Klimaforandringer truer vandforsyningen i Centralasien

Gletsjerne i Tian Shan-bjergkæden i Centralasien er en vigtig del af vandforsyning for befolkningen i Centralasien omkring Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.

En international forskergruppe anført af Daniel Farinotti fra Deutsche GeoForschungsZentrum GFZ i Potsdam beskriver i en artikel i Nature Geoscience, at gletsjerne ved den 2.500 km lange bjergkæde de seneste 50 år har tabt mellem 12 og 42 pct. af deres masse.

Det bedste skøn er et massetab på 27 pct. eller 5,4 gigaton om året. Tabet skønnes at kunne stige i fremtiden.

Analysen, der er baseret på brug af satellitmålinger og glaciologiske modeller, viser, at massetabet var størst i midten af 1980’erne, og der er store regionale forskelle i området.

Satellitmålinger omfatter bl.a. tyngdefeltsmålinger med Grace-satellitten, (Gravity Recovery and Climate Experiment) opsendt i 2002, og laserbaserede højdemålinger med ICESat , der var i drift mellem 2003 og 2009.

Læs også: 85 kubik-kilometer ind landsis forsvinder hvert år

Læs også: Bombefly redder Nasas overvågning af Grønlands is

Massetabet fra gletsjerne er fire gange større end gennemsnittet for hele kloden i denne periode.

Forskerne forklarer massetabet med den globale opvarmning i perioden og forandringer i de overordnede vejrmønstre over nordlige dele af Atlanterhavet og Stillehavet, som har øget afsmeltningen om sommeren.

Forskerne har også et bud på den fremtidige udvikling.

I perioden 2021-2050 forventes sommertemperaturen i området at stige med 2,2 grader celsius i henhold til Fifth Coupled Model Intercomparison Project (CMIP5).

Daniel Farionetti og de øvrige forskere vurderer, at det årlige tab derved stiger til mellem 10 og 12 gigaton. Med dette tempo vil halvdelen af isen samlet i gletsjerne i Tian Shan være forsvundet i 2050.

Forskerne pointerer dog, at de kun har givet en førsteordens approximation til forandringerne i gletsjerne, som kan tjene som udgangspunkt for mere nøjagtige forudsigelser til brug i de lokale strategier for vandforsyningen i området.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sålænge gletsjerne taber masse må de have mere vand end hvis de var stabile. Selvfølgelig stopper dette ekstra vand når de er forsvundet, men hvis gletsjerne voksede og nedbøren var den samme ville de også få mindre vand. Desværre mangler artiklen nogle vurderinger af nedbørsændringer, som kan påvirke det lige såvel som temperatur.

  • 5
  • 19

"Sålænge gletsjerne taber masse må de have mere vand end hvis de var stabile. Selvfølgelig stopper dette ekstra vand når de er forsvundet, "

Mon ikke du mener: "må de afgive ..."

Det er klart hvis nedbørsmængden iøvrigt er uændret. Gletsjerne er et slags vandlager som gradvist tømmes hvis de taber masse.

Problemet er dog snarere at hvis gletsjerne forsvinder, så vil nedbøren - der nu opsamles som lager i form af gletsjeris - strømme direkte ned i det indiske og kinesiske lavland i takt med at det regner i højlandet. Og når det ikke regner vil der heller komme vand ned i lavlandet. I stedet for som nu hvor afsmeltningen fra islageret sikrer en stabil vandforsyning til floderne hele sommeren.

Og det vil være en katastrofe for de 2 milliarder mennesker der er afhængige af vandforsyning tll landbrugsproduktionen i samme lande.

  • 11
  • 4

Problemet er dog snarere at hvis gletsjerne forsvinder, så vil nedbøren - der nu opsamles som lager i form af gletsjeris

Det jeg prøvede at påpege var, at det måske ikke så meget er gletsjerne som vintersneen der har betydning. At gletsjeren er der, betyder kun at ikke al sneen nåede at smelte i løbet af sommeren (dengang den blev dannet). Jordbund og plantedække har også betydning for hastigheden hvormed regn og sne løber til floderne.

  • 6
  • 11

Det jeg prøvede at påpege var, at det måske ikke så meget er gletsjerne som vintersneen der har betydning.

Nej.

Det du prøvede på var at finde en eller anden måde at trivialisere eller bagatellisere endnu et helt umisforståeligt bevis for at vores klima bliver varmere og varmere og at dette har alvorlige negative konsekvenser for menneskeheden.

I takt med at konsekvenserne skifter fra alvorlige til katastrofale bliver dine rationaliseringer afkoblet fra naturvidenskaben og til skolebogseksempler på den slags søgte selvbedrag som er benægtelsens kendetegn.

Her er et hint Svend:

Gletchere er ikke bare "sne der ikke nåede at smelte i løbet af sommeren", selvom de måske en gang for årtusinder siden opstod på den måde.

En gletcher danner sit eget lokale vejr, på grund af sit særegne albedo og vands spændende tilstandsdiagram.

Derfor er det Big F**king Deal når gletchere forsvinder, ikke mindst for de millioner af mennesker hvis liv afhænger af det lokale vandmiljø som gletcheren var ballasten og drivkraften i.

Dine efterkommere vil krumme tæer når de engang finder dine tåkrummende pinlige bortforklaringer her på ing.dk.

  • 19
  • 8

Stop nu denne ensidige, åndsforladte kampagne til støtte for klimakirkens verdensfjerne demagoger. Få skyklapperne af, Ingeniøren! – snart kan det blive aktuelt at rapportere om sne i Sahara, mens folk med jordforbindelsen i orden går rundt på afladsmuseer og morer sig over Al Gore og alle de andre CO2-koryfæer.

Ingeniører kan godt lægge to og to sammen, selv om det måske kniber for den læserskare, dagens Ingeniøren tilsyneladende forsøger at appellere til.

  • 11
  • 20

Ingeniører kan godt lægge to og to sammen, selv om det måske kniber for den læserskare, dagens Ingeniøren tilsyneladende forsøger at appellere til.

Tja, med det dato-tyrani landbruget bydes i dagens danmark, er det tvivlsomt. Selvom vi alle ved at april,maj og juni har været koldere, holdes fast i at der skal sås før afgrøderne er modent til høstning. Men det er sikkert rene skrankepaver fra "djøf" og ikke ingeniører. Danmarks klima varierer meget, fra at høsten kan være overstået i starten af august til den trækker ud til september. Påskudet at EU laver reglerne passer ikke, det er Danmark der udstikker datoerne. Reglerne er blot blevet så komplicerede, at ingen vil tage ansvaret i det offentlige.

Det er måske mere symptom på at mange ikke er åbne for at virkeligheden er foranderlig, måske fordi indeklimaet kan stilles. Vi der lever udenfor, ved hvordan vejr og klima er, og tilpasser os derefter.

  • 3
  • 6

Jens Ramskov (JR) er faldet over en artikel, skrevet af et hold glaciologer, der har fundet ud af, at massebalancen på en stribe gletsjere i Tian Shan bjergkæden i Centralasien gennem en årrække har været negativ.

JR skriver, at gletsjerne er en vigtig del af vandforsyningen for befolkningen i Centralasien omkring Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan. Derved kommer det nærmest til at se ud som om, at befolkningen i de tre lande står i fare for at dø af tørst. Sådan galt står det ikke til.

Jeg ved ikke, hvorfor JR lige netop trækker de nævnte 3 af de 5 centralasiatiske lande frem. Abstract for artiklen nævner dem faktisk ikke specifikt. Jeg ved heller ikke om JR er klar over (men det håber jeg da), at Centralasien er – og altid har været - en region med sparsomme vandressourcer, og dermed en vandbalance, som er sårbar.

Derfor er det forkert, når JR (og dette glaciolog-team) får det til at se ud som om, at vandbalancen i Centralasien kun er sårbar som følge af effekter, der kan tilskrives global opvarmning. Vandbalancen er også - og har længe været mere – sårbar som følge af kronisk overforbrug og internt slagsmål mellem landene om fordelingen af de til rådighed stående vandreserver.

Man skal nemlig gøre sig klart, at de to lande ’som ligger øverst’, dvs. Tajikistan og Kirgisistan, trækker heftigt på vandet i de øvrige løb af to floder (Syr Darya og Amu Darya) til at producere vandkraft, især om vinteren. Hvorfor? Ja, fordi de to lande – i modsætning til de tre andre Kasakhstan, Turkmenistan og Usbekistan – ikke besidder egne reserver af olie eller gas, men dog en smule kul. Omvendt har de tre 'lavlande' et stort behov for vand til overrisling til landbrugsproduktion, hvor bomuldsdyrkning (med børnearbejdere!) konkurrerer med andre afgrøder.

Hvorfor så store vandmængder til overrisling? Jah, fordi det blev dikteret fra Moskva i Sovjetæraen, at der skulle dyrkes bomuld i Centralasien, især Usbekistan. En af ’sidegevinsterne’ har været den kraftige og nærmest fuldstændige udtørring af Aral søen* på grænsen mellem Usbekistan og Kazakhstan (på nordsiden af Tian Shan-massivet, dvs. modsat de gletsjere som er udtyndet på sydsiden)

*) https://en.wikipedia.org/wiki/Aral_Sea

  • 4
  • 2

Og skyldes det variabilitet eller ..?

Generelt er der meget koldt i ørkener om natten, at fryse ihjel er/var ikke nogen specielt unaturlig dødsårsag for beduiner (ligesom drukning heller ikke er det: Når man sætter lejr i et flodleje er man udsat for "flashfloods" når det endelig regner).

Hvis der derfor kommer en luftmasse med stor luftfugt ind over en ørken er det helt naturligt at det sner.

Men det sker naturligvis ikke ret tit, jeg kan huske en gang i 1970erne og igen for 3-4 år siden.

  • 7
  • 2

Man skal passe på med ikke at få ørerne i maskinen, når klima-ypperstepræsten tager fat og begynder at skrive om det særlige ved at have en gletsjer i baghaven, som ovenikøbet ’danner sit eget lokale vejr’. Uha, så kan det da vist ikke blive mere romantisk.

Svend Ferdinandsen har faktisk en pointe eller to, især i indlæg nr. 2, hvor han fik rettet delvis op på de mindre heldige formuleringer i indlæg nr. 1. Og Svend Ferdinandsen har selvfølgelig også en pointe i sit seneste indlæg om, at nedbørsforhold også har indflydelse på størrelsen af gletsjere.

Gletsjere er et langtidslager for vand. Ovenpå gletsjerisen lægger sig, år efter år, et korttidslager af vand i form af en snepakke.

Afhængigt af vintertemperaturforholdene i løbet af vinteren (på den nordlige halvkugle) falder noget af nedbøren som sne og noget som regn. Afhængigt af sommertemperaturforholdene forsvinder hele eller kun dele af snepakken som afstrømning. Sneen der ikke smelter gør gletsjeren lidt større.

’I bunden’ af vandkredsløbet er der også et vandlager med en vis kapacitet i form af vandindholdet i jordbund og plantedække samt grundvandsmagasinet. Alle disse 3-4 lagre spiller sammen, og deres kapaciteter varierer.

Norske erfaringer og undersøgelser af landets vandbalance i relation til vandkraftproduktion tyder på, at lagerkapaciteten i jordbund og plantedække samt grundvandet er størst om foråret før sneafsmeltningen begynder og mindst først på sommeren, mens sneafsmeltningen stadigvæk er i gang. Der har i Norge i de seneste 55 år været en tendens til lidt højere vandindhold i løsjorden og grundvand i foråret, april/maj, som først og fremmest skyldes, at sneafsmeltningen begynder tidligere end før.

Når der (i en kortere eller længere årrække) er negativ balance på gletsjere i et opland til et vandkraftværk, er der (i bemeldte periode) et ekstra nettobidrag i form af gletsjersmeltevand. I den omtalte del af Centralasien sker der formentlig også en fremrykning af afsmeltningen, hvilket betyder at der ’mangler’ vand senere på sommeren - med mindre der kommer større bidrag fra mere nedbør og fra optøning af permafrosten. Om der er tale om en irreversibel proces, er et springende punkt.

  • 4
  • 5

Så i de indtørrede californiske søer i TV forleden? Det var ret trist, hvad kan man gøre ved det? Kunne man sætte hav/land-vindmøller med tilhørende afsaltnings anlæg op og lede vandet ind i landet via viadukter (eller bare almindelige kedelige rør)? Appelsin farmeren der borede halvanden kilometer efter vand, uden resultat, ville sikkert gerne give et bidrag til projektet. For Danmark fik man afprøvet nogle kendte teknologier.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten