Klimaforandringer kan føre til oversvømmelser af Storebæltstunnelen

I 2025 vil en stormflod (10.000 års-hændelse) kunne oversvømme dele af Storebæltstunnellen. Derfor skal digerne omkring tunnellen forhøjes, vurderer Cowi i ny rapport. Illustration: Cowi

Inden 2025 skal enkelte dele af digerne omkring tunnelen under Storebælt hæves. Og inden 2050 skal diget ved Halsskov ved Korsør hæves fra kote 2,94 til kote 3,45. Sådan lyder anbefalingen fra Cowi, som Sund & Bælt har hyret til at analysere, hvad klimaforandringerne vil betyde for den faste forbindelse.

Analysen viser, at især ekstreme stormflodshændelser kan give tunnelen problemer.

»Fra 1890 og frem til for nylig er havet omkring os kun steget cirka syv cm. Men nu regner man med, at middelhavvandstanden i forhold til landniveau vil være cirka 70 cm højere omkring år 2100. Det skal man selvfølgelig tage højde for i forhold til de digerne omkring tunnelen,« siger Svend Gjerding, der er driftsleder for konstruktioner og geoteknik hos A/S Storebælt.

Læs også: Klimatruslen rykker tættere på Danmarks store tunneler

Den samlede sikring af Storebæltforbindelsen i forhold til oversvømmelser er oprindelig dimensioneret til at kunne klare en 10.000-års hændelse, mens systemet til at håndtere overfladevand er designet til at kunne modstå en 1.000-års hændelse. Som Svend Gjerding udtrykker det, ‘er der sket meget på klimaområdet siden 1990’erne’.

Den seneste udvikling og vurderingen af fremtiden er samlet i rapporterne fra det internationale klimapanel IPCC. Resultaterne fra panelets femte rapport blev i 2014 sat ind i en dansk kontekst af Danmarks Klimacenter. På det tidspunkt havde Cowi allerede lavet en stor del af sin analyse, men valgte at opdatere flere af beregningerne med de nyeste scenarier.

»Det betød faktisk, at resultaterne fra analysen medførte højere, ekstreme vandstande, end de hidtil havde vist,« fortæller Jan Stæhr, der er Market Director for Water and Geoscience i Cowi og ansvarlig for analysen.

Før A/S Storebælt går i gang med at forhøje digerne og se på andre tiltag, skal Cowi i december aflevere en teknisk vurdering af de forskellige muligheder for at klimasikre forbindelsen, herunder af omkostningerne.

»Vi foreslår ikke, at man allerede nu skal til at sikre til et niveau, der først bliver relevant om 100 år, men vi skal regne på, hvordan det bedst kan betale sig at holde sikkerhedsniveauet og sikre, at man senere kan forøge digehøjden, hvis man eksempelvis om ti år finder ud af, at vandet stiger endnu mere, end vi forventer nu,« siger Jan Stæhr.

Svend Gjerding forventer dog, at man allerede inden 2025 skal til at forhøje dele af de diger, der beskytter de omkring 1,5 km lange ramper ved Korsør og på Sprogø.

»Vi er i gang med at se på, hvilke strækninger der er kritiske. Der er nogle diger, der allerede er høje nok, men andre steder er de lidt for lave,« siger han.

Læs også: Afgørende jernbane-knudepunkt ved Nyborg i fare for at blive oversvømmet

Stigende havvandstand er imidlertid kun én af udfordringerne, som klimaforandringerne medfører. Højere havvandstand vil øge grundvandstrykket i nærheden af kysterne. Dette gælder også ved kortvarige ekstreme hændelser som en stormflodshændelse.

Tunnelmundingerne ligger cirka 14 meter under havniveau, så ramperne er fra starten designet til at være permanent drænede. Underjordiske overløbsboringer og dybtliggende dræn sikrer således, at grundvandstrykket under ramperne holdes så lavt, at der ikke er risiko for grundbrud og løft.

Allerede i dag pumpes der årligt omkring 800.000 m3 vand væk fra tunnelmundingens rampe på Korsør-siden og omkring 1 million m3 vand væk på Sprogø-siden. Et højere vandtryk i havet vil betyde et øget tryk under ramperne, samt at vandmængden øges.

Ved hjælp af detaljerede 3D-grundvandsmodeller for områderne omkring Halsskov og Sprogø har Cowi vurderet, hvad er skal til, for at sikkerhedsniveauet kan holdes.

Et system af overløbsboringer og dybtliggende dræn sikrer, at der altid er et tilstrækkeligt lavt grundvandstryk under ramperne. Hermed sikres imod risiko for grundbrud og løft uden brug af tunge betonkonstruktioner – og det på trods af at ramperne er udgravet op til 15 meter under normal hav- og grundvandsstand. Stigende havvandstand kan imidlertid øge trykket i grundvandet og øge behovet for pumpe- og bassinkapacitet. Storebælt har allerede skærpet alarmniveauet på Sprogø for at være helt sikker på, at drænene bliver renset i tide. Illustration: Cowi

Ud over stigende havniveau viser fremskrivningerne også stigende intensitet af nedbør. For vurdering af konsekvenserne heraf har Cowi lokalt opsat Mike Flood-modeller, som kan simluere overfladevandets transportvej samt estimere vandmængder i forhold til afvandingssystemets kapacitet.

Hvad klimasikringen vil koste, får A/S Storebælt et bedre billede af, når Cowi afleverer sin anden rapport i december. Men Svend Gjerding forventer ikke, at opgaven bliver uoverstigelig.

»Indtil videre forventer vi, at det bliver overkommeligt. Det er jo relativt simpelt at forstærke digerne for at sikre, at det kan holde til vandtryk fra den ene side. Og at installere større eller flere pumper er også en nem løsning,« siger han.

Om det bliver lige så nemt på Danmarks andre store forbindelser, er straks sværere at sige.

»Nogle af de samme problemer vil man kunne se på tunnelen under Øresund og på banen over Amager, der er gravet ned på en del af strækningen. Til forskel fra her på Storebælt er vi ikke enerådende grundejer dér, så der kan det blive mere kompliceret,« vurderer Svend Gjerding.

Læs også: Se om stigende grundvand vil oversvømme din have

Også ved nye byggerier er det vigtigt at tage disse ting i regning. Det er ofte små og relative billige tiltag, der skal til for at sikre tilstrækkeligt, siger Jan Stæhr fra Cowi.

»Når vi snakker stigende havvandstand, tænker mange primært på diger og kystbeskyttelse, men det beskytter dig ikke mod stigende grundvand og voksende grundvandstryk. Det er der mange, der ikke tænker over i dag,« siger Jan Stæhr, der samtidig understreger, at der er tid til at handle.

»Problemet med stigende havvandstand bliver ikke nødvendigvis kritisk i morgen. Men det er fornuftigt at kigge på udfordringerne, så man kan løse dem, før de bliver kritiske.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: ".............at middelhavvandstanden i forhold til landniveau vil være cirka 70 cm højere omkring år 2100"

Så vidt jeg kan huske er tunnelen kun bygget til at holde i 100 år. Da byggeriet startede i 1989, bør tunnelen "udløbe" i år 2089.

Citat: "I 2025 vil en stormflod (10.000 års-hændelse) kunne oversvømme dele af Storebæltstunnellen"

Så må vi håbe det bliver år 12.025 og ikke år 2.025 hændelsen indtrækker :-)

  • 7
  • 6

Den bliver selvfølgelig løbende renoveret og levetidsforlænget.

Det er klart. Måske kan det betale sig at levetidsforlænge løbende med +100 år. Derefter vil der muligvis være bedre økonomi i at bygge en ny forbindelse - hvem ved, måske er transportbehovet ændret, så der kræves andre forhold - f.eks. induktionsladeskinner i kørebanen eller magneter eller hvad ved jeg, som den gamle bro ikke er designet til nemt at kunne håndtere.

  • 0
  • 0

Der skal godt nok ske meget for at nå disse 70cm. http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio... På den anden side er disse 70cm ikke voldsomme i forhold til hvad man ellers hører, og når opgaven var at vurdere hvad klimaændringer ville medføre, er det vel rimeligt. Når 2025 oprinder kan man så se om det er nødvendigt.

  • 2
  • 4

Mærkeligt at man tager påståede 70cm for gode varer? 70cm er urealistisk højt, når man se på hvor meget indlandsis der skal smelte på Grønland og Antarktis. Det er ikke muligt at smelte den mængde is inden år 2100 ifølge flere internationale oceanografer selv med adskillelige graders temperaturstigninger. Desuden betyder en middelhavvandstand ikke at Danmark får præcis den ændring. Nogen vil få mere andre mindre. Det afhænger kraftigt af lokale forhold. Jeg håber da sandeligt at man har medregnet den normale stigning på godt 0,1m pr. 100år i tunnelens design, plus tidevand of storflod selvfølgelig, da det er helt normalt. Vi skulle nærmere forsøge at lave vores egne forudsigelser for Danmark ud fra de kendte ændringer i vandstanden vi her observeret over de sidste 5 århundreder. Det giver os ret sikkert et bedre billede af inden for hvilken ramme vi vil se fremtidige ændringer. Så vidt jeg kan se har vi set ikke nogen alarmerede stigninger i de sidste 150år. http://www.klimatilpasning.dk/media/900580... Omvendt har vi jo fra historiske kilder at der var to store "manddrukninger" i 1362 og 1634 samt senere "mindre" hændelser at vi kan have kraftige storfloder. Det skal indgå i vores beredskab da det jo før eller siden vil gentage sig. Jeg kan dog ikke se ud fra vores data at der er en trend mod større risiko for dige gennembrud end der var da tunnelen blev bygget.

  • 6
  • 7

Jeg kan ikke forstå hvorfor man altid taler omhavstigninger. Er der ingen der kan forudse det modsatte ellers vil det meste af jorden jo forsvinde i vandet om 1000 år, og det er næppe sandsynligt.

  • 4
  • 7

"10.000 års-hændelse". Ren hybris. Ren Lomborg. Den slags optimisme har det med at blive kraftigt korrigeret af de uregerlige vejrguder. Hvor mange af den slags har ikke vist sig kun at holde i 10 eller 20 år. Så gå nu i gang straks med at forhøje de dæmninger, og ikke først den dag, hvor tunnelen står under vand.

  • 4
  • 0

I NYC har man talt om spærringer i subway'ens tunneller, der kan aktiveres i tilfælde af høj vandstand f.eks. ved orkaner som den seneste Sandy. Hvad taler imod at sikre enderne på tunnelen på denne vis?

  • 1
  • 0

ja, nu stiger vandstanden jo ikke kun pga isafsmeltning. Når det bliver varmere udvider havvandet sig, i meget runde tal er ekspansions koefficienten ca 1e-4 per grad (ved 10C) og da verdenshavene er ca 3.7 km dybt i gennemsnit, bliver det ca 37 cm per grad, eller 70 cm ved 2C temperatur stigning. Det tager nok et stykke tid før alt vandet er varmet op, men vandet skal nok komme!

  • 2
  • 1

Det tager nok et stykke tid før alt vandet er varmet op, men vandet skal nok komme!

Måske. Fra 0 til 700m er havet varmet 0.2K siden 1955. Med simpel fremskrivning tager det blot 600år, så jeg er meget bange. Når man tænker på at varmen fra jordens indre er 50 til 100mW/m2 og har sivet op i millioner af år, så er det da mærkeligt at det ikke er blevet varmere. Hidtil er vandstanden ved Korsør steget 0.7mm/år. For at nå disse 70cm i 2100 skal den fremover stige 8mm/år, og hvis der går lidt tid før det tager fart skal det op på 1 til 2cm/år. Mon Cowi har tænkt over det?

  • 2
  • 1

Et lille P.S. ifølge climate4you. Temperature-driven expansion of a column of seawater will not affect the total mass of water within the column considered, and will therefore not affect the potential at the top of the water column. Temperature-driven ocean water expansion will therefore not in itself lead to lateral displacement of water, but only lift the ocean surface locally. Near the coast, where people are living, the depth of water approaches zero, so no temperature-driven expansion will take place here (Mörner 2015).

Det svarer vel til at isbjerge, da de er lettere end vand stikker op, uden at vandstanden ændres. Jeg er nu ikke helt sikker, men det er værd at overveje.

  • 2
  • 0

Når man tænker på at varmen fra jordens indre er 50 til 100mW/m2 og har sivet op i millioner af år, så er det da mærkeligt at det ikke er blevet varmere.

nej, det er ikke mærkeligt, der er tale om en ligevægt: indstråling fra solen + varme produktion fra jordens indre = udstråling fra jorden. Mere CO2 nedsætter udstrålingen derfor stiger temperaturen (indtil udstrålingen igen når samme niveau). Men der er nogle lange tidskonstanter involveret.

  • 0
  • 0

....du plejer at være mere skarp :)

overskriften lyder således:

"Klimaforandringer kan føre til oversvømmelser af Storebæltstunnelen"

Der skulle have stået:

"Klimaforandringer kan (måske) føre til forhøjninger af Storebæltstunnelens diger og dæmninger" ;)

Jeg ville som du, også tvivle lidt på den "manglende" laterale udstrækning

  • 2
  • 0

Lyder som en overkommelig ingeniøropgave, ikke som et uovervindeligt problem.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten