Klimaændringer vil føre til øget opblomstring af alger

Ny forskning viser, at klimaforandringer i fremtiden vil føre til langt større algeopblomstring i danske farvande end hidtil. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil alger i fremtiden endda kunne udvikles og vokse her og ikke blot komme til med strømmen.

»Fremover skal vi vænne os til, at alger vil kunne klare en opvækst i danske farvande. Konsekvensen vil være, at algerne ikke udelukkende kommer ned med indstrømningen fra Østersøen, men at de også produceres hernede,« siger forskningschef i DMU, Bo Riemann.

Når fremtidens klimaforandringer med stigende temperaturer og øgede nedbørsmængder gør havene varmere og ferskere, vil algerne nemlig trives bedre, da de foretrækker mindre saltholdigt vand og temperaturer over 20 grader.

Ud over at genere strand­gæsterne, vil massive forekomster af alger også medføre hyppigere iltsvind, der vil få yderligere betydning for den danske fiskebestand.

Præcis hvor stor indflydelse det vil få på fiskene, er svært at sige, ifølge Bo Riemann, da det afhænger af, om Danmark når at begrænse algeopblomstringen, ved at skære ned på fosforudledningen.

Fosfor giver også flere alger

Ny forskning viser, at klimaforandringer i fremtiden vil føre til langt større algeopblomstring i danske farvande end hidtil. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil alger i fremtiden endda kunne udvikles og vokse her og ikke blot komme til med strømmen.

Hyppigere iltsvind vil også give anledning til frigivelse af den fosfor, der findes på havbunden som et levn fra fortidens landbrugsproduktion.

»Det kan igen give anledning til dannelsen af flere blågrønalger, fordi de lever af fosfor. Det er derfor, vi skal være så opmærksomme på det her sammenspil,« siger Bo Riemann.

En opblomstring af blågrønnealger kan endelig medføre en selvforstærkende effekt. Algerne bidrager nemlig til mere kvælstof i havene, da kvælstoffet frigives, når den dør, og dermed giver næring til dannelsen af nye alger - og af andre arter. Jo mere kvælstof der kommer i havene, jo flere alger opstår der, forklarer Bo Riemann.

Funktionsleder i Miljøstyrelsen, Tonny Niilonen, fortæller, at netop blågrønalgen er speciel, fordi den er halvt bakterie og halvt alge. I dens egenskab af bakterie, har algen den evne, at den kan optage atmosfærisk kvælstof, som blå­ grønalgen omdanner til næringssalte. Det kan grønalger og kisel­alger ikke, og derfor er disse algetyper henvist til at skaffe både kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

»For almindelige alger går væksten ofte i stå, fordi der ikke er mere kvælstofsnæringssalte i vandet. Men blågrønalgen er kun afhængig af fosforen i vandet, og det giver den et konkurrencemæssigt forspring, når forholdene i øvrigt tillader det,« siger Tonny Niilonen.

Håb om hjælp fra miljøplan

Ny forskning viser, at klimaforandringer i fremtiden vil føre til langt større algeopblomstring i danske farvande end hidtil. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil alger i fremtiden endda kunne udvikles og vokse her og ikke blot komme til med strømmen.

Fokuset på fosfor i de danske farvande bifaldes i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva.

»Det virker som om, man er ved at komme til en erkendelse af, at fosfor er afgørende for opblomstringer af alger. Der skal viden og erkendelse til, før man kan foretage en retmæssig indsats,« siger ingeniør Kristian Friis.

Derfor har brancheforeningen store forventninger til, at Vandmiljøplan III, der løber fra 2005-2015, kaster en reel reduktionen af fosfor af sig, så man kan komme algerne til livs.