Klimaforskere holder vejret: Kabel til vigtige polarsatellitter ude af drift

Illustration: ESA

Der bliver bidt negle og krydset fingre hos det statslige infrastrukturselskab Space Norway, der driver verdens nordligste undersøiske fiberforbindelse, Svalbardfiberen, der forbinder Longyearbyen inderst ved Adventfjorden på øen Spitsbergen ved Svalbard med Andøya nord for Harstad i det nordlige Norge.

Fiberforbindelsen består af de to parallelle fiberkabler på henholdsvis 1.375 og 1.339 kilometer. Kl.04.10 den 7. januar blev det konstateret, at det ene kabel er ude af drift.

»Fejlsøgning har været udført siden fejlen blev konstateret, og det var omkring kl.20 fastslået, at der er en fejl på strømforsyningen mellem 130 og 230 kilometer fra Longyearbyen i et område, hvor kablet går stejlt ned i havet fra omkring 300 meter til omkring 2700 meters dybde,« skriver Space Norway i en pressemeddelelse.

Det er endnu uklart hvordan skaden er opstået, og det kræver formentlig et større kabellægningsfartøj at opklare det.

Kablet leverer ikke kun bredbånd til beboere og virksomheder på Svalbard, men er også forbindelsesleddet mellem omkring 100 satellitstationer, der er samlet i SvalSat park.

Illustration: KSAT

Læs også: Fire kilometer strømkabel forsvundet fra havets bund ud for Norge

Verdens største satellitstation

Det er ikke en hvilken som helst satellitstation. Det er både verdens nordligste, men også største og bedst placerede jordstation til nedtagning af satellitdata i verden. Den ekstreme nordlige placering på ø-gruppen Svalbard betyder, at stationen dækker de fleste breddegrader, og SvalSat er den eneste kommercielle jordstation i verden, der er i stand til at levere support til 14 af 14 kredsløb i en bane, til ejere og operatører af satellitter, der passerer i kredsløb om polarcirklen.

Svalsat består af 100 antenner, der hver dag registrerer data fra flere hundrede satellitter, der passerer mere end 3.500 gange om dagen. Det er blandt andet jordobservationssatellitter, som NASAs Landsat og ESAs Sentinel-programmer bruger til at kortlægge klimaforandringer i form af smeltende gletschere, erodering i kystlinjer og skiftende skovlinjer.

Det store europæiske Galileo-positioneringssystem er også afhængig af Svalsat, som bruges som sensorstation til at tjekke nøjagtigheden af tids- og positioneringssignaler fra Galileo-satellitterne, ligesom Svalsat fungerer som uplinkstation, når der skal udsendes korrektionsbeskeder til satellitterne.

Illustration: Submarine Cable Network

Udover den store satellitstation befinder der sig også flere datacentre på Svalbard på grund af det kølige klima. I en mine i Longyearbyen ligger blandt andet Artic World Archive, hvor regeringer, museer og Github langtidslagrer data.

Store nedbrud for undersøiske havkabler hører til sjældenheder. Danske Global Connect, som er blandt Nordeuropas største fiberinfrastrukturvirksomheder, har en række søkabler internt i Danmark mellem Danmark og Tyskland og mellem Danmark og Sverige. Her har man kun været udsat for tre til fire kabelbrud de seneste tyve år.

Læs også: Nordsverige - Bornholm - Berlin: Nyt giga-fiberkabel sender tre petabits i sekundet

Justitsminister holder øje

Nedbruddet på fiberkablet er da heller ikke gået ubemærket hen i den norske regering.

»Justits- og beredskabsdepartementet følger situationen og holdes løbende orienteret om arbejdet med fejlsøgning via Nærings- og fiskeridepartementet, som ejer Space Norway. Departementet har også løbende kontakt med Sysselmesteren(øverste myndighed på Svalbard, red.) for Svalbard, siger justits- og beredskabsminister Emile Enger Mehl (Sp) i en pressemeddelelse.

ET skilt advarer om at skibe ikke må kaste anker i nærheden af landgangspunktet for Svalbardfiberen. Illustration: Telenor

Det er kun få måneder siden, flere kilometers fiberkabel forsvandt i havet ud for Lofoten, hvor kablerne forbinder et havobservatorium til forskning. Siden er det meste af kablet lokaliseret. Det er endnu uklart, præcist hvad der fik flyttet de lidt over fire kilometers kabel mere end 10 kilometer, men antagelsen er, at det er en fisketrawler eller et andet skib, der der har trukket kablet fri ved en fejl.

Læs også: Tre kilometer forsvundet havkabel fundet igen

Tilbage i oktober 2020 blev NATO’s opmærksomhed på undersøiske havkabler skærpet, da en rapport fra CSIS peger på, at Rusland har optrappet sine aktiviteter omkring undersøiske havkabler. Enten for at bruge fiberkablerne som indgang til overvågning og spionage af datastrømme eller for at forstyrre vestlige aktiviteter.

Det har blandt andet fået Storbritannien til at investere i et nyt krigsskib, hvis primære opgave bliver at overvåge og patruljere de undersøiske datakabler, der forbinder Storbritannien med USA og resten af Europa.

»Vi ser en stigende stormagts­rivalisering, og her spiller teknologi en stor rolle. Man kan kalde det en art digital kold krig, som lige nu raser omkring 5G, undersøiske kabler og mikrochips,« har Tobias Liebetrau, postdoc ved Center for Militære Studier på Statskundskab på Københavns Universitet og medforfatter til en videnskabelig artikel om de undersøiske kablers rolle i sikkerhedspolitikken, tidligere fortalt Ingeniøren.

Læs også: Dansk internet på udenlandske hænder: Myndigheder har mistet overblikket

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ud over backup kabel, som man jo heldigvis har, så lyder det da lidt strategisk skrøbeligt, at Galileo er afhængig af det. Hvis vi så fx ville bruge det i en konfrontation med Putin og co, så kan de bare lige smide anker og trække de kabler over eller lege lidt med nogle u-både.

  • 14
  • 0

Ground segment The system's orbit and signal accuracy is controlled by a ground segment consisting of: Two ground control centres, located in Oberpfaffenhofen and Fucino for Satellite and Mission Control Six telemetry, tracking & control (TT&C) stations, located in Kiruna, Kourou, Nouméa, Sainte-Marie, Réunion, Redu and Papeete Ten mission data uplink stations (ULS), two per site, located in Svalbard, Kourou, Papeete, Sainte-Marie, Réunion and Nouméa Several worldwide distributed reference sensor stations (GSS), including one in the Kerguelen Islands

  • 2
  • 0

Det gør vel ikke noget at de holder vejret lidt (mindre CO2), men de overlever nok bedst at mangle nogle data i et stykke tid. De har jo klimamodellerne, så egentlig behøver de slet ikke alle disse målinger. I øvrigt er videnskaben jo afgjort, så hvad skal de bruge al den data til medmindre de måske er lidt i tvivl.

  • 4
  • 10

Det gør vel ikke noget at de holder vejret lidt (mindre CO2), men de overlever nok bedst at mangle nogle data i et stykke tid. De har jo klimamodellerne, så egentlig behøver de slet ikke alle disse målinger. I øvrigt er videnskaben jo afgjort, så hvad skal de bruge al den data til medmindre de måske er lidt i tvivl.

Sku' det her forestille at være et forum for ingeniører? Jeg er godt nok selv cand.scient., så jeg kender selvfølgelig ikke på første hånd til niveauet på ingeniøruddannelserne. Men de ingeniører, jeg selv har fornøjelsen at arbejde sammen med, plejer nu at virke ganske kompetente.

Men ovenstående? Tænk sig, at nogen overhovedet frivilligt vil lægge navn til sådan en gang ævl og så tilmed poste det på et ingeniørforum.

  • 8
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten