Klimaforskning kan undergrave byggenormer

Klimamodellerne, som ligger til grund for konstruktionsnormerne, er alt for upræcise, mener forskere fra Danmarks Rumcenter. Det betyder, at nybyggeri muligvis ikke vil kunne klare fremtidens vejr.

Over de næste 100 år stiger gennemsnitstemperaturen i Danmark mellem en-fem grader, forekomsten af ekstreme vindhastigheder vil vokse med op til ti procent, landet bliver ramt af 10-20 pct. mere nedbør end i dag, men det vil falde i kortere og meget kraftigere regnskyl, og vandstanden i havene omkring Danmark kan stige med omkring 0,5 meter. Det er de resultater, som Danmarks Meteorologiske Institut er kommet frem til, og som Dansk Standard har brugt til udforme de nye konstruktionsnormer.

Men måske er grundlaget forkert, for ny forskning fra Danmarks Rumcenter tyder på, at klimamodellerne skal laves om.

»Et af problemerne i klimamodellerne er, at de ikke har en særlig god beskrivelse af skyer. Man mangler en mekanisme, der kan forklare, hvorfor, hvor og hvordan, de opstår,« forklarer seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra Danmarks Rumcenter. Sammen med Henrik Svensmark, Nigel Marsh, ph.D.-studerende Martin Enghoff fra rumcenteret og Ulrik I. Uggerhøj fra Aarhus Universitet, har Jens Olaf Pepke Pedersen arbejdet med at finde ud af, hvordan Solens magnetfelt påvirker udviklingen af skydækket på Jorden og dermed temperaturen.

CO2 ikke den eneste skurk

Klimamodellerne, som ligger til grund for konstruktionsnormerne, er alt for upræcise, mener forskere fra Danmarks Rumcenter. Det betyder, at nybyggeri muligvis ikke vil kunne klare fremtidens vejr.

Kort beskrevet så ioniserer den kosmiske stråling fra rummet molekyler i atmosfæren. Forskerne har nu gennem forsøg vist, at de ioniserede molekyler herefter vokser til aerosoler -altså bittesmå partikler - som vanddamp kan kondensere på - og skyen er født.Jo mere kosmisk stråling, jo flere skyer, og jo flere skyer, jo lavere temperaturer. Intensiteten af den kosmiske stråling på Jorden bestemmes blandt andet af Solen. Solen har et meget kraftigt magnetfelt, som beskytter Jorden mod den kosmiske stråling. Magnetfeltet varierer med Solens aktivitet, så jo mere aktiv Solen er, jo mindre kosmisk stråling trænger ind i atmosfæren, og jo færre skyer opstår der. Hvis teorien bliver endeligt bevist, så kan man ikke længere sige, at den temperaturstigning vi har oplevet på jorden siden industrialiseringen alene skyldes den stigende udledning af CO2 og drivhusgasser. Teorien undergraver dermed de eksisterende klimamodeller og deres forudsigelser om vejrets udvikling.

Rokker ikke ved meget

Klimamodellerne, som ligger til grund for konstruktionsnormerne, er alt for upræcise, mener forskere fra Danmarks Rumcenter. Det betyder, at nybyggeri muligvis ikke vil kunne klare fremtidens vejr.

I DMI, der har lavet de klimamodeller og beregninger, som Dansk Standard har brugt som udgangspunkt for revision af konstruktionsnormerne, er centerchef Anne Mette K. Jørgensen dog ikke bange for, at meteorologernes beregninger ikke skal holde.

»Jeg kan ikke forestille mig, at de nye forsøg kommer til at rokke særligt meget ved klimamodellerne. Det er velafprøvede modeller. Man har både simuleret fortidens vejrudvikling og det nuværende klima med dem, og når vi tager højde for både naturlige klimapåvirkninger og den menneskeskabte drivhuseffekt, så passer de ganske godt, også uden at inkludere en mulig virkning af varierende kosmisk stråling. Modellerne forudsætter ikke, at opvarmningen siden industrialiseringen tog fart, alene skyldes den øgede drivhuseffekt. Beslutningstagerne er nødt til at handle på baggrund af den viden, der er tilgængelig, men det er også vigtigt, at den løbende forbedres.

Forskergruppen skal i de kommende år lave nye forsøg med den store partikelaccelerator ved Cern i Schweiz. De første forsøg begynder allerede til september og strækker sig ind i november.