Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som resten af verden, og det har alvorlige konsekvenser for de dyr, der lever på de kolde breddegrader, viser en ny rapport fra Arktisk Råd, som blev offentliggjort ved et ministermøde i Reykjavik i denne uge.
Det er blandt andet rensdyr og kystfuglebestanden, der bliver stadigt mindre som en konsekvens af, at klimaforandringerne får arktiske tundra-landskab til at forandre sig, skriver The Guardian.
Varme, sygdomme og nye beboere
Landskabet er kendetegnet ved ekstremt kolde temperaturer, tørke, voldsomt blæsevejr og mørke sæsoner. Et klima, som blandt andre polarræve, isbjørne, rensdyr og arktiske kystfugle har tilpasset sig.
Men det arktiske dyreliv og planteliv er meget sårbart over for de miljømæssige belastninger, som den globale opvarmning fører til – heriblandt et reduceret snedække, ekstreme vejrforhold, sydlige arter, der mobiliserer sig nordpå og sygdomme blandt oprindelige arktiske arters bestande.
Læs også: Isen skrumper: Isbjørne må bruge fire gange så meget energi på at overleve
Rapporten fra Arktisk Råd er den første, der vurderer tilstanden for arktiske arter, der lever på land.
Meget tyder på, at Arktis bliver stadigt grønnere, i takt med at temperaturerne stiger, og buske erstatter langsomt mos og svampe organismer.
Svind i fugle og rensdyr
Forskerne bag rapporten har blandt andet fundet frem til, at antallet af bestøvende fluer er faldet med 80 procent i perioden 1996 til 2014.
I samme periode har man observeret et fald i bestanden hos en femtedel af de 88 arktiske kystfuglearter.
»På den arktiske tundra er kystfuglene den mest forskelligartede gruppe af fugle. Hvis du var inuit, ville de svare til baghavens fugle i dit miljø,« siger Paul Allen Smith, der forsker ved Environment and Climate Change Canada og har været med til at udforme rapporten, til The Guardian.
Hvad angår rensdyrene, har det været sværere at gennemskue den konkrete betydning af klimaforandringerne, fortæller Christine Cuyler, der er ekspert i rensdyr og moskusokser.
»Størrelsen på rensdyrbestandene varierer naturligt og følger forskellige cyklusser. Men for nogle bestande er udsvingene blevet større, og i dag ser vi udsving, der er historisk høje,« siger hun.
Bestanden af rensdyr, der lever på strækningen fra Canadas nordvestlige territorier til Nunavat, er blevet reduceret med 98 procent fra 1986 til 2018. Ifølge forskeren spiller flere faktorer ind – heriblandt, at der er rift om føden, og at dyrene ikke når at spise nok til at gøre dem modstandsdygtige, når vinteren kommer.
Flere sygdomme
De varmere temperaturer har desuden øget forekomsten af bakterier, parasitter og vira, som har ført til dødelige sygdomme i bestandene.
Et udbrud af den bakterielle infektion erysipelas, som er en almindelig infektion, men som ikke på normal vis dukker op i Arktis, dræbte eksempelvis omkring 150 moskusokser fra Banks Island i 2012.
Dyr, der migrerer fra sydligere breddegrader, kan desuden tage nye sygdomme med sig, som kan påvirke de arter, der holder til ved Arktis, ligesom de kan ændre interaktionerne mellem rovdyr og bytte.
Læs også: Klimaændringer tvang rekordmange mennesker på flugt i 2020
Et kendt eksempel er, hvordan en øget forekomst af røde ræve i Arktis har skabt konkurrence om føden og tilholdsstederne mellem dem og polarrævene.
Forskerne bag undersøgelsen, som blandt andet tæller forskere fra Aarhus Universitet, understreger i forbindelse med offentliggørelsen, at en vedvarende overvågning af økosystemerne i Arktis er nødvendig for at forstå klimaforandringernes egentlige betydning for biodiversiteten.
