Klimaforskning: Hockeystave, teknologioptimisme eller økonomisk realisme

Forskningsordførerne for samtlige partier, der var repræsenteret på det årlige uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU, var nærmest grønne i hovedet. Om ikke udenpå så indeni.

Øget forskning i grønne teknologier er blevet et mantra, så det ikke alene fylder meget, når forskningsordførerne mødes. Det fylder alt.

Det skyldes måske, at deres chefer lige fra statsministeren og partiledere mener, at det er forskningen, der skal skaffe os frem til nå et reduktionsmål på 70 pct. i udledningen af drivhusgasser i 2030.

På DTU kunne de lytte til optimister som DTU’s rektor Anders Bjarklev, der bl.a. sagde, at vi kan udrette det utrolige, hvis vi blot tænker os om.

Eller en nærmest jubeloptimist som Claus Møller, der indtil for få måneder siden var adm. direktør for Siemens i Danmark. Han lægger sig tæt op ad Peter Diamandis, der lover os, at qua digitaliseringen og den øgede computerkraft kommer vi om få år til at leve i en verden af overflod - også af energi.

»Fremtiden er kort sagt lysere, end du tror,« var hans hovedbudskab.

I sit indlæg søgte økonomen og formanden for klimarådet, Peter Møllgaard, at give en balance i optimismen.

Kort opsummeret er Klimarådet kommet frem til, at i forhold til en uændret politik skal vi igangsætte nye initiativer, der skal mindske udledningen med 20 mio. ton CO2e.

Men brug af kendte teknologier kan vi nå en reduktion på 60 pct. Det er helt nye teknologier, som skal udvikles fra nu af og til 2030, der skal sørge for, at vi kommer helt op på 70 pct.

Det store spørgsmål er ad hvilken vej, vi skal nå dette mål. Skal det ske tilnærmelsesvis lineært, eller skal vi tage det lidt roligere lige nu og så sætte fuld gas på i 2028 og 2029, når de nye teknologier måske står klar? Med andre ord bruge hockeystaven.

Politikerne er ikke jubeloptimister

Hvad mener forskningsordførerne?

Her er nogle af deres bemærkninger:

Eva Flyvholm (EL): »Det er problematisk, at vi ikke vil rykke nok nu. Det er positivt, at der afsat penge til grøn forskning, men det er ikke nye midler.«

Katarina Ammitzbøll (Kons). »Det vil være ærgerligt at skubbe det foran ps. Der er meget, der skal gøres nu og her. Vi har brug for flere testfaciliteter og øget samarbejde med det private erhvervsliv.«

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). »Regeringens hockeystav er lige optimistisk nok, Vi skal skele til det, Klimarådet siger.«

Astrid Carøe (SF): »Vi skal også have fokus på landbrug og fødevarer.«

Peter Møllgaard havde i sit indlæg konkluderet, at udfordringen efter 2030 med henblik på Danmark skal være fuldstændig klimaneutral i 2050 var landbruget og den tunge transport.

Nu skal der forhandles

I de kommende uger går forhandlinger om den såkaldte forskningsreserve, der er på ca. 1,5 mia. kr., i gang. Det er i realiteten kun den, som forskningsordførerne har indflydelse på ud af et samlet offentligt forskningsbudget på ca. 24 mia.kr.

Hertil kommer de yderligere 750 mio. kr. som Regeringen har øremærket til grøn forskning.

Hvem og hvordan disse penge skal fordeles stod ikke klart for alle herunder Venstres forskningsordfører Ulla Tørnæs.

Men alle er tilsyneladende indstillet på, at det er den grønne forskning, der skal op i gear.

Og måske får vi endelig et nyt forskningsskib

Til gengæld er politikerne også indstillet på at se det som en meget generel overskrift.

Eksempelvis kan arktisk forskning og et nyt oceangående forskningsskib, som DTU m.fl. længe har argumenteret for, også komme ind under denne overskrift, mente flere forskningsordførere.

Netop det budskab blev modtaget med glæde af rektor Anders Bjarklev, der har kæmpet længe for et nyt forskningsskib.