Det skortede hverken på brede smil eller store løfter, da alverdens ledere sidste år gav håndslag på klimaaftalen i Paris.
Siden er aftalen blevet ratificeret af over 70 lande, der tilsammen udleder mere 55 procent af verdens CO2-udledning, og i morgen træder den officielt i kraft. Målet er, som efterhånden bekendt, at holde den globale gennemsnitstemperatur i dette århundrede på under to grader celsius i forhold til 1850'erne, hvor industrialiseringen begyndte at tage fart.
Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang
Der er bare et problem: Klimaaftalen er ikke nok. Langt fra.
Ifølge den årlige 'Emissions Gap report' fra FN's miljøprogram, UNEP, skal CO2-udledningen skæres med 25 procent mere end forudsagt i 2030, hvis vi vil undgå en global klimakatastrofe.
Følger vi de nuværende aftaler, vil CO2-udledningerne i 2030 være 12 til 14 gigaton over det niveau, der er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til to grader.
I stedet vil verdens gennemsnitstemperatur inden 2100 stige med 2,9-3,4 grader.
Læs også: Grønt rekordår: Vedvarende energi overhaler fossile brændsler
Formanden for UNEP, Erik Solheim, kalder derfor på yderligere handling fra verdens ledere nu, hvis vi vil undgå de alvorlige klimaændringer.
Han fremhæver, at det faktum, at 2015 var det varmeste år nogensinde, kun er med til at understrege behovet for flere initiativer:
»Hvis ikke vi skrider til yderligere handling nu, begyndende med det kommende klimatopmøde i Marrakesh, kommer vi til at sørge over den uundgåelige menneskelige tragedie,« siger han i en pressemeddelelse.
Ud med køleskabsgasser - ind med energieffektivisering
Sidste måned blev 200 af verdens lande enige om det såkaldte 'Kigali Amendment' under Montreal-protokollen, der har til formål at beskytte ozonlaget. The Kigali Amendment skal reducere verdens brug af hydroflourcarboner (HFC'er) - menneskeskabte, kemiske forbindelser, der indeholder brint-, flour- og kulstofatomer. Også kendt som 'køleskabsgasser'.
Læs også: Ny aftale giver håb om færre klimaskadelige køleskabsgasser
Studier viser ifølge UNEP, at den aftale har potentiale til at skære 0,5 procent af den globale temperaturstigning. Udledningerne af HFC-gasser mindskes dog ikke synderligt inden 2025.
I mellemtiden kalder UNEP blandt andet på aktører i private sektorer, der har potentiale til at skære flere gigaton af 2030's CO2-budget - fx. i transport- og landbrugssektoren.
Samtidig opfordrer man til flere investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi samt generelle målsætninger for bæredygtig udvikling.
