En af brancheforeningerne for de virksomheder og organisationer, som tilbyder private at købe klima-kompensation for eksempelvis flyveturen, afviser kritikken af, at markedet er uigennemskueligt for kunderne.
»Der er transparens,« lyder det fra Antoine Diemert, der er programchef i ICROA, en medlemsforening under den større brancheorganisation for international emissionshandel, IETA.
ICROA repræsenterer 15 private virksomheder, der udvikler klimaprojekter, som forbrugere og organisationer kan købe sig del i for at kompensere for deres klimabelastning - eksempelvis når de flyver.
Ingeniøren købte selv klima-aflad for en flyvetur til New York. Men hverken SAS eller flygigantens britiske samarbejdspartner, Natural Capital Partners, der er et af medlemmerne af ICROA, vil specificere, hvilket projekt pengene investeres i.
Antione Diemert forholder sig ikke direkte til Ingeniørens sag, men henviser i stedet til en af ICROA’s andre projektudbydere, Nexus for Development. Dette selskab gør det modsat SAS og Natural Capital Partner på sin hjemmeside muligt for enhver at vælge det klimaprojekt, man vil investere i.
»Man kan eksempelvis vælge et projekt i Cambodia og få adgang til alle detaljer om projektet, også verifikationsrapporter, kreditregister og den standard, som projektet er certificeret efter,« uddyber Antione Diemert.
Som organisation reviderer ICROA hvert år sine medlemmer, blandt andet for at sikre, at de kun sælger de kreditter, som ICROA godkender.
Diemert erkender, at den eksakte fordeling af pengene mellem markedets aktører ikke er helt klar, men han accepterer, at ikke alle detaljer oplyses.
»Køberne ved, hvilket projekt deres penge støtter, og de kan stole på, at kreditterne repræsenterer en reel emissionsreduktion. Men køberne kender ikke den eksakte fordeling af omkostninger, blandt andet til betaling af projektudbyder, certificeringsbureau og øvrige mellemmænd i markedet«, siger han og sætter det på spidsen:
»Når du køber en sandwich, kender du jo heller ikke den eksakte fordeling af forretningens omkostninger.«
Artiklen fortsætter under grafikken
Den internationale brancheorganisation for luftfart, IATA, efterlyser derimod mere grundlæggende ændringer i markedet for klima-kompensation.
»Vi anbefaler mere transparens«, fortæller organisationens assisterende kommunikationschef, Chris Goater.
»Vi foretrækker uden tvivl, at flyselskaberne oplyser, hvilket projekt den enkelte passagers penge går til, og hvad det pågældende projekt mere specifikt handler om.«
Netop fordi »passagererne har ret til at vide, hvad deres penge går til«, har IATA sin egen politik for klima-aflad, der indebærer, at de deltagende flyselskaber forpligter sig til at give nøjagtig oplysning om det projekt, der investeres i, fortæller Chris Goater.
Dog er regelværket frivilligt og har kun seks ud af knap 300 medlemmer tilsluttet sig.
Goater tilføjer i samme åndedrag, at industrien først og fremmest bør fokusere på at reducere CO2-udledningen. Klima-kompensation er en sekundær løsning.
»Og indtil flyene er elektriske, fortsætter vi med at undersøge mulighederne for nye teknologier og biobrændsler fra vedvarende energikilder, som kan mindske luftfartens negative klimapåvirkning.«
