Klimadagsorden gør livscyklus-vurderinger til et naturligt redskab

Det voksende fokus på klimaforandringer betyder en opblomstring for livscyklusvurderingerne af virksomhedernes produkter. Især har krav fra store supermarkedskæder i Storbritannien og USA om viden om produkters CO2-regnskab påvirket producenter i de vestlige lande, påpeger civilingeniør Mikkel Thrane, der netop er blevet ansat som Sustainability Manager i Danisco for at øge brugen af livscyklusvurderinger.

»De såkaldte carbon footprints har fungeret som en katalysator for livscyklusvurderinger og fået det på dagsordenen,« siger han.

Også Søren Løkke, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet peger på, at klimaforandingerne har været en væsentligdriverfor udbredelsen af livscyklusvurderinger.

»Der har været utrolig meget snak om carbon footprinting, og det er dybest set en livscyklusvurdering, hvor man kun kigger på drivhuseffekt og ikke de andre parametre som ozonlagsnedbrydning, fotokemisk smog og toksikologi. Og det har nok i virkeligheden været nemmere for mange industrier og direktioner at forstå, hvor meget CO2der lukkes ud.«

Krav fra kunder

Hos Grundfos, der har arbejdet med livscyklusvurderinger i mange år og ligesom Danisco netop har ansat endnu en medarbejder på området, opleves en større efterspørgsel på det fra nogle kunder på nogle produkter.

»En kunde kræver eksempelvis, at der er lavet CO2-footprint-beregninger på alt, hvad vi leverer til dem. Men vi bruger det faktisk mest internt i vores produktudvikling til at finde ud af, hvor det er vi skal sætte ind for at lave så bæredygtige produkter som muligt,« fortæller koncernmiljøchef Helle Gitz-Johansen.

Den største miljøbelastning ved Grundfos' produkter ligger i brugsfasen, da de er strømforbrugende. Derfor arbejder man på at udvikle produkter, der bruger så lidt energi som muligt. Grundfos har for eksempel fået en pumpe A-mærket, men samtidig ser man også på parametre som materialevalg og produktionsform.

»Når vi for eksempel arbejder med at finde de mest miljørigtige materialer, er det en balanceakt, for de skal også kunne det nødvendige og have høj kvalitet. Men vi ser på, hvor vi får råmaterialet fra, hvor langt det transporteres, og hvordan forholdene er under fremstillingen på stålvalseværket. Herudover kigger vi på hele produktionen og fremstillingen; hvilken produktionsteknologi vi bruger, og om vi kan skære ned på affaldsproduktionen eller energi- og vandforbrug,« siger Helle Gitz- Johansen.

Flere data tilgængelige

Det er seks år siden, Vestas udarbejdede den første livscyklusvurdering, og feltet styrkes nu med en fuldtidsstilling.

»Det er en naturlig del af at sælge fornybar energi at kunne dokumentere miljøpåvirkningen, og vi bruger det som salgsargument samt input til vores udviklingsproces og som prioriteringsværktøj. Vi har eksempelvis regnet ud, at det tager syv måneders brug at tjene produktionen af en tre-megawatt-mølle ind energimæssigt,« siger koncernmiljødirektør i Vestas, Dorte Mundt Andersen.

Hun oplever, at metodikken gennem årene er blevet mere moden, og at det er blevet nemmere at få kvalificerede data.

Netop lettere tilgængelige data er ifølge Søren Løkke fra Aalborg Universitet en af årsagerne til, at livscyklusvurderinger slår igennem nu.

»Det er et felt, der bliver modnet nu. For ti år siden manglede der alvorligt data, men efterhånden begynder vi at have ret komplette datasæt, og der begynder at være en stor grad af enighed om, hvordan man skal gøre det. Det gør, at det kan lade sig gøre at bruge i praksis, og man kan ret hurtigt lave nogle ret fornuftige resultater, som kan bruges som kompasnål for hvad der er smart at gøre,« forklarer han.

Især de mange data for, hvor meget produktionen af forskellige påstoffer påvirker miljøet, er blevet lettere at få fat i, påpeger lektor Stig Irving Olsen fra DTU Management:

»De store brancheorganisationer har lavet gennemsnitsdata for miljøpåvirkningerne ved produktion af ét kg aluminium, ét kg polypropylen osv. i Europa. Hvis man bare skal skaffe et overblik over ens produkt er det fint at bruge disse gennemsnit.«

Man kan også lave livscyklusvurderingen meget mere specifik og se på, hvor stor miljøpåvirkningen er hos forskellige leverandører, men gennemsnitstallene giver et godt udgangspunkt, siger han.

»Livscyklusvurderinger kan også være en øjenåbner for, at man kan tage ansvar for hele produktets levetid - både ved at vælge leverandører og ved at have indflydelse på, hvor meget det påvirker miljøet ude hos forbrugerne, og når det bortskaffes,« siger Stig Irving Olsen.

Stor betydning for miljøet

Har man sagt livscyklusvurdering, kommer konceptet 'vugge-til-grav' også ofte op. Der er dog forskel, påpeger Mikkel Thrane fra Danisco:

»Begge koncepter tager udgangspunkt i livscyklustankegangen, men vugge-til-grav har et meget kraftig fokus på, at alt skal genbruges. Mens vi med livscyklusvurderingen synes, at det skal underkastes en mere kritisk analyse. Hvis det kræver for meget energi eller transport, kan det måske ikke betale sig at genbruge.«

Mikkel Thrane oplever, at livscyklusvurderinger nu finder anvendelse i mange virksomheder og sammenhænge, hvor det fungerer som strategisk værktøj og beslutningsstøtte.

Fuldmægtig i Miljøstyrelsen Mette Lise Jensen oplever også meget fokuspå intelligent brug af ressourcer, hvordan man kan tænke miljø ind allerede i designfasen og lignende. Og det glæder hende:

»Livscyklustankegangen er meget væsentlig og vigtig for at få mere miljøeffektive produkter. Det har meget stor betydning for miljøet, hvis man bruger livscyklusvurderingen til at kigge på hele kæden og tage fat på de væsentligste hotspots. Så kan man undgå skadelige kemikalier osv.«

Miljøstyrelsen samarbejder med DI om, hvordan livscyklusvurderinger kan udbredes til de mindre virksomheder med færre ressourcer.

Fakta: Livscyklusvurdering

En livscyklusvurdering ser typisk på, hvordan miljøet påvirkes på forskellige områder under et produkts liv - fra råstoffer over produktion til brug og udsmidning. Livscyklusvurderingen afslører typisk nogle hotspots, hvor den største miljøpåvirkning er, og dermed hvor der kan arbejdes på at skrue ned for energiforbruget, udskiftes et materiale eller skæres ned på spild.

I den forstand er livscyklusvurderinger et rådgivningsredskab. Hvor meget virksomhederne kan opnå er vidt forskelligt afhængigt af udgangspunktet.

Dokumentation

Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide fra Miljøstyrelsen, DI, IPU og DTU
Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide fra Miljøstyrelsen, DI, IPU og DTU.
Life Cycle Management. UNEP.
EU-Kommissionens Joint Research Centre.