Klimafusk og it-skandaler: Bliv en stærk journalist hos Teknologiens Mediehus

Illustration: Nanna Skytte

Engang hed vi Ingeniøren. Det gør vi stadig. Men i dag er vi så meget mere efter at have fået vokseværk. Vi er nu landets førende udgiver af journalistik om teknologi med 12 medier og flere på vej - vi erTeknologiens Mediehus. Men vi beskriver ikke bare teknologien. Selv om vi holder af den - så er vi kritiske over for den. Lige der i feltet mellem teknologien og dens voksende betydning i samfundet - på godt og ondt.

Vi er først og fremmest publicister, der er kendt for at levere kritisk journalistik og analyser af høj kvalitet. Vi kan derfor give dig værktøjet og modet til at bide dig fast i historier, der uge efter uge sætter dagsorden. HER kan du se et udvalg af de større sager, vi følger. Vi sætter selv en del sager i gang, ofte indenfor klima, miljø og energi. For vi oplever ofte, at store medier har for travlt til at tjekke tingene efter, sætte dem i perspektiv og forklare dem ordentligt.

Som praktikant hos os får du en systematisk oplæring i afdækkende journalistik og inspiration til at skabe variation i præsentationsformerne. Du lærer det kritiske interview, reportagen, afsløringen, analysen og den hurtige historie, og der er mulighed for både at arbejde med daglig web-dækning, magasinstof og podcast.

Vores mediehus er i mediebranchen kendt for høj faglighed og grundighed på et område, som fylder stadig mere i de brede samfundsmedier. Derfor havner vores praktikanter oftest hurtigt i gode stillinger, når de er færdiguddannede.

Hop rundt mellem medier

Det seneste år har praktikanterne afdækket alt fra problemerne med genbrug af plastik til it-sikkerhed og forurening af drikkevandet. De har fordybet sig i klimaets ændring af den danske natur, gennemgået nye teknologier til at stoppe cykeltyve og smagt på fremtidens fødevarer. Se også afsløringen af, at titusindvis af gamle møllevinger graves ned på lossepladser i stedet for at blive genbrugt. En historie, de fleste større medier har været nødt til at tage op.

Vi er et mediehus i kraftig vækst, hvor vi i spænder bredt med onlinemedier, avis, magasiner, events og podcast. Ambitionerne er store, og vi har flere datadrevne medieprojekter i støbeskeen. På den måde vil et praktikophold også give dig indsigt i de nye - og nødvendige - forretningsmodeller, der skal fremtidssikre danske medier.

Her fortæller et par af husets tidligere praktikanter om forløbet. Og derefter kan du læse mere om vejledning og forventninger.

Du kommer vidt omkring på stofområder, der spænder lige fra transport, klima, energi over fødevarer, it og naturvidenskab til karriere og byggeri. Samtidig får du prøvet alle genrer af som skribent. Fra de hurtige nyheder, der skal ud her og nu til længere forløb, hvor du skriver baggrunde, interviews eller analyser. Når du herfra, er du mester i aktindindsigt. På den måde ender vores praktikanter altid med at beherske de forskellige gear, man i dag skal kunne beherske som journalist, hvor der skal leveres til flere platforme samtidigt. Hos os er det i den ugentlige avis med 180.000 læsere, vores sites ing.dk med 500.000 månedlige brugere samt it-mediet Version2 med 150.000 månedlige brugere.

Vi har en plan for dig

Du udfærdiger en uddannelsesplan sammen med de to vejledere, som også giver daglig feedback og afholder tematiske læringsdage, der hjælper dig fremad i din journalistiske udvikling.

Illustration: Søren Rask Petersen

Vi synes selv, vi har fået skabt et stærkt, sjovt, hjælpsomt og ambitiøst redaktionsmiljø, der er privilegeret med at kunne lave kritisk og levende journalistik, der gør en forskel og ændrer tingene. Du bliver en integreret del af redaktionen med en journalist tæt på dig hele tiden. Så tæt at du også får en ekstra uges ferie på linje med de uddannede. Teknologiens Mediehus har i denne runde tre ledige praktikantstillinger.

Åbent hus når det passer dig

I åbent hus ugen kan du ringe eller skrive til os og aftale dit eget videomøde med vejlederne og/eller med en af vores praktikanter. Så kan du også høre dem fortælle om stedet og mulighederne, uden at andre hører med. Du er også meget velkommen til at få en rundvisning i mediehuset på Kalvebod Brygge. Vi tager en af gangen og bevæger os naturligvis indenfor corona reglerne.

Skriv til redaktionschef Henrik Heide på hehe@ing.dk eller ring 20 24 51 03 og fortæl, hvornår du gerne vil videomøde os eller se huset og den fantastiske udsigt over Københavns Havn.

Vores praktikantvejleder: Andreas Lindqvist 21894774 eller mail anl@ing.dk og Christian Østergaard 21482182 chr@ing.dk.

Nuværende praktikanter: Morten Egholm Jeppesen 40862103 mje@ing.dk.
Se mere her og skriv evt. sammen med os på Facebook siden.