En lang hvid kasse placeret bag tre af de fem verdensberømte vikingeskibe på Vikingeskibsmuseet i Roskilde illustrerer meget godt museets pladsproblemer. Kassen rummer en ekstremt sjælden stammebåd fra bronzealderen. Museet fik båden i 2017, efter den i 44 år havde været opbevaret på Køge Museums depot. Men museet har ikke plads til at udstille båden.
Lignende problemer har museet med en lang række andre vigtige skibsfund - eksempelvis nogle af de ni skibe, der blev fundet, da museumsøen vest for museet blev anlagt i slutningen af 1990’erne. Blandt skibene var det længste vikingeskib, der nogensinde er fundet. Men skibet ser for øjeblikket ud til at få et permanent hjem på Nationalmuseet - blandt andet fordi Vikingeskibsmuseet ikke har kunnet tilbyde det en plads i Roskilde.
Museet har i dag ca. 2.400 m2, men anslår at have behov for omkring dobbelt så meget plads, hvis museet skal kunne udstille flere af de skibe, der er blevet udgravet, siden de fem Skuldelevskibe blev løftet op fra Roskilde Fjords bund i 1962.
I de mange år, hvor museet arbejdede på at renovere Vikingeskibshallen og udvide omkring den, var underjordiske udvidelser flere gange en del af planen.
Læs også: Ombygning skal redde Vikingeskibsmuseet
Blandt andet var der planer om at lave et nyt ankomst- og besøgscenter ved parkeringspladsen nær museet og forbinde det til vikingeskibshallen med en lang underjordisk gang. Ligeledes blev det overvejet, om en ny bygning til udstilling om marinarkæologi, en anden bygning til udstilling af museets samling af både fra middelalderen eller måske nogle af museets tekniske installationer skulle være helt eller delvist nedgravet. Begrundelsen for at tænke i nedgravede bygninger var, at man på den måde kunne fastholde oplevelsen af den fredede Vikingeskibshal.
Men lige meget om Vikingeskibshallen bliver affredet, så museet kan rive den ned og opføre en ny bygning, eller om fredningen af bygningen bliver fastholdt, så museet skal renovere den og eventuelt udbygge på en anden måde, er ideerne om at bygge nedad skyllet væk, fortæller museets direktør, Tinna Damgaard-Sørensen.
»I den oprindelige helhedsplan havde vi en forestilling om, at vi kunne rykke nogle af de tekniske installationer ud af udstillingsbygningen og flytte dem ud i nogle underjordiske rum ved siden af bygningen. Men det tænker vi ikke længere,« siger hun.
Det er klimaændringer og Nationalmuseets krav til sikringen af skibene, der har fået museet til at droppe nedgravningsplanerne.
Nationalmuseet ejer formelt vikingeskibene, som museet i Roskilde udstiller. Derfor er det også Nationalmuseet, der definerer, hvilke krav museet skal opfylde for at få lov til at udstille skibene. Og de krav er blevet strammet af hensyn til klimaændringerne. Sammen har de to museer udarbejdet en plan for, hvordan Vikingeskibene kan flyttes ud af museet, når det enten skal renoveres eller rives ned og erstattes af en ny bygning. Nationalmuseet kræver blandt andet, at gulvet i den midlertidige hal, hvor skibene skal opbevares, mens byggeriet står på, som minimum er 2,1 meter over normalvandstand/kote 0 (DVR90). Desuden skal den midlertidige bygning være sikret mod indtrængende vand i en højde på 2,6 meter over normalvandstanden.
Disse krav bliver i sagens natur svære at klare for nedgravede bygninger. Endnu sværere bliver det, hvis Nationalmuseet siger, at en ny bygning skal designes, så den også kan klare ekstremvandstand i år 2100. I et notat fra Roskilde Kommune, som Vikingeskibsmuseet citerer i sin klage over afslaget på affredning, forudsiges det nemlig, at man skal regne med op til 0,7 meter højere vandstand i år 2100, og at vandet under ekstremvejrshændelser kan komme op i 3,35 meter over dagligt vande. Det betyder, at gulvet i en renoveret eller nybygget museumsbygning i så fald vil skulle være mindst 3,4 meter over kote 0 og skulle sikres mod indtrængende vand til fire meter over dagligt vande.
Men hvad Nationalmuseet helt præcist vil kræve er stadig uvist.
»Museet vil, når det bliver aktuelt, vurdere den konkrete bygning/montre med henblik på at opstille krav til sikring mod stormflod/højvande samt krav til klima, lys og sikring generelt. Kravene vil næppe være meget anderledes end dem, der er i dag. Det er vigtigt her at understrege, at låneren af Nationalmuseets genstande har 'metodefrihed' til at opfylde kravene. Det er således ikke Nationalmuseet, der bestemmer, hvordan kravene opfyldes,« skriver vicedirektør Jesper Stub Johnsen fra Nationalmuseets afdeling for bevaring og naturvidenskab i en mail til Ingeniøren. Men den fremtidige vandstand i fjorden vil naturligvis være en vigtig parameter, understreger han.
»Vi vil inddrage de relevante prognoser for vandstandsstigningen, når den tid kommer, og samtidig vurdere de afværgeforanstaltninger, som den aktuelle bygning vil tilbyde.«
Kravene bliver afgørende for, hvad det vil koste at renovere Vikingeskibshallen - og for, hvad det vil koste at bygge en ny udstillingsbygning, hvis kulturminister Mette Bock (LA) siger ja til at affrede Vikingeskibshallen.
For Vikingeskibsmuseet vil gerne beholde placeringen i strandkanten, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.
»Placeringen her giver meget til fortællingen om skibene og vikingetiden. Strandkanten er omdrejningspunktet for den verden. Derfor forestiller jeg mig, at vi ville opføre en ny bygning på samme sted. Men denne gang vil vi bygge med bedre materialer og mere solidt, så det bliver dyrere. Måske omkring 400 mio. kr.?«
Og hvis de får lov til at bygge en ny bygning, håber Tinna Damgaard-Sørensen, at den kan rumme det store vikingeskib, der blev fundet ved museumsøen.
»Ja, det har jeg ikke helt opgivet. Det ville være fantastisk også at kunne vise verdens længste vikingeskib, der er fundet her i vores egen museumshavn.«
