Klimaforandringer koster kassen: Varme-ø-effekt vil ramme storbyerne hårdere end forventet
Asfalt, bygninger og fortove er så gode til at holde på varmen, at verdens byer vil blive endnu højere ramt af global opvarmning, end hidtil troet. Det viser nye beregninger offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Vegetationsdækkede overflader bruger en stor del af solens indstrålingsenergi til fordampning i stedet for at opvarme luften (varmestråling). I byområder er solrefleksionen fra overflader reduceret, og en mindre del af solens indstrålingsenergi bliver brugt til fordampning af vand fra vegetation. På et åbent græsområde bruges 2/3 af energien til fordampning, hvorimod 2/3 af energien omsættes til varmestråling i et parcelhuskvarter, har en canadisk undersøgelse påvist. I tætte bykvarterer med mindre grønt end i parcelhuskvarterer er andelen af varmestråling endnu højere. Befæstede overflader og særligt bygninger opmagasinerer solenergi om dagen, der frigøres som varmestråling om natten. I byen er der 0,5-1 °C varmere end i det omkringliggende åbne landskab på årsbasis. På de varmeste sommerdage stiger denne forskel dog til 3-10 °C. Kilde: ‘Klimaforandringer i byerne,’ Miljøministeriet og RealdaniaFakta: Varme-ø-effekten
Tre forskere, Francisco Estrada, W. J. Wouter Botzen og Richard S. J. Tol, der blandt andet er tilknyttet det hollandske Institute for Environmental Studies på VU University, har beregnet hvad klimaændringer vil koste 1.692 af verdens byer.
Og når man tager varme-ø-effekten i regning vokser den samlede omkostning ved klimaændringer 2,6 gange ift. beregninger, hvor man ikke tager hensyn til varme-ø-effekten. For de hårdest ramte byer svarer det til 10,9 procent af BNP.
Højere temperaturer rammer byernes økonomi bredt
Højere temperaturer rammer ifølge forskerne byernes økonomi på flere måder: behovet for køling øges, vandkvaliteten forringes og menneskers produktivitet forringes.
»Hvilken som helst hårdt-vundet sejr over globale klimaændringer kan blive udraderet af effekterne af ukontrollerede varme-øer,« forudser professor Richard S. J. Tol i en pressemeddelelse udsendt af University of Sussex, hvor han også er ansat.
Hvilke byer, der er blevet undersøgt fremgår hverken af referatet af artiklen eller de forskellige pressemeddelelser.
Men eksempelvis har København i forbindelse med udarbejdelsen af sin klimatilpasningsplan fået Københavns Universitet til at undersøge varme-ø-effekten i storbyen.
Af rapporten fra 2010 fremgår det, at målinger fra den varmeste dag i sommeren 2010 viste overfladetemperaturer på op til 47 grader. På andre varme dage var overfladetemperaturen i byen mellem 32 og 44 grader, mens temperaturen var op til 12 grader lavere i områder uden for byen.
Hvidmalede tage en del af løsningen
Men byerne kan gøre flere ting for at minimere varme-ø-effekten.
Ifølge forskerne viser deres beregninger, at især varmereflekterende belægninger og hvidmalede tage er billige måder at mindske varme-ø-effekten i byerne.
Desuden er det vigtigt at bevare eventuelle grønne og blå områder og tilplante byerne.
