Klart ja til at bore efter skifergas i Nordjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klart ja til at bore efter skifergas i Nordjylland

Onsdag blev det en realitet, at det franske energiselskab Total skal foretage den første boring efter skiftergas på dansk grund nogensinde. Et stort flertal i byrådet i Frederikshavn gav tilladelsen på baggrund af VVM-undersøgelse fra Total og Nordsøfonden.

»Vi havde en god og saglig debat. Jeg er glad for, at vi nu kan komme videre i sagen efter at have lavet et solidt forarbejde i kommunen,« sagde borgmester Birgit Stenbak Hansen (S) efter afstemningen ifølge Jyllands-Posten. Hun er blandt de 27 lokalpolitikere, der stemte ja til en boring. Kun fire stemte imod.

Godkendelsen af VVM-undersøgelsen betyder, at Total skal foretage en prøveboring, der i første omgang skal afgøre, hvorvidt der er forekomster af skifergas i interessante mængder. Total har også en licens i Nordsjælland.

Mens et bredt politisk flertal i Frederikshavn Kommune er for prøveboringen, der potentielt kan kaste rigdom over det nordjyske, er der dog også mange kræfter, der håber at se projektet fejle.

Det sker som følge af den kontroversielle fracking-metode, hvor store mængder vand sammen med sand og kemikalier under højt tryk pumpes ned i undergrunden for at frigive gassen. Mange mener, at metoden er til fare for miljøet. Således har flere miljøorganisationer også udtrykt skuffelse oven på godkendelsen.

»Den beslutning kan få vidtrækkende konsekvenser for miljøet og klimaet. Skifergasindvinding kan forurene vores grundvand med skadelige kemikalier og vil belaste klimaet med et fossilt brændsel, som er unødvendigt i dansk energiforsyning,« siger Tarjei Haaland fra Greenpeace i en pressemeddelelse.

Samtidig var der også planlagt demonstration i Frederikshavn i går, mens den lille organisation Netværk til oplysning om skifergas (NOS) allerede har indgivet en klage over kommunen og prøveboringen til Naturklagenævnet.

»Kommunens VVM er udarbejdet af Totals konsulent, Rambøll - Total har selv draget konklusionerne i forhold til miljøet, mens kommunen blot har ageret ekspeditionskontor,« siger Carsten Cederholm, der er formand for NOS, i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Det giver ikke mening at vurdere virkningerne på miljøet, hvis konklusionerne er givet på forhånd.«

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi må da håbe de ansvarlige lokalpolitikere i Frederikshavn har husket at spørge sine børn og børnebørn om lov til denne omgang hazard. En god pointe, som også antydes i artiklen, er vel, hvordan dette stemmer overens med det grundlæggene politiske ønske om et "Fossilfrit Danmark 2050".

P.S.: Hvis de folk der havde fundet på termen "Fossilfrit Danmark" havde haft bare lidt sprogkundskab, formoder jeg, de havde valgt noget i stil med "Danmark uden brug af fossile brændsler"; ihvertfald er det det jeg formoder de mener. Hvis de derimod mener det som termen faktisk betyder, så gælder det jo bare om at fortsætte med at suge op i Nordsøen, og se at komme igang med fracking; så får vi se, om vi når at få alt op inden 2050.

  • 12
  • 10

@TH:

Jeg er enig i betragtningen om "minimal risiko". Jeg har dog samme forhold til dette som med kernekraft. Problemet ved begge teknologier er, at de er nær-"nul sandsynlighed gange uendelig indflydelse"-problemer. Dette vedrører dog ikke spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet skal have gassen op, selv hvis vi virkelig finder ud af at gøre det med nul i sandsynligheden for naturødelæggelse.

Angående antiskiffergrupper og russisk støtte, så vil jeg tro at russerne, og mange andre på den globale kulturkonkurrencescene, vil støtte hvadsomhelst som kan underminere andre kulture; helt uafhængigt af om sagen der støttes er velbegrundet eller rent spin.

  • 2
  • 3

ML, hvis en boring laves korrekt er der kun en minimal risiko for grundvandet. Det er derfor at Miljøstyrelsen ikke ser at fracking er et miljømæssigt problem.

Hvad bør man gøre i fald den minimale risiko betyder at et grundvandsreservoir bliver forgiftet af en sådan boring/udvindelse?
1) Stoppe fremtidige boringer (Precedens siger nej (ingen kilde angivet))?
2) Kræve at grundvandet bliver renset (Så godt som umulig opgave - kun filtrering benyttes eller boring lukkes)?
3) Give en bøde til selskabet og lade dem bore videre og håbe at de har lært noget?
Jeg kan ikke tro at andet end #3 vil ske og er det godt nok? Hvor meget er vores grundvandsressourcer værd i fald den minimale risiko betyder en forurening.

Jeg er enig i at Danmark bør være mere uafhængig af udenlandsk olie og gas, men med de teknologiske fremspring der er indenfor vedvarende energi, virker det som en dårlig langsigtet plan at investere i at fracke den danske undergrund.

  • 8
  • 4

@Troels
Så kritikerne af skiffergas er kommunister?
Hver gang der er bekymringer omkring miljøet i den forbindelse, vil jeg fremover tænke, at det skal man ikke tage med i overvejelserne: For det siger NATO selv...

  • 9
  • 5

ML, præcist og når det så spiller samen med at Rusland bliver leverandør af gas og Greenpeace kan brokke sig over billig energi uden at have fakta på deres side, så er alle glade undtaget forbrugerne der skal betale en høj pris for russisk gas, og ukrainerne, da vi jo så er endt med at være afhængige af russerne.

NP, det samme som man allerede gør de steder at grundvandet er forurenet og i øvrigt følge lovgivningen. Vi har masser af grundvand i DK, og en lokal forurening, hvis det skulle ske, er derfor ikke et stort miljømæssigt problem.

Desuden kan man bruge uskadelige kemikalier til frackingen, og så forsvinder den sidste risiko helt. Der er nemlig ikke brug for at benytte alt muligt giftigt:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-24...

Vh Troels

  • 3
  • 10

NC, de er bare nyttige idioter for Putin.

Indtil videre er der ikke noget der antyder at skiffergas er farligt for mennesker eller miljø, når det gøres korrekt.

Vh Troels

  • 5
  • 14

Indtil videre er der ikke noget der antyder at skiffergas er farligt for mennesker eller miljø, når det gøres korrekt.

Troels: Her kan jeg se at vi er grundlæggende filosofisk uenige. Du antyder at "tilladelse kan gives, når der ikke foreligger bevis for, at det er skadeligt." Jeg er en del mere konservativ, når det gælder forhold som fracking, kernekraft og generelt brug af fossile brændsler, og mener at "tilladelse kan gives når der foreligger bevis for at det ikke er skadeligt."

  • 9
  • 3

Kære Troels, vil du ikke nok bede de nævnte sponsorer om at sende en masse Moskvaguld, og helst hurtigt - for som situationen er nu, har de fattige europæiske antiskiffergasgrupper slet ikke midler til at gøre meget ved propagandaen fra mastodonter som Total.

  • 9
  • 3

Desuden kan man bruge uskadelige kemikalier til frackingen, og så forsvinder den sidste risiko helt. Der er nemlig ikke brug for at benytte alt muligt giftigt:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-24...

@TH:

Jeg kan godt forestille mig, at fracking kan udføres risikofrit. Det mener jeg også kernekraft kan. Det ligger bare i menneskets natur, at skubbe grænsen hele tiden. Derfor er udfordringen, og med til den bevisførelse som kan udløse tilladelse, at opstille mekanismer som sikrer at gennemføringen forbliver(!) risikofri.

Jeg vil dog hævde at det forhold at en HB CEO drikker noget vædske hverken er en garanti for, at væsken ikke er miljøskadelig, eller en sikring af, at det er den type væske som faktisk vil blive benyttet.

  • 7
  • 3

Vi må da håbe de ansvarlige lokalpolitikere i Frederikshavn har husket at spørge sine børn og børnebørn om lov til denne omgang hazard

@ Morten Lind

Vi vil ikke have olie, det sviner, og er hazard med vores børns fremtid.
Vi vil ikke have gas, det sviner, og er hazard med vores børns fremtid.
Vi vil ikke have vindmøller, de spiller hazard med vores natur som de skæmmer og spiller hazard med folkesundheden og energien er for dyr så de spiller hazard med vores økonomi.
Vi vil ikke have kulkraftværker, de forurener og spiller hazard med vores sundhed og naturen.
Vi vil ikke have atomkraft, det spiller hazard med vores og vores børns sikkerhed.
Vi vil ikke have dæmninger med elproduktion, det spiller hazard med naturen og det spiller hazard med vores sikkerhed de kan jo bryde sammen.
Vi vil ikke have elmaster eller elledninger i jorden, de afgiver magnetfelter som spiller hazard med folkesundheden.

Men 80% af os vil gerne have bil, 99,999% af os vil gerne have varme og lys i vores hjem og vi vil vist alle gerne have varer i supermarkedet. Det samme gælder vores børn og børnebørn, de vil ydermere have strøm til deres iPad og deres mobiltelefoner.

  • 3
  • 5

Men 80% af os vil gerne have bil, 99,999% af os vil gerne have varme og lys i vores hjem og vi vil vist alle gerne have varer i supermarkedet. Det samme gælder vores børn og børnebørn, de vil ydermere have strøm til deres iPad og deres mobiltelefoner.

@BH:

Det ser jeg ikke noget stort problem i. Spørgsmålet er, om vi også skal have en ny SUV hvert femte år, to nye 50"-fjernsyn hvert tredie år, samt 2-3 flyrejseferier hvert år; etc. Vi burde begynde at skelne tydeligere mellem moderne nødvendighed og luksus.

  • 7
  • 3

for eksempel er der bjerge af affald som kan laves om til brændstof, burde man hellere fokusere på få alle de gamle lossepladser væk, som bonus er der en masse metaller i skidtet, og når lossepladsen er væk kan stedet bruges til noget praktisk igen.

  • 0
  • 0