Klimaforskere: Menneskeskabt methan-udledning er kraftigt undervurderet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaforskere: Menneskeskabt methan-udledning er kraftigt undervurderet

Forskere fra Rochester University borer efter iskerner i Grønland, som indeholder luftbobler, der er 200 år gamle. Ved at måle kulstof 14-isotoper fra den luft vurderer forskerne, at man har overvurderet den naturligt udledte mængde methan fra biologiske processer, og at de menneskeskabte fossile brændstoffer udgør en langt højere andel. Illustration: Xavier Faïn / University of Grenoble Alpes

Udvinding af olie og gas er ansvarlig for en langt højere andel af den samlede methan-udledning i atmosfæren end hidtil troet. Faktisk har de hidtidige vurderinger ligget mellem 25 og 40 procent lavere end de nye resultater, som forskere fra det amerikanske Rochester University for nylig har publiceret i tidsskriftet Nature.

Methan er næst efter CO2 den drivhusgas, der har størst betydning for den globale opvarmning. Men præcis hvad der er årsagen til, at mængden af methan i atmosfæren er vokset med 150 procent over de seneste tre årtier, har indtil nu været meget svært at vurdere for forskerne. Methan udledes nemlig både fra naturlige biologiske processer og fra menneskeskabte processer, især gennem udvinding af olie og gas.

»Vi har kæmpet med at forstå, præcis hvor meget methan vi mennesker udleder i atmosfæren. Vi ved, at fossile brændstoffer er en af de vigtigste udledere. Men det har været udfordrende at udpege, fordi de naturlige og de antropogene komponenter ligner hinanden isotopisk,« siger Vasilii Petrenko, professor ved Rochester University og medforfatter til Nature-artiklen, i en pressemeddelelse.

Læs også: Forskere efter amerikansk ulykke: Globalt metanudslip kan være voldsomt undervurderet

Nye resultater fundet i grønlandsk is

Forskerne har undersøgt iskerner fra Grønland, der strækker sig fra 1750 og frem til 2013, samt eksisterende data fra Antarktis. De har smeltet isen for at kunne frigive små mængder af den luft, der har været fanget i isen. Det har givet et billede af methan-mængden i atmosfæren på det givne tidspunkt.

For at kunne skelne mellem methan fra biologiske kilder og fra menneskeskabte aktiviteter har forskere brugt kulstof 14-isotoper. I perioden frem til omkring 1870, da fossile brændstoffer blev taget i brug, kan stort set al methan i atmosfæren spores tilbage til biologiske kilder. Derefter sker der en stigning i methan-mængden, som ikke har de samme kulstof 14-isotoper, der kendetegner den naturligt udledte methan.

Det har gjort forskerne i stand til at skelne mellem naturligt udledt methan og methan skabt af menneskelige aktiviteter.

Læs også: Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer

Illustration: University of Rochester illustration / Michael Osadciw

Lettere at reagere på klimaforandringer

Den opdagelse, at methan-mængden i atmosfæren i højere grad skyldes menneskeskabte aktiviteter, kan også anskues positivt. Mens CO2 nedbrydes over næsten 100 år, så tager det kun omkring et årti at nedbryde methan i atmosfæren ved iltning, som så omdannes til CO2 og vand. Samtidig er methan omkring 80 gange så potent en drivhusgas som CO2 over en 20-årig periode.

Det betyder, at hvis man bremser den menneskeskabte udledning af methan, så vil man forholdsvis hurtigt kunne se positive resultater for klimaet.

»Hvis vi holder op med at udlede al C02 i dag, vil der stadig være høje niveauer i atmosfæren i lang tid. Det er vigtigt at undersøge. For hvis vi kan ændre vores nuværende methan-udledning, vil det kunne ses hurtigere,« siger Benjamin Hmiel, postdoc ved Rochester University og hovedforfatter til Nature-artiklen.

Der er en lang række muligheder, som olie- og gasindustrien har for selv at reducere methan-udledningen, ligesom de politiske handlemuligheder er velkendte, lyder det fra en klimaforsker fra Imperial College i London:

»Midlerne til at eliminere methan-udledning er velkendte, og i mange tilfælde vil det endda give mening ud fra et økonomisk perspektiv. Det kan være alt fra at stoppe lækkende rørledninger, reducere eller forbedre flaring (gasafbrænding, red.) og så åbenlyst til at erstatte udvinding og brug af fossile brændstoffer med vedvarende energi,« siger Joeri Rogelj, lektor ved Grantham Institute på Imperial College London, i en pressemeddelelse. Han er ikke medforfatter på Nature-artiklen.

