Klimaforandringer koster kassen: Varme-ø-effekt vil ramme storbyerne hårdere end forventet

8. juni 2017 kl. 12:3314
Klimaforandringer koster kassen: Varme-ø-effekt vil ramme storbyerne hårdere end forventet
Varme-ø-effekten kan komme til at koste verdens storbyer dyrt - op mod 10,9 procent af BNP for de værst ramte områder, vurderer forskerne bag en ny artikel i Nature Climate Change. Illustration: Københavns Universitet.
Vores byer holder så godt på varmen, at konsekvenserne og omkostningerne ved klimaændringerne bliver endnu større end hidtil antaget, viser nye beregninger. Hvidmalede tage og varmereflekterende belægninger kan være en del af løsningen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Asfalt, bygninger og fortove er så gode til at holde på varmen, at verdens byer vil blive endnu højere ramt af global opvarmning, end hidtil troet. Det viser nye beregninger offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Fakta: Varme-ø-effekten

Vegetationsdækkede overflader bruger en stor del af solens indstrålingsenergi til fordampning i stedet for at opvarme luften (varmestråling).

I byområder er solrefleksionen fra overflader reduceret, og en mindre del af solens indstrålingsenergi bliver brugt til fordampning af vand fra vegetation.

På et åbent græsområde bruges 2/3 af energien til fordampning, hvorimod 2/3 af energien omsættes til varmestråling i et parcelhuskvarter, har en canadisk undersøgelse påvist.

I tætte bykvarterer med mindre grønt end i parcelhuskvarterer er andelen af varmestråling endnu højere. Befæstede overflader og særligt bygninger opmagasinerer solenergi om dagen, der frigøres som varmestråling om natten.

I byen er der 0,5-1 °C varmere end i det omkringliggende åbne landskab på årsbasis. På de varmeste sommerdage stiger denne forskel dog til 3-10 °C.

Kilde: ‘Klimaforandringer i byerne,’ Miljøministeriet og Realdania

Tre forskere, Francisco Estrada, W. J. Wouter Botzen og Richard S. J. Tol, der blandt andet er tilknyttet det hollandske Institute for Environmental Studies på VU University, har beregnet hvad klimaændringer vil koste 1.692 af verdens byer.

Og når man tager varme-ø-effekten i regning vokser den samlede omkostning ved klimaændringer 2,6 gange ift. beregninger, hvor man ikke tager hensyn til varme-ø-effekten. For de hårdest ramte byer svarer det til 10,9 procent af BNP.

Højere temperaturer rammer byernes økonomi bredt

Højere temperaturer rammer ifølge forskerne byernes økonomi på flere måder: behovet for køling øges, vandkvaliteten forringes og menneskers produktivitet forringes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvilken som helst hårdt-vundet sejr over globale klimaændringer kan blive udraderet af effekterne af ukontrollerede varme-øer,« forudser professor Richard S. J. Tol i en pressemeddelelse udsendt af University of Sussex, hvor han også er ansat.

Hvilke byer, der er blevet undersøgt fremgår hverken af referatet af artiklen eller de forskellige pressemeddelelser.

Men eksempelvis har København i forbindelse med udarbejdelsen af sin klimatilpasningsplan fået Københavns Universitet til at undersøge varme-ø-effekten i storbyen.

Af rapporten fra 2010 fremgår det, at målinger fra den varmeste dag i sommeren 2010 viste overfladetemperaturer på op til 47 grader. På andre varme dage var overfladetemperaturen i byen mellem 32 og 44 grader, mens temperaturen var op til 12 grader lavere i områder uden for byen.

Hvidmalede tage en del af løsningen

Men byerne kan gøre flere ting for at minimere varme-ø-effekten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge forskerne viser deres beregninger, at især varmereflekterende belægninger og hvidmalede tage er billige måder at mindske varme-ø-effekten i byerne.

Desuden er det vigtigt at bevare eventuelle grønne og blå områder og tilplante byerne.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
8. juni 2017 kl. 18:34

En god solskinsdag kan mine terrassefliser godt blive 45 til 50 grader C, hvorimod græsplænen 1/2 meter væk er 25C. Det lader til at afhænge helt af overfladens mulighed for at fordampe vand. Senere på sommeren, hvis plænen er begyndt at visne er forskellen mindre. Bliver byerne egentlig varmere end den almindelige opvarmning? Umiddelbart vil jeg sige nej, da varmestråling afhænger af T^4. Bare et par grader mere varme får overfladen til at stråle væsentligt mere ud. Det virker som et meget spekulativt problem. Det burde hjælpe på vandfordampningen, da byerne bliver varme fordi de ikke køles af fordampning fra overfladen.

13
8. juni 2017 kl. 18:28

Kan man ikke have begge dele? Samt transparente solceller i vinduer?

12
8. juni 2017 kl. 17:45

Bortset fra, at kraftværkerne for det første er tvunget til at køre videre for fortsat at levere fjernvarme og i øvrigt stå klar til de perioder, hvor der ikke er nok strøm fra de vedvarende/varierende kilder.

Første del er ikke noget de er tvunget til, den varme kan jo laves af varmpumper drevet at sol/vind

Anden del, korrekt! De skal have betaling for at levere backup, det må jo så afspejle sig i spot prisen på strøm når sol/vind ikke leverer.

Derudover skal de også stå med den ekstraregning der ligger indbygget i at fastholde en konstant fase og spænding på elnettet selvom VE-kilderne konstant byder ind med strøm der løbende skifter fase og leverer ujævn spænding.

Dette skal de naturlig også have betaling for, men synes at have set at der kommer krav til VE kilder for at kunne deltage i og varetage disse funktioner. Hvor langt dette er kommet i praksis er jeg dog ikke helt klar over?

10
8. juni 2017 kl. 15:47

Kraftværkernes konkurenceevne er deres problem..!

Bortset fra, at kraftværkerne for det første er tvunget til at køre videre for fortsat at levere fjernvarme og i øvrigt stå klar til de perioder, hvor der ikke er nok strøm fra de vedvarende/varierende kilder. Derudover skal de også stå med den ekstraregning der ligger indbygget i at fastholde en konstant fase og spænding på elnettet selvom VE-kilderne konstant byder ind med strøm der løbende skifter fase og leverer ujævn spænding. Hvordan er det retfærdigt overfor nogen?

11
8. juni 2017 kl. 15:51

Det er da dumt at kaste smuds på solceller. Det går ud over effektiviteten, men mener du slet ikke, vi kan udnytte solen direkte, når den skinner, på samme måde som vi kan udnytte vinden, når det blæser.

Vi skal stadig kunne levere max forbrug, når solen og vinden går til ro, men det kan vi jo forudse ved at kikke på klokken, se i kalenderen og ringe til Jesper Theilgaard. I det omfang slutbrugeren står for finansiering og vedligehold af solcellerne kræver det blot en basisproduktion, som er dynamisk skalerbar og at staten flytter samtlige el-afgifter ud af energisektoren og over på normal beskatning.

Med hensyn til de mange tommelfingre, der vender forkert, forstår jeg udmærket, hvad du mener. Jeg oplever det samme, når jeg bringer emnet UHI op i en diskussion, hvor begrebet klima optræder.

https://www.climate4you.com/OsloUHI%2020070125.htm

9
8. juni 2017 kl. 15:46

Plant græs på taget og forbyd solceller!

Solceller med en effektivitet på 20% reducerer jo faktisk også varme genereringen markant.

Dels ved at optage de 20% lys (hvor megen varme energi det så drejer sig om ved jeg ikke)

Men også dels ved at sikre at kraftværkerne ikke skal lave varme ved at brænde noget af for at lave strøm. Hvis der er 40% el-virkningsgrad på et kraftværk så er de resterende 60% jo varme. Varmebehovet i fjernvarmen kunne jo dækkes luft/vand varmepumper der køler luften af om sommeren, fra solceller på tagene.

Alt for kompliceret til jeg kan regne på det, men min tanke er dog at solceller på tagene og luft/vand varmepumper alt andet lige må spare os for en del varme udvikling versus at "brænde noget af"

8
8. juni 2017 kl. 15:35

Det må føles lidt skizofrent at stemme nej til et godt forslag,

Blandt dine ret gode forslag/betragtninger, er der jo også en umanerlig tosset ting i dit indlæg: FORBUD Hvilket er en pænt middelalderagtig tilgang til ny teknologi.

Kraftværkernes konkurenceevne er deres problem..! Den må de tage op med politikerne og distributionsselskaberne. Således at prisen på strøm i stikkontakterne sænkes tilstrækkeligt til at kraftværkerne kan konkurrere mod solceller på taget.

7
8. juni 2017 kl. 14:58

I mit første indlæg kaster jeg smuds på solceller og deres effekt på de andre el-producenter. Og i samme åndedrag foreslår grønne hustage, med regnvandsopsamling og sågar spildevands rensning.

Det har foreløbigt givet hele 10 minus tommelfingre.

Det må føles lidt skizofrent at stemme nej til et godt forslag, fordi man "elsker" solceller. Sjovt og temmeligt dumt, ikke?

6
8. juni 2017 kl. 14:38

...om den effekt også rammer vore temperaturmålere ?

5
8. juni 2017 kl. 14:09

Mon ikke dette indlæg er havnet det forkerte sted?

4
8. juni 2017 kl. 14:06

Super gennemgang!! Der mangler konsekvent et samlet øko- og miljøregnskab i alle affaldssorterings artikler. Dejligt at du gider grave bare et lille spadestik under den politiske miljøindustris overflade. Tak. Mit lønlige håb er, at miljøjournalister også gad gøre det bare en enkelt gang i mellem.

3
8. juni 2017 kl. 13:30

by opvarmningen er ikke ukendt for almindelige mennesker og har noget men tæthed af byggeri at gøre. Københavns ledelse har travlt med at inddrage grønne områder til byggeri. Jeg bor i Taastrup og kan se at de mest røde områder er, hvor der er industri i store bygninger, og derfor ingen vind til at fjerne lokal opvarmet luft. Man skal også tænke lidt over, at det er vinter den ene ½ af året, hvor vi bruger opvarmning. Hvis det kunne skydes en måned eller så ville det være gavnligt på flere måder. Endelig skal man måske se lidt mere på at jorden var på vej ind i en kuldeperiode, så får vi lidt varme tilført, som kan opveje naturens fald i tp..

2
8. juni 2017 kl. 13:15

Faktisk er der forskere der mener, at netop i storbyer skal man passe på med reflekterende belægninger og tage, da de reflekterede stråler opfanges af luftforureningen som ligger som en kuppel rundt om storbyen og holder på varmeudstrålingen. Derved øger reflekterende overflader temperaturen yderligere. Så den enkelte bygning bliver måske nok køligere inden i, lige indtil naboen også har f.eks. hvidt tag på sin bygning osv.

1
8. juni 2017 kl. 13:14

Plant græs på taget og forbyd solceller! Solceller ødelægger i forvejen økonomien for elnettet og især for "base load" værkerne, der stadig skal producere, men for færre penge.

Hvidmaling duer ikke, ret meget udover måske 10 %, da de fleste farver absorbere IR ligegodt og derfor også udstråler IR lige godt.

Græs på taget, hvis det er bygget rigtigt, tilbageholder nedbør, og reducere behovet for afløb, ved skybrud. Det kan ovenikøbet kombineres med spildevandsrensning, og tilbageholde både kvælstof og fosfor fra urin og vaskevand!