Klimaforandringer vil koste en halv million verdensborgere livet i 2050

Klimaforandringer vil koste en halv million verdensborgere livet i 2050

Især afgrøder i Middelhavsområdet vil blive hårdt ramt af klimaforandringer, forudser den første globale opgørelse af effekten på fødevareproduktion og ernæring.

Stigende temperaturer som følge af drivhuseffekten vil ødelægge afgrøder og fødevareforsyningen i et sådant omfang, at det vil koste omkring en halv million mennesker verden over livet i 2050.

Læs også: Intensivt dyrket korn bukker under for tørke og varme

Heraf vil halvdelen dø i Kina, næstflest i Vietnam, mens vi på 12. pladsen finder et europæisk land, nemlig Italien, som også vil blive hårdt ramt.

Det har et britisk forskningsprojekt, offentliggjort i tidsskriftet The Lancet og omtalt på EU's nyhedssite EurActiv vist.

Bag projektet står en Dr. Marco Springmann fra Oxford University.

Ifølge EurActiv er det første gang, man har analyseret klimaforandringernes konsekvens for kostsammensætning og kropsvægt hos indbyggerne i 155 lande i 2050 – og hvor mange dødsfald denne ændring vil medføre.

Læs også: Hvad får ø-stater og de fattigste lande med hjem fra COP21?

Så mange vil dø i forskellige europæiske lande, anslår nyt, britisk forskningsprojekt. (Kilde: EurActiv)

Mindre frugt og højere vægt dræber

Ifølge Marco Springmann vil ændringer i fødevaretilgængeligheden for eksempel kunne give lavt indtag af frugt og grønt, højt forbrug af rødt kød og en høj kropsvægt, som alle er helbredsmæssige risikofaktorer.

Alle disse ting kan øge forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme som hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft – og død som følge af disse sygdomme, siger han ifølge EurActiv.

Især afgrøder i Middelhavsområdet vil blive hårdt ramt af klimaforandringerne, men ikke-Middelhavslandene vil også lide, fordi de importerer fra disse områder og fra andre lande, der er udsatte for klimaændringer.

Læs også: Forskning: Ekstrem hede gør snart dele af Mellemøsten ubeboelig

Som nævnt ligger Italien på en global 12.-plads med 4.630 døde i 2050, men også Tyskland, Frankrig og Storbritannien rangerer højt i antallet af dødsfald på grund af deres større befolkningsgrupper.

I Danmark kan vi forvente 100 dødsfald i 2050 som følge af ændret fødevaretilgængelighed.

99 færre kalorier pr. dag

Undersøgelsen viste også, at hvis udviklingen fortsætter som nu, vil klimaforandringerne kunne reducere en forventet forbedring i fødevaretilgængeligheden med omkring en tredjedel i 2050. Det ville igen – i gennemsnit pr. person – pr. dag give adgang til 99 færre kcal, 14,9 gram mindre frugt og grønt og 0,5 g mindre rødt kød.

Læs også: Klimaforandringer kan booste udbredelsen af klamme parasitter

Resultaterne på de omkring 529.000 ekstra dødsfald i 2050 skal ses i forhold til en fremtid uden klimaændringer, hvor en øget i fødevaretilgængelighed og et øget fødevareforbrug i stedet kunne have forhindret 1,9 millioner dødsfald.

Kommentarer (10)

Der dør millioner af forurening fra sodpartikler om året allerede nu.
Tror ikke den halve million ekstra om 35 år får nogen op af stolen, når de flere millioner der dør HVERT ÅR ikke har haft den effekt.
Desværre!

  • 13
  • 0

Der kommer 250.000 flere individer på planeten om dagen (antal fødsler minus antal dødsfald), så hvad betyder en halv million? Det er to dages 'produktion'.

Hver dag dør tyve tusinde børn af sult og sygdomme der kunne kureres for en 10'er.

Hvordan skulle nogen kunne hidse sig op over en halv million dødsfald om 34 år??

  • 15
  • 0

Enig. Med de små marginaler der er tale om, er det en underlig leg med tal og statistik. Der er tale om en fremskrivning med en model, men selv om der var tale om en aktuel undersøgelse, er det svært at se hvordan et tal der formentlig ligger i nærheden af 0,1 promille af det samlede antal døde til den tid, kan være udtryk for noget som helst signifikant. Det svarer omvendt til, at den rette diæt skulle redde en ud af ti tusind til et længere liv, hvad der nok ville meget svært at sandsynliggøre statistisk.

I øvrigt: At man i 2050 skulle spise mere rødt kød, lyder meget mystisk. Folk kan ikke få deres grønt og frugt og må ty til kød??

  • 7
  • 1