Netop nu afventer olie- og gasindustrien sammen med Folketinget på en udmelding fra regeringen angående den såkaldte ottende udbudsrunde, som skal afgøre, hvem der får lov til at udvinde olie og gas i Nordsøen i 30 år frem til 2055.

Fire selskaber, franske Total, norske Lundin, britiske Ardent Oil og ungarske MOL, har alle ansøgt om at søge efter velegnet olieproduktion i et 15.000 kvadratkilometer stort område i Nordsøen.

Læs også: Støttepartier presser regeringen: Stop oliejagten i Nordsøen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må betyde totalt stop for power to X der indvolvere CO2, der vil altid være et udslip, hvis det er det der tipper os over kanten for no return, så nej tak.

Brint udvikles stærkt i disse år, hvis vi lærer at styre den, så kan den erstatte alle de omveje vi nu tror er de rigtige.

  • 0
  • 12

Er der overblik over hvor store lækager der er fra de nedlukkede brønde i Nordsøen. I den Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst fremgik det at der var en lille procentdel af skifergasbrøndene der lækkede methan kort efter nedlukning og langt flere på den lange bane på grund af tærede foringsrør. Er der ikke det samme problem med brøndene i Nordsøen, og i bekræftende fald hvor stor en belastning er det så på Danmarks klimaregnskab.

  • 3
  • 4

Om lidt kommer Per A og fortæller os, at der ingen grund er til bekymring pga spektralt overlap og det faktum, at metan kun har en opholdstid i atmosfæren på 12 år

😂

  • 9
  • 6

Hvis udledning fra gasudvinding er så stort et bidrag, så kan vi måske glemme de bøvsende køer og nogle af de andre katastrofale meldinger.
Man kunne også se på metanindholdet i luften og vurdere ud fra det.

  • 6
  • 11

Se her fra NOAA web site:

https://www.climate.gov/news-features/unde...

Det er en myte at antropogene kilder skulle bevirke den stigning man har set af methan i atmosfæren gennem mange år. Så gas fra fracking eller anden naturgas er ikke skyld i AGW.

Citat fra linket med tilhørende plot nedenunder:
"
an increase in methane emitted from fossil fuels, including "fugitive" methane gas escaping during oil and natural gas drilling. Instead, the chemical fingerprints point toward agricultural and wetland emissions from the tropics. "

"Even without a catastrophic Arctic release, methane matters. It has a shorter lifetime than carbon dioxide but a larger global warming potential, which means controlling methane could help reduce warming over the next 20-30 years. In that context, the 1999-2006 plateau was a step in the right direction. The 2007 resurgence, a step back.

"The region most sensitive to increased methane emissions from climate change is the Arctic,“ says Ed Dlugokencky, a research chemist with NOAA's Earth System Research Center. Deep layers of peat, frozen in winter and waterlogged through short summers, are full of anaerobic microbes that “exhale” methane rather than carbon dioxide. As permafrost thaws, microbial activity is increasing.

But while Arctic methane concentrations spiked in 2007, Dlugokencky says, “We don't yet have evidence that the rate of Arctic methane emissions is rising over the long term.” In fact, recent research from NOAA and others shows that as Arctic tundra thaws, it's releasing increasing amounts of carbon dioxide, not methane. (Arctic lakes may be a different story.)

Other suspects
NOAA has been measuring atmospheric methane concentrations in air samples from locations around the world since the early 1980s, so scientists have a pretty clear picture of methane growth rates at different latitudes over recent decades. The seasonal and geographic patterns are helping scientists puzzle out what’s going on.

Trends in atmospheric methane at different latitudes from 1983 through May 2017. (2017 data are preliminary). Each vertical strip in the graph at right represents weekly average methane growth rates for a given latitude band (marked on the globe at left). Negative growth rates (purple) show up in the tropics and Northern mid-latitudes in the first half of the 2000s. Strong positive growth rates appeared in the high northern latitudes in 2007 and in the tropics of both hemispheres in subsequent years. NOAA Climate.gov graphic, based on data provided by Ed Dlugokencky, NOAA ESRL.

Declines in the late 1990s through the mid-2000s are concentrated in the Northern Hemisphere. The leading hypothesis is that industrialized countries, including the United States, got better control of “fugitive” methane emissions, which escape during drilling and pumping of oil and natural gas.

Ruling things out
The post-2007 uptick in global methane levels roughly coincides with the rapid deployment of natural gas “fracking” in the United States, making fugitive emissions a logical suspect. But attempts to verify the connection have produced counter-intuitive results, according to Stefan Schwietzke, a methane expert from the Cooperative Institute for Research in Environmental Sciences (a NOAA-University of Colorado Boulder partnership).

Schwietzke’s research suggests that methane emissions from fossil fuels are higher than countries’ self-reported inventories suggest, and they may even be increasing. And yet, he explained via email, methane derived from fossil fuels is enriched with carbon-13—a rare, heavy isotope of carbon—and air samples show that the amount of carbon-13-flavored methane is dropping worldwide.

  • 2
  • 13

Ham mangler vi endnu at se.


Efter flere opfordringer, her et lille bidrag.
Men det var nu tilfældigt jeg så artiklen. Først et par kommentarer:
I artiklen står der bla.
*Methan er næstefter CO2 den drivhusgas, der har størst betydning for den globale opvarmning. *
Det er ikke rigtigt. Den altdominerend drivhusgas er vanddamp, som har det største absorbtionsområde. Som nr. 2 er det CO2.
Det kan let ses af grafikken over klimagassernes absorbtionsområde, hvor man let kan se (nogen må lige hjælpe F. Rasmussen, der ikke forstår grafikken

Samtidig er methan omkring 80 gange så potent en drivhusgas som CO2 over en 20-årig periode.
Hvordan metan kan være mere 20-30 potent end CO2 når den forsvinder efter 10 år fortæller artiklens desværre ikke noget om.
Det er korrekt at flermavede dyr udsender megen metan, men den største bidragyder må vel siges af være den brasilianske regnskov. Det kan let ses på film der er specielt behandlet så man kan se metansøjlen over de stor træer hvor der er megen vand i jorden.
Men se metans absorbtionsområde:
https://www.dropbox.com/s/46qwtkyxta9et0t/...

Er de rnogne ingeniører, der kan hjælpe Flemming Rasmussen med at forstår grafikken er det fint, efter 4-5 forgæves forsøg er jeg løbet tør for nye ideer så kan kan forstå den! Der må være mange veluddannede ingeniører i tråden.

Grafikken viser de enkelte bølgelængders absorbtion mellem 0 og 100% absorbtion. Enhver burde kunne se, at de 2 små smalle områder for metan ikke ligefrem viser 20-30 gange større arela end CO2!!
Metan fra 2. verdenskrig var væk ca. 1955, rent faktuelt beregner klimamodellrne stadig at resterne bidrager med 20-30 gange mere end CO2 kan!
Vil man have nedsat metanmængden i atmosfærens er løsninger her med den mest effektive metode først:
1. Fæld Braziliens regnskove.
2. Væk med Afrikas Gnuér, elefanter og bøfler. Der er så få næsehorn og giraffer, så dem lade vi i fred.
3. Forbud al risdyrkning i vand.
4. Stop for alle olie- og gasboringer.
5. Stop for køer i landbruget.
6. Alternativ kan vi fortsætte som vi plejer, måske kommer vi lidt hurtigere forbi "Hiatusperioden", men vi komme rikk eop må Vikingetidens varmegrader de næste 100 år.
7.

Jeg foretrækker langt at klodens fortsætter med at forsøge at komme op på de normale varmegrader, som der har været de sidste 10.000 år, som en professor i geologi ved AAUC nævnte i et indlæg i Folkeuniversitetet, og som professor J. Krüger har forsket i på en tur til Arktis.

  • 5
  • 17

7.


7. Stop afbrændingen af fossiler - der er et stort CH4 udslip hidrørende fra smeltende permafrost områder.

PS: ovennævnte permafrostområder var bundfrosne i den periode omkring vikingetiden du altid klamrer dig til

  • 10
  • 1

Der må være mange veluddannede ingeniører i tråden


Bingo Per - det er dem, der hver eneste gang tilbageviser dit udokumenterede sludder.

Derimod er der (heldigvis) meget få på dit lave (ikke eksisterende) videnskabelige niveau - det er nok derfor, ingen rigtigt vil støtte dig i ævlet?

