Klimaændringer kan føre til tropesygdomme i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaændringer kan føre til tropesygdomme i Danmark

Klimaforandringerne er årsag til, at hidtil ukendte sygdomme på vore breddegrader kan komme til Danmark, mener en række fagfolk. Især er der mulighed for, at de tre influenzalignende virussygdomme Denguefeber, Vestnilfeber og Chikungunya vil dukke op. Alle tre tropesygdomme kan være dødelige for svagelige og ældre mennesker.

Den myg, der overfører sygdommene, den asiatiske tiger-myg, har allerede etableret sig i Sydeuropa, og det mildere klima gør, at den nu dels formerer sig mere, dels vandrer nordpå.

Laurids Siig Christensen er seniorforsker, civilingeniør på Food DTU og ekspert i nye virusinfektioners udbredelse - og han mener, der er grund til at være på vagt:

»Det er en kendsgerning, at forekomsten af insekter forskyder sig mod nord. Det kan betyde, at bl.a. de insektbårne virale zoonoser, som netop Den­gue­feber, Vestnilfeber og Chikun­gunya følger med,« siger han.

Der har været udbrud af de tre sygdomme i Europa. Sidste år var der omkring 300 tilfælde af Chikungunya i Italien, Denguefeber har der været isolerede udbrud af i Grækenland og Spanien og vestnilfeber registreres med stigende hyppighed i Central- og Sydeuropa.

Vestnilfeber har siden 1999 spredt sig til næsten hele det nordamerikanske kontinent. Ifølge forskere har et par krager haft den med til Central Park i New York, hvor de smittede en gæst i parken.

»Hvis sygdommen pludselig kan opstå i Central Park i New York, kan den også opstå i Fælledparken i København,« fastslår professor Ib Bygbjerg på Institut for International Sundhed på Københavns Universitet.

Sygdomsrisiko i Tyskland

Han oplyser, at der ikke er udarbejdet en decideret undersøgelse af, hvilke sygdomme der er størst risiko for, at vi får i Danmark, men han henviser til et tysk studie fra 2007, der giver et fingerpeg om, hvad der kan være i vente.

De tyske forskere undersøgte ud fra parametre som CO2-indhold, temperatur, fugtighed m.m., hvilke sygdomme der var størst risiko for, ville komme til Tyskland.

Konklusionen var, at det netop var sygdomme båret af myg og andre insekter - f.eks. Vestnilfeber, Denguefeber, Chikungunya, TBE (der som Borrelia er en hjernebetændelse, der overføres med flåter), samt Borrelia.

»Så det er bestemt ikke urealistisk, at vi også vil kunne se de sygdomme i Danmark,« siger Ib Bygbjerg.

TBE findes allerede på Bornholm og har også spredt sig til det sydlige Sverige. Computermodeller forudsiger, at det sandsynligvis vil blive i Nordsjælland, TBE rammer næste gang, men der er ingen overvågning af udbredelsen, ifølge overlæge fra virologisk afdeling på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Men det er ikke kun vira, der ser ud til at brede sig.

Også sandfluen bevæger sig nordpå - en flue, der kan overføre parasitsygdommen Leishmania, som kan give store svært helende sår eller stor milt og lever med vægttab, træthed, blodmangel og feber, fortæller ekspert i parasit-zoonoser og professor i zoologi ved Københavns Universitet, Christian Kapel.

Ifølge ham spredes sygdommen naturligt mellem gnavere og sandfluer, men både hunde og mennesker kan smittes af sandfluen.

»Og hvor vi tidligere kun har set smittede i det sydligste Europa, ser vi nu også mere hyppige udbrud hos hunde i det centrale Europa,« siger Christian Kapel og fortsætter:

»Hypotesen om, at global opvarmning påvirker parasitters udbredelse er ikke dokumenteret, men noget tyder på, at når mellemværterne kan spredes, så åbner det for, at sygdommene også kan.«

Husrotte på vej til Danmark

Men ikke bare vil vi formentlig se flere sygdomme fra virus og parasitter. Også mus og rotter kan blive en større trussel.

Det mildere klima er godt for gnaverne, fordi de kan være drægtige hen over vinteren og dermed få flere unger, siger biolog på Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet, Jens Lodal. Vi skal ifølge Miljøstyrelsen tilbage til 1999 for at finde lige så mange som i år.

Det betyder, at vi på kort sigt får flere af de brune rotter, der allerede er i Danmark, men også, at vi lidt længere ude i fremtiden kan se mere til nye arter som husrotten - også kaldet pestrotten eller skibsrotten, der kommer fra Sydeuropa.

»Husrotten er mindre følsom over for rottegifte, og den er meget god til at klatre og søger helt op i toppen af bygninger, hvor den er svær at få fat i og bekæmpe,« siger Jens Lodal.

Globalisering spiller hovedrollen

Ikke alle er enige i, at klimaet spiller den vigtigste rolle i spredningen af sygdomme. Både overlæge Anders Fomsgaard og overlæge på epidemiologisk afdeling på SSI, Steffen Glismann, mener, at øget rejseaktivitet og handel mellem kontinenterne spiller en lige så stor eller større rolle i spredningen af nye sygdomme til Europa.

»Selvom vektoren er der, er sygdommen der ikke nødvendigvis. Jeg mener ikke, at der er tegn på at klimaforandringer har ført til en ændring i sygdomsbilledet i Europa,« siger Steffen Glismann.

Og flåtens udbredelse i Nordeuropa skyldes snarere, at forureningen fra Ruhr-distriktet er blevet mindsket, så der er kommet mere sol, end den skyldes en decideret klimaændring, mener Anders Fomsgaard.

»Det er vigtigt at skelne mellem klimatiske ændringer og klimaændringer. I dette tilfælde mener jeg, at der er tale om en kortsigtet, lokal klimatisk ændring, som er menneskeskabt,« siger han.

Fire sygdomme, der kan være på vej til Danmark

  • TBE (Tick Borne Encephalitis) - eller Centraleuropæisk hjernebetændelse - giver hovedpine og feber og kan i få tilfælde give varige hjerneskader. Der findes p.t. ingen antibiotika til behandling af infektionen, men TBE kan forebygges ved vaccination. Kilde: SSI

- Vestnilfeber giver influenzalignende symptomer som feber, utilpashed og smerter bag øjnene. Men 80 pct. af alle humane infektioner forløber uden symptomer. Mindre end en pct. får alvorlig sygdom, og i endnu færre tilfælde kan man få hjernebetændelse, som især ældre og svækkede patienter kan dø af. Der findes ingen vaccine til mennesker. På de nordlige breddegrader er der på det nordamerikanske kontinent mellem 1999 og 2007 blevet registreret omkring 20.000 tilfælde af Vestnilfeber med flere end 650 dødsfald. Kilde: ProMed

  • Denguefeber giver høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter som ved en alvorlig influenza. I sjældne tilfælde kan Denguefeber medføre, at blodet ikke kan størkne, hvorved man kan se dødsfald f.eks. på grund af nyresvigt. Det sker hos omkring 0,2 pct. af de patienter, der har infektionen for første gang og hos ca. to pct. af de patienter, der tidligere har haft en Dengueinfektion. Der findes ingen antibiotikabehandling af infektionen, og man kan ikke vaccinere mod Dengue­virus. Der findes fire typer af Denguevirus, og smitte med én type giver ikke beskyttelse mod de andre typer. Kilde: SSI

  • Chikungunya giver influenzalignende symptomer med høj feber, hovedpine, ryg- og ledsmerter samt lysfølsomhed. Sygdommen er oftest mildt forløbende med spontan helbredelse efter 3-5 dage. Den samlede dødelighed er lav. Der findes hverken vaccine eller behandling for Chikungunya. Kilde: SSI

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten