Klima-teknologi får egen pulje i ny finanslov

Ny pulje skal støtte teknologier, der fjerner CO2 fra atmosfæren ved at fremstille biokoks, der kan lagres og samtidig producere enten en gas eller en bio-olie, der kan bruges i transportsektoren. Illustration: Ingeniøren

Ny aftale om økonomiske stimuli indeholder klima-tiltag for mere end 3 mia. kroner til blandt andet udfasning af oliefyr, geotermi og CO2 lagring og en ny pulje til helt konkret teknologi

Af 18

Lidt usædvanligt får en ny klimateknologi sin helt egen pulje på 200 mio. kroner i en ny aftale om økonomiske stimuli, som regeringen indgik søndag – sammen med finansloven for 2021 - med støttepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Det drejer sig om udvikling af pyrolyse-teknologier, der har potentiale til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget markant.

Læs også: Forskere: Pyrolyse og biokoks kan halvere udledning fra landbruget

Eller som der står i aftalen: »Gennem anvendelse af termisk pyrolyseteknologi (forgasning,red.) kan biomassen omdannes til gas og olie, der kan raffineres til flydende brændstoffer som fx flybrændstof. Restproduktet biokul kan anvendes til biogødning og har potentielt en stor klimaeffekt, idet biokul kan binde en stor del af kulstoffet fra den oprindelige biomasse.«

Læs også: Stiesdal præsenterer dansk bud på kulstofnegativt flybrændstof

Puljen til teknologiudvikling på de i alt 200 mio. kroner skal uddeles i 2021 og 2022, og ud over disse midler omfatter aftalen bevillinger for knap 3 mia. kroner til grøn beskæftigelse og opfølgning på klimapartnerskabernes anbefalinger.

Mere tempo på udfasning

Politikerne har blandt andet vedtaget at øge bevillingerne til puljen for udfasning af olie- og gasfyr frem mod 2025; at etablere en pulje til grøn transport til støtte for elfærger, ladeinfrastruktur og omstilling af tung transport og at give støtte til bæredygtigt byggeri gennem en ny pulje.

Så er politikerne enige om at fremme udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen med 100 mio. kroner i 2021 og 2022. Formålet er blandt andet at fremme udviklingen af sikker lagring af CO2 i Nordsøen allerede fra 2025.

Læs også: Nordsøens pumper stopper om 30 år: Så skal der CO2 i undergrunden

Man etablerer en tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige bygninger (kommuner og regioner og styrker en pulje til renovering i almene boliger og så er man enige om at bruge 600 mio. kroner frem mod 2024 til udtagning af kulstoffattig landbrugsjord, de såkaldte lavbundsjorder.

Geotemisk taskforce etableres

Så skal etablering af geotermisk varme støttes via etablering af en taskforce. Den skal gennemføre et analysearbejde, der skal afdække det samfundsøkonomiske potentiale for indpasning af geotermisk varme i fjernvarmesektoren

Derudover skal taskforcen udvikle et bud på en konkret statslig støttemodel, der kan understøtte en omkostningseffektiv udvikling af geotermi samt opnå statsstøttegodkendelse under EU's statsstøtteregler. Analysen skal være færdig i 2022.

Læs også: Skuffet forsyningsselskab: »Jeg har svært ved at tro på, at geotermien har en fremtid i Danmark«

Endelig bevilger partierne 520 mio. kroner til en cykelpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det mere oplagt for borgere at vælge cyklen frem for andre transportformer.

Kan komme for sent

De grønne tiltag fra stimulus-pakken får mest en positiv modtagelse, hvis man skal følge pressemeddelelser fra relevante interesseorganisationer:

Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er glad for, at partierne bag finansloven nu har afsat penge til en ny taskforce omkring geotermi, men frygter at anbefalingerne, der først skal komme i 2022, kan komme for sent:

Læs også: Overskudsvarme fra Power-to-X bliver vigtig i Aarhus’ fremtidige forsyning

»Selskaberne kan imidlertid ikke vente til 2022 med at træffe nye investeringsbeslutninger. Derfor frygter jeg, at 2022 er for sent, hvis det reelt skal blive muligt at indfri potentialet. Samtidig efterlyser vi også reelle midler til at få eventyret i gang,« siger adm. direktør Kim Mortensen.

Brancheorganisationen Dansk Energi påpeger, at der med finanslovsaftalen med mere sættes et yderligere tryk på skrotning af olie- og naturgasfyr til fordel for at installere f.eks. klimaeffektive varmepumper:

Læs også: Skrotning af olie- og gasfyr giver 10 pct. af klimamål – men det er et »betal-forureneren-princip«

»Sammen med udrulning af lade-infrastruktur til elbilerne - som fredagens aftale om bilafgifter gør nødvendig - er det en let og hurtig måde at skabe grøn effekt på til gavn for klima og for vækst og arbejdspladser i hele landet, ,« siger adm. direktør Lars Aagaard.

Puljen blev tømt i år

Brancheorganisationen Tekniq bifalder de grønne elementer i stimuli-aftalen – om end adm. direktør Troels Blicher Danielsen havde håbet, at den grønne dagsorden havde sat et endnu tydeligere aftryk.

Læs også: Centrale aktører: Sådan skal power-to-x bringes på skinner i Danmark

»Vi noterer, at man med søndagens finanslov eksempelvis fortsætter indsatsen for at udfase oliefyr og naturgas, samtidig med at der afsættes puljer til elfærger og opsætning af ladestandere. Men med tanke på, hvor hurtigt puljen til netop udskiftningen af oliefyr og naturgas blev tømt i år, kan vi godt tvivle på, om de afsatte beløb de kommende år er tilstrækkelige til at føre os hurtigt nok videre på vejen mod at nå regeringens egen 70 procents-målsætning, « siger Troels Blicher Danielsen.

Man kan læse mere om klimadelen af pakken her.

Mere om Energi
Kina skal lukke 600 kulkraftværker i en fart for at nå klimamålKina skal lukke 600 kulkraftværker i en fart for at nå klimamål
Industri og fjernvarme: Energiøer før 2030 er afgørende for vores elektrificeringPLUS.Industri og fjernvarme: Energiøer før 2030 er afgørende for vores elektrificering
Da eventyret startede: Havvindmøller måtte ikke se for godt udPLUS.Da eventyret startede: Havvindmøller måtte ikke se for godt ud
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Fremtidens tog er fundet: Franske Alstom vinder kontrakten på IC4’s afløser

Glem energimærket på vaskemaskiner og tørretumblere - levetiden er vigtigst

Dansk internet på udenlandske hænder: Myndigheder har mistet overblikket

Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større

Kæmpemølle lægger pres på teknologien

Fremtidens tog er fundet: Franske Alstom vinder kontrakten på IC4’s afløser

Japan vil hælde 1 mio. ton forurenet vand fra Fukushima i Stillehavet

Forskere: Man kan ikke rette op på fossil udledning ved bare at plante skov

Glem energimærket på vaskemaskiner og tørretumblere - levetiden er vigtigst

Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mener fortsat, at det er på tide, at politikerne skruer ned for deres teknologi-selekterende gavebodspolitik - primært tilsmilende teknologier repræsenteret af strømlinet lobbyisme, hvortil ressourcerne kunne have vært anvendt mere nyttigt. Brug meget hellere de fleste støttemidler på at skrue op for støtte givet i henhold til rationelle TEKNOLOGINEUTRALE rammebetingelser, der – så i højere grad med markedskræfters hjælp - er egnede til - billigst og hurtigst muligt - at opfylde politisk besluttede OVERORDNEDE mål for bl.a. CO2-reduktionen og VE-andelen.

Lad os f.eks. få en (dybt logisk) CO2-afgift med fortegn (inkl. tilskud til CO2 ækv-negativ VE) og et KWt-tilskud til el-produktion, når el-markedsprisen er i den høje (yderligere kapacitets-behovs-indikerende) ende, i stedet for - som nu - noget nær det modsatte i form af garanterede mindstepriser og meget lignende CfD aftaler.

Samme kWt-tilskud bør (ligeledes teknologineutralt) gives til el fra "el-til-el-lagring", men så naturligvis kun efter fradrag af evt. tilskud givet til den til "lagringen" forbrugte el. Og lad os gerne få mest mulig øvrigt infrastruktur (som f.eks. el-transmission og energi-øer) gjort til genstand for særskilte kommercielle forretninger og/eller omkostningerne henført til de teknologier, der er årsag til behovene. Så finder markedskræfterne selv frem til den billigste blanding af hhv. a) billig fluktuerende elproduktion + dyr/tabsbehæftet effekttilpassende lagring/PtX, og 2) regulerbar direkte el-produktion, modereret af forventeligt stigende priser på bæredygtig bio-brændsel.

I hvert fald nytter det ikke at udvikle mere ny teknologi, som markedskræfterne efterfølgende ikke skal nyde noget af at løfte videre ind i den kommercielle fase, så længe ulogiske og derfor uhensigtsmæssige rammebetingelserne og støtteordninger i stedet tilsmiler noget konkurrerende.

Hvis der endvidere besluttes overordnede mål og teknologineutrale rammebetingelser for f.eks. en forbedring af vandmiljøets tilstand og undgåelse af forurening af landmændenes marker med f.eks. hormonlignende stoffer, mikroplast og tungmetaller, vil især de klogeste markedskræfter forsøge at kombinere tingene, så det samlede støttebehov yderligere minimeres, medens politikere uden særlig forstand på VE-, klima- og miljøteknologier, får bedre tid til at tage sig af alt muligt andet, der også er vigtigt, og som mine forslag vil give bedre råd til.

  • 7
  • 2

i det foreliggende tilfælde ser det ud til i alt væsentligt at omhandle "(Green) Lipstick on a Pig"! :))

Som enhver so kan vi jo alle bedst lide vore egne grise, men min pointe var snarere, at det bliver unødig dyrt at få (bl.a.) VE-andelen og CO2-reduktionen i mål til tiden, hvis politikerne ikke i højere grad holder sig til at støtte via logiske, stabile og teknologineutrale rammebetingelser, for derved at opnå markedskræfternes effektive hjælp samt for at undgå et unødig stort støttebehov til bl.a. el-til-el-lagring/effekttilpasning/backup/forsyningssikkerhed, ekstra el-transmission/"infrastruktur", samt mindre "VE-, klima-, miljø- og landbrugs-nyttig" disponering af pt. miljøbelastende organiske restprodukter.

Hvis politikerne fortsat fortrinsvis støtter den del af elproduktionen, markedskræfterne tydeligt fortæller, at der er mindst brug for, er det også forventeligt, dels at tidligere garanterede mindstepriser og meget lignende "CfD-aftaler" derved fordyres, og dels at muligheden for bl.a. effektivt backup-ydende og samtidigt miljøvenligt restproduktdisponerende bio-kraftvarme bliver mere støttekrævende (/fortsat køres i hegnet), pga. af hyppige, vanskeligt forudseelige og kunstigt lave el-markedspriser.

  • 1
  • 1

Hvad er det for teknologier? Er der nogle teknologier der kan ændre klimaet, så skal vi passe på, for de kan jo medføre klimaændringer, som vi alle ved er farlige, hvis de ikke ligefrem er katastrofale.

  • 4
  • 7

...at den omtalte 'pulje' i mine øren mest lyder som lidt tilfældigt fordelt grøn klatmaling 'i tidens (klima)politisk korrekte toneklang

det samme kan vel stort set siges om hele aftalen:

https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finans...

, bortset fra at helhedsfarven nok snarere er 'rødgrøn' (hvis dét findes?): Det ligner mest en pose blandede holdkæft-bolcher, der med rund hånd deles ud til venstre og højre side af folketinget, og det fremgår ikke, hvor stort underskuddet på statsfinanserne forventes at blive!??

  • 2
  • 5

Og lad os gerne få mest mulig øvrigt infrastruktur (som f.eks. el-transmission og energi-øer) gjort til genstand for særskilte kommercielle forretninger og/eller omkostningerne henført til de teknologier, der er årsag til behovene.

Den første del har vi meget dårlige erfaringer med. Et offentligt ejet monopol fungerer sjældent voldsomt godt, men et privatejet monopol er værre.

TDC er et lysende eksempel. Nets et andet.

  • 3
  • 0

Jeg er enig med Gert Madsen (se ¤9) i, at kontrollen med kritisk infrastruktur (som f.eks. el-nettet og evt. energi-øer), ikke bør overlades til private selskaber (inkl. udenlandsk beskattede kapitalfonde o.l), så lad mig indskrænke til, at det er vigtigt, at omkostningerne (både capex og opex) bliver retvisende opgjort og henført til de produktionsanlæg, der er årsag til behovet, fremfor blot at føre til øgede bredere opkrævede skatter og afgifter. Det bør f.eks. ikke således skjules for markedskræfterne, at kun moderat store bio-kraftvarmeværker på f.eks. 250MW el i de hidtidige centrale værkers placeringer kan nøjes med det allerede etablerede el-transmissionsnet.

  • 5
  • 1

samt belys og forebyg indlysende bivirkninger tidligst muligt.

Havde man allerede i 00'nes begyndelse

...sat de samme relativt skrappe udledningskrav tll de små individuelle varmeanlæg (brændeovne, oliefyr oa.) som til de største, bedst præsterende anlæg

og

...afgiftsbelagt både små og store anlæg ift. enhedsudledning af klimagasser/MJ og sundhedsskadelig forurening ditto.

Ville vi nok have været en del længere fremme idag, både mht. klimaomstilling, miljørelateret sundhed og finansiering heraf.

Til sundhedsudforderingerne er nylig kommet en væsentlig stigning i COVID19-smitte og dødelighed ved partikeludledning, jf. international forskning.

  • 2
  • 2

Så var de små sandsynligvis druknet i kravene til røgrense udstyr. Både i CO2 og partikler og i mangel på økonomi til at genneføre det, tror jeg.

  • 1
  • 1

Så var de små sandsynligvis druknet i kravene til røgrense udstyr. Både i CO2 og partikler og i mangel på økonomi til at genneføre det, tror jeg.

Ja, en del var nok. Men andre var måske så meget desto længere fremme med ovne, der virkeligt kunne levere tilpas skrappe miljøpræstationer - hvem ved? Det er jo svært at kende de præcise konsekvenser af en sådan kontrafaktisk historie.

Umiddelbart forestiller jeg mig - uden at kunne udelukke det - at det pt. er meget svært at lave en ovn til alm. bybrug, der både kan præstere det nødvendige miljømæssigt set, og som samtidigt er økonomisk attraktiv - medmindre andre fortsat skal betale for dette, direkte eller indirekte, og hvorfor skulle de/vi dog det?

Men det kunne dog være, at disse potentielt særligt dygtige virksomheder (og dermed også DK) til gengæld ville have været længere fremme inden for tilstødende forbrændingsteknologiske ting, pyrolyse oa., som artiklen er inde på, og/eller lidt større forbrændingsanlæg, hvor dette evt. giver mening?

  • 2
  • 2

på tide, at politikerne skruer ned for deres teknologi-selekterende gavebodspolitik - primært tilsmilende teknologier repræsenteret af strømlinet lobbyisme, hvortil ressourcerne kunne have vært anvendt mere nyttigt.

Der har over mange år været en meget effektiv lobbyisme også inden for brændeovns-området. Hvor strømlinet den har været, kan diskuteres. Den har været mere shitstormende, mandsopdækkende, truende eller latterliggørende, fremfor poleret.

Den strømlinede stil kendetegner evt. de store virksomheder, og den upolerede stil så de mange små virksomheder samt de mange individuelle brugere? Som gerne vil slippe billigere om ved varmeregningen end naboerne og gøre lidt af hvert for at opnå netop dette. Ad de manglende afgifter på brændeovne.

At de rødgule partier ikke vil røre ved denne problemstilling med en ildtang, er til at forudse. De fornemmer nok selv bedst, hvor de henter deres kernevælgere.

Mere bemærkelsesværdigt har blå bloks adfærd været over årene. De har direkte banet vejen for ugennemsigtig og ulogisk, miljøtumpet forskelsbehandling. Hvis forureneren skal betale (hvilket jo egentlig burde være en kerne-værdi i blå blok?), skal man stemme ræverødt :-). Sådan har det været i mange år.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større

PLUS.
6 Kommentarer

Norsk husejer risikerede dagbøder på grund af solcellerne på taget. Nu har han lagt dem på plænen i stedet

PLUS.
2 Kommentarer

Kæmpemølle lægger pres på teknologien

PLUS.
6 Kommentarer