Klima-alarm skaber fornyet interesse for dyr CO2-lagring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klima-alarm skaber fornyet interesse for dyr CO2-lagring

PLUS.
Petro Nova i Texas i USA er det ene ud af de to CCS-værker, der eksisterer i dag. Anlægget gik i produktin i 2016. Illustration: NRG

Forsøg efter forsøg med CO-fangst og -lagring på kulkraftværker er blevet lukket. Men FN’s klimapanel giver ny medvind til den kostbare og energi­krævende teknologi.

En stendød teknologi. Sådan lød skudsmålet indtil for nylig, efter at energi­selskaber verden over har hældt milliarder af kroner i forskning og test af teknologier til at fjerne CO2 fra kulkraft-røggassen for derefter at lagre klimagassen i undergrunden – eller proppe den ned i ældre oliefelter for

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

at øge olieudvindingen. I 2009 var interessen for den såkaldte CCS-teknologi ellers stor, og teknologien blev spået en stor fremtid, især som efterinstallation på kulkraftværker. EU gav støtte til 12 fuldskalaværker, USA søsatte flere milliarddyre projekter, Vattenfall og Ørsted forskede løs. Men det blev kun til to kommercielle fuldskala-værker i verden. Og flere analyser, herunder fra den...