Jeg mener fortsat, at det er på tide, at politikerne skruer ned for deres teknologi-selekterende gavebodspolitik - primært tilsmilende teknologier repræsenteret af strømlinet lobbyisme, hvortil ressourcerne kunne have vært anvendt mere nyttigt. Brug meget hellere de fleste støttemidler på at skrue op for støtte givet i henhold til rationelle TEKNOLOGINEUTRALE rammebetingelser, der – så i højere grad med markedskræfters hjælp - er egnede til - billigst og hurtigst muligt - at opfylde politisk besluttede OVERORDNEDE mål for bl.a. CO2-reduktionen og VE-andelen.
Lad os f.eks. få en (dybt logisk) CO2-afgift med fortegn (inkl. tilskud til CO2 ækv-negativ VE) og et KWt-tilskud til el-produktion, når el-markedsprisen er i den høje (yderligere kapacitets-behovs-indikerende) ende, i stedet for - som nu - noget nær det modsatte i form af garanterede mindstepriser og meget lignende CfD aftaler.
Samme kWt-tilskud bør (ligeledes teknologineutralt) gives til el fra "el-til-el-lagring", men så naturligvis kun efter fradrag af evt. tilskud givet til den til "lagringen" forbrugte el. Og lad os gerne få mest mulig øvrigt infrastruktur (som f.eks. el-transmission og energi-øer) gjort til genstand for særskilte kommercielle forretninger og/eller omkostningerne henført til de teknologier, der er årsag til behovene. Så finder markedskræfterne selv frem til den billigste blanding af hhv. a) billig fluktuerende elproduktion + dyr/tabsbehæftet effekttilpassende lagring/PtX, og 2) regulerbar direkte el-produktion, modereret af forventeligt stigende priser på bæredygtig bio-brændsel.
I hvert fald nytter det ikke at udvikle mere ny teknologi, som markedskræfterne efterfølgende ikke skal nyde noget af at løfte videre ind i den kommercielle fase, så længe ulogiske og derfor uhensigtsmæssige rammebetingelserne og støtteordninger i stedet tilsmiler noget konkurrerende.
Hvis der endvidere besluttes overordnede mål og teknologineutrale rammebetingelser for f.eks. en forbedring af vandmiljøets tilstand og undgåelse af forurening af landmændenes marker med f.eks. hormonlignende stoffer, mikroplast og tungmetaller, vil især de klogeste markedskræfter forsøge at kombinere tingene, så det samlede støttebehov yderligere minimeres, medens politikere uden særlig forstand på VE-, klima- og miljøteknologier, får bedre tid til at tage sig af alt muligt andet, der også er vigtigt, og som mine forslag vil give bedre råd til.