Man kan ikke tillade sig at være imod budskaberne, som desværre er mere udtryk for håb og ønsketænkning end de er analytiske og deskriptive.
Vi er ikke kommet dertil, hvor de højere former for naturvidenskabeligt beskrevne nødvendighed slår sig ned som fakta i samfundet, for så at med lige så stor social nødvendighed at lade sig anerkende som sådan og handle på. Hverken pandemien, miljø eller klimaproblemer har vundet den anerkendelse og respekt, som skal til i den fri verden.
Den fri verdens tilgang til pandemien viser med al tydelighed, at vor samfundsform kun dårligt formår at agere rationelt i relation til den slags overgribende nødvendighed. Kina, et dikatur, har kontrol med pandemien og har vundet på de økonomiske parametre over den fri verden. Vi er klovne i forhold til, der lader smitten eksplodere her i højtiden. Af angst for at ødelægge den blive den måske det rene covid-19 helvede, mens vi vælger mentalt at fokusere på det lille lys på den anden side, dvs. vaccinerne og the promised land. Det er svagheden ved en samfundsform, hvor markedsværdier bygger på marketing/reklame/drømme, mere end realøkonomi og naturens absolutte nødvendighed.
Men, og det er rigtigt, skal vi genvinde den legitimitet, som vor samfundsform har mistet, så SKAL vi respektere naturen og dens udemokratiske nødvendighed og agere ud fra denne nødvendighed, som ikke kan defineres af et demokratisk flertal af ønsketænkere eller klimanægtere.
Derfor er vi nødt til at dele håbet om at komme dertil, hvor vi alle agerer i overensstemmelse med den naturvidenskabeligt beskrevne nødvendighed, som vore naturligt givne livsbetingelser udgør.
Demokrati og frihed er ren illussion, hvis ikke der tages udgangspunkt i de højere former for nødvendighed, dem som videnskaben kan give os beskrivelser på. Rammen for frihed og valgfrihed må respekteres, ellers fører valget og den betingede frihed ud i intet eller det, der er værre.
Vi kan ikke stemme os ud af problemerne, sådan som fribyttere, løgnhalse, klimabenægtere bilder sig ind.
