsektoren, og man kan jo ikke bruge det samme brændstof 2 gange. Hvor meget er der så tilbage til el-backup?

Der er alt for mange uafklarede punkter til at klimakommisionens anbefalinger kan siges at holde vand. Det er ganske enkelt absurd at regne på, med så mange ukendte faktorer. Med KK som grundlast har man derimod elemineret en temmelig stor del af problemet til en kendt pris. Der er stadig masser af arbejdspladser i resten, og husk på at bliver strømmen for dyr med ren VE, er der nogle energitunge virksomheder, der flytter til udlandet, og når CO2-problemet er globalt har man så ikke engang flyttet problemet, det forbliver det samme!

Vindmøller holder 20 max. 30 år. Så skal der igen investeres i nye møller og en ny afskrivningsperiode begynder. Et nydesignet KK-værk holder 60 - 100 år, så efter 30 års afskrivning bliver økonomien supergod. Da energiforbruget varierer over døgnet, er energitunge virksomheder et must, da de kan indrettes til at have det store forbrug om natten og stadig producer stabilt. Det er unægtelig meget vanskeligt (læs: umuligt) med ustyrlige vindmøller. Forsyningssikkerheden bliver også større med KK i systemet.

  • 0
  • 0
  • Forureningsfri kort-tidslagring af strøm (timer):

Brug langtidsholbare lithiumbatterier som dem Toshiba har udviklet og som netop nu går i masseproduktion se http://www.greencarcongress.com/2010/09/to... De koster formentlig 500 USD per kWh i store mængder og holder mindst 10000 cyklusser eller 25 år. Pris per cyklus 500/10000 = 0.05 USD eller cirka 30 øre per korttidslagret kWh.

  • Forureningsfri langtidslagring af strøm (dage og uger).

1) Benyt elektrolyse af strøm til at lave brint som enten lagres billigt i store geologiske formationer eller noget dyrere komprimeres til flydende brint og lagres på kryogeniske tanke. Brinten kan så bruges til elproduktion via en almindeligt gasturbine evt i kombination med en dampturbine.

2) Eller benyt komprimeret luft i store geologiske formationer.

3) Eller lande med bjerge kan pumpe vand op i et højere liggende reservoir og vende processen når der mangler strøm.

Det burde derfor være muligt at generere næsten al strøm med vindmøller også selvom vi vælger ikke at bygge store transmissionslinjer til andre lande. Men at benytte forskellige teknikker på samme tid er det billigste.

  • 0
  • 0
  • Forureningsfri langtidslagring af strøm (dage og uger).

4) Eller brug strøm til at opvarme et stort termisk depot (glødende sten) og så brug en dampturbine til at lave strøm når den mangler.

  • 0
  • 0

Jeg har skrevet det i en anden tråd. Løsningen hvis det skal være indenlands produktion er gasturbiner. Så har vi også noget at handle med overfor Norge, dvs. at de ikke kan kræve mere for strømmen end gasturbinerne kan producere den til. Gasturbiner kan spinnes hurtigt op, bruges i CC og/eller til varmt vand, så de passer perfekt ind her. Med de to gaslagre, så er vi ikke direkte afhængige af udenlandsk eksport og kan vi supplere dem med biogas lugter det lidt af fisk for de troende ;-)

RSE estimere at hvis det er open cycle og 15% load, så koster en kWh 6p (50 øre) men køres de kontinuert så er vi nede på 3p. http://www.raeng.org.uk/news/publications/...

Vi Troels

  • 0
  • 0

RSE estimere at hvis det er open cycle og 15% load, så koster en kWh 6p (50 øre) men køres de kontinuert så er vi nede på 3p.

Det er ikke en fair kritik, idet opgaven lød på at gøre Danmark "fossilfri".

Når man her i Danmark har en lov, der siger, at gasprisen skal følge prisen på olie, da vil et simpelt gastubine-kraftværk være langt dyrere, end ved "rågaspriser". - Men selvfølgelig kunne man foreslå en lovændring.

I øvrigt kan der være god grund til at kritisere, at klimakommisionen ikke nedsætter udslippet i flere trin, da 1 tons CO2 i morgen - hvis man indregner den mulige risiko for "thermal run away" - er farligere end et tons om 40 år. - Og gaskraft udleder kun ca. 50% af det CO2, kulkraft gør.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

I Klimakommissionens transportanbefalinger er kun el.biler medtaget som forslag til at bringe luftforureningen ned i de større byer med færre benzin- og dieseldrevne biler.

Den kollektive bytrafik, er ikke nævnt med et specifikt forslag til, hvordan man nedbringer luftforureningen fra de mange busser, som er rygraden i de større byers kollektive transport.

Man anbefaler bilisterne at købe el-biler med tilhørende afgiftslempelser, men den kollektive trafiks muligheder for at erstatte dieselbusserne på de meste belastede linjer med eldrevne letbaner er ikke nævnt.

Dermed er der heller ikke lagt op til afgiftslempelser til en transportform, som virkelig kan flytte bilisterne over i en kollektiv trafikform, som vil være hurtigere, behageligere og mere præcis, end de nuværende busser.

Det er tilmed en trafikform. som er afprøvet i hele Europa med store miljømæssige fordele til følge, og hvor man har tilknyttet store parkeringsanlæg i udkanten af byerne til pendlerne.

Et eldrevet jernbanenet på landsplan og eldrevne letbaner i de større byer, vil samtidig give den ønskede forsyningssikkerhed, som man ønsker, idet man kan bruge alle former for energi til disse kollektive trafikformer, der kan transportere virkelig mange passagerer.

En sidegevinst vil være færre vedligeholdelsesudgifter til vejene. Iflg. Vejdirektoratet er det i høj grad er busserne, der er skyld i de nedslidte og hullede veje. En grov sammenligning fra Vejdirektoratet viser, at enkelt bybus med 50-60 passagerer ombord slider lige så meget på vejene som 10.000 personbiler.

I Sverige er der allerede lovgivet om, at alle eldrevne jernbaner og letbaner skal køre på grøn energi. Her erstatter man løbende dieseltog med eldrift og busser med letbaner i de store byer.

  • 0
  • 0

Klimakommissionens rapport stod naturligt i centrum ved starten på den stort anlagte konference "World Climate Solutions" i Bellacentret.

Her kunne man indledningsvis gøre nogle pudsige observationer: - Statsministeren ankom ledsaget af Anders Eldrup - Statsministeren sad ved siden af Anders Eldrup - Statsministeren forlod mødet ledsaget af Anders Eldrup - Anders Eldrup udtrykte (som statsministeren) stor sympati for rapporten

Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at Eldrup var ministersekretær.

I øvrigt ligner rapporten til forveksling de tilsvarende rapporter fra Dansk Energi og IDA. Det sidste vil jeg tage som udtryk for fantasiløshed (fra IDA’s side!): Alle nødvendige teknologier (og behov!) anses grundlæggende for kendte, og alle parter vil kun det fælles bedste – interessekonflikter eksisterer ikke..

Med andre ord: Illusionsmageri af værste skuffe. Og i begejstringen har alle tilsyneladende glemt, at de store forsyningsvirksomheder nu om stunder er private forretninger.

Forretningsmæssigt er sagen klar for Dong & Co.: Først elimineres alle tænkelige konkurrenter, og derefter kan man så tage sig godt betalt for at blive ”grøn”. Vel at mærke i Danmark, mig bekendt er Dong’s største forretningsmæssige ambition fortsat at skaffe sig et godt, gammeldags kulkraftværk i Tyskland.

Politisk er sagen lige så klar: Dong & Co. er kvotebelagte producenter, dvs. enhver overførsel af energiproduktion til dem giver en ”politisk CO2-reduktion” på 100%. I det lys er det f.eks. enormt attraktivt at erstatte små, naturgasdrevne kraftvarmeværker med store varmepumper, også selv om deres elproduktion langt ud i fremtiden vil blive erstattet med ”kulkondens” – som så også kommer til at forsyne varmepumperne.

For borgerne er sagen knap så klar: For dem vil resultatet med stor sikkerhed blive betydelige omkostninger uden tilsvarende reduktioner i de FYSISKE emissioner.

For den innovative, eksporterende energiindustri er der dømt klar katastrofe. Der er intet at høste i en snæver, indadvendt ”udviklingsplan” med forud fastlagte og yderst særegne virkemidler. Og det er, med forlov, enormt svært at se Dong som en innovativ størrelse.

Det burde være muligt at få diskussionen tilbage til virkeligheden, før fremtiden belærer os med en omgang effektiv realitetsterapi.

Og vi kunne jo også diskutere om Dong måske skal ”gen-nationaliseres”? Den nuværende situation, hvor virksomheden efter behag opfattes som ”offentlig” eller ”privat” er utålelig. Alene tanken om kombinationen: (Klima)rapport-strategi OG Dong solgt til f.eks. RWE kan give kuldegysninger.

  • 0
  • 0

Det er pudsigt som alle taler uden om. Klimakommissionen har godt nok fat i tråden ved at have mange anbefalinger mht. nye energiafgifter. Men der er næsten ingen der siger det lige ud: Energien er for billig og derfor gider vi ikke spare på den. Det har jo nok noget at gøre med at dem der skal betale energiafgifter også er vælgere. Men jeg syntes at der mangler en erkendelse af at det at energien bliver MEGET dyr er et mål i sig selv, for det er det eneste der rigtig får os til at flytte på vores adfærd.

  • 0
  • 0

@Jens-Otto Det var da en orden omgang usagligt..... noget.

En masse påstande uden nogen form fakta. Og når du endelig kommer med "fakta" er det ting som:

"Vel at mærke i Danmark, mig bekendt er Dong’s største forretningsmæssige ambition fortsat at skaffe sig et godt, gammeldags kulkraftværk i Tyskland."

Hvilket blot viser at du er sørgeligt misinformeret eller bare ikke føler med i hvad der reelt sker i verden. Planen om et kulkraftværk i Tyskland har været skrinlagt i lang tid nu. DONG har faktisk meldt officielt ud at kul skal ud. Så de er godt i gang med arbejdet med at få biomasse ind på kulværkerne i Danmark.

  • 0
  • 0

Det er pudsigt som alle taler uden om. Klimakommissionen har godt nok fat i tråden ved at have mange anbefalinger mht. nye energiafgifter. Men der er næsten ingen der siger det lige ud: Energien er for billig og derfor gider vi ikke spare på den. Det har jo nok noget at gøre med at dem der skal betale energiafgifter også er vælgere. Men jeg syntes at der mangler en erkendelse af at det at energien bliver MEGET dyr er et mål i sig selv, for det er det eneste der rigtig får os til at flytte på vores adfærd.

Fossil energi er endog meget bekostelig alene naturgas koster 200 kr/mwh før distribution, afgifter mm.

Varmepumpeenergi til varmeforsyning ved den rette infrastruktur hvor lavtemperatur energi kan tilflyde varmepumperne er langt billigere.

Det giver simpelthen ikke mening at spare på energi til opvarmning når der forefindes teknologier som kan producerer varme til endog meget små priser.

Princippet her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Energi overføres over store afstande via varmepumpeteknologi og afsættes i boligen ved laves temperaturer når store centrale varmepumper for bydele løfter den tilførte energi få grader i temperatur når energien tilflyder boligen.

Det kan ske ved så enorme Cop'er at selv om møllestrømmen tabes 50 % ved akkumulering og tilbagekonvertering til strøm, at det er totalt uden betydning for produktionsprisen, den bliver uanset dette tab nærmest mikroskopisk i forhold til energi fra fossilenergi.

  • 0
  • 0

Greifswald-projektet er ganske rigtigt skrinlagt - efter at have kostet en milliard. Årsagen var problemer med godkendelsen.

Men Dong meldte straks ud at man fortsat var på udkig efter et tysk kulkraftværk. Det ville så blot ikke blive i Greifswald. Jeg har ikke hverken hørt eller set at der skulle være nogen ændringer på det punkt.

Derimod har Dong ganske rigtigt meldt ud at de vil skrue ned for kul - i Danmark. F.eks. ved at gå over til træpiller ift. fjernvarmeforsyningen i København. Det er også den nemmeste substituering af kul, og af samme grund med sikkerhed det dyreste på sigt, idet træpiller er en yderst knap ressource. Men københavnerne må jo betale.

I øvrigt kan mit indlæg skam dokumenteres ud i alle hjørner. Du må bare spørge lidt mere præcist.

  • 0
  • 0

Hvad er der galt i at erstatte kul med træpiller? Selvom biomassen er en knap ressource er der stadig rigtig meget af den. Årligt producerer landjordens planter biomasse nok til at dække verdens samlede energiforbrug mere end 5 gange. Vi kan selvfølgelig aldrig dække verdens energiforbrug med biomasse, men det scenarie med 30% forsyning i 2050 som klimakomissionen lægger op til er ganske realistisk.

80% af klodens biomasse befinder sig i træerne. Nogle af de mest robuste og bæredygtige økosystemer er de tempererede skove. Dyrker man skoven korrekt (som det er tilfældet i langt de fleste tempererede skove) har vi allerede idag et bæredygtigt økosystem der kan levere biomasse til energi.

Så hvorfor skulle DONG ikke vælge at lukke nogle af deres kulkedler når de kan skaffe tilstrækkeligt med træpiller?

  • 0
  • 0

Så hvorfor skulle DONG ikke vælge at lukke nogle af deres kulkedler når de kan skaffe tilstrækkeligt med træpiller?

1 Ha under sydelige himmelstrøg her er den årlige tilvækst ca 200 Mwh i biomasse.

hvis Danmarks energiforbrug på 240 Twh/år skal komme fra biomasse når der ved konverteringstab tabes en del, hvis behovet herefter antages 350 Twh herunder medgår der energi til produktion transport mm.

Så taler vi om 17500 Kvadratkilometer eller 50 % af danmarks samlede areal som herefter skal dyrkes.

Mon det er realistisk!

Herunder er der vel ikke meget forskel på at være afhængig af Russisk gas i forhold til russisk træpiller.

  • 0
  • 0

Niels, -der er ingen som forestiller sig at DK skal forsynes 100% med biomasse baseret energi. Biomasse vil kun kunne udgøre en delmængde af den samlede energiforsyning. for øjeblikket får DK 14% af sin energi fra biomasse. Klimakommissionen fremlægger i deres "low biomass" scenarie et niveau på 30%, og det er absolut realistisk. Den største del heraf vil vi kunne producere selv. Derudover så bor vi altså lige op af et af Europas største skovområder (Sverige) og mon ikke der fortsat kan importeres biomasse derfra, -hvis vi da altså ikke har lykkedes med at fornærme dem alt for meget :) Rusland vil næppe være nogen stor producent af træpiller. Både deres dyrkningspraksis og infrastruktur kan ikke levere.

  • 0
  • 0

Så hvorfor skulle DONG ikke vælge at lukke nogle af deres kulkedler når de kan skaffe tilstrækkeligt med træpiller?

De lukker netop ikke kulkedlerne, men hælder blot træpiller ind i stedet. Kravet om biobrændsel kommer fra rådhuset (Kbh skal jo være "CO2-neutral"). Træpiller er det nemmeste biobrændsel til fastbrændselsanlæg, dvs. kan anvendes med de mindst mulige investeringer. "Innovations-niveauet" er lig nul. Af samme grund vil pillerne meget hurtigt blive det dyreste biobrændsel. Men Dong kan også betale mere for pillerne end andre. De har nemlig fjernvarmekunder i hobetal, som regningen ubeskåret kan sendes videre til - de har jo oven i købet selv bedt om det!

Den slags kaldes "at springe over, hvor gærdet er lavest".

  • 0
  • 0

De lukker netop ikke kulkedlerne, men hælder blot træpiller ind i stedet. Kravet om biobrændsel kommer fra rådhuset (Kbh skal jo være "CO2-neutral"). Træpiller er det nemmeste biobrændsel til fastbrændselsanlæg, dvs. kan anvendes med de mindst mulige investeringer. "Innovations-niveauet" er lig nul. Af samme grund vil pillerne meget hurtigt blive det dyreste biobrændsel.

Jeg har ca. 100 ha skov her, som der snart er negativ udbytte af at hugge i, fordi forbruget af papir falder, og folk ikke gider fyre med brænde mere, fordi det er lettere at tænde for kontakten til varmen.

Så DONG skal altså lade være med at fyre med træpiller, fordi det så vil gøre træpillerne så dyre, at de er uegnede at fyre med? - Den var dyb.

Ifølge min "skogbruksleder" burde jeg hugge noget mere, fordi det faktisk både øger stående vedmasse og øger tilvæksten af bioenergi. - Der er altså en dobbelt CO2-reduktion ved at hugge noget mere. - Men nu ved jeg altså, at han må være vildledt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er gribende så mange overvejelser der kan kastes ud i medierne, og det er da meget sødt altsammen, men energien kan altså kun komme frem via distributionsnettet, som skal være i stand til at opretholde "synkronismen", hvilket betyder at det skal være så STIFT at en overproduktion ikke vrider "ELASTIKKEN" så der opstår "KORTSLUTNING" i systemet.

Se for pokker at få styr på, hvordan det bliver muligt at distribuere al den energi man drømmer om, og vel at bemærke I PRAKSIS og ikke i politiske drømmescenarier.

Få også gerne styr på hvodan man I PRAKSIS kan styre energiforbruget ude hos forbrugerne. EL-biler: Jeg investerer sgunte i sådan en OFF-roader, der koster foret ud af "muldvarpen" (eller tegnebogen), og helst skal have en 63 A hovedsikring !!! Vi blev kabellagt og har fået 32 A i skabene. Panik i DONG hvis nettet skal øges til 63 A stikledningssikringer. Tankerne er vist HELT FORBI HAMPEN.

Når NET-strukturen er på plads kan man begynde at bruge vindenergien. Det er egentlig fantastisk at man ofte må forære energi væk til bl.a. Tyskland for at nettet stadig kan hænge sammen.

Jeg håber der er nogen der tager fat i den side af sagen for alvor. Ja der kommer jo en Konference med temaet, men den bliver vel lige så "luftig" som Kommissionsarbejdet, det vil sige fyldt med luftkasteller det bliver nærmest umuligt at gennemføre i praksis. Det fortjener vel sagtens, at der bliver sagt ; GOD VIND

  • 0
  • 0

[quote Så DONG skal altså lade være med at fyre med træpiller, fordi det så vil gøre træpillerne så dyre, at de er uegnede at fyre med?

  • Den var dyb. [/quote]

Egentligt ikke. Dong må for min skyld indfyre alle de træpiller, de vil. Men man kan ikke lave langsigtet planlægning på et teknisk og markedsmæssigt grundlag alle kan eftergøre, når ressourcepotentialet samtidig er stærkt begrænset - med mindre man har nogen til at betale regningen.

CO2-frit København er et langsigtet projekt - og man har nogen til at betale regningen, nemlig fjernvarmeforbrugerne, som er uden valgmuligheder. Dong vil derfor være i stand til at betale den nødvendige ekstrapris for pillerne efterhånden som ressourceudnyttelsen stiger, pengene opkræves blot hos forbrugerne.

Ud fra den synsvinkel ville f.eks. halm være mere attraktivt, men det udgør unægteligt også en større teknisk udfordring - for Dong.

  • 0
  • 0

Derudover så bor vi altså lige op af et af Europas største skovområder (Sverige) og mon ikke der fortsat kan importeres biomasse derfra, -hvis vi da altså ikke har lykkedes med at fornærme dem alt for meget :) Rusland vil næppe være nogen stor producent af træpiller. Både deres dyrkningspraksis og infrastruktur kan ikke levere.

@Claus.

Det er da rigtig nok.

Men Klimakommisionens scenario med 30 %, det tager vel ikke sigte på at omlægge hele energisystemet. Den stor udfordring nemlig transport som overvejende kun kan komme fra biomasse når el til et par familiebiler er brugt og tog elektrificeres. Tilbage står transportopgaver over store afstande og navnlig transport over lang tid, som kun kan komme fra en energibærer som er meget koncentreret som vil sige en form for metanol eller andet som overvejende skal komme fra biomasse,

Jeg har faktisk haft et møde med Dong's udviklingsafdeling for kraftværker og et scenario hvor man ønsker at udbygge kraftværker til 100 % biomasse det er nærmest en uoverstigelig opgave dels kræver det transport af enorme mængder biomasse og endelige yder biomassen kun det halve el-effekt af kul.

Endelig hvis man forstiller sig de store lande som Tyskland og andre Europæiske lande skulle omlægges til VE med udgangspunkt i biomasse, møller mm så er ressourcen bare ikke tilstrækkelig og det endog meget langt fra.

  • 0
  • 0

[quote Så DONG skal altså lade være med at fyre med træpiller, fordi det så vil gøre træpillerne så dyre, at de er uegnede at fyre med?

  • Den var dyb.

Egentligt ikke. Dong må for min skyld indfyre alle de træpiller, de vil. Men man kan ikke lave langsigtet planlægning på et teknisk og markedsmæssigt grundlag alle kan eftergøre, når ressourcepotentialet samtidig er stærkt begrænset - med mindre man har nogen til at betale regningen.

CO2-frit København er et langsigtet projekt - og man har nogen til at betale regningen, nemlig fjernvarmeforbrugerne, som er uden valgmuligheder. Dong vil derfor være i stand til at betale den nødvendige ekstrapris for pillerne efterhånden som ressourceudnyttelsen stiger, pengene opkræves blot hos forbrugerne.

Ud fra den synsvinkel ville f.eks. halm være mere attraktivt, men det udgør unægteligt også en større teknisk udfordring - for Dong. [/quote]

Jeg er stadig forvirret!

Ovenfor skrev du netop, at det ikke krævede særlige omstillinger at fyre med træpiller (kun logistikken må ændres). - Da kan man jo bare prøve, og hvis det bliver for dyrt, så må man købe kul i tillæg. Halm er en langt mindre resurs, der desuden er meget dyr at transportere over længere afstande. Når det tilmed kræver en total ombygning af kedelanlæg, da må det da være langt vanskeligere at planlægge med?

Det forekommer mig, at der er en del efterrationalisering indblandet i argumentationen - eller er der noget, jeg har misforstået?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Ja, der er faktisk noget, du har misforstået. Dong's aftale med København gælder levering af CO2-neutral energi - og så kan man altså ikke bare fylde op med kul.

At Dong for øjeblikket køber træpiller i Canada viser med al tydelighed ressourcens "comodity-præg". Dens kombination af ukompliceret anvendelighed og CO2-neutralitet giver et enormt markedspotentiale. Men samtidig er ressourcen særdeles begrænset. Tilsammen giver dette mix et solidt potentiale for fremtidig pris-eksplosion (du skal afgjort beholde din skov!!!)

Omvendt med halm: Det er bøvlet at transportere, bøvlet at lagre og bøvlet at anvende - men det gror på Sjælland. Dvs. på alle parametre en noget mere (pris)sikker ressource, når først man får styr på alt bøvlet. Roden til rigtigt meget innovation ligger faktisk og lurer et sted her....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten