Klimaændringer kan ødelægge vores afgrøder

Overlever vigtige fødevareafgrøder som korn, kartofler og raps hurtige skift mellem oversvømmelser og hedebølger, der følger med den globale opvarmning?

Svaret forsøger forskningscenter Risø under DTU at finde svaret i et nyt højteknologisk drivhus.

»I sidste ende handler det om at undgå fødevaremangel. Derfor er det vigtigt med forskning, der forsøger at afdække, hvordan planter reagerer på klimatiske ændringer,« siger professor på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen.

Forskerne på Risø dyrker forskellige sorter af raps og byg under vækstbetingelser, der svarer til de forventede klimaændringer: øget koncentration af CO2 og troposfærisk ozon, betydeligt højere temperatur og ændret nedbørsmønster.

En kedelig Darwin-tallerken

Først efter at have studeret de enkelte arters opførsel gennem mindst ni plantegenerationer, vil forskerne kunne se, om den globale opvarmning vil stresse planterne og i værste fald få dem til at dø.

Problemet er, at det moderne landbrug har udviklet ensartede og forædlede kornsorter for at optimere udbyttet. Men det har samtidigt gjort dem mere sårbare over for netop klimaændringer.

»Hvis planterne ikke genetisk kan tilpasse sig klimaændringerne hurtigt nok, kan det medføre tab i diversitet og udbytte,« fortæller Rikke Bagger Jørgensen, der sammen med Teis Mikkelsen er projektansvarlig og seniorforsker.

Baggrunden for det storstilede Risø-projekt er, at der er kommet fokus på området både politisk og forskningsmæssigt på grund af de senere års ekstreme klimabegivenheder.

Stressforskning på planter

Agronom og specialist i bygforædling i Nordic Seed, Hans Haldrup, kalder Risøs forskningsprojekt interessant og betegner det som stressforskning på planter.

»Hvis Risø kan finde genotyper, som kan klare fremtidens klimaændring, er det vigtigt at få afklaret, hvordan fremtidens forædling af kornsorter skal foregå,« siger Hans Haldrup.

Risøs væksthuse vurderes at være blandt de bedste til netop dette formål. Drivhuset blev konstrueret i 1995 for 25 mio. kr. og det er nu blevet bygget om for 1,2 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide om dette problem er med i Lomborgs beregninger.

Han siger jo, at det ikke kan betale sig at bruge penge på at forhindre klimaændringerne, men så må vi jo nok betale "gælden" på anden vis.

Det samme problem findes givet mange andre steder, fx med husdyr, vilde dyr, fugle og fisk - og måske mennesker??

  • 0
  • 0

Det er formentlig en rigtig god idé, at undersøge virkningerne af et mindre CO2 indhold i atmosfæren på landbrugsafgrøder og grøntsager. Moderne komponentstyrede væksthuse har op til 1180 PPM CO2 i atmosfæren ved fuld solindstråling og 26 C.

Renere luft(mindre luftforurening) betyder at den solindstråling der har været tilbageholdt af den såkaldte "sun dimming" bliver lidt større. Resultatet vil blive mere varme, mindre CO2, vand er der rigeligt af og kunstgødning sparer væksthusgartnerne og landmændene ikke på.

Hurtig vækst uden den nødvendige 'byggesten' CO2 kan i moderne forædlede planter og landbrugsafgrøder kun få et forkert udfald: Misvækst

  • 0
  • 0

Nej, jeg har ikke læst Lomborgs bøger, men jeg har læst nogle af hans rapporter fra IMV, og så har jeg set ham flere gange i diverse TV-programmer, hvor han udtaler sig, som jeg beskriver.

Problemet med Lomborg er efter min opfattelse, at han måske i sine bøger har alle mulige finurlige forbehold, der gør, at han formelt ikke er uredelig, men han tillader omverdenen at misbruge ham.

Han er kort sagt en nyttig idiot.

  • 0
  • 0

Nej, jeg har ikke læst Lomborgs bøger, men jeg har læst nogle af hans rapporter fra IMV, og så har jeg set ham flere gange i diverse TV-programmer, hvor han udtaler sig, som jeg beskriver.

Tænk jeg synes det vil klæde dig at læse hans bøger før du kommer med dine postulater. Lomborg underkender på ingen måde drivhuseffekten, tværtom, men påpeger bare at vi skal passe på med en massepsykose, samt vi skal forholde os begavet til hvordan vi prioriterer de udfordringer vi står over for.

Jeg ved godt at blandt de bedrevidende IPCC proselytter er det fyfy at sige Henrik Svensmark, men hvis nu hans antagelser viser sig at holde stik, og det dermed ikke vil batte noget som helst hvis man benytter alle ressourcer på at bekæmpe et spøgelse (ja hvis IPCC mente at vi skulle begrænse jordens rotation var der sikkert også nogle der mente vi burde bruge alle midler på det) er det så ikke bedre at forholde sig til de konkrete problemer vi ved kommer som følge af klimaforandringer, end at prøve at spille gud, for om 100 år bare at have forarmet hele kloden.

Problemet med Lomborg er efter min opfattelse, at han måske i sine bøger har alle mulige finurlige forbehold, der gør, at han formelt ikke er uredelig, men han tillader omverdenen i at bruge og misbruge ham.

Igen mener jeg det er hamrende usagligt at debattere om noget man ikke har sat sig ind i, bare fordi man har en anden politisk dagsorden.

Han er kort sagt en nyttig idiot.

Det er jo noget vrøvl! Lomborg tilbeder ikke din gud, ergo skal han brændes på bålet - verden har ikke flyttet sig ret meget siden reformationen.

/Christian

  • 0
  • 0

Gad vide om dette problem er med i Lomborgs beregninger. Han siger jo, at det ikke kan betale sig at bruge penge på at forhindre klimaændringerne, men så må vi jo nok betale "gælden" på anden vis.

Du anvender citatfusk - Lomborg udtaler faktisk noget helt andet, nemlig at de anvendte penge til klimatiltag har så ringe effekt, at det bedre kan betale sig at bruge dem på noget andet - herunder at skaffe rent vand og mad til den sultende del af befolkningen. Hans påstand om at Danmarks klimabidrag vil forsinke udviklingen et par dage i år 2100 står uimodsagt, du er da meget velkommen til at skyde den i stykker, men husk på at det ikke er Lomborg, der beregner den slags, han læser blot andre ting end IPCCs skrifter. Implementeringen af Kyotoprotokollen vil betyde, at det klima man ville få i år 2100 ville udskydes til år 2102-2104 - forudsat klimamodellerne passer, hvilket sættes spørgsmålstegn ved. Noget tyder på, at CO2s roller overdrives. Risøs udspil vil jeg tage med et gran salt, idet en stigning i CO2-indholdet alt andet lige, vil øge stofproduktionen. Hvis vi skulle få et klima som Sydfrankring ad åre, vil det ikke betyde mindre udbytter, tværtimod. Øget varme og vand vil sætte produktionen i vejret. Forædling af planter vil da fortsætte, man vil let kunne udvælge planter efter de bestående klimaforhold - også fremover.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Denne sag har ikke noget med Bjørn Lomborg at gøre. Uanset hvad der er årsagen til klimaændringer og uanset hvor mange penge, der bruges på at reducere udledning af drivhusgasser, så er det et faktum, at temperaturen stiger, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger, at isen på Grønland mm. smelter, og at nedbørsmønstrene ændrer sig. Det betyder, at vi ikke kan dyrke de samme afgrøder i morgen, som vi gjorde i går.

For Danmark kan der vise sig at være fordele ved temperaturstigninger, men der vil også være ulemper. F.eks. er vi allerede begyndt at dyrke meget mere majs - en varmekrævende C4-plante med stor biomasseproduktion og høj værdi som foder til malkekøer. En af ulemperne ved at fodre køer med majs i stedet for foderroer er, at sædskiftet bliver dårligere. Der kan opformeres svampesygdomme på majs, og det kan give problemer med sygdomme i andre kornafgrøder. Der er observeret meget højt indhold af svampetoksiner (østrogeneffekt og/eller mutagene) i hvede, som er dyrket efter majs.

Planter vokser bedre ved højere CO2-koncentration, men der er helt sikkert genetisk variation mht. hvor godt planter responderer på mere CO2. Det ved væksthusgartnerne en hel del om, men den viden skal overføres til landbrugsafgrøder.

Øget vandstand giver risiko for indtrængning af saltvand til lavtliggende landbrugsjord. Der er derfor behov for afgrødeplanter, som kan tåle en højere koncentration af salt. Det er svært at lave med konventionel forædling, men der er lavet nogle gensplejsede planter, som kan tåle meget høj saltkoncentration.

Nogle klimaforskere forventer at vi får mindre nedbør om sommeren og mere om vinteren, og at det kan komme mere voldsomt vejr med store mængder nedbør på meget kort tid. Planter vokser som bekendt primært om sommeren. Der er derfor behov for afgrøder med øget tørketolerance. Hvis vi kan forvente flere somre, som den i 2007, skal afgrøderne også kunne tåle at stå med rødderne i vand. Det er en stor udfordring at fremavle sorter som kan tåle begge dele.

Danske landmænd skifter kornsorter ud med ca. samme frekvens, som en forsikringsagent skifter bil. Udfordringen ligger hos planteforædlerne, der skal udvikle de nye sorter, som både passer til vores jordtyper, fremtidens vejr og og de sygdomme og skadedyr, som vil følge med. Forædlerne har behov for en krystalkugle. Det tager f.eks. ca. 30 år at udvikle en ny kartoffelsort, hvis der skal krydses gener ind fra vilde slægtninge. Det kan gøres noget hurtigere, hvis man bruger gensplejsning til at få de samme gener ind.

  • 0
  • 0

Det er formentlig en rigtig god idé, at undersøge virkningerne af et mindre CO2 indhold i atmosfæren [...]

Nu viser alle målinger med helt ubetinget sikkerhed at CO2 inholdet stiger i atmosfæren, så hvad er det lige du har gang i her ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hej Inga, et par bemærkninger fra en, der har arbejdet som vejleder og underviser af landmænd.

Denne sag har ikke noget med Bjørn Lomborg at gøre. ..

Enig, desværre slæbes Lomborg ofte ind i uvendkommende diskussion - oftest af folk, der ikke har læst hans bøger.

Uanset hvad der er årsagen til klimaændringer og uanset hvor mange penge, der bruges på at reducere udledning af drivhusgasser, så er det et faktum, at temperaturen stiger, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger, at isen på Grønland mm. smelter, og at nedbørsmønstrene ændrer sig. Det betyder, at vi ikke kan dyrke de samme afgrøder i morgen, som vi gjorde i går.

Det er ikke helt korrekt - det har vi stort set gjort i mange år. Klimaændringer er ikke noget nyt fænomen. Vi dyrker stort set samme afgrøder, som vi har gjort i mange år. Det største ændringer skete mellem 1910 og 1930 samt i 10-året 1930-1940, uden det medførte ændringer i afgrødevalget.

For Danmark kan der vise sig at være fordele ved temperaturstigninger, men der vil også være ulemper. F.eks. er vi allerede begyndt at dyrke meget mere majs - en varmekrævende C4-plante med stor biomasseproduktion og høj værdi som foder til malkekøer. En af ulemperne ved at fodre køer med majs i stedet for foderroer er, at sædskiftet bliver dårligere... Der kan opformeres svampesygdomme på majs, og det kan give problemer med sygdomme i andre kornafgrøder... Der er observeret meget højt indhold af svampetoksiner (østrogeneffekt og/eller mutagene) i hvede, som er dyrket efter majs.

Enig i det første, men majs er faktisk den afgrøde, der har mindst indflydelse på sædskiftet - man kan dyrke majs i samme areal i flere år uden problemer - det kan man ikke med hvede. Hvede efter majs lyder usandsynligt - når majsen høstes er det for sent at så vinterhvede. Hvor har du den oplysning fra med svampetoksiner? Det er da hvede og byg, hvor man ser de stærkeste svampeangreb.

Øget vandstand giver risiko for indtrængning af saltvand til lavtliggende landbrugsjord. Der er derfor behov for afgrødeplanter, som kan tåle en højere koncentration af salt. Det er svært at lave med konventionel forædling, men der er lavet nogle gensplejsede planter, som kan tåle meget høj saltkoncentration.

Det drejer sig vist om meget få arealer, med de stigninger, der ligger på bordet p.t. De vandstigninger, der har været de seneste 100 år har ikke medført nogen målelige ulemper i den retning, du nævner.

Danske landmænd skifter kornsorter ud med ca. samme frekvens, som en forsikringsagent skifter bil.

Det er ingen problem - selv om det varer ca. 13-16 år om at udvikle og opformere en ny sort. De vekslende nedbørsmængder har landbruget lært at leve med. Det lader sig også gøre i fremtiden. Du har ret i, at en højere temperatur kan være en fordel - måske kan vi ad åre avle majs til modenhed.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg holder fast i, at Lomborg er en nyttig idiot.

Det fremgår af artiklen, der henvises til ovenfor i Jyllandsposten.

Her siger Eivind Vesselbo, Venstre faktisk selv (om end ikke direkte), at Lomborg er en nyttig idiot, der går Ruslands, Saudis o.a. ærinde.

Lomborg selv interesserer sig ikke for natur - det har jeg hørt ham sige. Min største interesse er Computerspil, udtalte han.

Mennesker, der interesserer sig for naturen synes, at den globale opvarmning er en meget alvorlig sag, og som den oprindelige artikel påpeger breder denne bekymring sig langt ind de den "kunstige naturs rækker": Landbruget.

Tak Inga for et rigtigt godt indlæg. Og du har ret - problemet er alt for alvorligt til, at en hofnar som Lomborg skal blandes ind i det. Undskyld- det var min fejl

  • 0
  • 0

Når man erklærer sig enig med Jyllandsposten og Eivind Vesselbo, bliver man udnævnt til VS'er!

Eller enig med George W. Bush og Anders Fogh - så er man åbenbart også VS'er.

Helt alvorligt - kære Christian Nobel - synes du ikke det er alvorligt, hvis vores landbrugsafgrøder ikke kan dyrkes på grund af klimaændringerne - uanset om disse ændringer så er forårsaget af det ene eller det andet?

  • 0
  • 0

Hej Per Tak for sagligt input.

Vi dyrker stort set samme afgrøder, som vi har gjort i mange år. Det største ændringer skete mellem 1910 og 1930 samt i 10-året 1930-1940, uden det medførte ændringer i afgrødevalget.

Det er korrekt, at man stadig kan dyrke byg og hvede, selvom det bliver varmere. Disse arter vokser fint i Mellemøsten, hvor de stammer fra, men nde sorter skal tilpasses de ændrede temperatur- og nedbørsforhold mm. Højere temperatur giver mulighed for at dyrke andre afgrøder, og det vil landmændede gøre, hvis det kan betale sig. Majs er et eksempel på det.

Hvor har du den oplysning fra med svampetoksiner? Det er da hvede og byg, hvor man ser de stærkeste svampeangreb.

Data stammer fra de undersøgelser af fusariumtoksiner i hvede, som Landscentret har gennemført i 2003-2007 sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I enkelte prøver var indholdet af toksinet DON adskillige gange over grænseværdien. Disse prøver var blevet taget fra hvedemarker, hvor hvede eller majs var forfrugt, og hvor der blev prakticeret reduceret jordbehandling. Smitten kommer primært fra afgrøderester.

At stubrester fra majs er en effektiv smittekilde, udnyttes, når forædlerne evaluerer nye kornsorters resistens mod Fusarium. Man lægger simpelthen knuste stængler af Fusarium-inficeret majs ud på forsøgsmarkerne.

Landcentret fraråder reduceret jordbehandling, hvis forfrugten kan være smittekilde, og det tror jeg de fleste landmænd retter sig efter. De er jo ikke dumme.

De vandstigninger, der har været de seneste 100 år har ikke medført nogen målelige ulemper i den retning, du nævner.

Her tænker jeg ikke kun på danske forhold. Hvis flertallet af klimaforskerne har ret, så får i hvert fald Bangladesh problemer.

De vekslende nedbørsmængder har landbruget lært at leve med. Det lader sig også gøre i fremtiden.

Det kommer nok an på, hvor ekstremt det bliver. Blankt vand på marken i ugevis er der ikke ret mange planter, der kan tåle. Men danske landmænd kan selvfølgelig begynde at dyrke ris. :).

Lange tørkeperioder kan måske klares på den fede muld, men på vestjysk sandjord kræves massiv kunstvanding, hvis man vil have et rimeligt udbytte.

mvh Inga

  • 0
  • 0

Helt alvorligt - kære Christian Nobel - synes du ikke det er alvorligt, hvis vores landbrugsafgrøder ikke kan dyrkes på grund af klimaændringerne - uanset om disse ændringer så er forårsaget af det ene eller det andet?

Undskyld mig, men hvem var det lige der startede en Lomborg hetz uden at have noget som helst at have den i?

Og har du så overhovedet fattet hvad det går ud på, nemlig at Risøs forsøg tager udgangspunkt i at vi er nødt til at forholde os til at der kan komme klimaændringer, og derfor er nødt til foretage os noget fornuftig, istedet for at prøve at stoppe jordens rotation, eller købe aflad i form af at handle med CO2 kvoter.

Og hvis der ikke kan dyrkes det ene herhjemme, så kan der nok dyrkes noget andet - selv om der blev 5 grader varmere og faldt dobbelt så meget regn, så kan man sagtens have et landbrug. Hvis man skulle følge din tankegang, så ville New Zealand være uanvendeligt som landbrugsland, og det er ikke just tilfældet.

/Christian

  • 0
  • 0

Ja ret beset er det vist en gang hype fra Risø-forskernes side. Er det virkeligt nødvendigt at forske i det her? Vi kan vel benytte os af de afgrøder, som man allerede dyrker lidt sydpå!

Men smart nok at skaffe sig nogle forskningspenge.

  • Søren
  • 0
  • 0

Du skriver: "så kan der nok dyrkes noget andet".

Du tager altså ikke problemet alvorligt.

Det er nok i virkeligheden nok det, der kendetegner Lomborg og hans venner.

De tager ikke naturen alvorligt.

Vedrørende dine bemærkninger om New Zealand?

Har du nogensinde været på New Zealand, som jo indeholder mange forskellige klimaer og klimazoner, fra næsten tropisk til næsten polart (pingviner fx), og fra ørken til regnskov.

Så er det jo en kende smart at sige, at man bare kan dyrke som på NZ.

  • 0
  • 0

Sådan som projektet er beskrevet her, kan man godt spørge om det virkelig er nødvendig forskning. Sandsynligvis/forhåbentlig er der en hel del i projektet, som rækker et godt stykke ud over den journalistiske beskrivelse.

Men - eftersom flere forskningsmidler bevilges efter politisk vedtagne overskrifter, bliver det ind i mellem nogle underlige ting, der skal forskes i. For at få en kontinuerlig forskningsindsats indenfor deres kompetanceområder, må forskerne vride ansøgningerne, så de passer med tidens modeord. Lige nu er det klima, og så må man få skrevet klima ind i projektets titel, uanset hvad man har kompetencer til at undersøge. Ellers får man ingen penge.

Inga

  • 0
  • 0

Hej Inga, tak for responsen - et par uddybende bemærkninger.

Højere temperatur giver mulighed for at dyrke andre afgrøder, og det vil landmændede gøre, hvis det kan betale sig. Majs er et eksempel på det.

Vi har faktisk dyrket majs siden en gang i 60-erne, men ikke til modenhed. Det gik ikke godt, på det tidspunkt havde vi en "lille istid". Vi har forædlet majsen så den får en kortere vækstperiode.

Data stammer fra de undersøgelser af fusariumtoksiner i hvede, som Landscentret har gennemført i 2003-2007 sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I enkelte prøver var indholdet af toksinet DON adskillige gange over grænseværdien. Disse prøver var blevet taget fra hvedemarker, hvor hvede eller majs var forfrugt

De forsøg kendte jeg ikke, det vil jeg se på. At majs skulle være forfrugt for hvede er ikke sandsynligt, når majsen høstes er det for sent at så hvede - vi kan vis se bort fra vårhvede - ikke? Majs er sikkert ikke en bedre Fusariumvært end andre græsser, men den har den fordel, at den ikke opformerer fodsyge, som er en af hvede og bygs værste skadevolder. Men i øvrigt angribes majs kun ret besktedens af svampe, men risikoen for svampetoksiner skal tages alvorligt, men skulle ikke være et større problem, hvis man tager sine forholdsregler. I praksis er risikoen for angreb i hvede ret lille p.g.a. majsens den sene høst sås ikke hvede efter majs, men måske i vårbyg. Svampetoksiner i byg/hvede klares med sprøjtning mod svampeangreb og af tørre kornet straks efter høst. Af hensyn til at få en tydelig virkning i forsøgene har man nok ikke helt gjort det på samme måde som i praktisk landbrug. (Forresten har KVL målt op til 4 gange så meget ocratoksin i økologisk byg end i traditionelt dyrket byg - uden tvivl fordi man sprøjter byggen.)

Her tænker jeg ikke kun på danske forhold. Hvis flertallet af klimaforskerne har ret, så får i hvert fald Bangladesh problemer.

Det fremgik ikke af dit indlæg. Eksemplet fra Bangladesh fremføres ofte, sikkert fordi det stod i IPCs 1. rapport, hvor man for øvrigt regnede med langt større havstigninger end i dag. Man kan her klare sagen ved at flytte sig tilbage, det drejer sig i gns. om få m/år. Til gengæld er der vel andre alrealer, der bliver egnet til at dyrke.

Det kommer nok an på, hvor ekstremt det bliver. Blankt vand på marken i ugevis er der ikke ret mange planter, der kan tåle. Men danske landmænd kan selvfølgelig begynde at dyrke ris. :).

Der er ingen sikre forudsigelser om fremtidens nedbør, vejrforholdene har gennem årtusinder vekslet mellem tørke og oversvømmelser. Man glemmer ofte, at vi jo rent faktisk har haft stigende vandstand i havet gennem de seneste 2-300 år.

Lange tørkeperioder kan måske klares på den fede muld, men på vestjysk sandjord kræves massiv kunstvanding, hvis man vil have et rimeligt udbytte.

Enig, men det har man faktisk i forvejen - det er ingen problem, såfremt samfundet vil give tilladelser til at udvinde vand fra egen grund. Alt andet lige vil en længere vækstperiode og lidt varmere klima forøge udbyttet her i landet - med et lidt stigende behov for plantebeskyttelse.

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Christian,

Jeg holder fast i, at Lomborg er en nyttig idiot. Her siger Eivind Vesselbo, Venstre faktisk selv (om end ikke direkte), at Lomborg er en nyttig idiot, der går Ruslands, Saudis o.a. ærinde. Lomborg selv interesserer sig ikke for natur - det har jeg hørt ham sige. Min største interesse er Computerspil, udtalte han. Mennesker, der interesserer sig for naturen synes, at den globale opvarmning er en meget alvorlig sag, og som den oprindelige artikel påpeger breder denne bekymring sig langt ind de den "kunstige naturs rækker": Landbruget.

Uanset hvor meget du vrider og vender dig, så har du begået citatfusk - du kender ikke Lomborgs holdninger eller hvad han står for, men digter selv noget ud fra løsrevne citater. Du er ved at tillægge Vesselbo en mening, han ikke har udtalt. Hvem der er den største hofnar skal jeg ikke bedømme, men man løser ikke noget problem ved blot at fortælle, at global opvarmning er en alvorlig sag. Hvad vil du selv gøre ved sagen? Miljøorganisationerne har jo med deres afvisning af at erstatte kul med atomenergi en stor del af ansvaret for tingenes tilstand - ders løsning svarer til man vil bekæmpe en skovbrand med vandpistoler og skrotte brandspøjterne. Du lukker skyklapperne ned for Lomborgs påstand - den danske indsats på klimaområdet (som du sikkert er enig i) vil udsætte den globaler opvarmning et par dage i år 2100 - klimaet d. 1. 1. 2001 kommer ca. d. 4.1.2001. Har Lomborg ret eller tager han fejl ? Hus lige på, at det ikke er Lomborg, der har beregnet tallene, de kan findes i IPCCs seneste rapport, som er Lomborgs udgangspunkt - og Kyotoprotokollen. Kom nu ud af busken og giv et bud. (det var dig selv, der benyttede lejligheden til at trække Lomborg ind i debatten som lomborgfobister har for vane.)

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det kan ikke være rigtigt, at hvis vi halverer energiforbruget til huse og biler, at det så kun reducerer en klimapåvirkning nogle få dage.

Det er selvfølgelig fusk fra dem, der påstår sådan noget.

Og det er faktisk ikke ret svært at reducere sit energiforbrug til det halve over en 10 års periode.

Ex: Efterisolering af huset, nye vinduer, ny cirkulationspumpe, ny fryser, nyt køleskab, ny tørretumbler, lavernergipærer, ny bil, arbejd hejmme et par dage om ugen osv.

PS - jeg mener stadig Lomborg og hans venner går Ruslands ærinde.

  • 0
  • 0

Nu har spist frokost og lige læst dit indlæg igen.

Du beskylder mig for citatfusk - hvad tænker du specielt på?

Og hvad foreslår du så man skal gøre ved den globale opvarmning?

Og er du ligeglad med det af artiklen påpegede problem?

Du skriver tidligere, at der har været vandstigninger de sidste 100 år uden problemer. Hvor og hvor meget - dokumenter det venligst!

  • 0
  • 0

Hej Christian,

Du beskylder mig for citatfusk - hvad tænker du specielt på? Og hvad foreslår du så man skal gøre ved den globale opvarmning? Og er du ligeglad med det af artiklen påpegede problem? Du skriver tidligere, at der har været vandstigninger de sidste 100 år uden problemer. Hvor og hvor meget - dokumenter det venligst!

Du vil helle stille spørgsmål end svare! Citatfusk er at pudutte andre en mening, de ikke har givet udtryk for - se nedenstående: a) Lomborg erkender drivhusproblemet, han går faktisk ind for VE. b) Lomborg går skam ind for bedre miljø, men mener blot at miljøbevægelser overdriver - i følge hans bog. Det er dommedagsprofeterne, Lomborg er efter - ikke at satse på bedre miljø og livskvalitet. Det er Danmarks bidrag, der forsinker udviklingen et par dage i år 2001 - hvis hele kloden medtages beløber det sig til 2-4 år i alt, hvis udgangspunktet er fuld implementering af Kyotoprotokollen. Det klima, vi har i år 2100 vil i stedet komme i år 2103-2104, hvis vi opfylder Kyoto-protokollen. Med udgangspunkt i CO2-udledningen, som IPCC regner for hovedsynderen, men som et stigende antal forskere mener skyldes kosmisk stråling. Den beregning er ret ukompliceret. De penge som det koster at opfylde Kyoto-aftalen, vil Lomborg hellere bruge på u-landene - renere vand, AIDS- og malariabekæmpelse, bygning af diger etc. etc. Det kan man så som du være uenig i - fint nok. For mig er klodens største problem ikke CO2-udledningen primært, men det stigende befolkningstal og det umådeholdne forbrug af fossil brændsel. Jeg er enig med IPCC og EU m. fl. der mener, at atomenergien bør erstatte afbrænding af kul og gas til el- og varmeformål. Olien skal rationeres så kommende generationer også har noget af bruge til transport m.v. Uanset hvad vi beslutter på global plan, så er en ting 100% sikker. De kommende år vil olie- og kulforbruget stige stærkt.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg forstår, at du og Lomborg er enige i, at der skal mere vedvarende energi til og der skal spares på olien, og at Kyoto ikke er nok.

Du går så ind for atomkraft som et supplement - det er jeg i tvivl om, men lad det lige ligge her.

Vi skal altså gøre meget mere - er vi enige om.

Jeg foreslår derfor, at vi gør en hel masse, der ligger lige for og som stort set ikke koster noget, fordi man sparer en masse penge til sig selv. Det reducerer derfor ikke mulighederne for at bruge penge på u-landene.

Men du kom lidt væk fra mit spørgsmål om de stigende vande i Danmark i de sidste 100 år. Kan vi ikke lige få det dokumenteret?

  • 0
  • 0

Du skriver: "så kan der nok dyrkes noget andet". Du tager altså ikke problemet alvorligt.

Du fordrejer i vanlig stil - nej jeg går ikke i panik, men jeg erkender at fremtiden kan se anderledes ud af flere årsager, hvoraf flere af dem ikke er nogen vi har magt over.

Det er nok i virkeligheden nok det, der kendetegner Lomborg og hans venner.

Kunne du ikke være så venlig at læse hvad Volborg skriver eller tie stille!

De tager ikke naturen alvorligt.

Helt ærligt - jo de (og jeg) tager så sandelig naturen alvorlig, men natur er meget andet end et CO2 spøgelse.

Har du nogensinde været på New Zealand

Jeg har boet der!

Og det er faktisk ikke ret svært at reducere sit energiforbrug til det halve over en 10 års periode.

Ex: Efterisolering af huset, nye vinduer, ny cirkulationspumpe, ny fryser, nyt køleskab, ny tørretumbler, lavernergipærer, ny bil, arbejd hejmme et par dage om ugen osv.

  1. Kunne du venlig at gøre rede for hvad du så har gjort?

  2. Efterisolering mv. lyder meget smukt, men dels kan det være ret så bekosteligt, så for f.eks. folk med påtvunget fjernvarme er incitamentet beskedent, dels kan det være aldeles uladesiggørligt for den del af befolkningen der ikke bor i egen bolig.

  3. Har du overvejet LCA? Udskiften af alt dette du foreslår vil genere uhyrlige mængder affald.

Men du kom lidt væk fra mit spørgsmål om de stigende vande i Danmark i de sidste 100 år. Kan vi ikke lige få det dokumenteret?

Ifølge DMI så er det faktisk ret beskedent hvor meget vandstanden har steget herhjemme, nemlig kun ca. 1 mm over de sidste 100 år - dog er det en sandhed med modifikationer, da landet er steget et par cm.

PS. kan du lige forklare mig hvordan Jyllandsposten er et VS blad?

/Christian

  • 0
  • 0

Til Inga, du pegede på et væsentlig spørgsmål vedrørende sædskifte og toksiner - det har jeg nu fået kigget lidt på. Det ser nu ikke så sort ud - forædling, godt landmandskab og planteværn kan sikkert løse problemerne. Hvede efter majs er ikke noget problem, men måske byg. 80% af majsen dyrkes som majs efter majs. Se f.eks.: http://www.bionyt.dk/ejabon/2393FM_ART01.asp http://www.dansksvineproduktion.dk/Infosvi... Tak for et udmærket indlæg.

Christian, håber du vil nævne de rapporter, hvor Lomborg har sagt som du nævner, jeg har alle rapporterne fra instituttet, de fleste er skrevet af andre. Naturligvis har der været havstigninger siden det Maunderske minimum for 300 år siden. Et par enkelte kilder er her: http://en.wikipedia.org/wiki/Sea_level_rise http://www.google.com/search?num=100&hl=da...

I Wikipedia kan man se havniveauet over få hundrede år og over længere tidsperioder, hvor vandstanden var langt højere end i dag.

Dine forslag er da udmærkede, men de batter ikke noget - vi er i småringsafdelingen. Atomenergi kan helt erstatte kul, der er den største miljøbelastende energikilde. Vindenergien hjælper med i et lidt lavere niveau. Lomborg går ikke ind for atomenergi, energikapitlet i hans bog er det svageste led - efter min formening. Måske fordi det ikke interesserer ham ret meget.

Er vi enige om, at du ikke rigtig vil gøre noget effektivt ved sagen - ud over at skælde ud på Lomborg? Det synspunkt vil jeg da respektere, fint nok vi kan udveksle synspunkter.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

du pegede på et væsentlig spørgsmål vedrørende sædskifte og toksiner - det har jeg nu fået kigget lidt på. Det ser nu ikke så sort ud - forædling, godt landmandskab og planteværn kan sikkert løse problemerne.

Per, mht. svampetoksiner i korn, henviser du til en artikel fra 2001. Undersøgelsen, som du henviser til, blev sat i værk pga. øget forekomst af kornpartier med højt indhold af fusariumtoksiner samt stigende reproduktionsproblemer hos grise. Nogle fusariumtoksiner har kraftig østrogeneffekt.

Sprøjtning med svampemiddel kan i bedste fald reducere toksinindholdet til det halve, og der har ovenikøbet været mistanke om, at visse svampemidler ligefrem kunne medføre øget toksinindhold. Det var det man studerede i den undersøgelse, som du henviser til. Der konkluderes :"Der er andre forhold, som f.eks. klima, sortsvalg, forfrugt og jordbehandling, som har langt større betydning for toksinindholdet end valg af svampemiddel."

De data, som jeg refererer længere oppe i tråden, stammer fra en serie undersøgelser, som blev foretaget i 2003-2007. Data fra 2007 findes i Planteavlsorientering Nr. 09-838, som man kan klikke ind på, hvis man har et login. http://www.lr.dk/planteavl/informationsser....

Fusarium giver især problemer, hvis det regner, mens kornet blomstrer. I 2007 var det tørvejr i Danmark lige i den periode, så toksinindholdet i dansk korn årgang 2007 er ikke alarmerende. Det var det til gengæld i 2003 og 2004. Over 1/3 af kornprøverne i 2004 havde f.eks. et indhold af ZEA (østrogeneffekt) på over 100 mikrogram/kg, som er den nuværende grænseværdi. Grænseværdien for ZEA i majs er iøvrigt 350 mikrogram/kg, fordi det er svært at producere majs med et indhold inder 100.

Du skriver at hvede efter majs lyder usandsynligt. Ikke destomindre er der nogle landmænd, der havde majs som forfrugt i 2003 og 2004. Resultatet blev i nogle tilfælde et parti hvede, som var uspiseligt for både gris og menneske.

Hvis det var så let at løse problemerne med svampetoksiner, var det nok blevet gjort for længe siden. Det er mere kompliceret, og der bliver afholdt internationale konferencer og skrevet tykke bøger om Fusarium.

Det er svært at forædle sig frem til ordentlig resistens. Fusariumresistens er polygent nedarvet, og evaluering af graden af resistens er både besværlig og dyr. Forædlerne arbejder selvfølgelig på sagen, men mange sorter har dårlig resistens.

Jeg har lavet temmelig meget research på emnet, og der kommer snart en populærvidenskabelig artikel om Fusarium på www.planteforskning.dk

Mht. udsigterne for verdens fattige befolkning, så er der en artikel i Science 1. februar. Den er refereret her: http://www.sciencedaily.com/releases/2008/.... Science Daily har kopieret teksten fra Stanfords hjemmeside: http://news-service.stanford.edu/news/2008..., så man skal selvfølgelig være kritisk overfor deres udlægning.

Jeg er igang med at studere originalartiklen nøje og skriver min version af historien på Planteforskning.dk snarest. Det tager desværre lidt længere tid, end hvis jeg bare skrev af efter pressemeddelelsen.

  • 0
  • 0

Hej Per

Du knokler på for at sælge din atomkraft. Det er vel OK, men du er ikke teknisk korrekt.

I forbindelse med indførelse af et nyt kotesystem for et par år siden, skrev jeg en artikel om den relative vandstand i Danmark - og det er den, der i relevant i din argumentation.

Københavns Stadskonduktør udtalte i den forbindelse:

»I Københavns Kommune har vi siden 1846 haft ét og kun ét højdesystem: Københavns Nul, som tilmed den dag i dag passer udmærket med havets middelvandstand. Med indførelsen af DVR90 opstår der risiko for misforståelser og fortegnsfejl. Når vi alligevel indfører DVR90 pr. 1. januar 2005 skyldes det ønsket om fremover at kunne høste det fulde udbytte af GPS-teknologien. Satellitbaseret landmåling bør naturligvis være uafhængig af Danmarks kommunegrænser« siger stadskonduktør Niels Peter Jensen fra Københavns Kommune.

Det er så rigtigt, at længere mod sydvest - og specielt i Sønderjylland - er havet steget relativt i forhold til jordoverfladen - men det har da også skabt store problemer ved diverse stormfloder, bygning af fremskudte diger, ødelæggelse at naturværdier osv.

Og jeg tænkte nok, at du ville skrive, at du har boet på New Zealand. Så må du også vide, at hele den NZ's natur er præget af, at store klimaændringer gennem tiderne har udryddet visse dyregrupper (fx de fleste pattedyr), og at der derfor er kæmpe problemer, når nye arter bringes tilbage i et sådant system.

Enhver, der er rejst til NZ, ved hvor hysteriske indrejsemyndighederne er i lufthavnen, hvis man har den mindste levende organisme med.

Vi kommer til at opleve det samme i DK, hvis klimaet ændrer sig, således at nye arter kan leve her. Det vil forstyrre den økologiske balance, hvilket vel også er denne artikel grundlagshistorie.

Og så vil jeg bede dig om at droppe din snak om at jeg fusker med citater. Jeg har været fuldstændíg ærlig om mit (ikke-skriftlige) kendskab til Lomborg, men jeg har også lov til at citere ham for de tåbeligheder, han har sagt mundtligt i TV, når han er blevet anvendt som nyttig idiot i politisk sammenhæng.

  • 0
  • 0

Hej Inga,

De data, som jeg refererer længere oppe i tråden, stammer fra en serie undersøgelser, som blev foretaget i 2003-2007. Data fra 2007 findes i Planteavlsorientering Nr. 09-838, som man kan klikke ind på, hvis man har et login. http://www.lr.dk/planteavl/inf....htm.

Tak for henvisningen, men jeg kan desværre ikke læse den, idet den kræver abonnement. Jeg har forgæves henvendt mig til et par personer i landbrugstoppen og påpeget, at alle artikler burde være offentlig tilgængelige som de er hos DMI, DMU, GEUS etc. Jeg har imidlertid linket i erindring til næste gang jeg kan få et gæsteabonnement. Jeg er enig i de fleste synspunkter - blot mener jeg de problemer, du peger på, kan løses ret hurtigt når man kender årsagerne til problemet.

Du skriver at hvede efter majs lyder usandsynligt. Ikke destomindre er der nogle landmænd, der havde majs som forfrugt i 2003 og 2004. Resultatet blev i nogle tilfælde et parti hvede, som var uspiseligt for både gris og menneske.

En svale gør ingen sommer. Det er en kendsgerning, at ca. 80% af majs sås efter majs - af de sidste 20% er byg sikkert den mest anvendte. Tilbage er der måske en promille, der af en eller anden grund vælger at så hvede på trods af, at masser af forsøg viser, at en så sen såtid ikke er lønnende. Vi er enige om, at det i hvert fald skal frarådes. Jeg er enig i dine synspunkter vedrørende forædling, men bemærk hvor store forskelle der er mellem diverse sorter ifgl. linket. Her er der noget at arbejde med for forædlerne, de skal blot have opmærksomheden rettet mod svampetoksiner. Jeg er også enig i, at det p.t. ikke er de store virkninger af de gængse fungicider, men jeg tænkte mere på, at en målrettet indsats vil kunne få bedre midler på markedet - ligesom der er andre muligheder på sigt. Udlandets forhold på området vil jeg ikke gå ind på, men jeg er ikke i tvivl om, at dansk landbrug kan følge med vedrørende tilpasningen til et varmere klima - hvis det fortsætter stingingen fra 1997 - vi har et fortrinligt forskningsmiljø, som du jo er en del af, der kan finde de optimale muligheder.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Christian, du skriver: "Jeg har været fuldstændíg ærlig om mit (ikke-skriftlige) kendskab til Lomborg, men jeg har også lov til at citere ham for de tåbeligheder, han har sagt mundtligt i TV, når han er blevet anvendt som nyttig idiot i politisk sammenhæng."

Det har du naturligvis lov til, men synes du ikke det ville være hensigtsmæssigt at lave en privat blog, hvor du kan udtrykke lige så meget panik over diverse dommedagsprofetier som du har lyst til og kalde dem der ikke er enige for tåbelige og nyttige idioter?

Du risikerer jo at vi andre lader os rive med og begynder at benytte samme sprogbrug, og jeg vil bare advare mod at lade det her blive en slags religionsdebat for sådan noget er vist normalt ikke for de sarte!

  • 0
  • 0

Jeg stillede dig nogle spørgsmål tidligere - det ville klæde dig at svare på dem istedet for at komme med flere angreb og ukorrekte påstande.

Hvis du ikke snart kommer med noget seriøst, så er jeg bange for at man må afskrive dig som Troll.

/Christian

  • 0
  • 0

Jeg melder mig ud af denne debat.

Jeg synes I er for religiøse, og I synes åbenbart noget tilsvarende om mig.

Ærgerligt, for det er alvorlige problemer vi taler om.

Lad os tales ved om 10 år. Så er naturens og markedets respons måske tydeligere.

God aften

Christian

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten