Klar besked til den kommende statsminister: Teknologi kan sikre dansk økonomi: Giv den brændsel

Teknologi er ikke alene løsningen på Danmarks udfordringer med arbejdskraft, CO2-udslip og trængselsproblemer i trafikken. Teknologien skal også sikre den nødvendige økonomiske vækst, mener seks stærke repræsentanter for Teknologidanmark, som Ingeniøren har bedt om at give input til den kommende nye regerings 100-dages plan.

Derfor bør den nye regerings højeste prioritet være at sikre foder til teknologien - i form af de allerbedste kandidater.

Ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. dir. for IBM Danmark, er det den vigtigste vej til at sikre arbejdspladser i Danmark.

»Vi skal altså fokusere på de naturvidenskabelige kandidater - og lade bevillingerne følge med. Jeg kan med bekymring observere, at de kandidater, man producerer andre steder, efterhånden er lige så gode og måske bedre end vores unge,« siger han,

Og den bekymring deles af Peter Hostrup Rasmussen, direktør i Cowi og formand for de rådgivende ingeniører i FRI.

»En dansk ingeniør koster fire gange så meget som en litauisk. Jeg tror godt, at vi kan være fire gange bedre, men det kræver en indsats her og nu, for vi sakker bagud på de tekniske uddannelser,« siger han.

»Hvis vi kigger efter, hvad der efterspørges på den globale scene og på, hvilke erhverv der er stærke på eksportmarkederne, så er det teknologien, man får øje på. Derfor bør de teknologiske uddannelser prioriteres klart.«

Peter Hostrup Rasmussen mener, at regeringen som led i 100-dages planen bør kopiere planen om supersygehuse på universitetsområdet:

»Vi har ikke brug for flere ingeniører, men for bedre ingeniører. Og skal vi kunne mobilisere viden i verdensklasse, må vi have superuniversiteter. Der bør således kun være to kraftige videncentre i Danmark frem for syv forskellige ingeniøruddannelser,« siger han.

Også forskningsdirektør i produktionskoncernen NKT Søren Isaksen mener, at universitetsuddannelserne skal hente inspiration udefra:

»Tidligere videnskabsminister Helge Sander havde et slogan: 'Fra forskning til faktura', men det giver indtryk af en 'one-way-transport': At ideer opstår på universiteter og kommer i spil i virksomheder. Men man skal se samspillet meget mere som et to-vejs-flow, hvor der kan komme fantastisk meget inspiration og viden fra virksomheder til universiteter,« siger han.

Det starter i folkeskolen

De teknologiske spydspidser mener imidlertid ikke, at det er nok alene at kigge på universiteterne. Fokus på teknologi skal gennemsyre hele uddannelsessystemet - og det skal begynde i folkeskolen.

»Alle folkeskoleelever skal kunne basis inde for teknologi. Dels for at få flere ind på en naturvidenskabelig vej, dels fordi mange fremover kommer til at arbejde med det, ingeniører udvikler,« siger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.

Det er Peter Hostrup Rasmussen enig i. Men det er ikke nok alene at skifte fokus - der skal også skiftes tempo:

»Når jeg hører, hvordan mine udenlandske kollegers børn arbejder i skolen, så arbejder de hårdere og starter tidligere. Her er vi nødt til at være med og få mere ud af folkeskolen,« siger han.

Også Mads Laustsen, forskningsdirektør i CMC Biologics, der er en af de vækstvirksomheder, Danmark gerne skulle have flere af, ser folkeskolen som vigtigt foderplads:

»Det er ikke nødvendigvis finere skoler, men derimod en stærkere lokal ledelse i skolerne, vi har brug for,« siger han.

6 forslag:

Samspil mellem forskning og erhverv

Søren Isaksen, teknologidirektør, NKT Holding

Initiativer som Højteknologifonden, der blev sat i værk af den afgående regering, skal ikke blot have lov til at overleve, de bør også styrkes og udvides, mener Søren Isaksen:

»Initiativer af den slags kan man næsten ikke få nok af. Det er meget befordrende, fordi universiteter er lukkede og indadskuende miljøer. Derfor er al interaktion mellem det private erhvervsliv og universiteter meget stimulerende for universitetsmiljøet.«

Teknologidirektøren har selv erfaring med, at netop et samarbejde mellem universitet og erhvervsliv kan være særdeles frugtbart, og mener, det giver god grobund for udvikling af de nye teknologier, vi skal leve af:

»I min pure ungdom arbejdede jeg med optisk kommunikation hos NKT, og der oplevede jeg, at vores udviklingschef var 2/5 hos os og 3/5 på universitetet. Det var kanon for vekselvirkningen, som bestemt gik begge veje. Ja, vi havde et helt triumvirat af universitet, virksomheder og teleselskaber og inspirerede hinanden på kryds og tværs.«

Alt andet lige skal Danmark fortsætte sin satsning på bæredygtighed. Et område, som Nilfisk, der er en del af NKT-koncernen, arbejder på, forklarer Søren Isaksen:

»Bæredygtighed ligger godt i dansk regi, og det er både jeg selv og virksomheden vældig optaget af, fordi vi har gode teknologiske muligheder for at være på forkant. For eksempel vil Nilfisk fremover koncentrere sig om at udvikle rengøringsmaskiner, der gør rent på en mindre miljøbelastende måde.«

Spilteknologi og design er et nyt område, den kommende regering bør fokusere på:

»Computerspil og design er vigtige steder at satse, fordi det passer godt til den flade og måske lidt kaotiske danske organisationsstruktur - og kaotisk er positivt ment her. Underholdning fylder mere og mere, og en uhierarkisk organisationsstruktur som den danske er god til at fange nye tendenser,« siger han.

Lad it hente de 12 minutter

Lars Mikkelgaard-Jensen, administrerende direktør, IBM Danmark

Offentligt ansatte behøver ikke lægge flere timer på jobbet for at sikre arbejdskraft nok til opgaverne. Den opgave kan it-løsninger klare, mener Lars Mikkelgaard-Jensen:

»Med fælles offentlige it-løsninger, der kan løse de rutineprægede administrative opgaver hurtigere og billigere, kunne man hurtigt spare 12 minutter om dagen,« siger han.

Et eksempel er et talegenkendelsesprojekt, som IBM har kørt pilotprojekt med i Fredericia Kommune med stor succes. Imens det tidligere tog i gennemsnit 30 minutter at udfylde en journal, kan det nu klares på fem. Og dermed er der allerede frigivet to gange 12 minutter til andre opgaver.

Præcis hvor meget sådanne it-løsninger kan spare, tør Lars Mikkelgaard-Jensen ikke gætte på, men han er ikke i tvivl om, at det er 'anseelige beløb'.

»Det kan sikre både bedre effektivitet, færre fejl og mere tid til 'de varme hænder',« siger han

Derfor bør den nye regering koordinere it-løsninger fra centralt hold på tværs af kommunerne og hjælpe offentligt-privat samarbejde frem på it-området.

Mens it kan spare arbejdskraft i det offentlige, bør den nye regering sætte skarpt fokus på at skabe teknologiarbejdspladser i det private, mener IBM-direktøren. Og her er opskriften klare politiske beslutninger. F.eks. om at Danmark skal udvikle et eksportérbart intelligent elnet, et smartgrid:

»Regeringen skal støtte et klyngesamarbejde mellem it- og andre teknologivirksomheder, der skal se på hele kæden fra vindmøllen til den smarte bolig. En sådan opgave ville betyde, at små danske it-virksomheder kunne vokse sig store.«

Og sådan en klar politisk beslutning kunne også få en international it-gigant til at lægge et energiudviklingscenter i Danmark med dertilhørende arbejdspladser, tilføjer han:

»IBM lægger udviklingscentre, hvor det giver mening - hvor der er kompetencer, miljø og klar energipolitik.«

Frem teknologi-investeringer

**
Mads Laustsen, forskningsdirektør, CMC Biologics

Mads Laustsen er en af initiativtagerne til vækstvirksomheden CMC Biologics, der siden virksomhedens grundlæggelse i 2001 er vokset fra 6 til lidt under 400 medarbejdere.

Ønsker samfundet flere af den slags virksomheder, skal der politisk handling til - ikke mindst, når det gælder biotekområdet, hvor Danmark historisk set har stået stærkt, fremhæver han:

»Det største problem for potentielle vækstvirksomheder er at skaffe kapital. Særligt når det gælder medicinudvikling, hvor vi ved, at der er tale om et negativt cashflow gennem en længere periode. Vi kan se, at andre lande har langt bedre incitamentprogrammer for investering i forskning og udvikling, og her er det lettere at få kapital til opstart,« siger Mads Laustsen.

CMC Biologics har selv haft glæde af den franske incitamentstruktur. Her kan almindelige lønmodtagere investere en del af lønnen før skat i virksomheder, der af staten er godkendt som innovative. Med godkendelsen i hånden fik Mads Laustsen og hans kolleger kapital fra en fransk fond.

»Så for mig at se, er det vigtigere for den nye regering at skabe sådanne incitamenter end at støtte udvikling direkte,« siger han.

Får den nye regering skabt et godt investeringsmiljø i Danmark, så ser Mads Laustsen flere områder, hvor Danmark kan gå forrest og lave løsninger, der kan eksporteres.

Det gælder løsninger inden for sundhed og ældrepleje, hvor Danmark er et af de lande, der rammes først, og ad den vej presses til at finde de smarte løsninger. Og så gælder det energisparende løsninger, hvor vi kan lukrere på, at danskerne er mentalt mere klar til udvikling end mange andre.

Stil ambitiøse teknologiske krav

Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen i Danmark

Den nye regering skal sætte ambitiøse mål om nytænkning i forhold til de store offentlige projekter inden for trafik og sygehusbyggeri. Det skaber innovation og udvikling og giver os højteknologi, der virker og kan sikre eksport, mener Frida Frost.

»Den private sektor kan trække innovation og udvikling, og det vil blive styrket, når de ved, at der er afsætningsmuligheder. Derfor skal regeringen allerede i udbudsfasen kræve, at der skal udvikles ny teknologi - som vi sidenhen kan eksportere.«

Hun peger på, at den danske vindmølle- og høreapparatindustri er to eksempler på, at politiske mål satte gang i højteknologisk udvikling, som siden viste sig som en enorm eksportsucces:

»Da vi var ambitiøse om energimål og besluttede, at så og så meget energi skal komme fra vindkraft, fik vi gang i vindmølleeventyret, og da vi på et tidspunkt sagde, at det skal være gratis for alle danskere at høre, fik vi en høreapparatindustri, som i dag er førende,« siger Frida Frost.

IDA-formanden mener dog først og fremmest, at den nye regering skal sikre en bred politisk aftale på energi- og klimaområdet:

»Det er presserende, at vi får en energiaftale, som har en langsigtet politisk målsætning med bred politisk opbakning. Først når de er sikre på, at aftalen er uafhængig af, hvilken regering vi har, tør virksomheder i det private og det offentlige gå i gang med at investere,« siger Frida Frost.

Prioriter fremtidige problemer

Finn Kjærsdam, rektor ved Aalborg Universitet

Investering i arbejdspladser, der udvikler ny teknologi, som kan aflaste os, når vi om få år mangler arbejdskraft. Det bør være punkt ét på regeringens liste, mener Finn Kjærsdam.

»Vi får flere ældre, og hvis dele af plejen kan klares med højteknologi, kan de 'varme hænder' bruges til snak og omsorg, mens teknologien klarer overvågning og andet, hvor der ikke er brug for varme. Samtidig er det produkter, vi kan eksportere.«

Han mener derudover, at det er vigtigt at fokusere på områder, hvor vi i forvejen er førende:

»I en global verden er det helt sikkert, at store virksomheder flytter efter de stærkeste faglige miljøer.«

Derfor skal de prioriteres, mener han og nævner som eksempel, at Siemens valgte Danmark på grund af vores specialviden inden for vindmøller. Og et stærkt fagligt miljø omkring mobilantenner trækker udenlandske virksomheder til Nordjylland:

»Selv om Motorola og andre lukker, så har vi stadig specialviden. Den skifter bare fokus, f.eks. til udvikling af avancerede antenner til telefoner, GPS og hospitalsudstyr.«

Regeringen bør også prioritere nem adgang til risikovillig udviklings- og forskningskapital:

»Det at have risikovillig kapital til at tage springet fra uprøvet teknologi til et marked er den største teknologiske udfordring lige nu.«

København-Aarhus på én time

Peter Hostrup Rasmussen, regionaldirektør i Cowi Central- og Østeuropa, formand for FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Den nye regering skal sætte høje ambitioner, så skal teknologien nok følge med - og eksportsucceserne ligeså.

Det har vi set på energiområdet, hvor Danmark har haft skrappere krav end andre, og det kan ske på andre områder også. Sådan lyder et af rådene fra Peter Hostrup Rasmussen.

»For eksempel når det gælder trafikområdet, er vi for uambitiøse i dag. Hvorfor ikke beslutte, at vi skal kunne komme fra København til Aarhus på én time. De kan gøre den slags i Kina, og vi kan tilmed putte kvalitet og bæredygtighed ind i det. Så får vi nogle holdbare løsninger, som ikke bare hjælper vores egen mobilitet, men også kan eksporteres,« siger han.

Lige nu arbejder han selv meget med russerne, der ser Danmark som foregangsland for ny energiteknologi og bl.a. køber danske løsninger inden for fjernvarme og affaldsforbrænding.

»Men hvis vi ikke bliver ved med at udvikle nye teknologier, så kommer der bare andre til,« siger FRI-formanden.

De høje teknologiske ambitioner skal også gennemsyre de offentlige udbud:

»Mit ønsker er, at det offentlige efterspørger nytækning i stedet for bare de billigste priser. Der skal stille krav i udbudsområdet eller laves lovgivning på området,« siger Peter Hostrup Rasmussen.

Og når så de danske teknologivirksomheder opstår på de gode ideer og vokser til eksportvirksomheder, skal de forkæles:

»Det gælder alle rammebetingelser, lige fra skatteaftaler landene imellem over adgang til udenlandsk arbejdskraft og et stærkt uddannelsesmiljø at plukke fra,« siger han.