Klimafond klar: 25 milliarder skal bruges til nye klimaløsninger

Illustration: vchal/Bigstock

Regeringen og dens aftalepartier er nu blevet enige om rammerne for etablering af Danmarks Grønne Fremtidsfond, der med 25 mia. kroner i kassen skal bidrage til at udvikle morgendagens grønne løsninger i Danmark.

Etablering af fonden blev allerede fastlagt i det såkaldte aftalepapir, men med dagens aftale bliver de mange penge nu sendt ud på arbejde gennem fire eksisterende organer: Det er Danmarks Grønne Investeringsfond, der får 6 mia. kroner; Vækstfonden, der skal uddele 4 mia. kroner; Danmarks Eksportkreditfond, der skal forvalte de 14 mia. kroner og endelig IFU, som investerer i projekter i udviklingslande, som modtager 1 mia. kroner.

Læs også: Grøn fremtidsfond fra finansloven får ros: »Spændende og nødvendigt instrument«

Finansministeriet skriver i sin pressemeddelelse, at det forventes, at Fremtidsfondens 25 mia.. kroner kan blive løftestang for yderligere privat finansiering i et omfang op til 85 mia. kr. af grønne virksomheder og projekter.

Parterne bag aftalen har samtidig fastlagt en fælles grøn politik for Fremtidsfondens virke med fælles høje standarder for ansvarlighed ift. skattepolitik og corporate responsibility.

Advisory Board på plads senere

Samtidig har man fastlagt principper for, hvilke grønne projekter fonden kan investere i, og senere på året vil man offentliggøre, hvem der skal sidde i et rådgivende organ, der via højt kvalificeret rådgivning og sparring skal sikre, at de fire underliggende institutioner tilsammen skaber størst mulig værdi med milliarderne.

Læs også: Klimalov, havvind og jordreform: Socialdemokratiet lægger et-årsplan for klimaet

Sådan skal pengene fordeles til virksomheder og iværksættere med grønne teknologi-projekter - ifølge Finansministeriet. Illustration: Finansministeriet

Startskuddet for Fonden blev markeret med et pressemøde, hvor erhvervsminister Simon Kollerup betonede, at vi i Danmark har muligheden for, at den globale grønne dagsorden bliver til et grønt erhvervseventyr i Danmark, og at Fremtidsfonden skal være med til at skabe både grønne forretningssucceser og grønne arbejdspladser:

»Fonden vil sætte handling og kapital bag en udvikling, der vil få vindmølleeventyret til at ligne en pixi-bog,« sagde han ved præsentation af aftalen mandag.

Læs også: Ny evaluering: Ekstra energi-millioner bør bruges til forskning

Finansministeriet oplyser, at man vurderer - baseret på erfaringer fra virksomheder, der tidligere har fået finansiering fra de underliggende fonde - at Fremtidsfonden kan skabe basis for at understøtte 27.500 grønne job, heraf vil de 21.500 være nye arbejdspladser.

Savner midler til iværksætterne

Ikke alle er dog helt så begejstrede som aftale parterne.

Brancheforeningen Dansk Erhverv mener ikke, at den ny fremtidsfond løser de grønne iværksætteres problemer med at tiltrække kapital på grund af lang tidshorisont og høj risiko, der ofte er ved teknologiprojekter:

Læs også: Corona-investeringer: Erhvervsorganisationer og IDA vil skabe titusindvis af job

»Det er jo rigtigt, rigtigt godt med flere midler til grønne investeringer. Størstedelen af dem går til nogle grønne organisationer som EKF og Danmarks Grønne Investeringsfond, der begge er lånefonde til store grønne projekter, men det er meget begrænset, hvad der egentlig går til risikovillig kapital til vores iværksættere og vækstvirksomheder, « siger chefkonsulent for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv, Jasmina Pless til netmediet Cleantechwatch.

Hun tilføjer, at hun ikke kan se, hvad der skulle afholde Vækstfonden fra allerede at investere i de selvsamme, grønne iværksætter-virksomheder.

Danmarks Grønne Fremtidsfond skal årligt rapportere om en samlet CO2-effekt af aktiviteterne på både nationalt og globalt niveau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Går jeg udfra er målet, "Send more Money" er noget man skrev hjem til sin mor om :)

Hvis man virkeligt vil.....men det vil man ikke......så det nævner jeg ikke :)

En anden løsning er at hele folketinget arbejder sammen om langsigtede løsninger, der er gennemtænkte.

  • 4
  • 7

Både Torkil og jeg er uenige med dig for Akraft er løsningen....Basta. Kan du anvise en eneste ædruelig vej. som ikke belaster klimaet mindre end Akraft så hører både jeg og Torkil den gerne.

Akraft er den minst farlige energifrembringer verden end har set.....der bliver slået flere ihjel per år i København, ved højresvingsulykker per år, end der er personer der reelt har mistet livet ved Akraft drift.

Glem 3 mile island hvor ingen døde,. Glem Fukoshima hvor Tzunamien dræbte 22000 personer, men kun to funtionærer Fukoshimaværket mistede livet. Chernobyl er i særklasse for funktionærerene der, kendte ikke konstruktørens beregninger om, hvor de r ville være farer. Det var statshemligheder i daværende Sovjet, som konstruktøren ikke kunne delagtiggøre operatørerne i. Konstruktøren begik "selvmord" 4 år efter ulykken. Der skete fordi operatrørerne fejlbetjente værket. Indækningen af Chernobyl kostede menneskeliv. Men det var ikke frivillige der udførte operationen !!!!!

  • 7
  • 14

Men anvis så en anden gennemførlig ædruelig vej , hvor vor industrier kan konkurrere med Indiens og Kinas kulkraft værker.

Således som Rusland og Kina fortiden fører sig frem forsvinder al vor industrividen og sværindustrielle muligheder til østen. For uden energifremstilling uden "muskler" kan vi ligeså godt glemme at at vor måde at leve på er fremtiden. Hvis du mener noget andet så start med som minimum at lære russisk for siden at udvide din sprogkunnen med kinesisk 😉

  • 6
  • 11

Men anvis så en anden gennemførlig ædruelig vej , hvor vor industrier kan konkurrere med Indiens og Kinas kulkraft værker.

Bjarke - det kan jeg ikke - kulkraft er det billigste. Men ikke-fossil udkonkurerer vind til hver en tid A-kraft.

Vi har selvfølgelig en fordelagtig position med Norge; men man kan jo tænke i retningen af at lade overskudsstrøm producere brint, og brænde det af i en CCPP som back-up og spidslast.

Det vil stadigt være billigere end A-kraft i Danmark

  • 10
  • 4

Thorkil:

A-kraft er den eneste farbare vej til at blive grøn.

Og

Bjarke:

Både Torkil og jeg er uenige med dig for Akraft er løsningen....Basta.

Med den skråsikkerhed burde T&B Atomics A/S vel snart være en realitet - der er 25 milliarder at søge om. I jeres egen optik må de jo tilfalde jer - der skal bare en ansøgning afsted. Sæt igang!

Måske ing.dk vil lægge plads til en blog. Jeg vil ihvertfald gerne følge med i et muligt dansk atomkrafteventyr - helt fra de første spæde skridt.

  • 7
  • 0

Gør nar du bare Ole, men den som ler sidst ler bedst 😉

Ligesom med Karsten skal vi to heller ikke spilde tid på at diskutere Akraft vel.

Gør du som Angelika Merkel der fremmmer russisk naturgas. Det er meget nemmere end at sætte sig ned og tænke over fremtiden hvis du til forskel fra mig har en🤞

  • 3
  • 8

Ligesom med Karsten skal vi to heller ikke spilde tid på at diskutere Akraft vel.

@ Bjarke

Du må hellere bruge din tid på at læse den seneste “World Economic Outlook” rapport fra den internationale valutafund (IMF) som med al ønskelig tydelighed viser de seneste 10 års udvikling i de forskellige energiteknologiers konkurrencedygtighed. Solkraft, vindkraft (landvind) og vandkraft ligger nu på samme lave niveau mht. produktionsomkosninger, mens a-kraften er væsentligt dyrere

  • 6
  • 2

Helt ærlig ? Din egen side og din egen dommedags profeti for Tyskland. Har du nogensinde læst Energistyrelsen eller Energinet's scenarieanalyser for et "vindscenarie" i Danmark ?

F.eks. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/se...

Det har som altid ikke noget med virkeligheden at gøre.

Alene Odense, Alborg, Esbjerg og København vil fremadrettet omsætte 35 - 40 Pj bimasse årligt eller mere end hele landets potentiale (inkl. tang oga andre mere eksotiske ressourcer).

Og hvad har det så affødt. JO - storbyerne har ingen eller næsten igen el-produktionskapacitet i det alle centrale værker er lukket og varmen kommer fra biomassekedler eller værkerne er ombygget og yder næsten ingen strøm. Og det aller værste er at når der ikke er varmebeho, så kan værkerne ikke yde strøm. De eneste reelle produktionsværker der er tilbage er Skærbæk som kan virke ved gas og så Avedøre 2. Eller virkeligheden udhuler alle de scenarier Energinet arbejder med.

  • 3
  • 3

Det har som altid ikke noget med virkeligheden at gøre.

Alene Odense, Alborg, Esbjerg og København vil fremadrettet omsætte 35 - 40 Pj bimasse årligt eller mere end hele landets potentiale (inkl. tang oga andre mere eksotiske ressourcer).

@ Niels

Ikke at du nogen sinde har end nærmet dig virkeligheden. Men Energistyrelsen har opgjort et uudnyttet teknisk potentiale på ca. 9 mio. ton svarende til 98 PJ i Danmark.

  • 4
  • 1

Ikke at du nogen sinde har end nærmet dig virkeligheden. Men Energistyrelsen har opgjort et uudnyttet teknisk potentiale på ca. 9 mio. ton svarende til 98 PJ i Danmark.

I 2018 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser... aftager strøm og fjernvarme 110 Pj biomasse inkl. biomassefraktionen fra affald. Yderligere anvendes 25 Pj brænde, overvejende fra danske skove. Det er vel at mærke et scenarie hvor der tilføres yderligere 70 Pj fossiel energi til varme og el-produktionen. Og en fossilenergi som i praksis vil blive konverteret til biomasse, og på en måde så forbruget stiger meget betydelig pga, meget betydelige flaskehalse.

Den indenlandske Biomasseproduktion for 2018 var 74 Pj og heraf 22 Pj brænde.

Det samlede potentiale for dyrkede afgrøder på danske dyrkede arealer http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Det eneste reelle overskud der er som kan bruges i fjernvarmekedler er 2 - 2,5 mio ton halm og 2 mio. m3 træ som er skovenes årlige tilvækst.

Men det grundlæggende er jo alle de rapporter Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Energistyrelsen, Energinet osv. pumper ud til offenligheden vedr. udfasning af fossilerne og indpasning af mere vind reelt bruger den indenlandske biomasse som er tilrådighed flere gange. Og den kraftværkskapacitet som hele vindudbygningen er afhængig af, den er for den kraftværkskapacitet der virkelig etableres som f.eks. Brønderslev, kalundborg, Randers, Amagerværket på ingen måde anlæg som kan understøtte mølleudbygdningen og supplere når vindmøllen ikke yder strøm. Anlæggene yder næsten ingen strøm, og aftager enome mængder biomasse og afsætter strøm efter fjernvarmebehovet.. I sommerhalvåret hvor der ikke er fjernvarmebehov lukkes værkerne, og den varrierende produktion fra sol og vind må se andet sted hen, for supplering, når naturkræfterne ikke yder effekt..

Men den gængse løsning er lukning af et centralt kraftværk og så lidt varmepumper og store biomassekedler. Når der så skal bruges brandbare ressourcer til kraftværker som skal supplere møllerne og fjernvarmens biomassekedler skal forsynes så eksplodere biomasseforbruget.

Og en udvikling som på ingen måde afspejles i alle disse rapporter..

  • 1
  • 6
 

Ingeniøren skriver:

"Danmarks Grønne Fremtidsfond skal årligt rapportere om en samlet CO2-effekt af aktiviteterne på både nationalt og globalt niveau."

Hvordan kan man gøre det? Almindellig sund fornuft er jo for længst gået fløjten i dette hysteri om klimaet.

Med alle de ordninger, tilskud etc etc man har etableret med rod i akademiske og elitære miljøer kan man jo påstå hvad som helst om effekten af "grøn" energi.

Svenskerne har moret sig over en meget vittig fortælling om hvor galt det står til med de såkaldte "garantier for at den el man bruger er grøn strøm" ("ursprungssertifikater" på svensk).

Citat fra indledningen

"När man skriver upp sig på ett elavtal idag så kan man välja att få el från: förnyelsebar produktion, enbart vindkraft eller Bra Miljöval som Naturskyddsföreningen välsignat. Den som undrar hur detta egentligen fungerar har nog en ryggrad som fungera. Det är inte helt uppenbart hur någon kan garantera att en Stockholmare får el levererat från ett vindkraftverk i Jämtland men allt kommer få sin förklaring. Det är dock enklare om vi förklarar hur systemet fungera om vi ersätter el men någonting mer greppbart och varför inte välja äpplen."

Herefter kommer det vittige eventyr om æblerne.

Konsekvensen af dette eventyrlige regelværk er bl. a. at en evirksomhed kan købe elcertifikater og bruge dette til at påstå at man har solgt grøn energi. Hvis virksomheden f. eks producerer og sælger jorbæris kan man med certikatet i håneden og lidt behændighed påstå at man sælger grøn energi.

Se citat fra debatsektionen i ovenstående link.

"“Innebär systemet att ett kärnkraftverk rent tekniskt skulle kunna köpa certifikat och sälja sin el som vindkrafts dito?”

Det är bättre än så 🙂

Du kan sälja jordgubbsglass och kalla det för “vindkraftsel”. Till kunder som frågar om detta verkligen är vindkraftsel säger du bar a jajamänsan … och längst ner på pappret skriver du att det egentligen är jordgubbsglass men att du har köpt ursprungsgarantier för motsvarande mängd vindel.

När Energiursprungsgarntimyndigheten efter årets slut frågar vad du håller på med så säger du att du säljer ursprungsgaranterad jordgubbsglass. De fråga då hur mycket du sålt och du svara 300 MWh. Då måste du lämna in 300 ursprungscertifikat och sen är allt ok."

  • 1
  • 8

en kendt fysikers kommentar til hysteriet

https://www.youtube.com/watch?v=LTvthLTmXQE -

Den kurve for drihuseffekt ved 0 4 og 8 CO2 ,der vises 31 minutter inde i videoen smykker sig med Planck som ophav. Er det fup eller fiduser?

Nej, det er ikke sandt.

Happer forklarer til et ikke-fagligt forum og nævner Planck kurven, som viser strålingen fra et legeme uden drivhusgasser. Han nævner så Schwarzschilds, som var den første til at beregne drivhusgassernes absorption. Det er denne stamfader til beregning af drivhuseffekten, som er grundlaget for moderne beregninger af drivhuseffekten. Han viser så kurver som viser effekten af 1, 4 eller 8 gange CO2 koncentratioenn vi har i dag (ca 400 ppm) -disse kurver har intet med Planck at gøre, som du synes at mene. Det er moderne beregninger som Happer har sammenlignet med andre beregninger i et nyligt publiceret skrift med titel "Dependence of Earth’s Thermal Radiation on Five Most Abundant Greenhouse Gases" - både for CO2 og methan bl. a. - ( methan vises jo i hans figur nedenunder CO2 kurven i samme slide som du refererer til - ligeledes for effekten af 0, 4 og 8 gange methan indholdet i vore dages atmosfære).

De kurver Happer har beregnet (som er sammenlignelige med andres beregninger - se referencer i linket til artiklen ovenfor) er konfirmeret af satellitmålinger over områder hvor man har klar atmosfære - f. eks. ørkener og havområder, hvor man kan lave den slags sammenligninger hvis der ikke er partikler i luften (vulkanstøv f. eks-) eller dis med små vanddråber (tågedis eller skyer).

Ønsker du at se beregnin ger for effekt af skyer etc kan man finde i www.hharde.de under menuen Climate og for en interessant diskussion menuen Non-Science

  • 0
  • 8

Nej, det er ikke sandt.

Happer forklarer

Tak for et klart svar som jeg selv kunne have fået ved nøjere studie af videoen anden eller tredje gang. Hvis hans udsagn er at en fordobling af dagens CO2 ikke gør hverken fra eller til,tager jeg det nuværende klima-industrielle megatyveri meget roligt.

Det går over.

Derimod er de mængder af kviksølv,uran,bly ,lithium som vi beriger biosfæren med i øjeblikket ,langtidsholdbare.

Længere end KK affald.

  • 2
  • 7

Vi har selvfølgelig en fordelagtig position med Norge; men man kan jo tænke i retningen af at lade overskudsstrøm producere brint, og brænde det af i en CCPP som back-up og spidslast.Det vil stadigt være billigere end A-kraft i Danmark

@Karsten A-kraft i Danmark kan naturligvis ikke redde planeten, vi er for små, 1/12.500 del af kloden. Fint nok at producere brint, men en meget stor del af energien tabes i processen. Brint er stærkt fyldende, det kræver enorm lagerkapacitet, skal brinten bruges i komprimeret tilstand eller skal den bruges i "batterier"? Nej, Bjarke og de andre har ret, atomeergien er den mest effektive energiform til at erstatte fossil energi. Der skal bruges masser af forskning til at udvikle små reaktorer, som også kan bruges i mindre lande. Modstanderne mod denne udvikling ved for lidt om emnet, det eneste argument er "Hvad med Tjernobyl?". Ja hvad med den? Den vestlige verden advarede om denne reaktortype (RBMK) allerede i 1968 og senere i 1976. Det er denne højtråbende kreds af velmenende mennesker, der uden nødvendig viden om emnet gennem årene har bekæmpet udviklingen af atomenergien. De ved sikkert ikke, at atomenergien er den teknologi, der ifølge alle statistikker har den bedste sikkerhedsstatistik. Atomenergien redder menneske- og dyreliv. Uden denne teknologi var PET-scanneren ikke udviklet, den redder masser af menneskeliv. Ikke mindste den nukleare medicin! Men selvfølgelig kan lille Danmark ikke bruge en EPR, men en lille PWR, måske 4-5 stk. , kunne der sagtens skaffes arbejde til. Men det kan man opgive, hvis man da vil vælges som MFér.

  • 1
  • 11

Men selvfølgelig kan lille Danmark ikke bruge en EPR, men en lille PWR, måske 4-5 stk. , kunne der sagtens skaffes arbejde til

noget tyder på, at Polen kan finde ud af det med PWR:

The aim of the “Polish Nuclear Power Programme” (PNP Programme) is to install 6 up to 9 GW of nuclear power in Poland, based on tester, large-scale, pressurised water reactors of the III and III+ generations. Since the adoption of the initial version of the PNP Programme in 2014, the justification for the introduction of nuclear power has not changed. It is based on three main pillars: energy security, climate and environment, economy...

https://www.gov.pl/web/climate/public-cons...

  • 2
  • 5

Danmark deltager i Østersø-samarbejde om havvind https://www.rechargenews.com/wind/poland-c... Fremtidsfonden kan fx støtte et søkabel fra vestPolske havmøller til Sjælland.

Det spændende er hvordan 28 GigaWatt polske havmøller kan kobles sammen med svensk vandkraft så de kan balancere hinanden, dagligt og sæson. Udover adskillige store søkabler til forskellige gridhubs i MidtSverige, kræver det også styring og elbørs-kobling.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten