Klar til genterapi på mennesker

Af Thomas Breinholt Århus-forskere vil bekæmpe leukæmi med genterapi, men de mangler etisk accept.

Genterapi vil måske forbedre danske leukæmipatienter chancer for at overleve markant inden for de næste tre-fire år. En række medicinske institutter under Århus Universitet har fået 35 mill. kr. til - foreløbigt inden for en femårig periode - at udvikle
en genterapeutisk behandling mod leukæmi.

Leukæmi er kræft i de hvide blodlegemer, og sygdommen er dødelig for halvdelen af de ramte.

I Danmark er genterapi - i modsætning til i USA og andre lande - ikke godkendt til behandling af mennesker. Det kræver en stillingtagen i Etisk Råd og en etisk accept hos både den lokale Videnskabsetiske Komité samt den centrale Videnskabsetiske Komite.

Begge dele mangler endnu.

FOREGRIBER UDVIKLING Projektet blev præsenteret af professor, dr. med. Jørgen Ellegaard på Dansk Center for Human Genom Forsknings årsmøde i Århus i mandags. Det er det første danske genterapi-projekt, der sigter direkte på en bestemt sygdom.
Projektet blev præsenteret af professor, dr. med. Jørgen Ellegaard på Dansk Center for Human Genom Forsknings årsmøde i Århus i mandags. Det er det første danske genterapi-projekt, der sigter direkte på en bestemt sygdom.

  • Vores projekt satser primært på at skabe de teknologiske muligheder for at fremtidig genterapi på mennesker kan lade sig gøre. Men egentlig genterapi på mennesker ligger stadigvæk nogle år ud i fremtiden, da vi først skal igennem den etiske debat,
    siger Jørgen Ellegaard.

Det bekræfter cand. jur. Hanne Koktvedgaard fra Forskningsministeriet, der er sekretær for den centrale Videnskabsetiske Komission: - Der er ikke taget politisk stilling til genterapi på mennesker herhjemme endnu. Men hvis der er tale om genterapi
til at helbrede sygdomme, så kan det jo være at foretrække frem for andre behandlingsmetoder, siger hun.

Hanne Kogtvedgaard tilføjer, at kommissionen og Etisk Råd i januar vil tage rammerne for den nye teknologi op. Her skal vejen banes for en større konference i maj 1995, hvor politiske anbefalinger skal udarbejdes. Den nuværende lov om biomedicin skal
nemlig revideres i 95/96 og her vil genterapi formentlig indgå.

FØRSTE I VERDEN

Genterapi anses i stigende grad for at være det bedste bud på en fremtidig behandlingsform for visse kræfttyper og muligvis også Aids.

De danske forskeres projekt er et tværfagligt samarbejde mellem Institutterne for Molekylær Biologi, Human Genetik, Medicinsk Mikrobiologi samt Medicinsk-Hæmatologisk afdeling. Ifølge Jørgen Ellegaard er projektet også et af de første af sin art i
verden.

Projektet sigter på at videreudvikle og samkøre en række vidt forskellige medicinske teknologier. Genterapien går i grove træk ud på, at fjerne nogle af cellerne hos syge leukæmipatienter, indsplejse syntetiske gener ved hjælp af nogen særligt udviklede
virusstammer, og føre de modificerede celler tilbage ind i patienterne igen. De gensplejsede celler kan herefter indgå i sygdomsbekæmpelsen på flere måder.

ANGREB FRA FLERE SIDER Selvom hovedparten af projektet vil foregå som dyreforsøg (med syge menneskeceller), vil en del af forskningsprojektet også kræve genforsøg på leukæmipatienter. Forskerne planlægger at tage såkaldte stamceller ud af patienterne
Selvom hovedparten af projektet vil foregå som dyreforsøg (med syge menneskeceller), vil en del af forskningsprojektet også kræve genforsøg på leukæmipatienter. Forskerne planlægger at tage såkaldte stamceller ud af patienterne
(bloddannende celler, der normalt findes i knoglemarven) og indføre et 'mærknings-gen'', for herefter at injicere dem i patienterne igen. Dermed kan man undersøge hvilke celler leukæmi udspringer fra. I samme forbindelse ønsker forskerne også at
indsætte gener i patienternes stamceller, der fører til øget tolerance overfor kemoterapi. Et af de store problemer er i dag, at der er grænser for, hvor meget kemoterapi man kan give uden at ødelægge alle blodcellerne.

På længere sigt vil forskerne anvende genterapien til at forstærke patienternes immunforsvar, så immunsystemet selv kan angribe og destruere leukæmicellerne. Tilsvarende vil forskerne forsøge at udvikle særlige gen-bærende (men ufarlige) virus, der selv
kan finde frem til de syge celler i blodet, og inficere dem med anti-kræftgener, så leukæmicellerne bliver destrueret.