Et klima-oprør ulmer i landbruget for øjeblikket. Bønderne vil både have flere penge for og adgang til de CO2-reduktioner, som deres leverancer af råvarer til biogas-anlæg og for eksempel halmfyrede energianlæg giver anledning til.
Læs også: Billige urinmåtter står i vejen for halmboom i energisektoren
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
De diskussion har lige kørt i en anden tråd: https://ing.dk/artikel/traeproduktionen-statsskove-bade-lovstridig-naturskadelig-244436#comment-1011693Nu er pointen at nogle har fået den (efter min mening uhensigtsmæssige) ide, at det er bedre for miljøet, at lade træerne så sig selv, vælte og rådne, frem for som nu at plante, og fælde dem for at udnytte tømmer og energi.
Det kan da for pokker ikke være rigtigt at selv ingeniører ikke kan forholde sig til mere end en parameter af gangen.
Du har misforstået noget hvis du tror at der vokser gamle Californisk kæmpefyr i Danmark
Carsten - nu skød jeg efter din påstand: " Derfor er planteprodukter CO2 neutraleprodukter, også selvom det er soya fra sydamerika eller langtbortistan"
RE lidt faglighed tak Kære Karsten Henneberg. Du har misforstået noget hvis du tror at der vokser gamle Californisk kæmpefyr i Danmark, det gør der ikke. De største danske produktionstræer (rekordstore) er knap 50 meter høje. Det er en douglasgran på 47,4 m højde (1992) på Silkeborg Statsskovdistrikt (kilde https://skovfogeden.dk/rekord/liste.htm
I Danmark fældes skove ikke for at give plads til soyabønneproduktion, faktisk avler man ikke soyabønner af betydning i Danmark.
At fælde og afbrænde et træ uden at udnytte energien er naturligvis forkasteligt, det udleder lige så meget CO2 som hvis træet var blæst omkuld og rådnede.
Nu er pointen at nogle har fået den (efter min mening uhensigtsmæssige) ide, at det er bedre for miljøet, at lade træerne så sig selv, vælte og rådne, frem for som nu at plante, og fælde dem for at udnytte tømmer og energi.
Det lyder for mig som værende på linje med de miljøtåber som i 70erne og 80erne ville redde regnskoven ved at bruge mindre papir. Træer i regnskovene kan ikke anvendes til papirproduktion, papirtræ kommer er nåletræ primært dyrket i Sverife Canada og Rusland, der kommer også noget fra centraleuropa. i Sverige er begrundelsen for at plante et træ at man skal bruge papiret om 30 år, og tømmeret om 60år.
Skab nere skov, brug mere papir, Skaf Danmark flere bygmarker drik mere øl
ILM CarstenLidt faglighed tak.
Jævnfør de helt elementære grundregler indenfor organisk kemi stammer alt C i planter fra luftens CO2, Derfor er planteprodukter CO2 neutraleprodukter, også selvom det er soya fra sydamerika
Kun under forudsætning af at man genplanter skoven.
Hvis man fælder/ afbrænder (uden at udnytte energien) flere meter tykke træer med en højde på 100 mtr, og planter sojabønner, vil der være en et stort manko på optagelse af CO2 fra luften i mange, mange år - hvis nogensinde....
Lidt faglighed tak. Jævnfør de helt elementære grundregler indenfor organisk kemi stammer alt C i planter fra luftens CO2, Derfor er planteprodukter CO2 neutraleprodukter, også selvom det er soya fra sydamerika eller langtbortistan. Problemet med de importerede varer er transporten, som jo ikke er CO2 neutral de første mange år.
Den CO2 som frigives til atmosfæren ved afbrænding af eksempelvis halm er CO2 som er optaget i halmen i vækstsæsonen, altså indenfor det seneste år, er det træ er cyklustiden jo lidt længere, uanset om det er halm eller træ vil det på et tidspunkt rådne, og derved afgive samme mængde CO2, eller endnu værrer en blanding af CO2 og CH4, og så kunne man ligesågodt have ladet en ko æde det og give mælk og bøffer - i nævnte rækkefølge. Ved afbrænding af fossile kul,olie eller gasser har den frigjorte CO2 jo været bundet i millioner af år.
**Hvis man fossilt frigiver 3 tons CO2 (det er nogenlunde 1t kul og 2t ilt) skal man selvfølgelig betale en afgift. Hvis landmanden fanger 6 tons CO2 i sin halm (2tC+4tO), og brænder trækul af det (samtidig med at han producerer el eller varme til salg) og derved producerer 1 tons C i form af trækullet, er det vel rimeligt at han som "CO2 fanger" får udbetalt den afgift som var pålagt en "CO2udleder" **
P.S. jeg ved godt at der er en omend lille forskel på molvægten, men for overblikket er det uden betydning.
Landbruget skal bare være klar over, at proteinfodder stammende fra eksempelvis Sydamerikansk sojabønne produktion tæller fra i den foreslåede CO2 reduktion. Måske er biogassen slet ikke så CO2 neutral, som man forestiller sig. Det vil man naturligvis skulle se på, hvis den enkelte bedrift skal opstille et CO2 regnskab.
Langt de fleste udfordinger har en løsning der er CO2 neutral. Problemet er at de fossilbaserede CO2 udledende løsninger er for billige Hvis den økonomiske byrde ved at udlede CO2 bliver stor nok kommer der straks en løsning. Det er det som afgifterne går ud på.CO2 afgift er ingen løsning, hvis der ikke er en udviklet teknisk løsning der kan bruges.
CO2 afgift er ingen løsning, hvis der ikke er en udviklet teknisk løsning der kan bruges.
Netop det her viser hvorfor CO2 afgifter er det rigtige.
Hvis landmændene belønnes for reduktionen, så kan man jo ikke belønne andre for reduktionen.
Så kan landbruget godt levere en masse grøn energi, men ingen vil aftage den hvis de alligevel i deres regneskab bruger lige meget CO2.
Hele den problematik er væk i det øjeblik vi har CO2 afgifter.
Hvad med biobrændsel. Hvis producenten kan trække det solgte fra, så skulle køberen lægge det til.
Regnes det som 0 for begge parter?
... har jeg lidt svært ved at vurdere de konkrete konsekvenser af det der foreslås, men ville det ikke svare til at et kulkraftværk der, ud over el og varme også producere store mængder flyveaske, skulle have godtskrevet en del af den CO2 reduktion der finder sted hos fx aalborg portland hvis de køber og anvender flyveasken til brug i deres cement produktion? Kulkraftværket får jo allerede en "belønning" idet det får en bedre miljøprofil ved at kunne sælge flyveasken, da det så ikke regnes som affald ved elproduktionen, hvilket jo ville have gjort hvis ikke de havde kunne afhænde det.
Man skal passe på man ikke kommer i en situation, hvor det direkte kan betale sig for en virksomhed (eller et landbrug) bevidst at producere "affaldsprodukter". En af forskellene på et produkt og på affald i denne sammenhæng er jo at produkter kan man blot ophøre med at producere hvis der ikke er efterspørgsel efter dem, mens affaldsprodukter ofte er et uønsket, men uundgåeligt biprodukt ved produktionen af et andet produkt. Og grundlæggende bør man ikke belønnes for at producere affald, andet end indirekte - som ved flyveasken - ved at det ikke tælles med som affald ved produktionen.