Inden 2025 skal enkelte dele af digerne omkring tunnelen under Storebælt hæves. Og inden 2050 skal diget ved Halsskov ved Korsør hæves fra kote 2,94 til kote 3,45. Sådan lyder anbefalingen fra Cowi, som Sund & Bælt har hyret til at analysere, hvad klimaforandringerne vil betyde for den faste forbindelse.
Analysen viser, at især ekstreme stormflodshændelser kan give tunnelen problemer.
»Fra 1890 og frem til for nylig er havet omkring os kun steget cirka syv cm. Men nu regner man med, at middelhavvandstanden i forhold til landniveau vil være cirka 70 cm højere omkring år 2100. Det skal man selvfølgelig tage højde for i forhold til de digerne omkring tunnelen,« siger Svend Gjerding, der er driftsleder for konstruktioner og geoteknik hos A/S Storebælt.
Den samlede sikring af Storebæltforbindelsen i forhold til oversvømmelser er oprindelig dimensioneret til at kunne klare en 10.000-års hændelse, mens systemet til at håndtere overfladevand er designet til at kunne modstå en 1.000-års hændelse. Som Svend Gjerding udtrykker det, ‘er der sket meget på klimaområdet siden 1990’erne’.
Den seneste udvikling og vurderingen af fremtiden er samlet i rapporterne fra det internationale klimapanel IPCC. Resultaterne fra panelets femte rapport blev i 2014 sat ind i en dansk kontekst af Danmarks Klimacenter. På det tidspunkt havde Cowi allerede lavet en stor del af sin analyse, men valgte at opdatere flere af beregningerne med de nyeste scenarier.
»Det betød faktisk, at resultaterne fra analysen medførte højere, ekstreme vandstande, end de hidtil havde vist,« fortæller Jan Stæhr, der er Market Director for Water and Geoscience i Cowi og ansvarlig for analysen.
Før A/S Storebælt går i gang med at forhøje digerne og se på andre tiltag, skal Cowi i december aflevere en teknisk vurdering af de forskellige muligheder for at klimasikre forbindelsen, herunder af omkostningerne.
»Vi foreslår ikke, at man allerede nu skal til at sikre til et niveau, der først bliver relevant om 100 år, men vi skal regne på, hvordan det bedst kan betale sig at holde sikkerhedsniveauet og sikre, at man senere kan forøge digehøjden, hvis man eksempelvis om ti år finder ud af, at vandet stiger endnu mere, end vi forventer nu,« siger Jan Stæhr.
Svend Gjerding forventer dog, at man allerede inden 2025 skal til at forhøje dele af de diger, der beskytter de omkring 1,5 km lange ramper ved Korsør og på Sprogø.
»Vi er i gang med at se på, hvilke strækninger der er kritiske. Der er nogle diger, der allerede er høje nok, men andre steder er de lidt for lave,« siger han.
Stigende havvandstand er imidlertid kun én af udfordringerne, som klimaforandringerne medfører. Højere havvandstand vil øge grundvandstrykket i nærheden af kysterne. Dette gælder også ved kortvarige ekstreme hændelser som en stormflodshændelse.
Tunnelmundingerne ligger cirka 14 meter under havniveau, så ramperne er fra starten designet til at være permanent drænede. Underjordiske overløbsboringer og dybtliggende dræn sikrer således, at grundvandstrykket under ramperne holdes så lavt, at der ikke er risiko for grundbrud og løft.
Allerede i dag pumpes der årligt omkring 800.000 m3 vand væk fra tunnelmundingens rampe på Korsør-siden og omkring 1 million m3 vand væk på Sprogø-siden. Et højere vandtryk i havet vil betyde et øget tryk under ramperne, samt at vandmængden øges.
Ved hjælp af detaljerede 3D-grundvandsmodeller for områderne omkring Halsskov og Sprogø har Cowi vurderet, hvad er skal til, for at sikkerhedsniveauet kan holdes.
Ud over stigende havniveau viser fremskrivningerne også stigende intensitet af nedbør. For vurdering af konsekvenserne heraf har Cowi lokalt opsat Mike Flood-modeller, som kan simluere overfladevandets transportvej samt estimere vandmængder i forhold til afvandingssystemets kapacitet.
Hvad klimasikringen vil koste, får A/S Storebælt et bedre billede af, når Cowi afleverer sin anden rapport i december. Men Svend Gjerding forventer ikke, at opgaven bliver uoverstigelig.
»Indtil videre forventer vi, at det bliver overkommeligt. Det er jo relativt simpelt at forstærke digerne for at sikre, at det kan holde til vandtryk fra den ene side. Og at installere større eller flere pumper er også en nem løsning,« siger han.
Om det bliver lige så nemt på Danmarks andre store forbindelser, er straks sværere at sige.
»Nogle af de samme problemer vil man kunne se på tunnelen under Øresund og på banen over Amager, der er gravet ned på en del af strækningen. Til forskel fra her på Storebælt er vi ikke enerådende grundejer dér, så der kan det blive mere kompliceret,« vurderer Svend Gjerding.
Også ved nye byggerier er det vigtigt at tage disse ting i regning. Det er ofte små og relative billige tiltag, der skal til for at sikre tilstrækkeligt, siger Jan Stæhr fra Cowi.
»Når vi snakker stigende havvandstand, tænker mange primært på diger og kystbeskyttelse, men det beskytter dig ikke mod stigende grundvand og voksende grundvandstryk. Det er der mange, der ikke tænker over i dag,« siger Jan Stæhr, der samtidig understreger, at der er tid til at handle.
»Problemet med stigende havvandstand bliver ikke nødvendigvis kritisk i morgen. Men det er fornuftigt at kigge på udfordringerne, så man kan løse dem, før de bliver kritiske.«
