Klimaforandringer kan koste flyindustrien milliarder i ekstra rejsetid

En sammenligning af 20 års flydata med udviklingen i atmosfæren tyder på, at klimaforandringer i de højere luftrum har øget rejsetiden globalt – tilstrækkeligt til at kunne mærkes på bundlinjen hos flyselskaber. Det skriver Eurekalert.

Læs også: Amerikanske passagerfly skal flyve på biobrændstof

Ved at analysere årtiers information om flyafgange og ankomster har et hold amerikanske forskere fundet ud af, at samtlige undersøgte selskabers rejsetid varierer efter samme mønster. Mønstret korrelerer ifølge studiet med eksisterende viden fra 34 klimamodeller.

Ved at vurdere variationerne år for år, konkluderer forskerne i tidskriftet Nature Climate Change, at variationer i de højere vindlag var ansvarlig for 91 procent af forskellen i flytid.

Ekstra minut i modvind

Udregningerne viser ifølge forskerne, at vindforskellen ikke udlignes ved at flyve i skiftevis med og modvind. Nærmere bestemt kan en flyvetur til Honolulu fra den amerikanske vestkyst – Los Angeles, San Fransisco og Seattle – være ti minutter kortere med en stærk medvind, mens samme vind koster 11 minutter ekstra på tilbagevejen.

Det ene minut er ikke meget for den enkelte flyvetur. Men hvis tallet ganges op med antallet af afgange, ser regnestykket ganske anderledes ud, mener Kris Karnauskas, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel.

Læs også: To flyrejser påvirker klimaet som et helt års bilkørsel

»Vi taler om millioner af dollars i ændrede brændstofs-omkostninger,« siger han til Eurekalert.

Et regnestykke fra studiet, der udelukkende indbefatter de 30.000 daglige flyveture i USA, sætter prisen til omkring tre milliarder dollars om året.

Verdensfænomen

Det er ikke kun den amerikanske luftfart, der ligger under for, hvordan vindende blæser. Når Stillehavets temperatur stiger og falder, skaber det atmosfæriske bølger, som ændrer cirkulationsmønstre i højere luftlag.

Efter første sammenhæng blev opdaget, lykkedes det Kris Karnauskas og kolleger at forudsige flytider baseret på observationer af den tropiske del af Stillehavet.

»Vi taler om anomalier, der sker nede ved ækvator, som påvirker atmosfæren i så bred forstand, at det sandsynligvis har indflydelse på fly verden over,« vurderer forskeren.

Læs også: Klimaforskere afblæser pausen i den globale opvarmning: Den har aldrig været der

Kris Karnauskas håber nu, at den nye viden kan hjælpe flyindustrien med at planlægge ruter og rejser mest energieffektivt. Selskaberne følger i forvejen vejret fra dag til dag, og de større klima-cyklusser bør regnes med, mener han.

Med hjælp fra Microsoft netværk af computere, Azure, skal forskerholdet nu angribe data fra hele USA og Europa, for at se, hvordan resultaterne skalerer op.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge momondo tager flyvningen cirka 5 timer og 40 minutter. Hvis flyvetiden bliver forlænget med et minut svarer det til en øgning af flyvetiden på 0,29%.

Bare for at sætte det i perspektiv til noget siger boeing at dreamliner er 20% mere energieffektiv end 767'eren.

Så det virker ærligt talt som en dråbe i havet i forhold til hvad der ellers bliver spildt penge på i luftfarten.

  • 6
  • 1

Ifølge momondo tager flyvningen cirka 5 timer og 40 minutter. Hvis flyvetiden bliver forlænget med et minut svarer det til en øgning af flyvetiden på 0,29%.

SAS løsning: Ny fyringsrunde

Ryanair løsning: Lade de ansatte selv betale den ekstra arbejdstid

Easyjet løsning: Ansætte endnu tyndere engelske stewardesser, mindre vægt, mindre brændstofforbrug

Norwegian løsning: WiFi-udstyret skrottes for at gøre flyene lettere, jeg har alligevel aldrig oplevet det virker

Singapore Airlines: Kortere skørter til stewardesserne skal gøre flyet lettere, og kompensere for brændstofforbruget

Amirates løsning: Flyve den anden vej rundt om jorden, hvis der er modvind

Aeroflot løsning: Vand, øl, kaffe og the erstattes med vodka, da vodka vejer mindre på grund af alkohol vejer mindre end vand

Beklager meget, men det er fredag ;-)

  • 5
  • 2

Swiss Air løsning: Større huller i osten.

KLM løsning: Personalets fodtøj skiftes fra træsko til crocs.

Delta løsning: Air Marshalls håndvåben udskiftes til lavere kaliber.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten