Klare lysglimt vil vise sig, når vi kigger tilbage på 2020

Skulle man finde en enkelt illustration, der tegner 2020, kunne det være en bunke af krøllede og overstregede kalenderblade eller en års­kalender i en skraldespand. For mest af alt ligner 2020 et år, man har lyst til at smide ud eller i hvert fald sende i glemmebogen, efter at covid-19 har vendt op og ned på året, på hverdagslivet, erhvervslivet og fritidslivet.

Men så måske alligevel ikke. For selv om kalenderen er fyldt med overstregninger af begivenheder, vi skulle have oplevet både privat og arbejdsmæssigt, og selv om mange kedelige begivenheder kom til, så har 2020 også budt på lysglimt – ikke på trods af, men på grund af pandemien.

I forskningsverdenen bliver 2020 bl.a. året, hvor mRNA-teknologien får det store gennembrud via sin rolle i flere af de vaccinekandidater, der er udviklet på rekordtid. Det bliver også året, hvor forskningens samfundsmæssige nødvendighed får den anerkendelse, der har haft svære kår i en tid, hvor definitionen af sandhed er gjort til allemandsret på de sociale medier, og fakta gjort til noget, man kan plukke fra og pille i efter forgodtbefindende. Selv om konspirationsteorierne stortrives i en krisetid, så har videnskaben triumferet og bevist sit værd. Ikke alene forudså og advarede forskere om pandemien; de har også leveret en pæn del af arsenalet til at overvinde den og komme igennem den svære tid. Det må åbne både ører og døre til beslutningstagerne, også når pandemien har raset ud.

Og helt generelt har pandemien skubbet til såvel det internationale forskningssamarbejde som samarbejdet mellem universiteter og det private erhvervsliv, hvor alle parter har skubbet snævre egeninteresser lidt til side for det fælles projekt. Det er oplagt, at erfaringerne herfra spirer videre på andre forskningsfelter.

Også mange steder i det private erhvervsliv er innovation og udvikling blevet boostet gevaldigt af covid-19’s hærgen. Vi har her på mediet beskrevet flere konkrete eksempler på ingeniører, der har udviklet værktøjer til at tæmme pandemien, og vi kender historierne om de mange danske virksomheder, der trådte til og hjalp med udvikling af værnemidler og testudstyr. Men også udvikling, der ikke har med selve pandemien at gøre, har fået et skub. Digitalisering blev her og nu-løsningen, når dialogen og mødet mellem mennesker ikke kunne foregå fysisk, og de nyudviklede løsninger vil finde varig plads som nye måder at nå kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere på. I Teknologiens Mediehus fik vi lynudviklet vores traditionelle events til digitale oplevelser, som selvfølgelig har begrænsninger i forhold til det spontane møde og den levende sceneoptræden – men som til gengæld betyder, at folk fra hele landet kan lytte med uden at starte motoren og sætte kurs mod København. Derfor kommer de digitale events heller ikke til at gå i graven sammen med pandemien. Den digitale løsning vil være en stærk tilbygning til fremtidens events i mediehuset.

Som det er set ved mange andre store verdenskriser, er oplevelsen af villighed til at rykke ved gamle vaner og finde nye løsninger for et fælles bedste markant, uanset hvor man vender blikket hen her under covid-19-pandemien. Lige fra indkøbshjælp til corona-isolerede naboer til Novo Nordisks hjælp med testudvikling. Og det er måske det allervigtigste aftryk, 2020 vil sætte på fremtiden: Trods coronabobler og fysisk afstand er vi blevet tvunget væk fra snævre egeninteresser og har fundet ud af, at vi er afhængige af hinanden, hvis vi skal sikre vores fælles fremtid. Der er håb forude, hvis vi kan tage dette nyfundne samfundssind med ind i 2021, hvor blandt andet den fælles kamp for klimaet venter på et seriøst boost.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan ikke tillade sig at være imod budskaberne, som desværre er mere udtryk for håb og ønsketænkning end de er analytiske og deskriptive.

Vi er ikke kommet dertil, hvor de højere former for naturvidenskabeligt beskrevne nødvendighed slår sig ned som fakta i samfundet, for så at med lige så stor social nødvendighed at lade sig anerkende som sådan og handle på. Hverken pandemien, miljø eller klimaproblemer har vundet den anerkendelse og respekt, som skal til i den fri verden.

Den fri verdens tilgang til pandemien viser med al tydelighed, at vor samfundsform kun dårligt formår at agere rationelt i relation til den slags overgribende nødvendighed. Kina, et dikatur, har kontrol med pandemien og har vundet på de økonomiske parametre over den fri verden. Vi er klovne i forhold til, der lader smitten eksplodere her i højtiden. Af angst for at ødelægge den blive den måske det rene covid-19 helvede, mens vi vælger mentalt at fokusere på det lille lys på den anden side, dvs. vaccinerne og the promised land. Det er svagheden ved en samfundsform, hvor markedsværdier bygger på marketing/reklame/drømme, mere end realøkonomi og naturens absolutte nødvendighed.

Men, og det er rigtigt, skal vi genvinde den legitimitet, som vor samfundsform har mistet, så SKAL vi respektere naturen og dens udemokratiske nødvendighed og agere ud fra denne nødvendighed, som ikke kan defineres af et demokratisk flertal af ønsketænkere eller klimanægtere.

Derfor er vi nødt til at dele håbet om at komme dertil, hvor vi alle agerer i overensstemmelse med den naturvidenskabeligt beskrevne nødvendighed, som vore naturligt givne livsbetingelser udgør.

Demokrati og frihed er ren illussion, hvis ikke der tages udgangspunkt i de højere former for nødvendighed, dem som videnskaben kan give os beskrivelser på. Rammen for frihed og valgfrihed må respekteres, ellers fører valget og den betingede frihed ud i intet eller det, der er værre.

Vi kan ikke stemme os ud af problemerne, sådan som fribyttere, løgnhalse, klimabenægtere bilder sig ind.

  • 11
  • 7

Men hvem er løgnhalsene? Hvem er klima benægterne ?

Er løgnhalsene dem som vil lave CO2 dannende "kunstbenzin" og som er mere bange for Akraft end for CO2 og fortsat tror at sol og vind er løsningen på en grøn fremtid uden affaldsproblemer.

Hver eneste store mølle har tre store vinger på 60+ ton som P. T, placeres i deponier fordi man ikke magter at "uskadeliggøre" dem.

De ernormt store og arealkrævende solcelleparkers elementer bliver også udtjente over tid og som tiden nu er, er de også uinteressante for genbrugere.

Er klimabenægterne dem, som ikke vil "se" fakta, som noget der skal reageres på nu, og kryber udenom som Dan Jørgensen. Det kan undre, at en regering der ikke har lært det af coronaen og medicinernes advarsel, om den manglende rettidige planlægning af den anden bølge, koster meget mere end "rettidig omhu".

Naturen kan ikke købes for penge og styres demokratisk, men hav respekt for dem som mener, at have forstand på de parametre som ikke er smarte at overbebyrde.

Men som verden ser ud i dag har løsningernes gennemførsel trange tider.

  • 6
  • 16

Bjarke påstår, at han giver mig ret. Og så kommer han med en lille liste over de komplikationer, der støder til kendte tekniske løsninger på udfordringerne og spørger ind til, hvem der er løgnhalse og klimabenægtere, med udgangspunkt i min sidste sætning:

Vi kan ikke stemme os ud af problemerne, sådan som fribyttere, løgnhalse, klimabenægtere bilder sig ind.

Der er to mainstream kontrafaktuelle tilgange til de her udfordringer, som rammer ind i kernen af de kriterier for succes, selve formålsmæssigheden bag de former for rationalitet, der kendetegner det moderne funktionsdifferentierede samfund.

Den ene tilgang bygger op om en forfejlet forståelse for, hvad demokrati og frihed kan bruges til, fx påstår løgnhalsene her på linjen, at det er op til dem at kvalificere beskrivelsen af den globale opvarming som et problem over hovedet. Det, de vil, er som Donald Trump, at lukke af for fakta.

Den anden tilgang er eksemplarisk formuleret og forfulgt af Bjørnen Lomberg, som har udfoldet sig her til lands og udenlands siden salig Seidenfandens opfindelse af ham med tre kronikker i Politiken for mere end 20 år siden. Bjørnens strategi, mainstream tilgang: Problemerne er vildt overdrevne. Videnskaben tager fejl. Den er udemokratisk. Vi kan slet ikke være sikre på, at det går ad h... til. Det kan ikke betale sig at gøre noget nu. Der kommer en tekniker eller en marsmand og reder os, inden vi har set os om. https://www.information.dk/debat/2003/01/i...

https://www.google.dk/search?ei=2mvcX5ycEY...

  • 11
  • 7

Hver eneste store mølle har tre store vinger på 60+ ton som P. T, placeres i deponier fordi man ikke magter at "uskadeliggøre" dem.

Ja det lyder af store tal, men vi kan jo lige sætte dem i perspektiv. Vestas V164 møller er findes i dag som 9MW (der er vistnok en 10MW undervejs). 9MW møllen kan i middel dække strømforbruget (se https://en.wikipedia.org/wiki/Vestas_V164) fra cirka 9000 hus-stande i Danmark, og har vel en levetid på minmum 20 år.

I runde tal: Vægt per vinge: 35 tons, 105 tons for alle 3 vinger. Dvs. per hustand svarer det til mindre end 12 kg vinge-affald på 20 år. Det er nok til at leve med, også selvom det skulle blive 20 kg.

Selvfølgeligt skal vi genbruge materialerne, og det arbejdes der jo også på. Problemmet er vist mere politisk ligesom alt muligt andet genbrug vi skal lave.

  • 15
  • 3

Ildsjæle som dig Steen Ole har svært ved at forstå hvad Bjørn Lomborg står for.

Dan Jørgensen buldrede som en løve da han var i oppossition og nu skal i bare se og det fik vi at se. Tak som byder. En mus i et musehul der har skudt problemernes løsning til efter næste valg.

Bjørns fortjeneste er at har holdt et spejl op foran buldrehovederne der har digtet deres eget eventyr i Verdens Tilstand, med sin udgivelse Verdens Sande Tilstand, der som bekendt fik Kåre Fog til at indklage ham for UVVU, der til at begynde med holdt med Fog, men udvalget fandt at isen var for tynd. Jeg har VST stående på min hylde og ønsker mig hans andre bøger, som jeg ikke har læst endnu.

Men det han siger kort er at pengene anvendes forkert og at det er væsentligt bedre at forhøje levestandarden de steder hvor der bliver født flest børn. for så vil der blive født færre, specielt også, hvis der kan skaffes rent vand så sygdomme ikke forøger dødeligheden.

  • 4
  • 11

Vi kan ikke stemme os ud af problemerne, sådan som fribyttere, løgnhalse, klimabenægtere bilder sig ind

Vi kan kende løgnhalsene, fribytterne og klimabenægterne på, at når man fortæller dem, at de ikke kan stemme problemerne væk eller minimere dem med henvisninger til Bjørnne Lomberg, så får man fingeren, dvs. den nedadvendte.

Det de ikke kan komme uden om, er at deres demokratiske frihed er ude af stand til at kvalificere sandhedsværdien af deres foretrukne udgave af sandheden som videnskabelig. De gentager bare deres påstande, uden at forholde sig til, hvad der meningsfuldt kan diskuteres demokratisk.

Det interessante i den forbindelse er, at de kommercielle medier aldrig har taget sig sammen til at indrømme, hvor meget lort de har været parat til at sprede for at slippe for at se virkelighedens udfordringer i øjnene, hvorfor den praksis som løgnhalse, klimabenægtere og fribyttere står for, fortsat styrer for vildt.

Folk som Bjarke er fodret op af marketingsspecialister som Trump, kommercielle interesser i nu og her på bekostning af fremtiden.

Nu er det sådan, at jeg selv var meget populær på den lille søde modstandsavis Ínformation i 2008, lige som Bjørnen Lomberg var i Politiken ved sin tilsynekomst på mediehimlen. Jeg fik også tre kronikker i over tre måneder. Men så gjorde jeg noget, som man ikke må. Jeg fortalte gud og hver mand, at den lille søde modstandsavis var lige så fuld af lort, som alle andre kommercielle medier, der lever af at imødekomme brugerens eftersprøgsel, herunder forbrugerens foretrukne sandhed, altså løgnen om de udfordringer, der går imod alle de foretrukne former for selvbeskrivelse.

Den lille søde modstandsavis kunne ikke finde ud af at lukke kæften på fake news agenterne, fordi det ville koste på abonnementerne. Det samme gælder over hele linjen i dag. Alle medier har uld i mund, ud fra misforståede demokratiske idealer.

Den grundlæggende forståelse for, at almindelige kommercielle succeskriterier og almindelige kriterier for social succes er uforenelige med det nødvendige hensyn til vore livsbetingelser, klima, miljø, biodiversitet osv., den mangler. Denne forståelse sælger ikke. Og da markedet for holdninger bestemmer, så er der ikke plads til den i det moderne samfund, selv om den kan dokumenteres sociologisk og naturvidenskabeligt.

Mette Frederiksen tror sammen med hele folketinget på, at det tekniske fix er lige om hjørnet, og at det med Henrik Wammens ord skal kunne betale sig at tage hensyn til forudsætningerne for livet.

Fakta er for eliten en by i det hedengangne USSR.

Sandheden om disse udfordringer er alt for kompliceret for det moderne samfund, det politiske system og de former for kognitivt tilgang til sig selv, som dette samfund benytter sig af.

Det kan der altsammen skrives et utal af bøger og artikler om: https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 4
  • 5

Jeg har gået i den eneste kommunistiske skole i københavn hvor 95% af lærerne var røde. Resten var radikale og af de to der var noget andet var der en konservativ og enkelt indre missionsk. De to sidste var fysik og matematiklærere. Skolen lå i Vanløse og hed Katrinedal og skoleinspektøren Inger Merethe Nordentoft der sammen med Morten Lange og Aksel Larsen danned SF .

Min historielærer hed Kaj-Otto Andersen, bror til Kai-Norman Andersen. Han beskrev President Harry Truman som underbuksepresidenten uden hoved. Han havde skønne adjektiver til alle han ikke kunne lide. Kun Stalin og Mao gik fri. Men det sørgede den konservative fysiklærer at ændre på, ved at til hver fysiktime at konstatere at i dag var der 50000 kinsere der var døde af sult.

Jeg er blevet grundigt vaccineret mod de rødes solidaritetsvrøvl, som en nutidig eksponent Astrid krag fremturer med. Hun forstår ikke hvorfor der opstår private institutionen og at de kan have et overskud. Kunne det mon være at de offentlige instititutioner var for dårlige og bruger for mange penge hovedløst, for det er jo staten der betaler.

Det er synd for Børge Outzes Information at de ikke har plads til dig Steen.

  • 4
  • 12

Hvad man i barndomme nemmer, man ikke i alderdomme glemmer😉

Og af og til bliver jeg også gjort opmærksom på denne menneskelige evne af mine tidligere elever, når jeg møder dem, 30-40 år efter. Det er vidunderligt at tumperne i det mindste kan huske den detalje.

  • 3
  • 12

Det er fint at diskutere vindmølleaffald og fribytteri, men kunne I ikke finde en anden artikel at gøre det under?

  • 4
  • 1

Dette store fremskridt i hastigheden med at fremstille brugbare vacciner mod Corona er imponerende. Det bliver spændende og se deres virkninger.

Vi må også håbe at Novos nye vidundermiddel semaglutide opfylder de forventninger forskningsdirektør hos Novo Mads Krogsgaard Thomsen har til det. De nyeste forventninger er som slankemiddel og måske også som middel mod demens i fremtiden!

  • 2
  • 3

Den fri verdens tilgang til pandemien viser med al tydelighed, at vor samfundsform kun dårligt formår at agere rationelt i relation til den slags overgribende nødvendighed. Kina, et dikatur, har kontrol med pandemien og har vundet på de økonomiske parametre over den fri verden. V

Jeg har lige fået min 6. negative Coronatest (min mor er i risikogruppen, derfor testes jeg ofte). Min arbejdsgiver er privat, så jeg arbejder hjemme. Jeg overholder alle forholdsregler om mundbind, vaske hænder ofte, spritte af og så videre. 6 negative tests og jeg har end ikke måtte selvisolere mig grundet kontakt med smittede, modsat statsministeren og sundhedsministeren som flere gange har måtte selvisolere sig.

Det kan godt lade sig gøre. Men det kræver viden, forståelde, samfundssind, intelligens, ofringer og måske også lidt held. Navnligt de 5 første ting kniber det desværre med i samfundet og navnlige blandt de politiske ledere.

  • 1
  • 1

Jeg synes faktisk Steen Ole Rasmussen igen rammer hovedet på sømmet - de her forandringer som lederen beskriver er jo ikke kommet ved at folk har brugt deres fornuft. De er kommet frem fordi folk altid gør som de plejer - men de kunne de så ikke.

Og nu vi er ved det, hvis man kigger på det teknisk, så er det her videoteknologi typisk præget af dårlig latency, dårlig lydkvalitet, primitiv auto-mute der gør det umuligt at bryde ind, hyppige forbindelsesproblemer, inkompatibilitet mellem systemerne. Personlig havde jeg troet at vi trekvart år senere var kommet langt, men nej.

Jeg har i mange år undret mig over at folk med mobiltelefoner accepterer en markant nedgang i lydkvalitet i forhold til tidligere tider. Hvorfor sker der ikke noget? Der er nogle mennesker jeg simpelthen ikke gider have en teknisk samtale med over deres telefon fordi jeg bruger for meget energi for at kompensere for skrat og udfald.

Det er både hardware (mikrofoner) og software (rå performance for at nedbringe latency, netværk og styring af mikrofon) der halter. I min optik fordi der optimeres efter indtjening i stedet for at højne kvaliteten af det menneskelig samvær der foregår over teknologien. Folk der kan finde ud af at løse de her problemer, kan man slippe afsted med at undgå at ansætte. Brugerne ved ikke bedre.

  • 0
  • 0

Det er både hardware (mikrofoner) og software (rå performance for at nedbringe latency, netværk og styring af mikrofon) der halter. I min optik fordi der optimeres efter indtjening i stedet for at højne kvaliteten af det menneskelig samvær der foregår over teknologien. Folk der kan finde ud af at løse de her problemer, kan man slippe afsted med at undgå at ansætte. Brugerne ved ikke bedre.

Som i High Fidelity. Jeg har i mange år undret mig over folks trang til at gå til koncert, men samtidig negligeret mulighederne for efterfølgende at spille musikken uden tilstedeværelse af kunstnerne. Med andre ord at kunne opleve musikken via et stereoanlæg, som kan det samme, som det der stod ved scenen. I dag ved mange mennesker end ikke hvad "stereo" betyder. Selv forhandlere faldbyder "en stereohøjtaler". De er på størrelse med en madkasse og selv 8" enheder betegnes som store.

  • 1
  • 3

Lederen nævner to partnere: forskere og erhvervsliv, der har vist præstationer under COVID19, og forventes derfor fremover at løse alle problemerne - helt af sig selv? Hmm.

Nu er den vidtstrejfende tråd allerede kommet ind på bl.a. atomkraftværker. Så kan en anden en nok tillade sig at nævne brændeovne? Danmarks største partikel-tjære leverandør, der under nedlukningen pulser mere end nogensinde i villakvartererne.

Og koble dette på en anden udmærket, måske lidt overset Ing-artikel om COVID19, hvis smitterisiko/dødelighed stiger betragteligt ved partikel-forurening. https://ing.dk/artikel/ny-harvard-forsknin.... Ing nævner selv 10% covid19 overdødelighed ved 1 myg/m3 ekstra partikler per m3.

Dér skylder lederen os for balancens skyld at nævne det årelange intensive samarbejde imellem erhvervsliv (brændeovnsindustrien), forskere (teknologisk institut fx) og Miljøministeriet. Takket være disses indsats er brændeovnene stedvist hovedbidrager til partikler i boligkvartererne. Ja, i nogle kvarterer må forureningen være steget de senere år, hvis fx fjernvarmeforsyning over tid er erstattet af brændeovne (den dårligst præsterende varmekilde af alle).

Skatteyderne har smidt formuer i disse private-offentlige partnerskabers brændeovnsforskning og "regulering" igennem mere end en generation. Alligevel er naboerne til brændeovne fortsat reelt overladt til selv at klare problemerne ved røggener.

Hvilket bla. skyldes, at der fortsat ikke er fastsat noget objektivt og gene-mæssigt kriterie for brænderøg i boligkvarteret fra brændeovne! Så enten har politikerne eller det førnævnte partnerskab bevidst modarbejdet objektive kriterier med næb og klør. Eller blot været politisk, sundheds- og miljøteknisk set temmeligt inkompetente.

Ud over at studere lysglimt ville det klæde ingeniøren at dække sådanne sorte huller og disses årsag og virkning.

Nu da lederen jo selv fokuserer på COVID19 kunne ing indledningsvist anmode om at få besvaret dette spørgsmål (ved beregninger ud fra international forskning):

Hvor meget må brændeovnenes forurening bidrage med mht. øget COVID19 smitte- og dødsrisiko i DK?

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten