Jorden reflekterer mindre lys end tidligere, fastslår forskere fra Big Bear Solar-observatoriet i det sydlige Californien, som har studeret, hvordan ‘jordskinnet’ har fluktueret siden 1998. Det skriver Space.com.
Og fordi det lys, der ikke reflekteres ud i rummet, er fanget i Jordens system, har skiftet i klodens reflektion ogå betydning for vores fremtidige klima, hvor det muligvis kan øge hastigheden af de menneskeskabte klimaforandringer.
»I løbet af de to sidste årtier er mængden af den lys, Jorden reflekterer faldet med omkring 0,5 procent – eller omkring en halv watt mindre lys pr. kvadratmeter,« skriver forskerne.
Kan forværre klimakrise
Ifølge forskerne er det ikke ændringer i det lys, Jorden modtager fra Solen, der er skyld i, at Jorden reflekterer mindre sol. Tværtimod peger undersøgelsen på, at det skyldes ændringer på jordkloden.
»Lysstyrken fra Solen, som er gået gennem to perioder med maksimal aktivitet og en stille periode i løbet af undersøgelsen, har ikke en meningsfuld forbindelse til et dyk i refleksionen. Så ændringen i mængden af det lys, Jorden reflekterer, kommer fra en ændring på Jorden,« lyder forklaringen.
Mens forskningen viser et tilbagegang i de lyse lavhøjdeskyer over det østlige Stillehav ud for USA’s vestkyst, viser undersøgelsens tal også, at der er opstået store temperaturstigninger på havoverfladen.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvad blev deraf over and out?Hvad kom først og er dermed årsagen
Men det var vel også for godt til at være sandt - suk
Hvad kom først og er dermed årsagen - elefanten eller de smadrede glas?</p>
<p>Følg de personer, som søger sandheden, men fly fra dem, som mener at have fundet den!
Vi har låst os ind i glasbutikken, set på elefanten med de røde ører, studeret elefantfodsporerne i glasskårene, renset snablen for glassplinter, set på videooptagelserne af førnævnte elefant danse can-can og synes egentlig at det er på tide at hente kosten og få ryddet op.
Men der er stadig nogle der mener den søde lille elefant da umuligt kan have slået noget i stykker.
og totalt overse elefanten i glasbutikken
Hvad kom først og er dermed årsagen - elefanten eller de smadrede glas?
Følg de personer, som søger sandheden, men fly fra dem, som mener at have fundet den!
Fra fældning af regnskov f.eks.</p>
<p>Men du vil måske påstå, at fældning af regnskov ikke er menneskeskabt?
Nej. fældning af skov er i høj grad menneskeskabt.
Og det er ikke ligefrem noget nyt fænomen.
Oven i dette er den klimamæssige betydning af fældning af skov ikke entydig. Albedo ændrer sig ligesom afdampning gør det.
Jeg skal gerne grave et par videnskabelige artikler frem om emnet - men pointen er igen at det at pege på en enkelt lille effekt i et hjørne af verden og totalt overse elefanten i glasbutikken (massive mængder CO2) ikke har anden betydning end at udstille skribentens manglende indsigt og/eller, forhåbentlig velbetalte, agenda.
Det er klart at hvis man ikke anerkender at vi som mennesker har påvirket atmosfæren kan spørgsmålet virke tåbeligt.</p>
<p>Hvis man anerkender at påvirkningen er til stede burde det lede til at overveje hvad betydningen af en ekstern påvirkning kan være.
Hvad med at læse, hvad jeg skriver, inden du rabler løs og endnu engang udstiller dig selv som én af de absolut største trolle her:
Fra fældning af regnskov f.eks.
Men du vil måske påstå, at fældning af regnskov ikke er menneskeskabt?
Et skoleeksempel på den slags totalt idiotiske spørgsmål, som gør det nytteløst og aldeles håbløst at diskutere klima og fysik her på ing.dk!
Det er klart at hvis man ikke anerkender at vi som mennesker har påvirket atmosfæren kan spørgsmålet virke tåbeligt.
Hvis man anerkender at påvirkningen er til stede burde det lede til at overveje hvad betydningen af en ekstern påvirkning kan være.
I stedet for blot at sige 'CO2 har altid lagget temperatur'.
Så du mener ikke at en ekstern påvirkning af et sytem har nogen betydning?
Et skoleeksempel på den slags totalt idiotiske spørgsmål, som gør det nytteløst og aldeles håbløst at diskutere klima og fysik her på ing.dk!
Det største tidsspilde, man kan forestille sig, er at diskutere klima og fysik her på ing.dk, hvor alle for længst har besluttet sig for sandheden, og timelange diskussioner og mudderkastning derfor ikke ændrer ét eneste synspunkt.
Det passer ikke helt. Du skiftede da standpunkt om 'bevægelse i et tog i bevægelse' efter timelange diskussioner om fysik på gymnasieniveau.
Kors noget ævl!
Så du mener ikke at en ekstern påvirkning af et sytem har nogen betydning?
øvrigt benytter jeg/man ofte et stepsvar (pulssvar) til at fastslå et systems stabilitet;
Det er det vi er i gang med med atmosfæren. Jeg håber personligt at systemet er kraftigt dæmpet.
ændrer ikke ved, at det, der kommer først i en tidsfølge, altid er årsagen - også ved fænomener som El Nino!
Da ikke hvis du aldrig har set systemet blive påvirket udefra - og det er lige præcis det forsøg vi er i gang med nu.
Du påstår ækvivalent at en termistor der gennem tiden har haft en varierende strøm gennem sig og derfor har skiftet resistans fordi temperaturen har ændret sig, er en indikation på at temperaturen altid kommer efter strømmen. Men det gælder åbenlyst ikke hvis du udefra ændrer temperaturen[1].
Så at din antagelse om at CO2 altid har lagget temperaturen skulle være en indikation på at det samme nu skulle være tilfældet er grundliggende forkert: Forståelsen af sammenhængen tager ikke en ekstern påvirkning i betragtning, hvilket kædet sammen med at vi er 120% sikre på at vi har tilføjet atmosfæren en hel del ekstra CO2 invaliderer argumentet.
[1] For positive og negative temperaturkoefficienter giver dette to meget forskellige resultater....
afviser, at der måles nogen som helst mætning af CO2's klimavirkning ved højere CO2-koncentration, hvilket er stik modsat resultaterne fra IR-strålingsfysikernes (fx Happers) undersøgelser
Jeg tror lige du skal læse Happers artikel igen. Du har i hvert fald ikke forstået den.
Hmm, hvad sker der i et system med positiv tilbagekobling hvis man påtrykker en puls?
Det afhænger af gain og dæmpning, så alt fra en forkortet stigetid over en eksponentielt dæmpet svingning til selvsving er muligt; men intet sted på kurverne i Ole Humlums rapporter ses noget sådant, og positiv eller negativ tilbagekobling ændrer ikke ved, at det, der kommer først i en tidsfølge, altid er årsagen - også ved fænomener som El Nino!
Hvis du nu forestillede dig et system hvor energiudstrålingen kun foregik i mørke over polerne, hvordan tror du så det ville påvirke temperaturen hvis denne udstråling blev halveret?
Jeg tror ikke noget, for jeg kan godt regne på stråling både den ene og den anden vej og er selvfølgelig ikke så dum kun at se på indstråling.
Iøvrigt benytter jeg/man ofte et stepsvar (pulssvar) til at fastslå et systems stabilitet; men som sagt - "over and out"! Yderligere diskussion vil være rent tidsspilde for mig.
Alle fokuserer på klimaforandringer i arktis; men halvdelen af året er der næsten intet solindfald der, så måske var det mere hensigtsmæssigt at lede efter den sande årsag til temperaturstigningen de steder, hvor der i gennemsnit over hele året er mest solindstråling pr. m2, for her vil en lille procentvis ændring have størst betydning?
Hvis du nu forestillede dig et system hvor energiudstrålingen kun foregik i mørke over polerne, hvordan tror du så det ville påvirke temperaturen hvis denne udstråling blev halveret?
Tror du stadig at det kun er interessant at se på indstrålingen?
jeg er meget bange for, at alt den totalt ensidige fokus på CO2 og andre klimagasser fuldstændig fjerner fokus fra, hvad der måske i stedet er den sande årsag, så vi ikke i tide får gjort, hvad der burde gøres.
Det kunne også være at Den Sande Årsag rent faktisk er de gigaton CO2 vi har beriget atmosfæren med. Og at vi godt kender løsningen men at den er lidt ubekvem for politikerne og den befolkning der skal vælge dem.
ja, set i lyset af følgende artikel fra en Harvard professor der så rødt da man fornyligt tildelte Nobelpris i fysik til to "klimamodellører"</p>
<p><a href="https://klimarealisme.dk/2021/10/15/nobelp..">https://klimarealisme.dk/…;.
Jeg kan se at niveauet på 'klimarealisme' stadig er et godt stykke under hvad man kan forvente af en femte klasse.
De starter med svadaen:
De andre Nobelpriser, specielt dem for fred og måske litteratur, har en lang historie med masser af terrorister og kommunister, som fik deres belønning for ulækre ting, der imidlertid var populære på venstrefløjen og blandt folk, der hader Vesten
..så er grunden lagt.
Og fortsætter så med
Klimamodellerne har ikke ført til nogen ny og samtidigt brugbar indsigt. I de 50 år er de kortsigtede vejrmodeller blevet bedre, men de langsigtede modeller har ikke vist noget fremskridt og det specielt, når det drejer sig om spørgsmålet vedrørende CO2’s betydning for klimaet. Alle de relevante talstørrelser (som f.eks. klimafølsomheden) er forblevet lige så usikre, som de var den gang, man startede med modellerne, og udsagnet om ”pålidelige forudsigelser om global opvarmning” er rent løgn.
.. hvilket diplomatisk udtrykt må være et udtryk for manglende indsigt i emnet...
Og da Luboš Motl, der er bagmanden for udtalelserne, ikke selv lægger fingrene imellem, kan vi fortsætte med en ren ad hominem og sige at det da er fantastisk at en fysiker med speciale i strengteori kloger sig om anvendeligheden af klimamodeller.
Ja, det burde du om nogen vide - med al den tid, du har spildt ?Det største tidsspilde, man kan forestille sig, er at diskutere klima og fysik her på ing.dk
hvis det var klimagasser, der er hovedsynderen, og det, der komme først i en tidsfølge er med garanti årsagen!
Hmm, hvad sker der i et system med positiv tilbagekobling hvis man påtrykker en puls?
Selvfølgelig ikke, men så langt som vi står fra hinanden, burde det være ret enkelt at finde en grænse et sted i midten, som begge parter kan blive enige om.udfaldet af 'målet' ville ikke kunne objektivt afgøres uden en præcis definition af 'alt'
Det kunne jo være noget så elementært som udviklingen af den globale temperatur.
Vil du vædde HHH?
udfaldet af 'målet' ville ikke kunne objektivt afgøres uden en præcis definition af 'alt' (samt af 'hysteriet')! :)være en lakmusprøve på, hvor stærk du er i troen
Vil du vædde?Om 4 år har vi nok glemt alt om klimahysteriet vil jeg tro....
Jeg mener spørgsmålet alvorligt, og din villighed til at indgå et sådant væddemål - med en substantiel indsats - kunne jo være en lakmusprøve på, hvor stærk du er i troen.
komitéen følger vel blot - lidt langsommeligt ['fodslæbende'? :)] - i fodsporene efter 'fredspris-kollegerne'?:Hvis det har været formålet, er al seriøsitet ved Nobelprisen i fysik borte
Meget interessante betragtninger om klimahysteriet og den "korte menneskelige hukommelse" - jvnfr. "ekstremerne man dagligt hører om på gr. a. "global opvarmning"
https://klimatupplysningen.se/om-mannaminne-och-vatten/
Om 4 år har vi nok glemt alt om klimahysteriet vil jeg tro....
Nobeluddelerne er evt. blevet infiltreret af verdens værste klimaalarmister. Fx har Johan Rockström formodentlig en finger med i spillet. Jeg spekulerer på om uddelingen i år skulle sende et opmuntrende signal til det snarlige COP26. Hvis det har været formålet, er al seriøsitet ved Nobelprisen i fysik borte.
Til modtagernes forsvar/fordel (Manabe) skal nævnes, at han både før og efter uddelingen har udtalt at modellerne ikke er modne nok til at give seriøse bud på klimaudviklingen og han kritiserer endog mellem linjerne IPCC for at melde for bombastisk ud. Han lægger vægt på at usikkerhederne vokser, jo flere parametre der medtages i modellerne - præcis det samme som Steven Koonin påpeger i sin bog 'Unsettled'. Jeg kunne tænke at modtagerne i år er de mest overraskede af alle - Det de har lavet er måske interessant nok, men er klart ikke en nobelpris værd.
Jeg bemærker specielt - fordi det særligt interesserer mig - at Nobelkomiteen i den officielle begrundelse afviser, at der måles nogen som helst mætning af CO2's klimavirkning ved højere CO2-koncentration, hvilket er stik modsat resultaterne fra IR-strålingsfysikernes (fx Happers) undersøgelser - (den væsentligste grund til at man ikke skal være nervøs for mere CO2 i atmosfæren). Begrundelsen for afvisningen er en henvisning til en sidebemærkning i en oversigtsartikel i et videnskabeligt månedsmagasin (ikke peer-revewed) fra 2011 - Det er ikke seriøst.https://www.stockholmresilience.org/research/research-news/2021-03-22-we-are-taking-astounding-risks-warn-researchers.html
ja, set i lyset af følgende artikel fra en Harvard professor der så rødt da man fornyligt tildelte Nobelpris i fysik til to "klimamodellører"Og så ellers "over and out". Det største tidsspilde, man kan forestille sig, er at diskutere klima og fysik her på ing.dk, hvor alle for længst har besluttet sig for sandheden, og timelange diskussioner og mudderkastning derfor ikke ændrer ét eneste synspunkt.
https://klimarealisme.dk/2021/10/15/nobelprisens-selvmord/
- så er det jo ikke mærkeligt at vi skal trækkes med de mærkeligste synspunkter her i ing.dk debatforummet. Men gør som jeg, skriv indlæg og ignorer de åbenlyst ikkekompetente kommentarer man får.
OK, vi er alle godt klar over at vanddamp og skyer har en ret stor betydning for drivhuseffekten, men kan du ikke lige forklare hvorfra opvarmningen til at starte med er kommet fra?
Fra fældning af regnskov f.eks.
Regnskov fordamper enorme mængder vanddamp; men det gør de græsningsarealer og olieplantager, som den erstattes af, ikke, så det, der før blev til kølende skyer og nedbør nærmest på klokkeslet, er nu forvandlet til usynlig drivhusgas i form af vanddamp, der i stedet for at køle tværtimod varmer kloden op. Alle fokuserer på klimaforandringer i arktis; men halvdelen af året er der næsten intet solindfald der, så måske var det mere hensigtsmæssigt at lede efter den sande årsag til temperaturstigningen de steder, hvor der i gennemsnit over hele året er mest solindstråling pr. m2, for her vil en lille procentvis ændring have størst betydning?
Ole Humlums forskning viser med al ønskelig tydelighed, at CO2 niveauet såvel i forhistorisk tid (iskerner) som nu (1980 - 2012) altid har "lagget" havtemperaturen og aldrig omvendt, som det ville være tilfældet, hvis det var klimagasser, der er hovedsynderen, og det, der komme først i en tidsfølge er med garanti årsagen!
Jeg ved godt, at langt de fleste her incl. dig og Flemming Rasmussen for længst har besluttet jer for sandheden og derfor fejer enhver rapport, der ikke bekræfter jeres opfattelse, ind under gulvtæppet; men jeg er meget bange for, at alt den totalt ensidige fokus på CO2 og andre klimagasser fuldstændig fjerner fokus fra, hvad der måske i stedet er den sande årsag, så vi ikke i tide får gjort, hvad der burde gøres.
Og så ellers "over and out". Det største tidsspilde, man kan forestille sig, er at diskutere klima og fysik her på ing.dk, hvor alle for længst har besluttet sig for sandheden, og timelange diskussioner og mudderkastning derfor ikke ændrer ét eneste synspunkt.
Altså, skyerne har haft en afgørende indflydelse på opvarmningen - men drivhusgasserne en negligibel indflydelse siden år 2000!
OK, vi er alle godt klar over at vanddamp og skyer har en ret stor betydning for drivhuseffekten, men kan du ikke lige forklare hvorfra opvarmningen til at starte med er kommet fra? Hvis det er skyerne skulle de altså pludseligt, helt af sig selv, have besluttet sig for at det var tid til familiefest og derfor samlet sig i store mængder?
Hvorfor skulle CO2 og venner forøvrigt lige pludseligt efter år 2000 ikke længere have haft nogen effekt? Der bliver stadig pumpet mere og mere af det op i atmosfæren.
Eller er deres artikel blot et spin over stade 3 og 4: 'Det er i hvert fald ikke CO2 og CH4' og 'Vi kan alligevel ikke gøre noget ved det'
(fordi vi har startet en positiv tilbagekoblingskaskade hvor flere skyer -> mere varme -> flere skyer - en tese der forøvrigt er tilbagevist (heldigvis!))
Også til dig NVJ: KILDEKRITIK!!“Radiative Energy Flux Variation from 2001–2020”
Prøv - med et åbent sind - at kigge på de to forfattere
Ny artikel:
“Radiative Energy Flux Variation from 2001–2020”
https://doi.org/10.3390/atmos12101297
"Radiative energy flux data, downloaded from CERES, are evaluated with respect to their variations from 2001 to 2020. We found the declining outgoing shortwave radiation to be the most important contributor for a positive TOA (top of the atmosphere) net flux of 0.8 W/m2 in this time frame. We compare clear sky with cloudy areas and find that changes in the cloud structure should be the root cause for the shortwave trend. The radiative flux data are compared with ocean heat content data and analyzed in the context of a longer-term climate system enthalpy estimation going back to the year 1750. We also report differences in the trends for the Northern and Southern hemisphere. The radiative data indicate more variability in the North and higher stability in the South. The drop of cloudiness around the millennium by about 1.5% has certainly fostered the positive net radiative flux. The declining TOA SW (out) is the major heating cause (+1.42 W/m2 from 2001 to 2020). It is almost compensated by the growing chilling TOA LW (out) (−1.1 W/m2). This leads together with a reduced incoming solar of −0.17 W/m2 to a small growth of imbalance of 0.15 W/m2. We further present surface flux data which support the strong influence of the cloud cover on the radiative budget."
Altså, skyerne har haft en afgørende indflydelse på opvarmningen - men drivhusgasserne en negligibel indflydelse siden år 2000!
hvordan dét? Ingen kan da vide, om JPS var mere oprigtig (over for sig selv + omverdenen) i 2018 end i 2009!Såehhh - igen igen: KILDEKRITIK!!!
Glem ikke hans udsagn fra 2007 (#73):
Det er en forbandelse, der har lagt sig over klimaforskningen: den er blevet politisk. Det er en forbandelse, fordi man som forsker og videnskabsmand skal til at belægge sine ord – alt, hvad man siger, bliver taget til indtægt politisk
Måske har Henrik IV heller ikke levet forgæves?:
https://connaissances.dk/2015/07/15/paris-er-vel-en-messe-vaerd/
Jeg er stadig noget forvirret over dine meninger. Jeg er enig med udsagnet at jordens albedo måles som udstrålet/indstrålet i området 400 til 700nm, hvis det er hvad du mener. Men så kommer udsagnet at albedo er refleksion af både synligt og usynligt lys.
Så jeg gentager:
<em>Begrebet kan udvides til andre bølgelængder, eller alle, men det bliver noget besværligt og egentlig ubrugeligt.</em></p>
<p>Overhovedet ikke. At albedo kan måles vha synligt lys - eksempelvis Jordens refleksion mod månen - betyder bare at det er overflødigt at bruge andre lysspektre til at måle albedo med.
Bemærk dette billede. https://uab.dk/wp-content/uploads/2012//2012-uge13-900x599.jpg
Månen belyses bagfra af solen, som stadig står under solens horisont, set fra iagtageren.
Det lys du ser på månen, udover nymånen, er synligt sollys, der er reflekteret fra jorden mod månen.
Hvad vil du kalde det, hvis ikke reflektion ???
Reflektion er begrebet for bølger, herunder hele spektret af elektromagnetiske bølger, der rammer en flade, og kastes ud i en vinkel, der modsvarer indgangsvinklen.
Et eksempel kan være en projektør, med en parabolisk reflektor, med den funktion at reflektere mest muligt synligt lys i en bestemt retning.
Et andet eksempel kan være en terrassevarmer, med en lignende reflektor, med den funktion at reflektere usynligt lys i en bestemt retning, efter præcis samme princip.
Der er altså ikke principiel forskel på at reflektere synlig og usynlig lys.
Nu mangler vi blot et begreb og en faktor for hvor stor en andel af det lys, der rammer reflektoren, der reflekteres versus hvor meget der absorberes i reflektorens masse.
Det har man så valgt at kalde albedo, men du havde måske været mindre forvirret hvis man havde kaldt det "reflektionsfaktor"?
Ved at måle intensiteten af infrarødt lys, udstrålet fra reflektoren, og dividere med intensiteten af infrarødt lys, udstrålet fra en tilsvarende vinkel af varmelegemet, kan du måle reflektorens albedo med en IR-sensor.
Men da IR-sensorer er noget upræcist stads, som også måler reflektorens egen varmestråling, som du så skal hen og måle seperat og trække fra, er det så meget nemmere at udskifte varmelegemet med en kold LED-pære, og så måle på intensiteten af det synlige lys i stedet.
At måle jordens albedo vha reflekteret infrerødt lys mod månen, har dels samme problematik, da du først skal finde ud af hvor stor en del af IR-lyset, der er reflekteret ift hvor stor en del, det kommer fra Jordens egen varme, dels hvor meget der kommer fra månens varme, dels hvor meget der absorberes i jordens atmosfære, de 3 gange, det passerer.
Dels vil der være meget lidt IR-lys tilbage at måle på, og dels vil det være utroligt komplekst at skelne mængden af reflekteret IR-lys fra mængden af IR-lys, udstrålet fra absormeret varme.
Nogle af disse elementer komplicerer også måling med synligt lys - eksempelvis skal man kende månens albedo - men da især det kolde lys trænger rimeligt uhindret igennem atmosfæren, er det nærmest uendeligt meget nemmere at måle jordens albedo men synligt lys.
Ca. 40% af den solindstråling som når jordens overflade er synligt lys, og ca. 51% er infrarødt.
Hej Søren
Jeg er stadig noget forvirret over dine meninger. Jeg er enig med udsagnet at jordens albedo måles som udstrålet/indstrålet i området 400 til 700nm, hvis det er hvad du mener. Men så kommer udsagnet at albedo er refleksion af både synligt og usynligt lys.
Jeg undersøgte igen fordelingen af solstråling over bølgelængder, og blev lidt forbavset.
Procenterne er af sollysets totale effekt. Det går ikke helt op, da procenterne er diskret summering af planck strålingen.
400 -700nm 37%
1- 3um 25%
1- 20um 31%
3 - 20um 2%
Tilbage står dog at den synlige del af solens spektrum kun udgør 37% af den totale effekt og 25% ligger i det nær infrarøde fra 1 til 3um. Tallene er fundet på https://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/radfrac.html#c1
Hvor JEG siger ?!?<em>Albedo ER reflektion af både synligt og usynligt lys.</em></p>
<p>Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.</p>
<p><em>Og det gælder for HELE spektret - ikke bare det synlige.</em></p>
<p>Du ved vist ikke hvilket ben du skal stå på. Den første sætning og den sidste modsiger det imellem, <strong>hvor du siger</strong> at albedo er målt for indfaldende og udstrålet effekt over 400 til 700 nm. Det kaldes almindeligvis for lys.
#62 Svend Ferdinandsen 12. oktober 2021 - 23:57:
Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.
Ikke alene kan jeg stå på begge mine ben, jeg kan også (i modsætning dig) huske hvad jeg selv har skrevet.
Du ved vist ikke hvilket ben du skal stå på. Den første sætning og den sidste modsiger det imellem, hvor du siger at albedo er målt for indfaldende og udstrålet effekt over 400 til 700 nm. Det kaldes almindeligvis for lys.Albedo ER reflektion af både synligt og usynligt lys.</p>
<p>Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.</p>
<p>Og det gælder for HELE spektret - ikke bare det synlige.
]Og hvis du læser her](https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-klimastudie-er-sygt-deprimerende-men-det-er-ikke-det-vaerste-ved-det) udtaler samme Steffensen:Læs dette interessante interview med Jørgen Peder Steffensen:</p>
<p><a href="https://www.klimadebat.dk/rene-gummer-joer..">https://www.klimadebat.dk…;
<p>ikke mindst hans 'konklusion' er ganske tankevækkende læsning, nu 14 1/2 år senere:
»I dag er jeg ikke længere så frustreret over, at der ikke bliver lyttet, jeg er i højere grad bekymret for, at der ikke bliver handlet. Jeg er bekymret for, om vi får løst det her kæmpe klimaproblem i tide. Vi lever i en tid, hvor vi står på randen af, om klimaet løber løbsk eller ej,« siger professoren, da Videnskab.dk fanger ham på cykelstien på vej på arbejde.
Det stemmer ikke helt overens med din påstand: det skyldes sikkert, at professoren (som dengang var lektor) ikke ser nogen 'klimamæssig katastrofe' i horisonten,
Såehhh - igen igen: KILDEKRITIK!!!
Sig mig: Har du fuldstændigt tabt sutten?forekommer der begge steder (nord/syd) masser af temperaturvariationer med langt kortere tidsintervaller
Du starter med at referere til den bipolare vippe, som man ganske rigtigt kan lavpas filtrere sig til, har en periode på ca. 7.000 år. Når jeg så gør opmærksom på denne eklatante fejl (at bruge en 7.000 års periode til at forklare en et-års hændelse) fra din side, fjerner du bare lavpas filtrereringen, men overser så det faktum, at der ikke er en vippe mere? Dine "argumenter" bliver (hvad man skulle tro, var umuligt) alt mere patetiske og selvmodsigende.
Igen: forstår du SLET ikke selv data, eller håber du blot på, nogle er dumme nok til at falde for dine manipulationer?
det skyldes sikkert, at professoren (som dengang var lektor) ikke ser nogen 'klimamæssig katastrofe' i horisonten, jf.:En befolkning der ikke vil begrænse ressourceforbruget selvom det leder til en klimamæssig katastrofe
Det skriger til himlen. Hvis ikke vi sparer på olie og kul nu, har de fremtidige generationer ikke noget at bruge af. C02 og metan er et forureningsproblem og et symptom på global forurening, som opstår, fordi vi misbruger ressourcerne. Hvis det var fokus, kunne man afmontere hele klimadiskussionen og spare på ressourcerne af hensyn til de næste generationer.
Det må være tæt på det mest naive jeg længe har læst. En befolkning der ikke vil begrænse ressourceforbruget selvom det leder til en klimamæssig katastrofe skulle være mere villig til det for at give dens børnebørn olie de kan brænde af?
Hvilken del af græshoppegenerationen skal vi forklare igen?
nej, jeg skriver udtrykkeligt om ændringer i arktisk hhv. antarktisk havismængde fra 2012 til d.d.den vil du bruge til at forklare en hændelse på et enkelt år?
som det tydeligt fremgår af 'klimakurverne' her (øverste figur):den har en cyklus på omkring 7.000 år
https://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/klimaforandringer/modellering_dynamik/bipolare_vippe/
forekommer der begge steder (nord/syd) masser af temperaturvariationer med langt kortere tidsintervaller.
Læs dette interessante interview med Jørgen Peder Steffensen:
https://www.klimadebat.dk/rene-gummer-joergen-peder-steffensen-klima-paa-vippen-februar-2007-r22.php
ikke mindst hans 'konklusion' er ganske tankevækkende læsning, nu 14 1/2 år senere:
Det er en forbandelse, der har lagt sig over klimaforskningen: den er blevet politisk. Det er en forbandelse, fordi man som forsker og videnskabsmand skal til at belægge sine ord – alt, hvad man siger, bliver taget til indtægt politisk, og pludselig er man enten pro Bush eller ren venstrefløj. Der er ikke nogen mellemvej. En anden ting er, at man i dag udelukkende bruger truslen om klimaændringer for at få folk til at begrænse et fantastisk misbrug. Det skriger til himlen. Hvis ikke vi sparer på olie og kul nu, har de fremtidige generationer ikke noget at bruge af. C02 og metan er et forureningsproblem og et symptom på global forurening, som opstår, fordi vi misbruger ressourcerne. Hvis det var fokus, kunne man afmontere hele klimadiskussionen og spare på ressourcerne af hensyn til de næste generationer. Men nu er det blevet vigtigt at opretholde den diskussion om global opvarming, for nu har alle vestlige politikere lagt deres lod i den skål, og så er det lidt svært at bakke ud
Ved andre bøgelængder kalder man det reflektion og nævner samtidig bølgelængderne. For albedo er bælgelængderne underforstået.</p>
<p>Hvorfor vrøvler du videre?</p>
<p>Albedo ER reflektion af både synligt og usynligt lys.</p>
<p>Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.</p>
<p>Og det gælder for HELE spektret - ikke bare det synlige.</p>
<p>
Albedo og refleksion er næsten det samme, men reflektionen afhænger meget af bølgelængden, så der tilføjes altid en afhængighed af bølgelængden. Det er ikke almindeligt for albedo, fordi det normalt opfattes som reflektionen ved 400 til 700nm. Man kan ikke lave en middelværdi af reflektionen og bruge den til alle bølgelængder. Skal man beregne udstrålet energi må man tage og gange I(lambda) med R(lambda) og integrere det over alle lambda for at få udstrålet energi for spektralfordelingen af den indstrålede energi.
Uddybning:Hvad var det for en del af cherrypicking du ikke forstod???
Jeg har nu læst om den bipolare vippe, og den har en cyklus på omkring 7.000 år - den vil du bruge til at forklare en hændelse på et enkelt år?
Jeg kan kun gentage: forstår du SLET ikke selv data, eller håber du blot på, nogle er dumme nok til at falde for dine manipulationer?
Hvad var det for en del af cherrypicking du ikke forstod???, hvilket jo stemmer fint overens med, at den arktiske havisudbredelse var lav i 2012, mens den antarktiske var høj; i disse år ser vi så måske en begyndende tendes til 'modsat vipning'(?).</p>
<p><a href="https://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/..">https://www.isogklima.nbi…;
<p>PS Hvad temperatur angår, må det dog samtidigt noteres, at den seneste antarktiske vinter har været usædvanligt kold!
F. eks. ved at se gengivelser af isudbredelse på kort fra den periode sammenlignet med nuværende forhold.et hvor man har Pacific Decadal Oscillation (PDO) - for slet ikke at tale om Atlanterhavets MDO etc etc Du kunne jo se på hvordan forholdene var i Arktis i 30erne og 40erne - der var der også stor formindskelse af havisen - og klimagasser gav ikke noget bidrag til opvarmning dengang...
https://www.klimadebat.dk/forum/part-10-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e3432-s160.php
Ikke nogen forskel værd at tale om, vel?
fås endda på dansk:Så hvad de "naturlige variationer" i "virkeligheden" er kunne du måske finde mereinfo om ved at se på disse svingninger - Polar Oscillation (<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_oscil...">https://en.wikipedia.org…;) og en anden, North Atlantic Oscillation etc etc <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/North_Atlant">https://en.wikipedia.org/wi…;
, hvilket jo stemmer fint overens med, at den arktiske havisudbredelse var lav i 2012, mens den antarktiske var høj; i disse år ser vi så måske en begyndende tendes til 'modsat vipning'(?).Stocker og Johnsen (2003) opstillede en meget enkel model – den bipolare vippe – til at illustrere den dynamik, som forbinder nordatlantiske temperaturforandringer med temperaturforandringerne i Sydatlanten og Antarktis. Forandringer i henholdsvis Nord- og Sydatlanten er af samme størrelse, men med modsat fortegn - heraf "vippen". Når oceanets varmetransport fra syd mod nord er stærk, vil man se høje temperaturer mod nord og lave temperaturer mod syd. Omvendt vil en svag varmetransport give højere temperaturer mod syd og koldere tilstande mod nord
https://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/klimaforandringer/modellering_dynamik/bipolare_vippe/
PS Hvad temperatur angår, må det dog samtidigt noteres, at den seneste antarktiske vinter har været usædvanligt kold!
Den "naturlige variation" i Ishavet bl. a. følger "cyklusser" på måske ca 70 år. Så hvad de "naturlige variationer" i "virkeligheden" er kunne du måske finde mereinfo om ved at se på disse svingninger - Polar Oscillation (https://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_oscillation) og en anden, North Atlantic Oscillation etc etc https://en.wikipedia.org/wiki/North_Atlantic_oscillation. Arktis er jo også forbundet med Stillehavet hvor man har Pacific Decadal Oscillation (PDO) - for slet ikke at tale om Atlanterhavets MDO etc etc Du kunne jo se på hvordan forholdene var i Arktis i 30erne og 40erne - der var der også stor formindskelse af havisen - og klimagasser gav ikke noget bidrag til opvarmning dengang...[1] Rent matematisk er forklaringen at når man tager en faldende tendens over de foregående 30 år og regner gennemsnittet ud, vil 2-sigma værdien naturligvis følge med ned. Det er derfor fuldt ud muligt at have en faldende tendens der - sammenlignet med de foregående perioders gennemsnit - hele tiden ligger inden for standardafvigelsen. Her er pointen så at hvis man konsekvent ligger i den nederste del af usikkerhedsintervallet så er det ikke et udtryk for naturlig variation.
om udbredelsen af (arktisk) havis:</p>
<p>Udbredelsen af havis i Arktis har været 'normal' denne sensommer og tidlige efterår (indenfor to standardafvigelser fra gennemsnittet for årene 1981-2010)</p>
<p><a href="https://www.klimadebat.dk/forum/part-10-op..">https://www.klimadebat.dk…;
<p>Vedr. Antarktis:</p>
<p>Havisudbredelsen er iflg. NASA vokset siden 2017</p>
<p><a href="https://earthobservatory.nasa.gov/world-of..">https://earthobservatory…;.
Og så er vi tilbage til den sædvanlige, temmelig trættende cherrypicking.
Antarktisk havis er meget stabil. Har du selv nogen ide om hvorfor?
Jeg kan give dig et hint. Det har noget at gøre med sydhavet og havstrømme.
Arktisk havis er straks meget anderledes. Selvstændigt og uden reference er det naturligvis fuldstændig korrekt at havisen i 2021 ligger inden for to standardafvigelser fra gennemsnittet 1981-2010 (altså bortset fra juli måned hvor den ikke gjorde...).
Det er så en 'sandhed' der står i et lidt andet lys når man ser på 2011-2020 gennemsnittet. Det ligger nemlig også inden for 2-sigma (altså bortset fra juli, august og oktober hvor den ikke gjorde)[1].
For de interesserede vil jeg anbefale at gå til nsidc - national snow and ice data center - og slå gennemsnittene for de 4 registrerede årtier til og komme med et gæt på hvad gennemsnittet for 2021-2030 vil ende på.
At vedblive med at påstå at havisen i Arktis nu begynder at tiltage blot fordi den ikke hvert eneste år sætter rekord i minimumsudbredelse kan sikkert have mange motiver. Jeg håber det kun skyldes en grundliggende mangel på forståelse af data og matematik.
[1] Rent matematisk er forklaringen at når man tager en faldende tendens over de foregående 30 år og regner gennemsnittet ud, vil 2-sigma værdien naturligvis følge med ned. Det er derfor fuldt ud muligt at have en faldende tendens der - sammenlignet med de foregående perioders gennemsnit - hele tiden ligger inden for standardafvigelsen. Her er pointen så at hvis man konsekvent ligger i den nederste del af usikkerhedsintervallet så er det ikke et udtryk for naturlig variation.
Selvom udbredelsen af havisen i Arktis har været høj i år (sammenlignet med den seneste få år, ligger den lige på vippen til 2 stddev i forhold til 1981-2010 gennemsnittet.Udbredelsen af havis i Arktis har været 'normal' denne sensommer og tidlige efterår (indenfor to standardafvigelser fra gennemsnittet for årene 1981-2010)
Kige selv her og slå de, du ønsker til eller fra.
Hvis man vil se et meget lowpass filtreret billede (det store gennemsnit), er en interessant øvelse kun at aktivere kurverne de fire 10-års gennemsnit. De taler deres tydelige sprog om en sommerudbredelse gående fra 7 millioner km2 til 4,5 millioner km2 over 30 år. ET års mindre afsmeltning kan simpelthen ikke bruges som argument for, at denne trend er stoppet.
Men ekstremt typisk for dig HHH at cherrypicke på et enkelt år - suk - forstår du ikke selv data, eller håber du blot på, nogle er dumme nok til at falde for dine manipulationer?
Så fatter du måske alligevel lidt af hvad Stefan Bolzmann's lov at gøre?Mindre albedo (tilbagekastet sollys) betyder at mere effekt opsuges af Jord og atmosfære. Hvis det skyldes mindre skydække, kan det betyde at mere IR fra Jorden stråles ud i rummet.
Skyer er H2O, som er en drivhusgas, som holder på IR fra Jorden. Tør luft og mindre skydække tillader derfor mere IR at passere ud i rummet.
Derfor mit spørgsmål om den totale udstråling er ændret.
Den er ikke uændret. Så længe jordens temperatur er stigende, er det fordi der totalt udstråles mindre energi end der indstråles.
Når den er faldende, er det selvfølgelig omvendt.
Netop - så hvordan får du det til at iskappens albedo = 0 ?Albedo = 1 betyder at der stråles lige så meget tilbage som der indstråles. Albedo = 0 betyder at intet stråles tilbage.
Hvorfor vrøvler du videre?Ved andre bøgelængder kalder man det reflektion og nævner samtidig bølgelængderne. For albedo er bælgelængderne underforstået.
Albedo ER reflektion af både synligt og usynligt lys.
Og det gælder for HELE spektret - ikke bare det synlige.Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.
Hvad får dig til at tro at albedo skulle have noget at gøre med hvilken del af lysspekteret, det menneskelige øje kan se?
Al lys er i princippet synligt, såfremt øjet er indrettet til det.
Laks kan f.eks se langt ind i det infrarøde spektrum, og endda variere deres synlige spektrum, ved at ændre proteinerne i øjet.
Så mon ikke lyset og dets interageren med albedo, er ret ligeglad med hvilken del af lyset, du og jeg kan se?
Mindre albedo (tilbagekastet sollys) betyder at mere effekt opsuges af Jord og atmosfære. Hvis det skyldes mindre skydække, kan det betyde at mere IR fra Jorden stråles ud i rummet. Derfor mit spørgsmål om den totale udstråling er ændret.
Hvordan skal man beregne en iskappes albedo? I Størstedelen af spektret fra synligt til meget infrarødt er den tæt på 0.</p>
<p>Du mener vel at den er tæt på 1 ?
Albedo = 1 betyder at der stråles lige så meget tilbage som der indstråles. Albedo = 0 betyder at intet stråles tilbage.Af de bølgelængder [1], der indstråles, vil jeg mene at de alle bortreflekteres med 80-85% af den intensitet, de blev indstrålet med.</p>
<p>For hvis ikke det var tilfældet, hvilken specifik bølgelængde skulle man så bruge til at måle Albedo med? Intensiteten er jo heller ikke ens fordelt indenfor det synlige spektrum.
Man skal bruge 400 til 700nm bølgelængde, som er synligt lys. Ved andre bøgelængder kalder man det reflektion og nævner samtidig bølgelængderne. For albedo er bælgelængderne underforstået. Uanset variation over det synlige spektrum ser man på udstrålet divideret med indstrålet effekt over 400 til 700nm.
om udbredelsen af (arktisk) havis:Jeg har ikke set, om det er nævnt, at de smeltende ismasser, der flyder i havet ved nord- og sydpolen også sænker albedoen
https://www.klimadebat.dk/forum/part-10-opdaterede-sol-is-temp-hav-data-d12-e3432-s2600.php#post_83987Udbredelsen af havis i Arktis har været 'normal' denne sensommer og tidlige efterår (indenfor to standardafvigelser fra gennemsnittet for årene 1981-2010)
Vedr. Antarktis:
https://earthobservatory.nasa.gov/world-of-change/sea-ice-antarcticHavisudbredelsen er iflg. NASA <em>vokset</em> siden 2017
Holger- forstår jeg dig ret, så mener du vel at albedoen falder, fordi is-arealet bliver mindre, når ismasserne forsvinder i havet?Jeg har ikke set, om det er nævnt, at de smeltende ismasser, der flyder i havet ved nord- og sydpolen også sænker albedoen. Naturligvis fordi havvand set fra over er næsten sort.
(For havet bliver jo ikke mere sort af at ismasserne flyder i havet)
Albedo'en er flere steder angivet mellem 0,03 og 0,06, hvilket er betydelig sortere end både pløjejord og lava.
Det overrasker mig. Jeg vidste godt at albedoen er lav, fordi vandet er transparent, og lader en stor dele af lyset passere direkte igennem overfladen, mens resten (svarende til albedoen) reflekteres - men jeg vidste ikke at albedoen er så lav
Man kan ligefrem sige at havet er markant mere sort end nyfalden sne er hvidt, da nyfladen sne er hele 15% for sort til at være helt hvidt, mens havet kun er 3-6% for vidt til at være helt sort.
Det overrakser mig, fordi, når vi ligger på havet i vindstille, så bliver vi ristet fra to sider fordi sollyset reflekteres i havoverfladen. En temmelig toasty affære, skulle jeg hilse.
En del af forklaringen, er jo nok at havoverfladen, ved havblik, er så blank, at lyset reflekteres nogenlunde parallelt, i stedet for at spredes.
Det betyder ikke at man eksponeres for mere lys, end hvis havoverfladen spreder lyset, men blot at lyset rammer en mere koncentreret, fra den vinkel hvor det reflekteres.
Når man sidder i et åbent cockpit, og har ansvaret for at overvåge trafikken, kan man ikke stikke af fra solen, så en bredskygget hat er at foretrække, men man "brændes" skråt nedefra, selvom intensiteten er reduceret til 3-6%.
Du mener vel at den er tæt på 1 ?Hvordan skal man beregne en iskappes albedo? I Størstedelen af spektret fra synligt til meget infrarødt er den tæt på 0.
Iskappen over Antarktis er 0,80 - 0,85.
Af de bølgelængder [1], der indstråles, vil jeg mene at de alle bortreflekteres med 80-85% af den intensitet, de blev indstrålet med.Skal man så tage middelværdien over spektret og sige at det er albedoen. Eller skal de enkelte bølgelængders albedo vægtes med den indfaldende strålings styrke ved hver bølgelængde? I så fald afhænger albedoen altså af den indfaldende strålings fordeling over bølgelængder.
For hvis ikke det var tilfældet, hvilken specifik bølgelængde skulle man så bruge til at måle Albedo med? Intensiteten er jo heller ikke ens fordelt indenfor det synlige spektrum.
[1] Husk at intensitetsfordelingen over spektret er anderledes ved polerne end ved Ækvator, fordi afstanden gennem atmosfæren er længere. Hullet i Ozonlaget, har også en del at sige.
Jeg har ikke set, om det er nævnt, at de smeltende ismasser, der flyder i havet ved nord- og sydpolen også sænker albedoen. Naturligvis fordi havvand set fra over er næsten sort.
Prøv i øvrigt at zoome bare 100 km ud på Google Earth, og se hvor meget (eller lidt!) asfaltvejene udgør af jordens areal.
Den havde jeg ikke forventet fra din kant, men jeg er helt enig. Har selv anvendt argumentet når folk påstår at hele landet er plastret til med asfalt.
Jeg har svært ved fatte hvad SB har med albedo at gøre.Hvordan albedo virker på andre bølgelængder, er veldefineret, og nemt at regne med. Jeg henviste derfor til Stefan Bolzmann's lov: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Stefan%E2%80..">https://en.wikipedia.org/…;
<p>
Hvordan skal man beregne en iskappes albedo? I Størstedelen af spektret fra synligt til meget infrarødt er den tæt på 0. Skal man så tage middelværdien over spektret og sige at det er albedoen. Eller skal de enkelte bølgelængders albedo vægtes med den indfaldende strålings styrke ved hver bølgelængde? I så fald afhænger albedoen altså af den indfaldende strålings fordeling over bølgelængder.