PS: vent nu med at svare til blodtrykket er kommet lidt længere ned - der er så mange slåfejl i dine indlæg, når du er ophidset, at de bliver sværest tolke.

😂

  • 15
  • 0

Tillykke til Flemmingerne i deres "Dupont og Dupont" enighed.
Som de videnskabelige høj kommensærer de er, skal man passe på ikke at kommme til at træde på deres hellige og meget videnskabelige græsplæner.

De minder mig om Miss Hyacint Bucket, der teroriserer sine naboer, familie, med forestillingen, om sin egen ovelegenhed.

Kan i ikke lide en person, så spring ham over, for hans dumhed fremgår af det han skriver.
I ville spare megen plads i debatterne ved at efterligne John Johansens oneliners ;)

  • 2
  • 16

Om lidt kommer Per A og fortæller os, at der ingen grund er til bekymring pga spektralt overlap og det faktum, at metan kun har en opholdstid i atmosfæren på 12 år


Det står faktisk i artiklen, selvom tidsrammen ikke er på.

Det betyder, at hvis man bremser den menneskeskabte udledning af methan, så vil man forholdsvist hurtigt kunne se positive resultater for klimaet.

Det er lidt en interessant nyhed fordi der kunne findes politisk vilje til at gøre noget ved udslippet fra olie udvindingen.

At få hele verden til at holde op med at bruge olie er nærmest umuligt, fordi der er for mange penge at tjene på det, og fordi mange lande ikke kan undvære den billige energi.

Så hvis prisen for at beholde olien, er at stoppe metan udledningen fra olieudvindingen, så køber de den.

Det er så lidt et pokerspil, skal vi tage den gevinst hjem, eller gå efter den store gevinst og helt fjerne olien, med risiko for at tabe det hele på gulvet.

  • 1
  • 8

Kan i ikke lide en person, så spring ham over,


Hvad med selv at følge dit eget råd Bjarke?
😉

Og jeg har intet forhold til Per A, så lide eller ej kan jeg ikke udtale mig om, men at lade hans uvidenskabelige ævl stå uimodsagt kommer ikke til at ske - selv om tomlerne jo indikerer, at det store flertal er helt med på, hvor langt ude i hampen det er. Og når han nu - trods utallige beviser på, at han tager grueligt fejl - bliver ved at fremture, er sgu fristende at drage konklusioner mellem indlæg og åndelig habitus.

Lægfolk uden forstand på emnet kunne jo læse med og geråde ud i den fejltagelse, at Per A har blot en lille smule forstand på det, han skriver om - det er ikke tilfældet.

PS: Det hedder Dupond og Dupon, de er ikke brødre. Man kommer let til at fremstå uvidende, når man bruger den slags referencer uden rigtigt at kende dem.

😂

  • 13
  • 1

.....at I Flemminger ikke er brødre :) Uden jeg ønsker at uddybe det :)

Tomler fortæller kun hvor dovne og dumme tommelgiverne er, ikke om indlægget er uden interesse .
Din dom om uvidenskabelige indlæg, er en frækhed mod debatten, lad enhver debattør levere sit syn på stedet og koreks ham med links eller argumenter, fremfor at tilføje negeative adjektiver til ham.
Vi andre kan også tænke, selv om I ikke har høje tanker derom

Du kan se hvorledes du reagerer på mine adjektiver (tillægsord).
Jeg kan så betro dig, hvis det ellers kan glæde dig, at jeg undlader at kommentere jer så ofte at jeg ret beset ikke kan være det bekendt .

  • 2
  • 16

Din dom om uvidenskabelige indlæg, er en frækhed mod debatten, lad enhver debattør levere sit syn på stedet og koreks ham med links eller argumenter,


Det faktum at du skriver det til mig og samtidig stiltiende accepterer Per A’s (forsøg på) tilsvining af mig - sammenholdt med din egen totalt faktaforladte tilgang til klimaet, diskvalificerer imho ovenstående indlæg totalt.

Igen igen: Så længe ing.dk tillader at vores debatspalter bliver forurenet med den slags ævl, vil såvel ævlet som dem, der leverer det blive eksponeret fuldt ud.

Og nej: Det er ikke til diskussion, at det ER ævl

  • 16
  • 0

Bingo - “T” - faldt af, da jeg rettede til Dupond først - jeg så det for sent til at kunne rette - så ja: særdeles pinligt selvmål

:) Det kan jo ske.....
Men indikationen er at du også er gal på den vedr. delen om brødre.

"The detectives were in part based on Hergé's father and uncle, identical twins who wore matching bowler hats while carrying matching walking sticks."

De er ihvertfald baserede på brødre tæt på Hergé, så sandsynligheden er at de faktisk er brødre.

Ihvertfald nok tvivl omkring det til at du måske ikke burde have skrevet så skråsikkert.

Med de kærligste hilsener

  • 2
  • 0

Der nævnes at methan skulle komme fra flaring af gas ved olie og gas produktion. Det er ikke rigtigt! Ved flaring afbrændes metan gas (naturgas) og der dannes vand og CO2. Methan udluftes imidlertid i takt med den stigende temperatur fra de arkiske landområder feks. i Sibirien, når permafrosten smelter og den fangede gas siver ud i atmosfæren. På tilsvarende måde er der store methan mængder, som er fanget som frosne gashydrater i de øverste sediment lag under havbunden i de arktiske havområder, som også omtalt fra Diskobugten i ING 17 jan 2014: https://ing.dk/artikel/groenlandsk-gashydr....

  • 2
  • 1

Karsten, Jens-Ole har ret. Dit citat er forkert, dvs. skrevet af en uden indsigt i forskellen på 'flaring' af gas, som medfører udledning af CO2 og vanddamp, og udslip af metan fra lækkende rør og andre installationer, som er utilsigtede eller tilsigtede via såkaldt 'venting'.

  • 0
  • 1

Igen igen: Så længe ing.dk tillader at vores debatspalter bliver forurenet med den slags ævl, vil såvel ævlet som dem, der leverer det blive eksponeret fuldt ud.

Ja, det er sgu lidt spøjst. I en lign. nylig debat kom jeg med en lidt flabet anus finger kommentar, og den blev sgu slettet, men det usaglige sludder jeg ikke gad kommentere sagligt på, fik pænt lov at blive stående.

Men tak til dig Flemming for at holde fanen højt og bruge tid på at tilbagevise det evige trolle kor, der sidder klar på speed dial.

  • 6
  • 0

Jeg savner nogle undersøgelser af hvordan naturen reagerer på øget CO2 med en tilsyneladende proportionalt voksende opsugning.
Det burde jo betyde at 1kg ekstra CO2, som GWP forudsætter, øger naturens optag af CO2, hvorfor det er lidt besynderligt at regne med flere hundrede års levetid.
CO2 omdannes vist ikke i atmosfæren som metan gørdet, men vores kendte udledning og stigningen i atmosfærens indhold viser, at omkring halvdelen opsuges et eller andet sted.

  • 0
  • 12

Fair spørgsmål,


Prøv lige at læse “spørgsmålet” igen Kim

Hints:
Overskriften er CH4, teksten CO2
Så går det på, hvorvidt forøget CO2 indhold vil medføre forøget CO2 optag (underforstået at problemet løser sig selv)
Man behøver blot at kigge på kurverne for CO2 over tid, for st se, at det ikke er tilfældet.

Så alt i alt er Svends indlæg ikke et spørgsmål, men derimod benægterstøj.

Prøv selv med lidt kildekritik Kim - også til indlæg fra den side af salen - det kunne blive en øjenåbner.

😉

  • 7
  • 0

Prøv lige at læse “spørgsmålet” igen Kim

Ok... det har jeg så gjort. Og jeg læser det som et spørgsmål, ikke en påstand.
Overskriften er ganske rigtig om metan, men i samhørighed/sammenligning med CO2, så jeg ser ikke at spørgsmålet falder udenfor.

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg har det fantastisk vanskeligt når nogen slynger "benægter" udtrykket omkring sig ved enhver lejlighed, når der er nogen som stiller spørgsmålstegn til dele af diskussionen.

Det er et selvmål af dimension, konstant at bruge udtrykket "benægter", da det viser at brugerne af udtrykket ikke selv er i stand til at skelne mellem forskellige udsagn, hvilket ellers burde være muligt på et site der henvender sig primært til folk med et vist forståelses niveau.

Dem der bruger udtrykket bør spørge sig selv, "Hvad benægter debattøren?"

Der er som jeg ser det, ingen eller yderst få, der benægter følgende:

  • Klima
  • Klima forandring
  • CO2 udslip
  • Metan udslip
  • Global opvarmning
  • Jordens forandring
  • Forurening
  • Forøget resource forbrug

Så hvad benægter en benægter egentlig?

Der er istedet en hel masse mennesker som stiller spørgsmålstegn ved årsagssammenhænge og specielt fremtidige konsekvenser.
Specielt i forhold til fremtidige konsekvenser, så er der ingen der absolut VED hvad konsekvenserne er. Men der er rigtig mange som har forestillinger om hvad det betyder, specielt ofte af "doomsday" karakter.

Min påstand er at de såkaldte "benægtere" ihvertfald på dette forum, og specielt undertegnede, stiller et stort spørgsmålstegn ved doomsday fremstillingen, som ligger under enhver diskussion om global warming.

  • 2
  • 9

Men lad os sige at "benægternes" argumenter aldrig fører til andet end, at vi skal gøre ingenting.

Man kunne også vælge en anden vinkel. Man skal gøre det der er smart at gøre for at maksimere resultatet med mindst mulig indsats.

Der er en hel del skriveri om dette, bl.a. fra en altid udskældt fyr kaldet Lomborg, som man kan være enig eller uenig med. Men da ingen VED hvad konsekvensen af handlingerne eller mangel på handlinger i praksis bliver, kan f.eks. Lomborgs eller andres ideer være lige så gode.

Er man benægter fordi man har en anden synsvinkel på noget, der i den sidste ende er tro (enten indtil vi har en tidsmaskine og kan konstatere hvordan fremtiden ser ud, eller vi er nået fremtiden)?

  • 1
  • 8

Hej Kim Madsen

Der er en hel del skriveri om dette, bl.a. fra en altid udskældt fyr kaldet Lomborg, som man kan være enig eller uenig med. Men da ingen VED hvad konsekvensen af handlingerne eller mangel på handlinger i praksis bliver, kan f.eks. Lomborgs eller andres ideer være lige så gode.

Hvilket jo så er en argumentation, der fører frem til at vi skal gøe ingenting.

Hvordan tænker du vi skal håndtere usikkerhed?

Lad os koge udfaldrummet ned:
Årsag: A) Der er intet problem B) Klima er et stort poblem
Aktion: 1) Gøre ingenting 2) Foretage tiltag til at begænse klimaændringer.

A1. Alt er godt
A2. Vi har spildt penge på vindmøller, spist mindre oksekød og købt dimser og dermed brugte færre af jordens ressourcer.
B1. Vi er på den.
B2. Alt er ikke helt ad h til.

Valget handler om, Lomborg siger, at man skal gøre det der er smart at gøre for at maksimere resultatet med mindst mulig indsats om omkotninger og risiko.

  • 9
  • 0

Valget handler om, Lomborg siger, at man skal gøre det der er smart at gøre for at maksimere resultatet med mindst mulig indsats om omkotninger og risiko.

Ja... og det er jeg enig i.

Det er set flere gange at "vi" har forsøgt at forbedre natur, hvor reparationen faktisk har resulteret i uønskede problemer.

Det er også set, i mange sammenhænge, at der kastes mange penge og human energy efter noget som i første omgang ser fornuftigt ud, men hvor pengene og arbejdsbelastningen kunne have været langt bedre brugt.

At vi mennesker skulle have mere success med ovenstående i klima sammenhænge er en påstand som ingen kan bevise, specielt da der er så ufattelig mange forskellige detaljer der tilsammen udgør vores klima, og hvor samspillet mellem dem alle er om ikke totalt ukendt, så ihvertfald på begynder stadiet.

Fortsat forskning giver mening. Og vælg så de løsninger der giver "mest" for den mindst mulige indsats.

  • 1
  • 9

Hej Kim Madsen

Det er set flere gange at "vi" har forsøgt at forbedre natur, hvor reparationen faktisk har resulteret i uønskede problemer.

Jeg kan ikke se hvorledes ikke, at forurene atmosfæen med klimagasser kan defineres, som at forbedre natur.
Du undgår at svare hvorledes risiko skal behandles, det er korrekt at vi ikke præcist ved hvad vi har for os mht klima, men domus pater vil forholde sig til risikoen.
Det lyder grangiveligt som at du vil gøre ingenting og sælge problemet til vore efterkommee.

  • 8
  • 1

Jeg kan ikke se hvorledes ikke, at forurene atmosfæen med klimagasser kan defineres, som at forbedre natur.

Der er et par ting der er "galt" i det statement. "Forurene" er et negativt ladet ord. I forbindelse med nogle gasser er det helt på sin plads, da disse gasser ikke normalt hører til i større mængder i atmosfæren.
Andre gasser (som f.eks. CO2) har dual purpose. Der er ting der lever af dem. Og ja, jeg ved at det forsøges kvantificeret, hvor megen CO2 er "sundt" for klimaet.
Jeg er dog ikke på nuv. tidspunkt overbevist om at det er usundt at have en stigende CO2 mængde. Det kan sagtens vise sig at have kortsigtede problemer, men langsigtede fordele.
Kun hvis man forsøger at holde status quo, så er enhver ændring i klima, atmosfære sammensætning, jorden og dennes omgivelser, katastrofale.
Man hverken kan eller skal holde status quo.

Du undgår at svare hvorledes risiko skal behandles, det er korrekt at vi ikke præcist ved hvad vi har for os mht klima, men domus pater vil forholde sig til risikoen.

En måde at forholde sig, er at forberede. Omorganiser, vær smarte etc. Og ja forbyd nogle ting som giver mening at forbyde. Jeg har intet imod vindmøller, solceller, elbiler etc. Jeg har noget imod at status quo sælges som værende målet.

Det lyder grangiveligt som at du vil gøre ingenting og sælge problemet til vore efterkommee.

Nix. Vores efterkommere vil have udfordringer at håndtere, på præcis samme måde som vores forgængere. At tro at du kan servere et problem løst jordisk liv til dem, er useriøst.

  • 0
  • 10

Kære Per, Flemming og Flemming: Lidt sent vil jeg lige nævne, at der i teksten burde have stået, at CO2 og metan er de to kraftigste primære drivhusgasser, mens vanddamp har større virkning, men er en sekundær klimagas, der styres af temperaturen.
Så hvis indholdet af CO2 og metan øges, vil atmosfæren (i ligevægt) indeholde mere vanddamp. - Rent fysisk ses det af vands damptrykskurve, som viser, at partialtrykket af vanddamp vokser med temperaturen.
Vanddamp virker derfor forstærkende på klimaændringerne.
Per er ikke meget for at indrømme det, men sådan er det!

  • 11
  • 0

Det lyder grangiveligt som at du vil gøre ingenting og sælge problemet til vore efterkommee.


Nu er det altså dig der siger det er et problem, som vi er ved at sælge.
Det er måske ikke et gode, men globalt set er det slet ikke så tosset.
Afbrændingen af fossiler har medført flere goder end ulemper.
Flemming Rasmussen kommer sikkert med en større svada om "VIDENSKAB" og benægtere, men det er lidt ligesom at trykke en talende dukke på maven. Der er ikke så meget substans i udgydelserne.

  • 2
  • 11

Hej Kim Madsen

Jeg er dog ikke på nuv. tidspunkt overbevist om at det er usundt at have en stigende CO2 mængde. Det kan sagtens vise sig at have kortsigtede problemer, men langsigtede fordele.

Det handle om risiko, du er ikke på nuv. tidspunkt overbevist, men hvad hvis du bliver ovebevist om 25 år, eller tager fejl?
Lad mig gentage mit udfaldsum:
Årsag: A) Der er intet problem B) Klima er et stort poblem
Aktion: 1) Gøre ingenting 2) Foretage tiltag til at begænse klimaændringer.

A1. Alt er godt
A2. Vi har spildt penge på vindmøller, spist mindre oksekød og købt dimser og dermed brugte færre af jordens ressourcer.
B1. Vi er på den.
B2. Alt er ikke helt ad h til.

  • 2
  • 1

B1. Vi er på den.


Økonomer har opgjort at det koster, men at det koster mindre end den forventede globale vækst.
Den der med at vi er på den, er altså lidt dommedagsagtig. Verden bliver ikke som før, men vi er altå ikke på den. Vi skal blot ofre lidt af vores velstand.

B2. Alt er ikke helt ad h til.


Eller ofre lidt af vores velstand nu.

Hvor meget dit "ikke helt ad h. til" så rækker er et godt spørgsmål.

  • 0
  • 1

Vores yndlings-propagandister Fra Heatland-instituttet¤ har sørme købt sig en anti-Greta.... https://www.washingtonpost.com/climate-env...

Stadig nogle der tvivler på at sorte kræfter bevidst forsøger at manipulere folkestemningen væk fra grøn omstilling?

¤ Dem I ved, der i 80'erne var betalt for at benægte at rygning var skadelig, og nu får fossil-penge for at afspore den grønne omstilling. https://en.wikipedia.org/wiki/The_Heartlan...

  • 11
  • 3

Mange har afvist interessante muligheder tidligere med de mærkeligte argumenter, hvor rettidigt omhu havde givet fordele idag.

Et af disse mærkelige argumenter fremkommer miljøminister Dan Jørgensen med idag i Berlingeren 24.2.20 i et svar til Holger Skjerning om, hvorfor vi ikke skal have Akraft med følgende svada:
""Som det er symtomatisk for mange atomkraft fortalere affejer Holger Skjerning min kritik af kernekraft som et ekko af marxistisk propaganda fra 1970erne. At Holger Skjerning samtidigt plæderer for, at Danmark følger i fodsporene på de lande, som gennem historien har brugt atomkraft, er dybt ironisk.
Dels fordi en stor del af de lande var styret af kommunistiske regimer, da de valgte atomkraft.""

Skrev han ! Bevar mig vel for et såhistoriefalsk flabet argument.

For USA, Canada, England, Frankrig , Tyskland , Belgien, Japan, Indien, Pakistan og Sverige skulle så have være styret af kommunistiske regimer,da de indførte kernekraft.

Måske kan man diskutere Sveriges politiske ståsted, der jo siden WWII var styret af Socialdemokrater .

  • 3
  • 11

Kære Bjarke og Holger.
Svaret er helt enkelt. Akraft er alt for dyrt.
Hvorfor forholder I jer ikke til det enkle faktum ?

Jamen vi er skam også nogle der forholder os til dit enkle falsum, og det gør vi naturligvis ved at søge væk til andre debatfora hvor sagligheden stadig har en chance!
Jeg har stadig ikke forstået hvorfor man her råber i munden på hinanden om klimakatastrofe og om at atomkraft er for dyrt til at bidrage til løsningen!

  • 2
  • 9

Jeg har stadig ikke forstået hvorfor man her råber i munden på hinanden om klimakatastrofe og om at atomkraft er for dyrt til at bidrage til løsningen

Det er jeg egentlig enig i - forudsat at vi ikke får etableret tilstrækkeligt med vedvarende energi. Vi er i krig, og i krig gælder alle kneb.

Løsningerne i prioriteret rækkefølge må være:

1/ 100% VE forsyning
2/ X% VE + (1-X%) Atomkraft

Hvorfor 100% VE? Fordi det bør være hurtigere at komme op i gear her.
Som jeg har sagt før, så er de sidste 20% VE langt sværere at nå end de første 20%, så personligt tvivler jeg på om vi kan komme helt i land med nuværende teknologi.
Jeg ville bestemt ikke være afvisende overfor at leje en håndfuld flydende Russiske atomkraftværker til fast forankring ud for en kommende energiø midt i Nordsøen. Det er penge ned i de forkerte lommer - men moralsk set er det vel ikke værre end at brænde deres gas af.

  • 6
  • 0

Flemming Rasmussen kommer sikkert med en større svada om "VIDENSKAB


Det ville være spildt Svend, da du (og dine meddiciple) helt indlysende ikke kender betydningen af termen.

Men hvis der er noget rent faktuelt, du gerne vil have uddybet omkring klima og ikke selv kan finde det på nettet,, så spørg endelig ind, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig - men det skal IKKE være tom retorik forklædt som spørgsmål (som det ovenfor) - det er for gennemskueligt.

  • 9
  • 1

Set i forhold til hvor politikerne befinder sig for nærværende er du ret støjende. Politikerne bevæger sig derhen, hvor de dummeste og letteste vælgere er at finde, med de argumenter den slags vælgere kan forstå. Politikerne er som du kan se, helt enige med dig Flemming.
Hvad er så dit problem :)

  • 1
  • 9

Ja kære Bjarke, hvis det virkelig kan trøste dig, så hold endelig fast i den vildfarelse 😉

Imho vidner din opfattelse af tomlerne dog om lige så generel manglende indsigt på dette, som du har i klimaspørgsmål (=absolut ingenting)

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten