Klimaforandringer truer asiatiske storbyer

Klimaforandringer ­tvinger folk mod storbyerne i ­nogle lande og underminerer vand- forsyning og stormflods­beskyttelse andre steder.

Af 32

Du kan ikke bare se den. Ikke bare lugte den. Nej, du kan smage den – luftforureningen i Mongoliets hovedstad, Ulan Bator. Som mange andre asiatiske storbyer er byen ramt af både klimaforandringer og en konstant tilstrømning af nye indbyggere, og det foreløbige resultat af kombinationen truer både mennesker og byer.

‘Hedebølger, ekstremnedbør, oversvømmelser inde i landet og ved kysten, tørke og vandmangel udgør risici i byområder – især for dem, der mangler basal infrastruktur og forsyningssystemer og lever i udsatte områder,’ fastslog rapporten ‘Climate Change 2014: Impacts, Adaptation and Vulnerability’ fra klimapanelet IPPC. Især Asien ville blive ramt, fortalte nogle af rapportens forfattere til den britiske avis The Guardian.

Frem mod 2030 vil 700 millioner asiater ifølge FN flytte fra land til by, og organisationen forventer, at 24 ud af verdens 41 byer med mere end 10 millioner indbyggere i 2030 vil ligge i Asien. Men de byer, der vil have den største vækst, er de mindre og mellemstore byer.

Mange vil drage af sted på jagt efter bedre job, uddannelse og flere muligheder, andre vil blive drevet af sted af klimaforandringer – som de mongolske nomader, hvis dyr af døde af sult, tørst og steppebrande efter flere år med tørke.

Åbent ildsted i teltene

I dag bor omkring halvdelen af Ulan Bators 1,2 mio. indbyggere i skure og traditionelle telte, som på mongolsk kaldes ‘ger’, uden om byens centrum. I områder, hvor det både kniber med el, vand og varme. Og hvor indbyggerne derfor er nødsaget til at brænde kul, olie og affald af inde i teltene for at holde varmen gennem vintermånederne med gennemsnitstemperaturer på omkring -20 grader og helt ned til -50 grader på de koldeste dage.

»Så når det bliver koldt, tænder de op i deres ovne, hvis de har sådan nogle. Men i mange telte er det bare et åbent ildsted, hvor man brænder kul af eller lægger et par mursten og overhælder dem med olie, som man derefter sætter ild til. På den måde fortsætter varmeafgivelsen længere. De fattigste samler alt muligt skrald, som de så må fyre med. Det giver enormt meget luftforurening, som mange går hen og dør af,« fortæller projektdirektør for liveable cities i Rambøll Søren Hansen.

Han har besøgt og undersøgt Ulan Bator og seks andre asiatiske storbyers parathed, når det gælder klimaforandringer for Asian Deve­lopment Bank.

Ulan Bator er nemlig langtfra den eneste asiatiske storby, der står midt i store udfordringer.

Byer og regeringer står i det dilemma, at vandringen fra land mod by har vist sig som en meget effektiv metode til at løfte deres befolkninger ud af fattigdom. Således forventer FN, at 80 procent af verdens middelklasse vil bo i Asien i 2030. Men samtidig sker udviklingen så hurtigt, at mange byer dårligt kan følge med. Og dårligt fungerende byer er både dårlige for væksten, dårlige for indbyggerne – især de fattigste af dem – og dårlige for klimaet. Og dermed risikerer byerne at forværre de klimaforandringer, som allerede truer dem.

Dårligt nyt om vandstanden

En af de byer, der mærker de mange konsekvenser af klimaforandringerne, er Ho Chi Minh City i Vietnam. Som mange andre asiatiske storbyer er den placeret i et floddelta lige ud til havet. Byens indbyggertal er steget fra 4,4 mio. indbyggere i 2000 til 7,5 mio. i 2016. I 2030 forventes over 10 mio. vietnamesere at kalde byen hjem. Tilstrømningen har både ført til højere byggeri, indvinding af flere landområder og mere slumbyggeri. Alle tre ting øger risikoen for oversvømmelser, forklarer Søren Hansen, der også har undersøgt Ho Chi Minh City:

»Den voksende befolkning fører til et højere grundvandsforbrug. Sammen med de højere og tungere bygninger betyder det, at jorden sætter sig. Samtidig stiger havvandstanden, og det øger risikoen for oversvømmelser.«

Artiklen fortsætter under grafikken

Stigende havvandstand truer sammen med ændrede nedbørsmønstre flere asiatiske storbyer. Blandt andet i Ho Chi Minh City i Vietnam. I dag ville omkring 1,7 mio. ud af byens 7,5 mio. indbyggere blive påvirket af en ekstrem oversvømmelse. I 2050 vil det være 12,9 mio. ud af byens på det tidspunkt 21 mio. indbyggere, der vil blive ramt. Selv hvis man opfører et dige, vil 10,8 mio. indbyggere blive påvirket. Det er især byens fattigste, der bor på de mest udsatte steder, der vil blive ramt. Det samme billede går igen i hele verdensdelen. Illustration: MI Grafik

Da holdet fra Asian Development Bank besøgte byen, mente bystyret imidlertid, at de havde forberedt sig på den stigende havvandstand. Men rådgiverne havde en dårlig nyhed til dem.

»Planen var at bygge et 170 km langt dige i 2 meters højde hele vejen rundt om byen. Men dimensioneringen var baseret på klimadata fra 1995, så da vi regnede det igennem med de senest opdaterede data, viste det sig, at diget skulle være 4,5 meter højt, hvis det skulle kunne holde vandet ude,« fortæller han.

Desuden vil byen få svært ved at indvinde tilstrækkeligt med vand til den voksende befolkning.

»Byen henter en stor del af sit drikkevand fra to floder. Men havvandstandsstigningen betyder, at saltvandet fra havet trænger længere og længere op i flodsystemerne. Nogle gange er der saltvand 15 km oppe ad floderne, og det er højere oppe end de steder, hvor byen indvinder sit vand. Det betyder, at vandforsyningen fra disse anlæg må afbrydes to-tre uger om året. Og om 20 år vil det være umuligt at skaffe vand nok til de stadigt flere indbyggere,« siger Søren Hansen.

Forærer jorden væk

Sammen med investorer og donorer er byen ved at finde ud af, hvordan vandforsyningen kan sikres og effektiviseres ved at minimere vandspild, bygge vandreservoirer og udnytte oplandets kunstvandings­kanaler som ‘vandlagre’.

At bystyret har erkendt problemerne, betyder imidlertid ikke, at de kan stoppe de typer udvikling, der forstærker dem.

»Problemet i de asiatiske storbyer er især finansieringen. De har ikke pengene til at investere i infrastruktur og klimasikring. Så eksempelvis forærer bystyret i Ho Chi Minh City et 300 ha stort område til en developer, hvis han bare vil bygge en vej. De får nærmest ingenting for det. Det er helt modsat af, hvad vi prøver at gøre i Danmark, hvor man eksempelvis i Ørestad eller Nordhavn først udvikler områderne og sørger for at få transportinfrastrukturen på plads. Derefter kan man sælge grundene dyrere.«

Manglen på penge kan imidlertid også presse byerne til at tage klimaforandringerne seriøst.

»Mange af byerne er nødt til at hente finansieringen i banker. Og selv om bankerne hedder noget med udvikling, så er de stadig banker, der vil have deres penge forrentet. Derfor vil de være sikre på, at investeringerne bliver brugt på noget langtidsholdbart.«

Se også
Mere om Byggeri
Facaden på nybygget 100 meter højt tårn står til totalrenoveringPLUS.Facaden på nybygget 100 meter højt tårn står til totalrenovering
Dyre brandlukninger: Regning for Bohr-byggeri runder fem milliarderPLUS.Dyre brandlukninger: Regning for Bohr-byggeri runder fem milliarder
Vejet og fundet for lette: De 4 alternativer til omstridt udvidelse af Aarhus HavnPLUS.Vejet og fundet for lette: De 4 alternativer til omstridt udvidelse af Aarhus Havn
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Australiere finder højradioaktiv nål i en høstak

Søværnets nye luftforsvar: Missilerne er nytteløse mod Putins moderne våben

Jagt på lavere brændstofforbrug: Boeing bygger passagerfly med kæmpevinger

20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet

Første spadestik for 36 år siden: Endelig er slovakisk atomreaktor på elnettet

LEDER Omtanke frem for politisk prestige: Ideen om en energiø må ikke stivne i beton

Jagt på lavere brændstofforbrug: Boeing bygger passagerfly med kæmpevinger

Nyt patent ansøgt: Flere små atomreaktorer genbruger kulkraftværker og erstatter kedler

Første spadestik for 36 år siden: Endelig er slovakisk atomreaktor på elnettet

Gevinst for elkunder på 19 milliarder kroner ved fremrykning af planlagte vindmøller

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det ikke en ide at få mere fokus på befolkningstilvæksten her på kloden?

Vi bliver flere og flere, og så er der lige det at mange byer i østen er vokset op omkring fiskeri i et deltaområde, og disse er i sagens natur i stor risiko for oversvømmelser, og har været det igennem alle tider.

Prøv at se kortet over Ho Chi Minh City! den ligger meget lavt og tæt på et stort delta i.

Og i fattige lande, som her vist, så er folk nødt til at bruge kul o.lign. til madlavning og varme. Det er kun i den rige del af verden at folk har råd til en Testa el-bil, fjernvarme, o.s.v.

Og så er der lige det, at miljøfolk og andre som går meget op i klima, køber el-biler o.s.v. og så tager på flyrejser til Langbortistan, hvor hvert flysæde svarer til 5000 km i det brændstof i en almindelig benzinbil, som hver især i flyet brænder af i stratosfæren, - uden partikelfilter o.a. - og så sidder og roser hinanden over hvor meget CO2 de sparer i det daglige. Men, det er der ingen der snakker om, - nej, vi skal have billige flybilletter så vi kan rejse rundt i verden, og se hvor usselt andre lever.

  • 18
  • 6

2 kg mikropartikler pr kubikmeter luft? Det er voldsomt, som i at der er mere faststof i luften end luft.

Kina bygger atomkraftværker på samlebånd og forventer at have 400 reaktorer i drift i 2050. Ingen forurening, ingen møg, røg og støj.......Genialt!

  • 6
  • 17

"Klimaforandringer" kan simpelthen forklare alt. Uanset hvad der sker af dårligdomme, så er årsagen klimaforandringer. Det eneste der mangler i teorien er, om klimaforandringer måske også var årsagen når vejret er behageligt og normalt.

  • 11
  • 14

Artiklen giver indtryk af, at høje (og dermed tunge) bygninger i sig selv presser grundvandspejlet ned. Der er nok mere tale om, at man sænker grundvandspejlet permanent for at sikre, at disse bygninger står så godt som muligt.

Det betyder i næste omgang, at det bliver mere bekosteligt at indvinde grundvand til supplering af råvandsforsyningen, der primært stammer fra floderne, der plages af at saltvandskilerne trænger længere og længere op. Om det sidste fortrinsvis skyldes stigende havvandsstand eller om der snarere er tale om virkningen af hyppigere ekstreme vejrsituationer, skal jeg ikke kunne afgøre.

Det hører dog også med til historien, at der opstrøms i den gigantiske Mekong flod (i Laos og Cambodia) foregår storstilet udbygning af reservoirer til en kombination af vandkraft, drikkevandsforsyning og overrisling af marker. Disse reservoirer fanger en stigende del af den silt, som tidligere hvert eneste år bliver transporteret mere eller mindre hele vejen ud til Mekong Deltaet ved Ho Chi Minh City (Saigon). Det betyder, at der bliver mindre silt tilbage til ’naturlige’ aflejringer, og derved skifter Mekong Deltaet fra at være et nettoaflejringsområde til at blive et nettoerosionsområde. Ergo rykker kystlinjen ind i landet/opad floden. I 1990 blev der transporteret 160 millioner tons silt nedad Mekong. Sidste år var det tal faldet til 75 millioner tons, ifølge denne artikel: http://www.abc.net.au/news/2016-04-13/viet...

  • 16
  • 0

Med hensyn til Sangen står der at Verdensbanken havde dårlige nyheder mht. Havvandsstigninger, da de var på besøg for at diskutere finansiering. Mon Verdensbanken ikke bare er et ekko af den politiske diskurs, uden videnskabelig substans. Det er nok den berømte 3 mm stigning per år af verdenshavene som spøger her. Uden baggrund i måledaya og med arbitrære korrektioner af satellitdata baseret på uverificerede modeller, som ikke stemmer med målinger in situ af såkaldte ganges. Jvnfr. Den berømte svenske professor Nils-Axel Mörner som jo har vist det gennem flere år. Men det er jo en sandhed ser ikke passer de religiøse AGW tilhængere, som bruger strudsetaktik. Kan vi ikke få antagelserne om vandstandsstigninger brugt af Verdensbankens eksperter" fra journalisten der skrev artiklen, tak.

  • 5
  • 6

Jeg tror ikke, befolkningstilvækst har så meget med religion at gøre. Hvis man kigger historisk på det, har du altid høj tilvækst i fattige samfund. Stor børnedødelighed,- Der skulle være unger til at sikre ens alderdom. Min farmor, som kom fra en kristen gårdmandsfamilie i Thy hed Augusta. Hun var nummer 8 ud af elleve. Jeg tror, det er bedre at udjævne forskellene mellem de rige og fattige lande end at føre en religionskrig.

  • 19
  • 0

Realitetens konflikt handler om, at vi er for mange, for fattige, for rige, at vi forbruger vore jordiske mulighedsbetingelser i vor kamp for succes. Realitetens konflikt står i kontrast til vore egne opfindelser, konfliktens realitet, og kan desværre ikke vindes med eller erstattes af den mere tilfældige konflikts realitet, f.eks. i kampen for ytringsfrihed, sådan som de religiøse og ideologerne tror.

Kierkegaard så et billede på verdens undergang i en teaterbrand. Budskabet – fra scenen om at nu måtte folk se at komme ud, fordi der var brand i teateret (budskabet om global opvarmning, overbefolkning, mangel på ressourcer, forsvindende biodiversitet m.m. vælter i dag ud over rampen forvekslet med underholdning eller i pseudovidenskabelige udgaver af ”Verdens sande tilstand” sådan a la Bjørnen Lomberg) – det blev modtaget med almindeligt bifald. Kollektivet af privilegerede borgere gemte sig i teatermørket, tilbagelænede, fast i troen på de store fortællinger om at de var her med nødvendighed. Man blev siddende på sin pind ind til kulilten og de andre giftige dampe slukkede for de små individuelle lys i mørket.

http://politiken.dk/debat/laeserbreve/art5...

  • 9
  • 4

Det typiske mongolske runde telt hedder på dansk en jurte. Det står også i wiki-artiklen om Mongoliet, som Ingeniøren i al beskedenhed har lånt sit billede fra.

  • 6
  • 1

Det kan diskuteres. I Dansk Mongolsk Selskab bruger vi det mongolske ord 'ger' for det mongolske nomadetelt - ikke det russiske ord 'jurte''.

  • 4
  • 2

Mads Torben Christensen opfordres hermed til at sætte ploven lidt dybere i. Det er faktisk muligt at finde data fra nogle lande med både en kristen og muslimsk befolkning. Jeg glæder mig til at se et land, hvor den kristne befolkning vokser hurtigere end den muslimske. Foreløbig er hovedreglen jo, at kristne bliver slået ihjel eller fordrevet, hvor Islam har magten.

Og så synes jeg, at vi skal sende en venlig tanke til Donald Trump, fordi han nægter at være med til at overføre 100 milliarder dollars om året til udviklingslande, der ikke kan eller vil løse deres egne selvskabte problemer.

F.eks. et allerede stærkt overbefolket Ægypten hvis befolkningstal iflg. FN.s statistikker voksede fra 82 millioner i 2010 til 91,5 millioner i 2015.

  • 8
  • 11

Mads Torben Christensen opfordres hermed til at sætte ploven lidt dybere i. Det er faktisk muligt at finde data fra nogle lande med både en kristen og muslimsk befolkning. Det vil jeg så prøve, for nylig hjemvendt fra Ethiopien. Der har du 43% kristne og 38% muslimer som lever i fred og fordragelighed. Der har været uroligheder, men stammerelaterede. Der er en befolkningstilvækst på 2,5% Det giver en del på 100 mill. Jeg registrerede ikke forskelle i familiestørrelser baseret på religion.

Ethiopien er en af verdens fattigste nationer, men har haft en årlig tilvækst siden 2005 på 10% Kineserne har bygget en jernbane fra Addis Abeba til Djibouti, som giver dem havneadgang. De har anlagt en kæmpe metro i Addis på 2 år. Investeret i bomuldsfabrikker og meget andet. Der var ikke meget hjælp fra din ven Trump.

For mig var det opløftende at se, og jeg er sikker på, at det på lang sigt vil bringe befolkningstilvæksten ned.

For at vende tilbage til klima-temaet, så er jeg meget bekymret for de prognoser, der ligger for dette pragtfulde frugtbare landbrugsland, som sagtens kan brødføde sig selv, hvis der ikke er tørke.

  • 6
  • 0

En kinesisk tænker sagde for ca 2000 år siden dette:

Hvis du vil hjælpe en mad én dag, så giv ham noget at spise. Hvis du vil hjælpe ham ud i fremtiden, så giv ham en fiskestang!

Meget fint sagt. Men vi her i vesten giver dem brød hele tiden (penge o.lign.) men køber ikke deres produkter. Vi sender dem brugt tøj, så deres egne tøjfabrikker må lukke - blot som et eksempel.

Vi har handelsbarrierer rundt om EU o.s.v.

Så vi giver "aflad" og har det godt med det. Vi har store hjælpeorganisationer, som vokser til store firmaer med generalsekretærer og mange ansatte til stor løn, disse firmaer vil gerne udvide og ikke stoppe, så de er interesseret i at fortsætte ad denne vej!

Så den gamle kloge kineser er for længst gået i glemmebogen.

  • 9
  • 0

Den bolig som er vist fra Ulan Bator hedder "ger" på mongolsk (og betyder "hjem"), den hedder "yurt" på tyrkisk. Det er de to ord vi bruger om den huskonstruktion på dansk.

Læs hvad konstruktionen hedder på andre sprog på: en.wikipedia.org/wiki/Yurt Denne boligtype har i mange tusinde år haft og har en stor udbredelse , specielt i græssteppeområdet fra Tyrkiet til Mongoliet.

I vores vestlige verden er der en en tendens til at vi bruger det mongoske "ger" når vi taler om den traditionelle udgave og "yurt" når vi omtaler moderne vestlige udgaver af samme.

  • 1
  • 1

"Så når det bliver koldt, tænder de op i deres ovne, hvis de har sådan nogle"

Men det bliver jo ikke nær så koldt som det blev før i tiden, så det må da mindske forureningen fra deres ovne. I særdeleshed da det fortrinsvis er de lave nat og vintertemperaturer som er øget, og ikke dagtemperaturerne. Vi kan jo ikke have, at de fyrer med alt muligt for at holde varmen, som de formodentlig ikke fyrede med ude på sletterne? Giv dem dog noget fjernvarme.

  • 2
  • 4

Mads Torben Christensen opfordres hermed til at sætte ploven lidt dybere i.

Ja, det vil jeg da gerne forsøge. Men det bliver på min måde - uden religiøse og andre undertoner.

Jeg vil vise en figur, der illustrerer hvorledes CO2-udledningerne (fra energisektoren, med IEA som kilde) i en række lande, regioner og verdensdele i perioden 1990-2014 (inddelt i 4 5-årsperiode og en 4-års periode) har været drevet af udviklingen i fire forskellige faktorer: befolkningstallet, velstandsniveauet (BNP/indbygger), energiintensiteten (BNP/bruttoenergiforbrug) og CO2-intensiteten (CO2/bruttoenergiforbrug). Denne form for dekomponering (oprindeligt udviklet af den japanske forsker Kaya) har tidligere voldt din navnebror Søren Lund problemer, men det håber jeg er et overstået kapitel...

Dette link https://www.dropbox.com/s/q113mg1jhtwneif/...

viser med stavdiagrammer: blå for befolkning, grøn for velstand, orange for energiintensitet og rød for CO2-intensitet, hvorledes befolkningsvækst og øget velstand trækker CO2-udledningerne opad, mens forbedret energiintensitet og lavere CO2-intensitet trækker CO2-udledningerne nedad – og omvendt naturligvis. Hvis ’summen’ af de stave, der trækker opad, er større end summe af stavene, der trækker nedad har der været stigning i den pågældende periode – og omvendt.

Jeg har ’normaliseret’ tallene, så de viser procentandele for hver af de 4 nævnte drivers af den samlede ændring i CO2-udledningerne i hver delperiode, og ikke de absolutte stigninger og fald, som selvfølgelig er meget forskellige, afhængigt af om man kigger på Danmark eller Kina. Til gengæld kan man altså følge udviklingen i styrkeforholdene mellem disse drivers, dels indenfor det enkelte land/den enkelte verdensdel/region, dels mellem lande, regioner og verdensdele.

Her er mine observationer, hvad angår befolkningsvækstens indflydelse på bevægelserne:

  • befolkningsvækst har i hele perioden domineret i Melemøsten og Afrika
  • befolkningsvæksten dominerer lidt mindre i Iran end i Saudi Arabien
  • befolkningsvæksten har spillet en større rolle i USA end i Europa (EU)
  • et-barns politikken i Kina har virket, sammenlignet med resten af Asien inkl. Indien
  • I Tyrkiet har velstandsstigninger og befolkningsvækst ført til stigende CO2-udledninger, selvom der er visse spredte tegn (2000-05 og 2010-14) på forbedringer af energiintensiteten, som trækker (lidt) nedad.

Det er velstandsstigninger – og ikke befolkningsvækst - der har haft den mest afgørende indflydelse på de store stigninger, som vi har set i CO2-udledningerne i lande som Kina og Indien samt resten af Asien. Det er kun i 2005-10 og 2010-14, at velstandsstigninger i Saudi Arabien har spillet en større rolle end befolkningsvæksten.

Det er, indtil videre, kun rige og veludviklede lande/regioner som USA og EU, der har haft held til at afkoble vækst i energiforbruget fra den økonomiske vækst (ikke et ord om outsourcing idag), og har haft råd til at gøre deres energiforbrug mindre CO2 intensivt (vha. tilskudsordninger). Derved har de orange og røde stave trukket mere nedad end befolkningsvækst og velstandsstigninger har trukket opad, og derfor er disse landes CO2-udledninger faldet.

Jeg skal forsøge at udvide min liste over lande til også at omfatte Egypten og Ethiopien, men det bliver nok ikke før sidst på dagen.

  • 4
  • 0

Og så er der lige det, at miljøfolk og andre som går meget op i klima, køber el-biler o.s.v. og så tager på flyrejser til Langbortistan, hvor hvert flysæde svarer til 5000 km i det brændstof i en almindelig benzinbil, som hver især i flyet brænder af i stratosfæren, - uden partikelfilter o.a. - og så sidder og roser hinanden over hvor meget CO2 de sparer i det daglige. Men, det er der ingen der snakker om, - nej, vi skal have billige flybilletter så vi kan rejse rundt i verden, og se hvor usselt andre lever.

Det er noget vås. Per passager-kilometer er flytrafik ikke den værste synder

Citat: The spread between different aircraft types and city pairs are wide. For example the average CO2 emissions per passenger kilometer on an A330 between New York and Stockholm Arlanda were 69.7 grams during the fiscal year. During the same period the average CO2 emissions per passenger kilometer on a Boeing 737-600 between Oslo and Trondheim was 108.6 grams.

Kilde: sasgroup.net

  • 0
  • 0

Mark Christensen, prøv lige at regne lidt på forureningen Ifølge "Økolariet": http://www.okolariet.dk/viden-om/klima/vor... Så forurener en bil i den normale familieklasse 120 g/km. Fly forurener ifølge SAS: 70 til 108 gram pr. km pr. passager.

Så hvis du flyver f.eks Købehavn til NewYork så er afstanden 6000 Km, retur 12000 km i alt.

Hvis du er en familie på 4 personer på en tur af den længde, forurener du 4 gange så meget, altså for 48000 Km.

Hvis vi siger at et gennemsnit fly forurener 90 gram pr. km. så svarer det til 4.320 kg CO2 for 4 personer! En bil vil kunne kører 36000 km med samme forurening! - og den har partikelfilter! Desuden bruger fly meget brændstof blot ved at taxa rundt i lufthavnene, idet de mange gange står og venter på at komme afsted!

Så det ser ikke så godt ud som mange tror!

  • 2
  • 0

... Så det ser ikke så godt ud som mange tror!

Du antager at bilen er fuld med 4 mennesker, hvilket den langtfra er... Uden at have tal på det, vil jeg formode at gennemsnitlig belægning for en biltur er i omegnen af 1,1 til 1,3. Se blot på motorvejen.

Iøvrigt er de 70-108gram for fly nok fundet ved at se hvor mange passagerer der er fløjet på en given rute sammenholdt med afstanden og brændstofforbruget - dvs flyene har ikke nødvendigvis været fyldte og derfor siger de ikke noget om marginalstigningen i CO2 per km pr passager.

Og hvad er din pointe med tomgangsforbrug for fly?? I den kolde del af verdenen står biler tændt næsten 24/7 for at holde dem varme, det bidrager jo også ?

Iøvrigt pudsigt kan man ikke finde gram pr km pr passager for bustrafikken i DK.

  • 0
  • 0

Tja, fordi nogle ikke kan passe på forureningen, så skal andre åbenbart heller ikke.

Fly forurener MEGET, og det er i stratosfæren uden partikelfiltre!

Og som sagt, så svarer en familietur til eks USA, østen og tilsvarende det samme som en bil der kører over 30.000 km! - det er mere end et årsforbrug af en normal kørsel. - Og så er det jo ferietur i fly vi snakker om, det andet (bilen) er almindelig transport til og fra arbejde plus selvfølgelig også i fritiden.

Så vi skal have afgifter på flybilletter, så vi kan nedbringe den massive forurening. Sidste år blev der på verdensplan solgt over 3 milliarder billetter, - selvfølgelig var mange af kortere distancer, men men! - de korte distancer forurener i øvrigt mere pr passager pr km, idet de jo skal holde stille, så stige til flyhøjde for derefter at flyve i kort tid i højden, og så lande, og taxa på plads.

  • 1
  • 0

Egypten og Ethiopien

Nu har jeg fået både Egypten og Ethiopien i kassen.

Det viser sig, at befolkningsvæksten i Egypten i 1990-95 og i 2010-14 var den mest betydende 'driver' i stigningen i landets CO2-udledninger. I de øvrige 5-års perioder var det enten velstandsstigninger (1995-2000 og 2005-10) eller stigende energiintensitet (2000-05), der trak mest opad.

I Ethiopien var befolkningsvæksten den mest betydende faktor i 1990-95 og 1995-2000. Derefter har velstandsstigninger og større CO2-intensitet trukket mere opad end lavere energiintensitet har trukket nedad. Den højere CO2-intensitet hænger sammen med, at en del af stigningen i energiforbruget ikke sker på basis af 'lokale biobrændsler', men i form af øget olieforbrug i transportsektoren, men ikke i elforsyningen, som indtil videre er næsten udelukkende baseret på vandkraft, 9 GWh til 100 mio. mennesker, sådan rundt regnet.

Hvis man kigger på CO2/indbygger, ligger Ethiopien helt i bunden: 0,045 ton i 1990 og 0,094 ton i 2014. Altså en fordobling fra 45 til 94 kilo !. I Danmark toppede udledningerne/indbygger med 13,6 ton i 1996 og er siden mere end halveret til 6,1 ton i 2014. Hver egypter øgede sine CO2-udledninger fra 1,4 ton i 1990 til 1,9 ton i 2014.

For Afrika som helhed foregik der, i runde tal, en fordobling i både befolkning, energiforbrug og CO2-udledninger, mens BNP kun steg med 145%. Ergo steg CO2/indb. kun beskedent fra 0,8 ton i 1990 til 1 ton i 2014.

I Mellemøsten blev befolkningstallet også fordoblet, BNP steg med 165%, men energiforbruget blev mere end 3-doblet og CO2-udledningerne blev også 3-doblet. Ergo blev CO2/indb. også næsten fordoblet fra 4,3 ton i 1990 til 7,7 ton i 2014. Spændvidden er stor: Fra 3 ton/indbygger i lande som Jordan og Yemen over 7 ton i Iran, 16 ton i Saudiarabien til 19 ton i UAE.

I Asien excl Kina steg befolkningstallet med 50%, BNP med 250% , energiforbruget med 150% og CO2-udledningerne blev fordoblet, hvorved CO2/indb. blev fordoblet fra 0,7 ton i 1990 til 1,8 ton i 2014. Spændvidden er også stor i Asien: Fra 0,4 ton i lande som Cambodia og Myanmar over 7 ton i Kina, 9 ton i Japan til 11 ton i Korea.

I Europe er spændvidden faktisk også betragtelig, fra 1,4 ton i Albanien til 8 ton i Finland for at nævne et par lande.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Byggeri

To dyre tunnel-løsninger til hovedstadens største trafikårer: 'Fuldstændig absurd'

PLUS.
24 Kommentarer

Facaden på nybygget 100 meter højt tårn står til totalrenovering

PLUS.
2 Kommentarer

Et 360-graders kamera i panden og AI holder styr på Aarsleff-byggeri

PLUS.
1 Kommentarer