Klimaændring kan gøre tropiske egne ubeboelige

Tropiske områder som Mexico, Libyen, Brasilien og det nordlige Australien risikerer at bliver ubeboelige for mennesker, hvis ikke der sættes en stopper for den globale opvarmning, ifølge den ny undersøgelse fra Princeton University. Illustration: Bigstockphoto/mirceab

Hvis ikke FN’s medlemslande formår at leve op til Parisaftalen, der handler om at begrænse den globale opvarmning til under to grader frem mod 2100, kan det få fatale konsekvenser for klodens tropiske egne.

En yderligere temperaturstigning vil nemlig kunne gøre områderne ubeboelige for mennesker, viser ny forskning ifølge The Guardian.

Temperatur og luftfugtighed er vigtige faktorer for menneskets evne til at regulere kropsvarmen. Kroppens temperatur ligger altid lige omkring 37 grader celsius, mens hudens temperatur er lavere, hvilket gør, at kroppen kan afgive varme.

Læs også: Dødelige hedebølger kan gøre tætbefolket del af Kina ubeboelig

Men stiger vådtemperaturen (WTB), som er et mål for luftens temperatur og fugtighed, til over 35 grader celsius, vil kroppen være ude af stand til at blive nedkølet.

En udvikling, der kan få dødelige konsekvenser, forklarer den ledende forsker bag undersøgelsen, Yi Zhang fra Princeton University, til The Guardian.

»Hvis luften er for fugtig, kan vores kroppe ikke blive nedkølet ved at afgive sved – det er derfor fugtighed er en vigtig faktor, når vi undersøger levedygtigheden i et varmt område,« siger Yi Zhang.0

På WBT-målestokken svarer de 35 grader celsius til en temperatur på 46 grader og en relativ fugtighed på 50 procent, hvilket er grænsen for, hvad raske mennesker kan tåle at befinde sig i.

Stiger ved samme hastighed

Og scenariet er ikke helt utænkeligt, påpeger forskerne, der gennem historiske data og simulationer af luftfugtighed og temperatur, har undersøgt, hvordan vådtemperaturen vil reagere på den globale opvarmning. Resultaterne viser, at den vil stige ved omtrent samme hastighed som den gennemsnitlige temperaturstigning, der ses ved den globale opvarmning.

Læs også: Forskning: Ekstrem hede gør snart dele af Mellemøsten ubeboelig

Når den globale gennemsnitstemperatur en stigning på 1,5 grader, vil vådtemperaturen i tropiske områder stige mellem 1,33 og 1,49 grader. I så fald vil den nærme sig grænsen på 35 grader i flere af de tropiske egne.

Men selv hvis Parisaftalens overholdes, kan temperaturstigningerne »have en negativ sundhedsmæssig indvirkning svarende til en gennemsnitlig temperaturstigning på adskillige grader«, konkluderer forskerne.

Den globale opvarmning er allerede nu steget med 1,1 grader, og flere klimaforskere har allerede advaret om, at stigningen på 1,5 grader kan være nået inden for det kommende årti.

40 procent af befolkningen

Skulle de tropiske egne blive ubeboelige, vil det få voldsomme konsekvenser for en stor del af verdens befolkning. Omkring 40 procent lever på nuværende tidspunkt i områder, der karakteriseres som tropiske områder, og den andel forventes at stige til 50 procent inden 2050.

Områderne, der ifølge undersøgelsen er i risiko for på sigt at blive ubeboelige, omfatter blandt andet Mexico, Libyen, Brasilien og det nordlige Australien.

Læs også: Nordatlantiske havstrømme kan svækkes hurtigere end hidtil antaget

Lignende undersøgelser har tidligere påvist, at ekstreme varmebølger også kan efterlade dele af Mellemøsten ubeboelige, ligesom temperaturstigninger også udgør store risici for lande som Kina og Indien.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience i denne uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

gør vi det MODSATTE af hvad videnskaben anbefaler for at vende denne udvikling.

Ingen af de tiltag vi gør er bare i nærheden af at reducerer vores enorme slid på naturen. Vi brænder stadig kul og olie, naturgas og biomasse af og udvidder vores forbrug med 2-3% hvert år.

CO2 i atmosfæren i Februar er nu 416,46 ppm op fra 414,02 sidste år og der er ingen ændring i sigte.

Eoropa og USA lukker CO2 fri atomkraft og erstatter det med naturgas og kul fyret kraft.

  • 16
  • 17

Som her kaldes WTB og senere korrekt nok WBT hedder normalt WBT, Wet Bulb Temperature.

Det er en gammel traver som er hevet ud af stalden igen sammen med en masse modelberegninger.

Åbenbart er folk ikke særlig skræmte af disse 1,5 grader (0,5 grader mere end nu), så der skal mere til. I de varmere egne er det normalt at man holder pause midt på dagen, hvor varmen er højest.

  • 7
  • 20

Det gælder for så vidt også mennesker PHK, der ikke vil anvende Akraft sammen med solceller, til at gøre ørkener beboelige, istedet for at overbebygge landbrugsland. Jævnfør hvad Israel har gjort for at skaffe vand til til befolkningen og landbruget.

Saudi Arabien er også ifærd med at overveje Akraft til at afsalte havand

  • 11
  • 24

Åbenbart er Ingeniøren ikke i stand til at akceptere indlæg der på humoristisk vis kritiserer redaktionen for gentagne referater af artikler - som denne med påstande om global katastrofal opvarmning? Man kalder det at bevare den gode tone ....

  • 5
  • 22

Åbenbart er Ingeniøren ikke i stand til at akceptere indlæg der på humoristisk vis kritiserer redaktionen for gentagne referater af artikler - som denne med påstande om global katastrofal opvarmning? Man kalder det at bevare den gode tone ....

Helt på linje med, at et af de sites du færdes på, konsekvent bortcensurerer alle indlæg, der indeholder videnskabelige fakta, der underbyger AGW - og sådan er der så meget.

Og den med på humoristisk vis ?? - vi har åbenbart (vidt) forskellig syn på humor 😉

NVJ, du er på et site, hvor din tilgang til AGW klart repræsenterer det kontroversielle synspunkt - derfor påhviler der dig en stor grad af evne til at dokumentere din ideer. Det har du endnu ikke præsteret - by far.

Koncensus blandt forskere inden for området er nu over 99%, hvis man kigger på peer reviewed udgivne artikler om emnet - så modstanderne minder mere og mere om en konspirationsteori - og de bliver konstant færre og færre - og som det ofte går i sådanne tilfælde: Jo færre de bliver, jo højere råber den enkelte.

Så herfra en kæmpe 👍 til ing.dk for (endelig) at begynde at tage fat på problemet.

  • 26
  • 12

Åbenbart er Ingeniøren ikke i stand til at akceptere indlæg der på humoristisk vis kritiserer redaktionen for gentagne referater af artikler - som denne med påstande om global katastrofal opvarmning? Man kalder det at bevare den gode tone ....

Helt på linje med, at et af de sites du færdes på, konsekvent bortcensurerer alle indlæg, der indeholder videnskabelige fakta, der underbyger AGW - og sådan er der så meget.

Og den med på humoristisk vis ?? - vi har åbenbart (vidt) forskellig syn på humor 😉

NVJ, du er på et site, hvor din tilgang til AGW klart repræsenterer det kontroversielle synspunkt - derfor påhviler der dig en stor grad af evne til at dokumentere din ideer. Det har du endnu ikke præsteret - by far.

Koncensus blandt forskere inden for området er nu over 99%, hvis man kigger på peer reviewed udgivne artikler om emnet - så modstanderne minder mere og mere om en konspirationsteori - og de bliver konstant færre og færre - og som det ofte går i sådanne tilfælde: Jo færre de bliver, jo højere råber den enkelte.

Så herfra en kæmpe 👍 til ing.dk for (endelig) at begynde at tage fat på problemet.

Et mobbende indlæg af FR. Som på ingen måde dokumenterer noget der kan forsvare påstandene. Jeg har ingen tilgang til hverken AGW eller noget andet. Som du postulerer. Jeg tager udgangspunkt i databaser og forskeres indlæg om emnerne - og debatterer gerne disse. Men modsat dig har jeg ingen "holdning" til emnerne. Ingeniøren er jo ensidig i sine artikler, der konstant bringer det ene alarmistiske budskab efter det andet i en lind strøm. Som denne artikel. Der jo kun omhandler en teori med antagelser om mulige fremtidige alarmistiske klimaændringer, men præsenteres som "Tropiske områder som Mexico, Libyen, Brasilien og det nordlige Australien risikerer at bliver ubeboelige for mennesker, hvis ikke der sættes en stopper for den globale opvarmning, ifølge den ny undersøgelse" som er en teori. Der mener jeg at der skulle sættes debat igang om alle disse alarmistiske budskaber, som vi jo er blevet præsenteret for med stadigt mere opskruede scenarier gennem 40-50 år ca , der jo aldrig manifesterer sig.... Men det er ikke god tone.....

  • 12
  • 26

Jeg har ikke læst det 'fjernede' indlæg og kan derfor heller ikke vurdere, om fjernelsen var/er berettiget. Generelt må redaktioner dog respektere, at der findes andre meninger end konsensus og i et demokrati med ytringsfrihed bør disse have plads i debatspalterne, såfremt debatøren holder sig til emnet. Jeg er ikke tilhænger af disse bombastiske udsagn, at det ene eller det andet forsvinder fordi den globale temperatur stiger. CO2 er stemplet som den helt store årsag for temperaturstigningen, men 2,5 mia. mennesker (1950) har et mindre forbrug og mindre CO2 udledning end 7,8 mia. (2020). Målet om en CO2 udledning på 1990 niveau ( 5,2 mia. mennesker) i 2050 på 353 ppm er ret urealistisk, al den stund verdensbefolkningen på dette tidspunkt vil ligge 2,0 mia. højere end i dag. Flere mennesker = større CO2 udslip. Hvis mange kræfter arbejder på, at gøre udviklingen og installationen af atomkraft nærmest umulig, kan det blive meget vanskeligt, at reducere CO2 udslippet. Iflg. Happer/Princton har Kloden siden 1982 opnået en tilvækst på 11 % grønne arealer, hvilket han mener skyldes stigningen af CO2. Verden har dog forsat til gode, at læse om målbare resultater som følge af CO2-tiltagene.

  • 11
  • 18

Jeg tager udgangspunkt i databaser og forskeres indlæg om emnerne

Nej, du tager udgangspunkt i nogle meget få - oftest for længst pensionerede mennesker, der (næsten) alle har tråde til fossilindustrien. Du linker (næsten) altid kun til hjemmesider med ekstremt blakket ry inden for den rigtige forskerverden.

At du og dine "kilder" tilhører et ekstremt mindretal, ses f.eks. af dette link - de 97% er for længst historie.

Ingen har (indtil nu) formået at rejse (troværdig) tvivl om AGW - styret for en stor dels vedkommende af CO2

  • 17
  • 8

Hvor man blev brændt på bål, for at påstå at jorden er rund. Man blev dengang dømt af "Den allerhøjeste videnskabelige religiøse Klike", der ikke skulle have deres fede embeder i fare, ved at den brede pøbel blev oplyst.

Idag bliver man kastet foran bussen, for at løfte en pegefinger, for at sige stop, for selvovervurderingen af vort lands evner, til at forbedre CO2 udledningen, uden at være til grin for USA og Kina og især Tyskland, der sandt nok i den grad har vendt tingene på hovedet, med deres Energiewende.

  • 7
  • 22

Jeg har lige på ing.dk ("forsiden") talt 12 artikler omhandlende miljø og klima.

Er det en velafbalanceret prioritering af stoffet?

  • 8
  • 9

......her på stedet når man får 5 TDer for indlæg nr 22. Så vogt dig Flemming.

They come and take you away....take you away... if you offend theirs believe and will throw you over the edge, be careful(wear parachute)😉

  • 5
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten