Klimaændringer forhindrer Vikingeskibsmuseet i at udbygge under jorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaændringer forhindrer Vikingeskibsmuseet i at udbygge under jorden

Her ses Vikingeskibshallen i tværsnit med indtegnet normalvandstandsniveau og ekstremvejr, samt hvordan hallen får svært ved at leve op til Nationalmuseets krav til sikringshøjde for blot en ny, midlertidig bygning. Illustration: Vikingeskibsmuseet

En lang hvid kasse placeret bag tre af de fem verdensberømte vikingeskibe på Vikingeskibsmuseet i Roskilde illustrerer meget godt museets pladsproblemer. Kassen rummer en ekstremt sjælden stammebåd fra bronzealderen. Museet fik båden i 2017, efter den i 44 år havde været opbevaret på Køge Museums depot. Men museet har ikke plads til at udstille båden.

Lignende problemer har museet med en lang række andre vigtige skibsfund - eksempelvis nogle af de ni skibe, der blev fundet, da museumsøen vest for museet blev anlagt i slutningen af 1990’erne. Blandt skibene var det længste vikingeskib, der nogensinde er fundet. Men skibet ser for øjeblikket ud til at få et permanent hjem på Nationalmuseet - blandt andet fordi Vikingeskibsmuseet ikke har kunnet tilbyde det en plads i Roskilde.

Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

Museet har i dag ca. 2.400 m2, men anslår at have behov for omkring dobbelt så meget plads, hvis museet skal kunne udstille flere af de skibe, der er blevet udgravet, siden de fem Skuldelevskibe blev løftet op fra Roskilde Fjords bund i 1962.

Ville udvide under jorden

I de mange år, hvor museet arbejdede på at renovere Vikingeskibshallen og udvide omkring den, var underjordiske udvidelser flere gange en del af planen.

Helt eller delvist nedgravede udvidelser af Vikingeskibshallen har længe været en del af Vikingeskibsmuseets udvidelsesplaner - eksempelvis en udstillingsbygning for undervandsarkæologi - men truslen fra vandet i fjorden og grundvandet har ændret museets planer. Illustration: Vikingeskibsmuseet

Læs også: Ombygning skal redde Vikingeskibsmuseet

Blandt andet var der planer om at lave et nyt ankomst- og besøgscenter ved parkeringspladsen nær museet og forbinde det til vikingeskibshallen med en lang underjordisk gang. Ligeledes blev det overvejet, om en ny bygning til udstilling om marinarkæologi, en anden bygning til udstilling af museets samling af både fra middelalderen eller måske nogle af museets tekniske installationer skulle være helt eller delvist nedgravet. Begrundelsen for at tænke i nedgravede bygninger var, at man på den måde kunne fastholde oplevelsen af den fredede Vikingeskibshal.

Men lige meget om Vikingeskibshallen bliver affredet, så museet kan rive den ned og opføre en ny bygning, eller om fredningen af bygningen bliver fastholdt, så museet skal renovere den og eventuelt udbygge på en anden måde, er ideerne om at bygge nedad skyllet væk, fortæller museets direktør, Tinna Damgaard-Sørensen.

»I den oprindelige helhedsplan havde vi en forestilling om, at vi kunne rykke nogle af de tekniske installationer ud af udstillingsbygningen og flytte dem ud i nogle underjordiske rum ved siden af bygningen. Men det tænker vi ikke længere,« siger hun.

Kræver sikker afstand til vandet

Det er klimaændringer og Nationalmuseets krav til sikringen af skibene, der har fået museet til at droppe nedgravningsplanerne.

Nationalmuseet ejer formelt vikingeskibene, som museet i Roskilde udstiller. Derfor er det også Nationalmuseet, der definerer, hvilke krav museet skal opfylde for at få lov til at udstille skibene. Og de krav er blevet strammet af hensyn til klimaændringerne. Sammen har de to museer udarbejdet en plan for, hvordan Vikingeskibene kan flyttes ud af museet, når det enten skal renoveres eller rives ned og erstattes af en ny bygning. Nationalmuseet kræver blandt andet, at gulvet i den midlertidige hal, hvor skibene skal opbevares, mens byggeriet står på, som minimum er 2,1 meter over normalvandstand/kote 0 (DVR90). Desuden skal den midlertidige bygning være sikret mod indtrængende vand i en højde på 2,6 meter over normalvandstanden.

Læs også: Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

Disse krav bliver i sagens natur svære at klare for nedgravede bygninger. Endnu sværere bliver det, hvis Nationalmuseet siger, at en ny bygning skal designes, så den også kan klare ekstremvandstand i år 2100. I et notat fra Roskilde Kommune, som Vikingeskibsmuseet citerer i sin klage over afslaget på affredning, forudsiges det nemlig, at man skal regne med op til 0,7 meter højere vandstand i år 2100, og at vandet under ekstremvejrshændelser kan komme op i 3,35 meter over dagligt vande. Det betyder, at gulvet i en renoveret eller nybygget museumsbygning i så fald vil skulle være mindst 3,4 meter over kote 0 og skulle sikres mod indtrængende vand til fire meter over dagligt vande.

Hvis Nationalmuseet kræver, at en renoveret eller nybygget museumsbygning skal være lige så godt sikret mod stormflod som den midlertidige bygning, der skal bruges under byggeriet, vil gulvet i den nye bygning skulle anlægges i kote 3,4. Ellers kan det ikke klare en stormflod i år 2100. Der er imidlertid endnu ikke nogen, der ved, hvilke krav Nationalmuseet vil stille. Illustration: Vikingeskibsmuseet

Men hvad Nationalmuseet helt præcist vil kræve er stadig uvist.

»Museet vil, når det bliver aktuelt, vurdere den konkrete bygning/montre med henblik på at opstille krav til sikring mod stormflod/højvande samt krav til klima, lys og sikring generelt. Kravene vil næppe være meget anderledes end dem, der er i dag. Det er vigtigt her at understrege, at låneren af Nationalmuseets genstande har 'metodefrihed' til at opfylde kravene. Det er således ikke Nationalmuseet, der bestemmer, hvordan kravene opfyldes,« skriver vicedirektør Jesper Stub Johnsen fra Nationalmuseets afdeling for bevaring og naturvidenskab i en mail til Ingeniøren. Men den fremtidige vandstand i fjorden vil naturligvis være en vigtig parameter, understreger han.

»Vi vil inddrage de relevante prognoser for vandstandsstigningen, når den tid kommer, og samtidig vurdere de afværgeforanstaltninger, som den aktuelle bygning vil tilbyde.«

Nye bygninger kan koste 400 mio. kr

Kravene bliver afgørende for, hvad det vil koste at renovere Vikingeskibshallen - og for, hvad det vil koste at bygge en ny udstillingsbygning, hvis kulturminister Mette Bock (LA) siger ja til at affrede Vikingeskibshallen.

Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

For Vikingeskibsmuseet vil gerne beholde placeringen i strandkanten, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

»Placeringen her giver meget til fortællingen om skibene og vikingetiden. Strandkanten er omdrejningspunktet for den verden. Derfor forestiller jeg mig, at vi ville opføre en ny bygning på samme sted. Men denne gang vil vi bygge med bedre materialer og mere solidt, så det bliver dyrere. Måske omkring 400 mio. kr.?«

Læs også: Fire lag asfaltpap kan afgøre Vikingeskibsmuseets fremtid

Og hvis de får lov til at bygge en ny bygning, håber Tinna Damgaard-Sørensen, at den kan rumme det store vikingeskib, der blev fundet ved museumsøen.

»Ja, det har jeg ikke helt opgivet. Det ville være fantastisk også at kunne vise verdens længste vikingeskib, der er fundet her i vores egen museumshavn.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart ser der ud til at være plads nok omkring det nuværende museum, hvis man river den gamle bygning ned, den vil nedknust kunne bruges som en del at opfyldningen til kvote 3,5 m.
Bliver der behov for større højde må man bygge en dæmning ude i fjorden, for at sikre resten af byen.
Når man bygger et museum til 1000 år gamle skibe, skal man ikke bare regne med en levetid på 30-50 år, men 100-200 år med mulighed for renovering til nærmest uendelig levetid.

  • 0
  • 0

Den første bygning var godt tænkt som en neutral indpakning med flot plads og udkik, men så fantastisk er den heller ikke, at den bør prioriteres til bevaring. Byg noget tilsvarende i tidløst design (så vil der komme tilsvarende modstand mod det om 50 år mere).

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten