Klimaforandringer kan booste udbredelsen af klamme parasitter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Klimaforandringer kan booste udbredelsen af klamme parasitter

Inficeres man med parasitten Schistosoma mansoni, får man tarmsneglefeber. Den afrikanske parasit ser nu ud til at finde vej til koldere egne på grund af klimaforandringerne. Illustration: CDC, USA

Når Solen skinner på Afrika, og jorden steger, søger mange afrikanske børn hen til nærliggende søer for at blive afkølet. Det er dog ikke helt ufarligt.

I søerne huserer nemlig ofte en snegl, som er smittet med en fæl parasit. Parasitten bruger sneglen til at vokse sig til en lille larve, som, når den udskilles fra sneglen, svømmer direkte mod de badende børn. Her borer den sig ind i huden og finder frem til et perfekt sted, hvor den kan forvandle sig til en voksen orm på 7–20 millimeter.

Den store orm parrer sig derefter med en anden orm, og det sker ofte i blodårene omkring blæren eller tarmen. Her kan hun-ormene lægge 100–2000 æg. Om dagen.

I takt med, at der kommer flere og flere æg, mases de igennem blære- eller tarmvæggen og udskilles med tiden. Det uheldige offer får ud over selskab af parasitten 'sneglefeber' (se faktaboks).

I alt er omkring 250 millioner mennesker på verdensplan inficeret med parasitten. Værst er det i Afrika.

Her har parasitten nemlig de bedste betingelser for at leve – indtil videre.

Sidste år blev nogle turister og indbyggere på den franske ø Korsika inficeret med den afrikanske sneglefeber, og de stigende temperaturer globalt har indtil videre fået skylden.

Læs også: Sådan giver klimaændringer os tropesygdomme

»Jeg tænkte: Hold da op. Hidtil har man ment, at de nyere tilfælde af sneglefeber i Europa var importerede tilfælde. Derfor kom det som noget af en overraskelse, da forskerne i Frankrig fandt ud af, at familierne, der var blevet smittet, ikke havde rejst i lande, der normalt forbindes med sneglefeber,« fortæller Anna-Sofie Stensgaard, der er biolog og adjunkt på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Hun har selv forsket i klimaforandringernes påvirkning af forskellige arter af snegle, som er mellemværter for den afrikanske parasit. Og overraskende nok fandt de ud af, at de stigende temperaturer i Afrika kan være et problem for en del af de mellemværtssnegle, som parasitten er helt afhængig af. Derfor kan de nu for alvor være på vej mod koldere egne – eksempelvis Europa.

Hjemmehørende parasit gnaver sig gennem lever

Klimaforandringerne på den europæiske matrikel inkluderer flere steder stigende temperaturer samt varmere og vådere vintre, og det er guf for de afrikanske parasitter. Men hvad med de arter af snegleoverførte parasitter, vi har i forvejen? Hvordan vil klimaforandringerne påvirke dem?

Parasitten *Fasciola hepatica* er en leverikte, som her har inficeret leveren hos en ko. De sorte pletter kommer på grund af parasittens tilstedeværelse. Illustration: Helena Mejer fra Sektion for Parasitologi og Fiskesygdomme, Købehavns Universitet

Det er spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret. Selvom det kan have en vis relevans. I Schweiz har de ifølge Anna-Sofie Stensgaard hvert år et tab på cirka 50 millioner euro, fordi deres kvæg bliver inficeret med en europæisk snegleparasit, som kryber ind i køerne, når de er på græs.

Herhjemme er det endnu uklart, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser parasitterne kan give, men ifølge en artikel fra Københavns Universitet er omkring hver fjerde kvægbesætning i Danmark smittet med den snegle-overførte parasit Fasciola hepatica, der gnaver sig igennem leveren på dens ofre. Det resulterer ifølge artiklen i, at tre-fire procent af de slagtede dyr får leveren kasseret.

Derfor har Anna-Sofie Stensgaard og en række forskere fra Københavns Universitet sat sig for at undersøge, hvordan klimaforandringerne vil påvirke den dansk forekommende pytsnegl Galba truncatula, der netop er mellemvært for Fasciola hepatica, og hvor stort et problem den er.

Læs også: Grundfos vil afsløre parasitter i drikkevand med ny teknologi

»Man skal huske på, at parasitiske livsformer estimeres at udgøre op mod én tredjedel af den totale biodiversitet på Jorden. Faktisk huser de fleste arter en eller anden form for parasit. Af den grund alene er de snegle-overførte parasitter, og hvordan klimaforandringer påvirker dem bestemt et studie værd,« siger Anna-Sofie Stensgaard.

Hendes kollega, postdoc Mita Eva Sengupta fra Sektion for Parasitologi og Fiskesygdomme på Københavns Universitet, fortæller, at den hjemmehørende parasit, som er en leverikte, ikke svømmer hen til sine ofre, men i stedet udskilles fra sneglen og sætter sig på lur på vegetation. Her venter den, indtil eksempelvis kvæg eller får lapper planterne i sig og dermed får parasitten ind i systemet. Her kan den vokse sig endnu større.

Sneglene, som er smittet med parasitten, er kun få millimeter store, men er det perfekte sted for parasitten er vokse sig stor nok til at komme videre i sin færden. Illustration: Anna-Sofie Stensgaard

»Det er en stor parasit, for du kan se den og de gange, den laver i leveren, med det blotte øje. Kvæg og får kan godt behandles, men flere steder ses begyndende problemer med resistens, så man kan ikke bare behandle løs,« siger hun.

Døde snegle giver indblik i fortiden

Til forskningen af parasitten herhjemme kræver det selvfølgelig nogle levende snegle. Derfor er Anna-Sofie Stensgaard og hendes kolleger nødt til at væbne sig med gummistøvler og net til indfangelsen af de små kræ.

Sneglene tjekkes for parasitter og skal efter planen leve i akvarier, såkaldt mikrokosmos, hvor de vil blive udsat for forskellige temperaturer. På den måde kan forskerne se, ved hvilke temperaturer parasitterne og sneglene bedst trives.

»Vi ved, at temperaturen vil stige, og vi har allerede fået både varmere og vådere vintre, men det vil vi efterprøve på sneglene og parasittens udvikling. Hvad er effekten af dette? Vil den periode, som snegle og parasitter er i dvale om vinteren, blive kortere, og transmission-sæsonen dermed længere?« siger Anna-Sofie Stensgaard.

Ud over de levende snegle, som skal krybe rundt i laboratorier på Københavns Universitet, vil forskerne også bruge døde snegle. Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet huser nemlig en større ferskvandssneglesamling opstartet i 1940'erne af zoolog og snegleforsker Georg Mandahl-Barth.

De døde snegle er ifølge Anna-Sofie Stensgaard en ren guldgrube, der kan bruges til at give et billede af, hvor og under hvilke klimatiske og miljømæssige forhold sneglene har levet gennem tiden. Det kan sammenlignes med, hvordan klimaforandringerne har ændret forholdene for sneglene og de parasitter, vi har i dag.

»Denne basale forståelse er helt essentiel, hvis vi vil gøre os nogle forhåbninger om at kunne forudsige, hvor, hvornår og i hvilket omfang vi vil se udbrud af nye såvel som velkendte parasitiske infektioner,« siger hun.

Parasitterne kan blive et større problem

Anna-Sofie Stensgaard og hendes forskerkolleger er lige nu ved at søge fonde til projekter med leverikten og dens værtssnegl i Danmark. Men der er ifølge hende ikke tvivl om, at parasitterne vil blive en udfordring, hvis videngrundlaget ikke udvides.

Sneglene lever i og omkring fugtige arealer, hvor kvæg og andre dyr græsser. Det er derfor i lignende områder, at forskerne har været på jagt efter de små dyr. Illustration: Anna-Sofie Stensgaard

»Udfordringen er selvfølgelig, at hvis man fortsætter med den praksis, som man har nu, vil det ud over indflydelsen på dyrevelfærden også koste flere penge at kontrollere. Vi bliver nødt til at være lidt på forkant med, hvor og i hvilket omfang denne snegle-overførte parasit kan tænkes at blive et større problem. På den måde kan vi bedre rådgive i forhold til, hvor og hvordan kvæg og får skal græsse for bedst at undgå smittefare,« siger Anna-Sofie Stensgaard.

Klimaforandringer kan give flere insektspredte sygdomme

Der er imidlertid ikke kun parasitterne, der kan gå hen at blive et problem i takt med ændringerne i klimaet. Ifølge epidemiolog Rene Bødker, der også forsker i sygdomme fra smittespredende insekter, såkaldte vektorbårne sygdomme, kan vi forvente et få et problem med flere myg.

Læs også: DTU-studerende finder smittespredende myg i vandhul ved Greve

»Vi har de seneste år haft nogle ekstreme skybrud, hvor vi har set, at myggetallet efterfølgende er steget 50–100 gange. De store mængder vand skaber flere ynglepladser for myggene, og det kan blive et sundhedsmæssigt problem,« fortæller han. Han forsker til dagligt på DTU Veterinærinstituttet.

Klimaforandringer og den øgede globalisering betyder da også, at de europæiske myg indimellem får selskab af udenlandske myg. Og det holder forskerne nøje øje med.

»Vi holder øje med de eksotiske myggearter som tigermyg og gulfebermyg, som kan sprede denguefeber. De når hvert år de tyske rastepladser, hvor de kommer med ferietrafikken, og findes i de hollandske drivhuse. Belgien prøver at udrydde en asiatisk myg, mens tyskerne har kastet håndklædet i ringen over for denne. Tingene ændrer sig meget hurtigt,« fortæller Rene Bødker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udover at de er lidt vage om hvilke ændringer i klimaet det drejer sig om, så er det også typisk at de kun ser på det der måske engang kan blive farligt.
Hvor mange klamme parasitter vil måske få det dårligere ved "klimaændringer"?
Det kan jo ikke passe at en eller anden tænkt klimaændring kun gør ting værre. Der må være masser af forhold i vores mangfoldige natur der bliver bedre, men det giver sikkert ikke samme opmærksomhed.
Måske de synes at klimaet i Danmark midt i 1800 tallet var bedre?
http://ing.dk/artikel/da-malariaen-haerged...
"Ifølge Carl Adam Hansen blev der i perioden 1862-90 registreret i alt 163.736 malariatilfælde i hele Danmark med 36.523 af dem på Lolland-Falster. Især i sommeren 1831, der var særlig varm og våd, rasede feberen med stor voldsomhed."
Den gang brændte vi næsten ingen fossiler af. Meget af energiforsyningen var VE.

  • 2
  • 2