Klart flertal for at hælde fødevarer i benzintanken

Langt de fleste partier i Folketinget er helt enige om, at danskerne bør pumpe biobrændstof i bilerne, og det er i orden at bruge fødevarer til produktionen, lyder det i en rundspørge, Ingeniøren har foretaget blandt politikere på Christiansborg.

Alle adspurgte partier undtagen Enhedslisten ønsker biobrændstof indført i Danmark, og allersenest i 2010 skal 5,75 procent blandes i benzin og diesel.

De fleste partier ser helst, at vi benytter halm eller affald fra landbruget, også kaldet 2. generations bioethanol. Men direkte adspurgt, om det er i orden at benytte fødevarer som brændstof svarer Socialistisk Folkeparti er sammen med Venstre, Socialdemokratiet og Konservative ja.

Ifølge miljøordfører Steen Gade (SF) forudsætter det dog, at der ikke er mangel på fødevarer i verden.

»Den sult, vi møder alt for ofte, skyldes ikke fødevaremangel. Højere fødevarepriser betyder sandsynligvis mindre fattigdom samlet set, fordi mange fattige er bønder, der i dag tjener alt for lidt for deres produktion. Det afgørende er snarere, hvor stor eller lille CO2-gevinsten er, og da den er meget lille, når bioethanol laves af for eksempel majs, er det tåbeligt at bruge majs til biobrændsel,« siger Steen Gade.

Han ønsker en certificeringsordning, så man kan kontrollere, at produktionen har været miljøvenlig.

Miljøgevinsten af biobrændstoffer er heftigt diskuteret blandt både eksperter og politikere. Senest har en britisk undersøgelse vist, at der dannes så meget lattergas på markerne, at det opvejer fordelen ved at bruge biobrændstof.

I Norge overvejer forbrugerombudsmanden også at forbyde Statiol at kalde Biobrændstoffet E85 for miljøvenligt.

Læs hvad folketingspolitikerne svarede på Ingeniørens rundspørge om biobrændstof:

*Vil det være i orden at bruge fødevarer til biobrændslen? *

Per Clausen (Enh): nej.

Torben Hansen (S): Som udgangspunkt. Nej

Kim Mortensen (S): Ja men samtidig at udvikle biobenzin baseret på affaldsprodukter

Steen Gade (SF): Så længe der ikke er mangel på fødevarer i verden vil det være i orden. Den sult vi møder alt for ofte skyldes ikke fødevaremangel . Højere fødevarepriser betyder sandsynligvis mindre fattigdom samlet set, fordi mange fattige er bønder, der i dag tjener alt for lidt for deres produktion. Det afgørende er snarere hvor stor eller lille CO2-gevinsten er, og da den er meget lille for fx majs er det tåbeligt at bruge majs til biobrændsel .SF ønsker en certificeringsordning så man kan kontrollere, at produktionen har været miljøvenlig og vi er derfor skeptiske overfor brugen af palmeolie, der presser regnskoven. Biobrændstof kan og skal ikke løse CO2 problemerne i transportsektoren, som nogle tror, men kan bidrage samme med en lang række andre initiativer - fremme at elbiler, hybridbiler, brintteknologi og en massiv udbygning af den kollektive trafik og bompenge i de større byer. Det vigtigste er så hurtigt som muligt at få udviklet 2. generations biobrændsler fremstillet af biologisk affaldsmateriale. '

Lars Chr. Lilleholt (V): Ja i begyndelsen, men på sigt skal det være restprodukter.

Eyvind Vesselbo (V): Regeringen støtter 2. generations biobrændsel med 200 mio. kr. Det er det vi prioriterer.

Christian Wedell-Neergaard (K): Ja - men bio-benzin skal være certificeret.

Tina Petersen (DF): Helst ikke - vi skal satse på 2 generation.

Bør vi have biobrændsel i tanken? Hvis ja - hvornår mener du så, at vi bør indføre biobrændsel?

Per Clausen (Enh): Nej, vi skal satse på el- og brint produceret fra vedvarende energi. Biobrændstof får ikke nogen reel miljøeffekt og skaber for store problemer.

Torben Hansen (V): Ja. Men det er 2. generationsteknologien der er interessant. Det skal ikke være en bevidstløs tilsætning der jobber såvel verdens fødevarepriser op, som også medfører støre miljøskader. Der skal endvidere etableres certificeringsordning.

Steen Gade (SF): Ja, i et vist omfang. Den indfasning som regeringen har lavet - efter at have lurepasset i lang tid - er OK.

Kim Mortensen (S): Ja, senest 2010.

Lars Chr. Lilleholt (V): Ja, fra 2010 skal der iblandes 5,75 pct. biobrændstof i benzin og diesel.

Christian Wedell-Neergaard (K): Ja - 2. generation. 5,75 % i 2010

Anne Grete Holmsgaard (SF): Der skal udarbejdes er ordentligt certificeringssystem inden vi går igang. Certificeringssystemet skal sikre bæredygtighed - gennem hele processen. Målet er - naturligvis - 2. generations biobrændstof - eller 3. generation produceret på biologiske restprodukter. Der skal ikke gives tilskud.

Tina Petersen (DF): Ja, hurtigst muligt.

Eyvind Vesselbo (V): ja, så hurtigt som muligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er opløftende, at selv "venstreorienterede" politikere nu erkender, at benyttelse af ethanol i benzin ikke er umagen værd, fordi processen (bl.a. destillation) bruger for megen energi. Bio-diesel er lidt gunstigere, da processen er enklere. - Men fordelen er vanskeligere at bedømme, fordi den ekstra gødning, der skal tilføres til den ekstra raps-(m.m.) dyrkning bl.a. udvikler lattergas (N2O), der er en meget kraftig drivhusgas (300 gange værre end CO2), og derfor muligvis skader mere end det gavner. Så mon ikke vore politikere hellere skulle dyrke hybrid-biler på mellemlangt sigt og el-biler på langt sigt?

  • 0
  • 0

Vi har altid brug for, at anvende jorden optimalt, hvis vi skal undgå hungersnød. Alternativet er, at nedbringe antallet af mennesker på jorden, og det kan vi ikke. Hvis ikke der dyrkes mad, risikerer vi at skulle importerer sultne mennesker, for at omdanne dem til biobrændstof.

  • 0
  • 0

Bio-diesel er lidt gunstigere, da processen er enklere. - Men fordelen er vanskeligere at bedømme, fordi den ekstra gødning, der skal tilføres til den ekstra raps-(m.m.)

Hvis der kan aftages mere gylle, kan man øge svineproduktionen - Dobbelt gevinst!

  • 0
  • 0

Jeg finder det forfærdeligt, at nogen bare overvejer at dyrke afgrøder med henblik på produktion af biobrændstof. CO2-gevinsten er så lille og energispildet så stort, at det aldrig kan være umagen værd.

Affaldsprodukter måske, dvs. 2. generation.

At opfinde et plusord som "biobenzin", der rimer på "biodynamisk" (om grøntsager), er ren vildledning, ligesom når "naturlig ventilation" lyder som noget mere miljø- og energirigtigt end den onde "mekanisk ventilation", som normalt er billigere i installation og drift og fungerer bedre. Blot en analogi.

Men hvorfor lave så mange krumspring - herunder også oversåning med vindmøller i landskabet - når et par atomkraftværker på effektiv og uantastelig (!) vis kan reducere CO2-udslippet langt mere og umådeligt langt billigere?

  • 0
  • 0

Har vi kapacitet til overs, er økologisk landbrug, og landbrug hvor jorden udpines mindre, nok en bedre mulighed, end at dyrke til biobrændstof.

Selvom jeg ikke er tilhænger af atomkraft, er jeg til dels enig: Atomkraft, er bedre til at reducere CO2 udslippet. Men, jeg foretrækker andre løsninger, i den grad at dette kan gøres - og ikke mindst, at man også forsker i andre løsninger.

  • 0
  • 0

Jeg finder det forfærdeligt, at nogen bare overvejer at dyrke afgrøder med henblik på produktion af biobrændstof. CO2-gevinsten er så lille og energispildet så stort, at det aldrig kan være umagen værd.

Det kommer helt an på olieprisen og Saudiarabiens vilje til at forsyne os, Nordsøen varer ikke evigt.

CO2 er i praksis ubetydeligt - Det der er vigtigt er forsyningssikkerhed.

  • 0
  • 0

Den energi (kul og brint plus det løse) vores planets alleryderste skorpe, med vores nærmeste stjernes hjælp, kan forsyne os med, skal vi da naturligvis bruge som biologisk brændstof - altså brændstof til biologiske maskiner. Hvordan skal vi (de biologiske maskiner) dog ellers få det intellektuelle overskud, det kræver, at konstruere mekaniske maskiner, som kan drives af bl.a. en simplere kombination af kul og brint?

Ja. At bruge potentielle fødevarer til at drive mekaniske maskiner, er ikke bare umoralsk - det er også på lang sigt dumt.

  • 0
  • 0

Når I siger ‘bio-‘, så husk lige at moderne landbrug nok er mindre bæredygtigt end afbrænding af fossiler. Landbrug bruger nemlig fosfat.

  • 0
  • 0

Ganske kort til Jesper Høegh: Kul er det værste af vore brændsler mht. CO2-udslip. Der kommer 3,5 ton CO2 for hver ton Kulstof, der brændes. Og brint er ikke en energikilde! - Den kan ikke "hentes" i naturen, men skal fremstilles, f.eks. ved elektrolyse af vand. - Og det kræver lidt mere energi, end der kommer, når brinten bagefter udnyttes. Man kalder derfor brint for en "energibærer" - ligesom elektricitet, - altså ikke en energikilde. Kun hvis brinten fremstilles af overskudsstrøm fra vindmøller eller vha kernekraft og vandkraft, er brinten en miljøvenlig mulighed.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se, er der intet sparet ved at lave fødevarer til benzin eller diesel. Brænd det dog af i kraftværker, hvor det 100% erstatter olie/gas. Det er anderledes med spildprodukter, men mange af dem kunne sikkert også med fordel brændes direkte, måske undtaget dem som kommer med en masse vand. Det skulle ikke undre mig, om en del af interessen stammer fra landbruget og EU, som derved kan holde prisen oppe og slippe af med overskud. At lave det til sprit eller diesel først, lægger blot et teknisk røglsør over det faktum, at det er fødevarer der misbruges med meget dårlig effektivitet. Hvis argumentet er, at mange kraftværker bruger kul, så var det måske mere effektivt at lave det sparede kul om til benzin/diesel. Hvis det er motorbrændstof man skal have, og ikke blot energi. Mvh Svend

  • 0
  • 0

Måske var det lige værd at huske på, at såfremt vi skal nå de nuværende globale målsætninger omkring bioethanol (d.v.s ca. 5% iblanding) vil det lægge beslag på mindre end 1% af verdens landbrugsareal. For øjeblikket bruges godt 70% af verdens landbrugsarel på at fodre dyr.

Integreres ethanolproduktion med kraft/varme f.eks DONG´s IBUS teknologi fås en årsvirkningsgrad på over 70%.

Vi skal væk fra de fossile energikilder. Der eksisterer ingen superløsninger som på en gang løser denne udfordring. Vi skal bruge alle gode ideer og teknologier, men det er udvikling som tager tid og består af mange små skridt.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er super at spørge politikerne til deres holdning! Lad os få flere af dem hen ad vejen. Efter at have læst de forskellige politikeres indlæg undrer jeg mig dog over din overskrift: Klart flertal for at hælde fødevarer i benzintanken! ? Sådan kan jeg ikke læse svarene!

Med venlig hilsen Mette Nørby Jensen

  • 0
  • 0

Man har også fuldet i dag at bruge halm til alcohol ved 90 grader temperatur (hvilket Anders Fogh er eller har solgt til USA), og iøvrig har alcohol meget Svag co2 udslip plus ingen co udslip da det er en så enkelt for luften at forbinde da den mest består mere af brint end benzin.

Desuden laver man alcohol til rengøring og drikke og ingen tager den til debat, fattige lande kan ikke leve af alcohol så burde vi også fjerne alcoholen fra hylderne og give de fattige lande mad. Alcohol kan blive vores mellem vej til ren luft.

Halm kan ingen menneske leve af så kan man lave alcohol på det, en anden ting co er mere farligt for ozon men næsten ingen snakke om at skære eller fjerne den. Alcohol giver træerne større sansynlighed for at optage co2 efter forbrænding.

  • 0
  • 0

Man havde problem i bil indrustrien, en gang kunne man ikke få større kompretion i bilerne uden at skade motoren mere end normalt og man fandt ud af at 30% alcohol kunne klare problemet, men senere fandt man ud af at komme bly i, Hvilket selv romerne før år. 0 viste var giftigt. For de kunne ikke sælge 100% benzin på alcohol. fordelen med alcohol er at den i forvejen er i en halv proces, så den mengler at fuldføre og en blanding vil redusere co udslip.

  • 0
  • 0

Raps olie er en svære proces sådan som det ligger idag for olien skal ikke blive i planten og alcohol kan være billiger at producere end raps olie (der kan være en nemmer måde at lave det på) :-)

Men raps olie er svære at controlere end alcohol da raps olie kræver rigtig meget luft til at forbrænde.

  • 0
  • 0

Han havde opfundet rigtig mange ting blandandet den første alcohol motor og var den først til at flyve, USA havde mere reklame så i historien er den at USA var først. Og ikke mindst kunne amerika ikke tåle sandheden at en dansk opfinder skulle overgå USA. Der er en udstilling i Helsingør med mange danske protecter og Meget om Ellehammer prøv at se den det forklare mere end jeg kan sige. Enda en Nutidisk Dansk bil er sat et sted mellem 30-40 km/L (soldage bykørelse U Km/L)

  • 0
  • 0

Til især Svend Ferdinandsen, 11.11.2007 kl 16:25: Baggrunden for diskussionen om majs mmm til ethanol og planteolier til diesel, er ganske enkelt, at det er transportsektoren, biler og især fly, der jo ikke kan benytte hverken kul, gas eller vindkraft!!! DERFOR prøver vi at finde væskeformede alternativer. - Altså ikke for at spare energi, men fordi det er nødvendigt. At forgasse kul og lave benzin af gasserne (syntese) er gjort i Tyskland under krigen og i Sydafrika, der har kul, men ikke olie. - Det er "dødens pølse", fordi hele processen udsender ca. dobbelt så meget CO2, som benzin og olie. Derfor benyttes processen kun, hvis der SKAL skaffes benzin og olie. El-tog og el- og hybridbiler vil delvis løse problemet på mellemlangt sigt, men ikke for fly.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten