Klima står øverst på den politiske dagsorden for ingeniører

10. maj 2019 kl. 16:1544
Klima står øverst på den politiske dagsorden for ingeniører
Illustration: Kelly Sikkema on Unsplash.
Hvilke emner er vigtigst i valgkampen? Ingeniøren har bedt landets ingeniører og andre naturvidenskabelige fagfolk pege på politikområder, der har størst indflydelse på, hvor de sætter krydset den 5. juni.
Artiklen er ældre end 30 dage

Klima og energi er det absolut vigtigste politikområde, når det kommer til at afgøre hvem STEM-segmentet vil stemme på ved det kommende folketingsvalg. Det er konklusionen på en undersøgelse, som Ingeniøren har foretaget på baggrund af svar fra 1382 respondenter, der er indhentet fra den 7.-9. maj. Tallene er vægtet, således stikprøven på bedst mulig vis afspejler populationen af STEM kandidater.

Hvad er STEM-segmentet?

STEM er en forkortelse, der dækker over uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math. Forkortelsen dækker derfor både over klassiske ingeniører samt cand.scient-uddannede og IT-uddannede, og favner således store delen af Ingeniørens læserskare.

Ingeniøren bad respondenterne pege på deres første-, anden- og tredjeprioritet ud af 11 politikområder, og rangordnede derefter emnerne efter tildelte point. Se den prioriterede liste i bunden af artiklen.

Læs også: Leder: Vi risikerer at sende Moder Jord på tidlig pension

Klima og energi var et område, som 825 havde valgt som en prioritet, og det afspejler sig i antallet af tildelte point. Med 1962 tildelte point vægter respondenterne klima og energi næsten dobbelt så højt som emnerne, der indtager henholdsvis anden og tredjepladsen: Miljø og forskning samt uddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.

Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.

ing.dk/fokus/valg-2019

Det er måske ikke overraskende, at disse to emner fylder meget. Miljø og særligt vandmiljø har længe været et omdiskuteret politisk emne, især efter vedtagelsen af den såkaldte landbrugspakke fra 2016, der siden har mødt kraftig kritik for at have ført til udledningen af mere kvælstof.

Også uddannelse og forskning er et område, der har været genstand for stor diskussion i den seneste valgperiode – ikke mindst på grund af de omprioriteringsbidrag, der har gjort, at gymnasier og universiteter hvert år har måtte skære to procent i budgetterne.

Læs også: Ingeniører og naturvidenskabelige fravælger blå blok


Ingeniøren inviterer til valgmøde
Forskningens rolle for fremtidens Danmark er på dagsordenen, når Ingeniøren inviterer til valgmøde den 20. maj kl. 10-12.
Læs mere her.

Udlændingedebat rangerer lavt

Efter denne top tre kommer en række forskellige politikområder i en tydelig rækkefølge. Sundhedsområdet ligger på en klar fjerdeplads med bred prioritering af 440 respondenter, efterfulgt af skattepolitik og udlændingeområdet som henholdsvis 342 og 313 respondenter har valgt at fremhæve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af de kommende ugers dækning af valgkampen kommer Ingeniøren til at dykke ned i en række af disse emner. Hvis du har nogle tips, ideer eller forslag til vores dækning, så skriv gerne til os i kommentarsporet eller send en mail til sfr@ing.dk.

Det kan også være, at du har et godt og relevant spørgsmål, som du ønsker, at vi stiller politikerne. Vil vil forsøge at tage det med, hvis du skriver til os.

Remote video URL

44 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
44
16. maj 2019 kl. 12:22

jeg har lidt travlt for tiden i Australien

@NVJ Vil du ikke godt blive der ? For i Danmark og i særdeleshed her på Ing.dk er vi nok mange der er træt af at se hvor elendigt talmateriale kan blive behandlet. Du kan da ikke være ingeniør?

42
16. maj 2019 kl. 07:45

NVJ, Du har ikke taletid herinde, før du har forholdt dig til, hvad Bjørn gør opmærksom på ovenfor.Det ville klæde dig at dementere gamle løgne, før du kommer med nye.

Jamen jeg har lige dementeret dine løgne et par steder i Ingeniøren....hvis det var det du mente Jeg ved ikke hvilke nye løgne du har i tankerne , jeg har lidt travlt for tiden i Australien og kan ikke rigtigt holde styr på dine nye og gamle løgne. Måske du kan hjælpe mig så vi ikke spilder tiden?

41
16. maj 2019 kl. 07:41

Re: Vigtigste emner25 %
NVJ.
Det kan du selvfølgeligt dokumentere. Ikk?

jo da - Det kunne du sådan set selv gøre meget let ved at Google med følgende ord

Macron EU 25%

så får du de fire første dokumentationer her:

igration and climate are EU's top priorities, Macron says - EUobserverhttps://euobserver.com/eu-election/144742Oversæt denne side 26. apr. 2019 - Emmanuel Macron did not come with grand new European ideas ... Emmanuel Macron said in a speech on Thursday evening (25 April). Macron vowed to change the EU – but his chance may have gone ...https://www.theguardian.com/.../macron-change-european-union-president-france-germ... 17. apr. 2019 - The president's reliance on the Franco-German alliance has created opposition across Europe, says Macron's former adviser Shahin Vallée. Proposal to spend 25% of EU budget on climate change - BBC Newshttps://www.bbc.co.uk/news/world-europe-48198646Oversæt denne side 8. maj 2019 - Proposal to spend 25% of EU budget on climate change ... the European Council - to cement his emerging partnership with Emmanuel Macron. Macron puts European climate bank on EU election agendahttps://www.climatechangenews.com/.../macron-puts-climate-bank-... Oversæt denne side 6. mar. 2019 - Emmanuel Macron has thrown his weight behind the idea of an EU bank ... at least 25% of its investments into the fight against climate change.

37
15. maj 2019 kl. 11:41

Jeg tror politikerne er bange for både vælgerne, for erhvervslivet, og for demokratiet, hvis de reelt skulle tage beslutninger. Kunsten er, at tage beslutninger, som der ikke mistes stemmer på. Det er idéen bag et demokrati.

Måske er det også en af årsagerne til at road-priceing er populær - her kan man lægge en ekstra afgift på bybefolkningen, der typisk går ind for det, mens man kan undlade at lægge afgifter på landbefolkningen, der vil stemme mod. Og afgiften bliver ens, for dem der har en miljøvenlig bil, og dem der har en benzinoser, så dem der har en stor bil, ikke føler sig snydt.

35
15. maj 2019 kl. 11:16

Det er til at få spat af, at folk har 117 dumme undskyldninger for ikke at blive grønne så hurtigt som muligt, samtidig med at de samme mennesker mener at vi på vej i fuld fart mod afgrunden.

Henrik - kan sagtens følge dit udsagn - der er alt for meget NIMBY over den lokale grønne tiltag. Og lokalpolitikerne er følgagtige...

Højspændingsmaster, biogasanlæg og kystnære vindmøller etc. giver tynd mave hos kommunalpolitikerne

34
15. maj 2019 kl. 11:11

Jeg håber faneme jeg aldrig er om bord på et skib fyldt med politikere hvis der skulle gå hul i skroget.

Jeg håber aldrig det sker for mig på et skib fyldt med flokken af gamle sure klimafornægtere her fra ing.dk, for de vil påstå at det ikke er noget problem med sådan et hul, for skibet har sejlet in årtier uden problemer og nogen af dem vil ligefrem påpege at skibet ikke kan synke, alt den stund at det vand der løber ind i skibet får verdenshavene til at sænkes længe inden det når til rælingen.

33
15. maj 2019 kl. 10:53

Men så er der jo lige det med at el-markedet er liberaliseret (sådan da) og at der er nogen udbudsregler, miljøkrav osv. osv. osv.

Jeg håber faneme jeg aldrig er om bord på et skib fyldt med politikere hvis der skulle gå hul i skroget. Vi skal sende reparationsarbejdet i udbud, markedet er jo liberaliseret, og miljøkrav mig her og der, og halvdelen af passagererne vil ikke have at man reparerer i nærheden af deres kahyt, etc.

Hvis der er forhindringer for at få den grønne energi vi behøver, så fjern dem. Er vi ved at ødelægge verden eller ej? Skal vi have grøn energiforsyning, så få det lavet. Det er til at få spat af, at folk har 117 dumme undskyldninger for ikke at blive grønne så hurtigt som muligt, samtidig med at de samme mennesker mener at vi på vej i fuld fart mod afgrunden. Der er absolut ingen sammenhæng mellem hvad der siges og hvad der gøres!

32
14. maj 2019 kl. 02:50

Det kræver jo blot at disse projekter er privatfinansierede og på aktier - og altså ikke statsprojekter.

Eller, at elselskaberne investerer i det, så vi betaler til vindmøllerne over elprisen. Det giver ikke mening at sælge grønt strøm, i form af opkøb af CO2 kvoter. Det giver bedre mening, at garantere hvor strømmen kommer fra, og at bruge penge på investering i vindmøller.

Er det statsprojekter, kan pengene komme fra CO2 afgifter på naturgas (der i dag har meget lavere afgift end strøm per kWh).

31
14. maj 2019 kl. 01:44

(Jens Arne viser - sædvanen tro - sin topform!).

Det kan blive meget værre :-)https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11369919/der-er-saa-meget-mimi-jakobsen-ikke-forstaar/Jeg blev da næsten forskrækket for hvis jeg skriver noget så får jeg sjældent over 20 reaktioner på det, den om klimaet fik 6 thumbs up. Men indleder jeg med navnet Rasmus Paludan har jeg et par gange fået langt over 100, jeg synes han er interessant, selvom han er en tand for stram for mig.

Men ud fra de kommentarer jeg har skrevet og reaktionen på dem har jeg ihvertfald fået det klare indtryk at interessen for ham er langt større end den er for klimaet! Så tanken strejfer da at fænomenet Rasmus er ægte, mens fænomenet Greta måske mere er en ballon som medierne har pustet op?

29
13. maj 2019 kl. 16:23

Mange af kommentarerne til artiklen nærmer sig min indstilling, men en god artikel.

28
13. maj 2019 kl. 10:04

I Dansk Miljøteknologi havde vi for ganske nyligt et indlæg i Jyllands-Posten, der forklarer netop denne tendens. Klimadebatten skaber nye vælgergrupper, der kan afgøre valget, fordi "en ambitiøs grøn politik godt for bundlinjen. Det skaber nye job, spændende opgaver, nye eksportmuligheder og basis for flere penge i lønningsposen". Se den her: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11336233/klimadebatten-skaber-nye-vaelgergrupper-der-kan-afgoere-valget/@Svend Ferdinandsen - her får du i hvert fald nogle argumenter for prioriteringen...

27
12. maj 2019 kl. 22:05

Der er nemlig kun to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder i verden. Det er vandkraft og atomkraft. - Naturligvis suppleret med biomasse, som dog ikke altid er CO2-neutral.
Og da dette er et debat-forum, opfordrer jeg tvivlere til at nævne blot een yderligere energikilde, der leverer CO2-fri energi - og som virker, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

@Holger Nu skriver du selv næsten CO2 fri, så jeg vover at kaste biogas ind Men spørgsmålet er om vi behøver flere. Sol og vind som primære og Hydro og bio som sekundære og back-up. I Danmark altså ! Jeg afviser ikke atomkraft kan være en mulighed i andre lande

26
12. maj 2019 kl. 21:51

Fint, at også ingeniører sætter klimaet højt på listen, men jeg har en tilføjelse: Flere har anført, at atomkraft skal med i "værktøjskassen", hvis man mener det alvorligt. Og det er der faktisk en rigtig god grund til: Der er nemlig kun to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder i verden. Det er vandkraft og atomkraft. - Naturligvis suppleret med biomasse, som dog ikke altid er CO2-neutral. Og da dette er et debat-forum, opfordrer jeg tvivlere til at nævne blot een yderligere energikilde, der leverer CO2-fri energi - og som virker, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. PS. Hvis 8 EU-lande vil bruge 25% af EU-budgettet på at reducere klimaændringerne, kunne man vel foreslå, at "egnede" EU-lande gik målrettet igang med at udbygge atomkraften. Vandkraften kan også udbygges, men det er en endnu langsommere proces.

24
12. maj 2019 kl. 17:45

NVJ, Du har ikke taletid herinde, før du har forholdt dig til, hvad Bjørn gør opmærksom på ovenfor.

Det ville klæde dig at dementere gamle løgne, før du kommer med nye.

22
12. maj 2019 kl. 15:31

25 %

NVJ. Det kan du selvfølgeligt dokumentere. Ikk?

21
12. maj 2019 kl. 14:56

Klima og energi betragtes som væsentlige emner, men betyder det at alle dem der betragter det som væsentligt mener at vi skal fortsætte regeringens og EU's klimatiltag?

Her er lidt om realiteterne i EU og hvordan andre lande stiller sig til "klimapolitik". Det hører vi ikke meget om. Artikler i Ingeniøren bl. a. er jo båret af en holdning ser det ud til. Vi skal ikke informeres om hvordan andre lande slet ikke er med på at gennemføre de tiltag mam mener der er konsensus om herhjemme specielt, hvor de, hysteriske, stemmer jo kører godt pt. Hjulpet af barnlige og følelsesmæssige manipulationer, som brugen af den svenske skolepige jo er udtryk for. Fra "www.klimarealistene.com" en ny artikel om emnet, her et klip:

"Stadig flere tegn kommer til syne, som viser at man i Tyskland i stigende grad skjønner at man er på villspor – både i klimapolitikken og med det kostbart meningsløse «Energiewende». Her er noe av det redaksjonen har plukket opp i det siste.

EUs Ti Bud og klima EUs 27 ledere har på ukens møte i Sibiu i Romania uttalt seg om unionens politikk for de neste årene, med en særdeles uforpliktende erklæring som man i EU-kretser selv omtaler som EUs Ti Bud. Selve politikken kommer til avstemning i juni, etter EU-valget hvor man også skal omfordele de lukrative toppjobbene i unionen. Britene ble ikke invitert, siden de fleste i EU tar «Brexit» som en selvfølge.

Allerede i mars var det klart at EU var splittet i klimapolitikken, med en vestlig gruppe på 8 land, ledet av Frankrikes Macron og EU-kommisjonen som pådrivere for en enda mer absurd klimapolitikk, med en dekarbonisering senest i 2050, støttet av Paris-avtalens intensjoner. Disse vil bruke 25 % av EU-budsjettet på krigen mot klimakrisen. Pådriverne for denne politikken som vil gjøre Europa til et avindustrialisert reservat, inkluderer media og den grønne mafiaen (WWF, Greenpeace og lokale varianter).

Polen, Tyskland og Italia er de viktigste i den andre gruppen av land, støttet av det EU har igjen av industri . Disse har fått nok, og nekter å sette et årstall for dekarbonisering, uansett hvilket år som velges. Dekarbonisering betyr at man skal komme ned på netto null, altså at mindre utslipp av CO2 kan tillates dersom de motvirkes av CO2-fangst og lagring, eller av tiltak utenfor EU som reduseres andre lands utslipp."

20
12. maj 2019 kl. 14:34

Klima og energi betragtes som væsentlige emner, men betyder det at alle dem der betragter det som væsentligt mener at vi skal fortsætte regeringens og EU's klimatiltag? Det kan jo godt betragtes som væsentligt, selvom man er kritisk eller imod den førte politik. Faktisk kan det være mere væsentligt for de kritisk indstillede, da hovedparten åbenbart alle har købt skræmmebillederne.

18
11. maj 2019 kl. 20:55

Det gør det bestemt heller ikke for tyskerne, som er ved at udvide deres brunkulsminer og vil til at købe gas af Putin, så de kan lukke deres atomkraftværker.

Enhver mine i drift udvides dagligt, for man kan ikke udvinde råstoffer af noget der er fjernet. Den største brunkulsmine i Tyskland måler lige nu omkring 7x7 kilometer. Flere små byer er blevet ofre for minen samt det meste af Hambacher Forest hvor der er cirka 10% tilbage af den oprindelige skov, men det sidste stykke skov forsvinder sikkert også, selvom den i første omgang er blevet reddet af domstolen. Alene den grundvandssænkning på op til 270 meter har indflydelse på vandløb 100 km væk. Når man så samtidig tænker på den energi der skal til for at 7 af verdens største gravemaskiner kan grave et hul hul på over 200 meter, samt til at drive omkring 200 km transportbånd og de tog der skal fragte kullene til kraftværkerne, samt de pumper der sørger for sænkningen af grundvandet, så kommer man nok tæt op på et nogenlunde konstant forbrug på 1 GW.

De resterende atomkraftværker i Tyskland producerer ikke meget mere end Tyskland eksporterer af el, det i øvrigt uanset om solen skinner og der er en god vind, eller om det er en vindstille nat, så de behøver ikke gas for at opveje den energi de mister når de lukker deres a-kraftværker.

Det største problem lige nu for tyskerne er at få overskud støm leveret fra den ene del af landet til den anden, hvilket først vil blive løst delvist omkring 2025.

Heldigvis skal SH efter planen tage deres elkabel til Norge i brug, så de kan eksportere deres vind energi direkte til Norge i stedet for som nu igennem Danmark og ved udgangen af 2021 lukkes deres sidste a-kraftværk, hvilket yderligere vil lette presset på Danmark med negative el priser.

17
11. maj 2019 kl. 14:33

Om noget koster mere eller ej er tilsyneladende er ret subjektiv vurdering for mange her på sitet. For nogle debattører tillægges det åbenbart ikke den store betydning, at den energi man skal bruge kl. 18 først er tilgængelig kl. 3 om natten.

@Thomas Tværtimod vil jeg sige. Der har utallige gange været henvist til el-produktionsprisen fra bl.a. HinkleyPoint. Og er det rettesnoren, så er der råd til både sol og vind, samt back-up med Hydro, biogas og biomasse.

Inden vi nogensinde kommer i nærheden af at dække vores energibehov med sol og vind, er de vindmøller vi har sat op indtil nu, udtjente og skal skiftes

Det er ikke usandsynligt. Men det er til gengæld meget sandsynligt, at det alligevel vil være hurtigere end at satse på atomkraft

I forvejen går det ikke særligt godt med at nedsætte CO2 udslippet fra vores elforbrug. Det gør det bestemt heller ikke for tyskerne, som er ved at udvide deres brunkulsminer og vil til at købe gas af Putin, så de kan lukke deres atomkraftværker.

Enig. Og selvom atomkraft er dyrt og ufleksibelt, så giver det vel ikke ligefrem mening at lukke værker før der er alternativer der er bedre

16
11. maj 2019 kl. 14:23

@Thomas
Hvorfor er det, at du vil betale mere for noget der tager længere tid ?

Om noget koster mere eller ej er tilsyneladende er ret subjektiv vurdering for mange her på sitet. For nogle debattører tillægges det åbenbart ikke den store betydning, at den energi man skal bruge kl. 18 først er tilgængelig kl. 3 om natten.

Inden vi nogensinde kommer i nærheden af at dække vores energibehov med sol og vind, er de vindmøller vi har sat op indtil nu, udtjente og skal skiftes.

I forvejen går det ikke særligt godt med at nedsætte CO2 udslippet fra vores elforbrug. Det gør det bestemt heller ikke for tyskerne, som er ved at udvide deres brunkulsminer og vil til at købe gas af Putin, så de kan lukke deres atomkraftværker.

15
11. maj 2019 kl. 12:57

Kunne man ikke sætte sig ned og regne ud, hvor mange vindmølleparker (eller hvad det nu skal være), inklusive energilagring, vi skal have for at forsyne vores land med 100% grøn energi - og så gå i gang med at bygge dem?
Hvorfor én her og to dér? Hvorfor ikke bare komme derud af?

Se det var et rigtigt ingeniør indlæg. Vi har en opgave lad os se at komme igang ? Men så er der jo lige det med at el-markedet er liberaliseret (sådan da) og at der er nogen udbudsregler, miljøkrav osv. osv. osv.

14
11. maj 2019 kl. 12:43

Vi kan jo starte med at opsætte 20-30 400 meter møller i Københavns indre havn, der blæser det næsten altid og det er tæt på forbrugerne.

13
11. maj 2019 kl. 12:37

Hvorfor går man hele tiden ind til problemet 'baglæns'? Vi opfører lige én vindmøllepark til, så sparer vi noget mere CO2. Nej, vi opfører lige to vindmølleparker til, så sparer vi endnu mere CO2.

Kunne man ikke sætte sig ned og regne ud, hvor mange vindmølleparker (eller hvad det nu skal være), inklusive energilagring, vi skal have for at forsyne vores land med 100% grøn energi - og så gå i gang med at bygge dem? Hvorfor én her og to dér? Hvorfor ikke bare komme derud af?

Det er måske bare mig, men jeg kan ikke få udsagnene til at høre sammen: -Vi skal gå 100% over til grøn energi, ellers smadrer vi klimaet og dermed os selv. -Men det kan vi jo ikke, det bliver for dyrt! Kan nogen forklare mig hvordan det kan være 'for dyrt' at redde menneskeheden? (1)

  1. Selvfølgelig kan noget være 'for dyrt' hvis én vindmølle for eksempel kostede hele Danmarks bruttonationalprodukt, fordi det kunne vi på ingen måde betale. Men 'for dyrt' her betyder at strømmen kunne komme til at koste det dobbelte. Det er selvfølgelig 'dyrt' men hvis alternativet er at vi ophører med at eksistere, så er det nu engang prisen.
11
11. maj 2019 kl. 10:11

Fordi akraft ER dyrt.
Den dyreste form af alle CO2 fri/lette.

Det er den energiform der mest effektivt kan fortrænge fossile brændsler. Så, hvis politikerne mener, at klimakrisen er så alvorlig, er det skammeligt at de helt vælger at ignorere atomkraft. Dette viser bare, at de kun er ude for at score billige stemmer og ikke vil tage fat om nældens rod og for alvor få løst problemet.

10
11. maj 2019 kl. 08:25

Pudsigt at det største problem, nemlig truslen mod hele det demokratiske fundament

Fake news , overvåging , lobbyister og medier der har særinterasser er den verden vi lever i . De sociale medier understøtter / bruges til at skabe kant som oftest skaber, for eller imod en given ting frem for at vi sammen bliver klogere og søger gensidig forståelse . Bla ovennævnte er efter min meing medvirkende til at TILLIDEN bland os smuldre . Tilliden er fundamentet for et trygt, medmendeskeligt , produtiv og inovativ samfund tor jeg. Hvis det virkeligt er rigitgt hvad gør vi så ved det ?

Aflyttet på Radio 24/7 tager på glimrende vis fat i de probematikker der ved det overvågingssamfund vi lever i . Et ugentligt program som også kan podcarstes .https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet

9
11. maj 2019 kl. 08:04

Hvorfor skal det tage op til 26 uger for at få tilladelse til at sætte solceller op?

En af de kattegorier du kan opsætte solceller efter, kræver ikke tilladelse på forhånd. ( overskudstrøm sendes ud på nettet gratis) Solcelleanlæget skal godkendes af autoriseret Elinstallatør som også skal meddele dit elleverandør at du har fået opsat godkendt solceller / inverter. Der kan være komunalle særregler for opsæting af solceller ( bla må ikke give genskind). Et opkald til kommunen vil som oftest være nok .

7
11. maj 2019 kl. 07:42

Der er en interessant modsætning, somd et kunne være interessant at bore i:

  • på den ene side synes mange partier at tro, at "vi kun har 11 år tilbage"! Det skal vist gå super hurtigt, hvis vi ikke skal krydse en form for point of no return. Men det kan under alle omstændigheder kun gælde Danmarks mulighed for at nå helt lokale mål - og altså ikke globale mål.
  • På den anden side ved alle, at klimaudfordringen er global. SÅ vidt jeg ved er Alternativet og LA de eneste partier der for alvor vil investere i R&D - LA med en 6-dobling. Mener de andre partier ikke at Danmark har en reel mulighed for at spille en global rolle i kraft af vores viden? Et oplagt område er moderne kernekraft (fx Thorium) - her har Danmark allerede 2 initiativer kørende. A afviser blankt kernekraft med at "det er for dyrt", samtidig med at man næsten åbner frit for statsmidlerne til alle mulige andre klimatiltag, der åbenbart ikke er for dyre, men "nødvendige". Hvorfor?
5
11. maj 2019 kl. 01:07

Overvågning kan i visse tilfælde være positivt, men kan vi forudsige uønskede negative konsekvenser

Selvom jeg, naturligvis, har været opmærksom på problematikken, ville jeg virkelig ønske jeg ikke havde læst indlægget, på vej til køjs.

I disse dage, bliver min absolutte hældning mod venstrefløjen, gang på gang, bekræftet.

Miljø, klima, social og sundhed, global ansvarlighed, medmenneskelighed, landbrugets fylde i det danske landskab, begrænsning af ulighed, overvågning af overvågning.

Som de danske regler for overvågning er i dag, er alle danskeres data tilgængelige for alt, alt for mange!

4
11. maj 2019 kl. 00:24

Pudsigt at det største problem, nemlig truslen mod hele det demokratiske fundament der præcis gør at vi kan debatere alle de andre emner overhovedet ikke er et emne på listen. Den omsiggribende overvågning. Det er slet ikke et emne. Når de gode overvåger dig kan du være rolig og tryk. Det politiske landskab er en dynamisk størrelse og der gives ikke garantier for at dem du opfatter som gode vinder magten. Der er heller ingen regler om hvad der i fremtiden bliver defineret som ret og vrang.

Overvågning kan i visse tilfælde være positivt, men kan vi forudsige uønskede negative konsekvenser? Overvågningsteknologi der én gang er indført har heller ikke nogen +Z. Jeg savner nogle holdninger fra de opstillede.

3
10. maj 2019 kl. 23:47

Hvorfor skal det tage op til 26 uger for at få tilladelse til at sætte solceller op? Man skal også skrive under på at man ikke har købt nogle solceller, når man ansøger? Og efter installationen kan man vente i årevis før man får bekræftet at installationen er godkendt. Det er ikke særlig miljøvenlig politik eller prioritering af grøn energi

2
10. maj 2019 kl. 18:10

Det vil være svært og kan kun blive et lille udpluk, men det kunne være oplysende, hvis Ingeniøren kunne få nogle af personerne i undersøgelsen til at uddybe om årsagerne deres valg. Sådanne sammentællinger er gode nok men detaljerne forsvinder.

1
10. maj 2019 kl. 16:53

Ja lad os få gang i debatten om nogle væsentlige problemstillinger og løsinger !
JA tak til vi som enkelt borgere og virksomheder kan pulje sammen ( købe andele ) til flere vindmølleparker til havs. Hvis vi vil kræve af Apple, Google og FB at de selv må sørge for grøn strøm , må vi jo også som borgere sørge for at vores egen strøm er grøn ! synes jeg