Klar besked til danske teleselskaber: Roaming er en dårlig undskyldning for jeres prisstigninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klar besked til danske teleselskaber: Roaming er en dårlig undskyldning for jeres prisstigninger

Illustration: Freestocks.org

Har du også fået en mail om prisstigninger fra dit mobilselskab? Så er du ikke alene. Langt hovedparten af de danske mobilselskaber har nemlig bebudet prisstigninger på 10 eller 20 kroner på de mest udbredte abonnementer.

Teleselskaberne begrunder de øgede priser med nye EU-regler. Fra 15. juni skal det være gratis for kunderne at roame og benytte deres telefon til både data og tale i andre EU-lande. Da de danske selskaber skal betale en grossistafgift til det udenlandske netværk, som kunderne benytter, vil det koste dem penge, og derfor varsler de prisstigninger inden 15. maj. Kunderne skal have en måned til at sige abonnementet op.

Roaming kan ikke bruges undskyldning for at hæve priserne

Men nu gør EU-Kommissionen klar til at komme de danske telekunder til undsætning. Kommissionen har særligt øje på det danske marked, hvor de nye roaming-regler bliver brugt som grund til, at priserne stiger.

'Kommissionen vil understrege, at roaming ikke kan bruges som undskyldning for prisstigninger,' står der i et notat om det danske marked, som Ingeniøren har modtaget fra kommissionens danske kontor, hvori det også hedder:

'Der er ingen grund til, at teleselskaber i Danmark eller noget andet land i EU skal hæve priserne på grund af roaming-reformen.'

Læs også: Ministerløfte: Nu er det som hovedregel slut med at betale dataroaming i EU

Det danske kontor har sat gang i sin egen undersøgelse af, hvilke selskaber der har indført prisstigninger, selv om billedet er nogenlunde ens for alle selskaber undtagen 3, der i forvejen havde roaming i de fleste af sine abonnementer.

En del selskaber har samtidig valgt at indføre nye abonnementer, som kunderne ganske enkelt ikke kan benytte i udlandet. Det var tidligere stort set ukendt på det danske marked. Ved at skifte til et af de nye abonnementer kan kunderne undgå prisstigninger.

Hurtig, dansk kortlægning

På Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark vil pressechef Jens Ring ikke udtale sig om, hvorvidt de nye prisstigninger er ulovlige. Han henviser til, at Kommissionen ikke mener, at de nye roaming-regler er en gyldig undskyldning.

»Jeg konstaterer blot, at tingene i den virkelige verden ser ud til at være anderledes, end det var forventet ved vedtagelsen af roaming-reglerne,« siger han på baggrund af kontorets lille kortlægning over udviklingen på det danske marked.

Den fandt blandt andet sted på en meget populær Reddit-tråd.

EU: Klag til Energistyrelsen

Notatet nævner ikke, hvad EU-Kommissionen vil gøre ved de stigende priser. Kommissionen henviser blandt andet til, at de nationale myndigheder skal sørge for, at roaming ikke får priserne til at stige i strid med reglerne.

'Kunder, som bliver truet med prisstigninger, bør informere den nationale myndighed,' skriver kommissionen.

'Hvis de nationale myndigheder identificerer et problem, skal det løses ved kilden, af konkurrence- og telemyndigheder, uden at benytte roaming som en undskyldning.'

I Danmark har Energistyrelsen endnu ikke modtaget klager over prisstigninger. Til gengæld har styrelsen haft en udvidet dialog med mobilselskaberne og fulgt med i prisstigningerne i pressen og på selskabernes hjemmesider.

»Vi har fundet anledning til at skrive til enkelte selskaber, også tidligere, ud fra, hvad vi har læst i pressen. Hverken selskabet eller kunden har interesse i at havne i et abonnement, som ikke er i overensstemmelse med reglerne,« siger kontorchef Jakob Juul.

Ulovligt med to produkter, hvor kun roaming er til forskel

Han understreger, at selskaberne ikke må have to forskellige priser på nøjagtig samme produkt, en dyr pris med roaming og en billig pris uden roaming.

»De skal kunne argumentere for, at prisforskellen mellem abonnementerne skyldes andre elementer, da der ikke må opkræves en generel ekstrabetaling for EU-roaming,« forklarer kontorchefen.

Han vil ikke fortælle, om han mener, at nogle af teleselskaberne er i risikozonen for at overtræde den regel, når de indfører nye billigabonnementer med en lidt anderledes sammensætning end deres produkter med roaming. Det forudsætter en undersøgelse af de enkelte sager, samt at de nye regler er trådt i kraft, dvs. det kan først ske efter 15. juni 2017.

»EU-Kommissionen har en enorm interessere i det her, og med god grund. Vi følger udviklingen, og får vi konkrete klager, skal vi nok behandle dem,« siger Jakob Juul, og det lyder næsten som en opfordring til læsere af denne artikel.

Teleselskaberne: Vi sagde det lige fra starten

Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien stiller sig fuldstændig uforstående over for kommissionens kritik af de danske mobilselskaber.

»Vi har hele tiden advaret de danske myndigheder og kommissionen om, at prisstigninger vil blive konsekvensen,« påpeger direktør Jakob Willer.

Læs også: Nej, det bliver ikke gratis at bruge løs af mobildata i udlandet

»Der er intet i reglerne, som siger, at man skal udbyde et roaming-produkt i alle abonnementer.«

Han fremhæver igen grossistpriserne, som teleselskaberne betaler til hinanden. Problemet for de danske selskaber er, at vi rejser langt mere til Sydeuropa end sydens indbyggere besøger vores breddegrader. Derfor havner hovedparten af engros-regningen for roaming hos de nordeuropæiske teleselskaber.

Jakob Willers stemme stiger i styrke, når han sammenligner med en bager:

»Det svarer til at sige til bageren, at han skal give gratis kager til kunderne, men at vi ikke sørger for gratis mel, sukker og æg. Så kan han vælge mellem at holde op med at bage kager eller sætte prisen op på brød.«

»EU-reglerne tvinger os til at levere et produkt gratis, som vi stadig har omkostninger til.«

Politiker opfordrer til at skifte til '3'

Prisstigninger på de danske mobilabonnementer skaber allerede politisk røre. EU-parlamentsmedlem Jens Rohde (R), som har gjort afskaffelsen af roaming til en af sine mærkesager, harcelerer i flere medier og på Facebook.

'Hvis dit mobilselskab bruger loven om fri roaming i EU som (dårlig) undskyldning for deres prisstigninger, kan du bare skifte til 3. Og husk, at din bindingsperiode ophæves, hvis dit mobilselskab hæver prisen, så du kan skifte med det samme,' skriver han bl.a. i Facebook-opslaget (indsat herunder).

Emner : Mobil
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Propaganda fis, tak for kaffe, aldrig om jeg nogensinde vil synke så dybt at overgå til det møg selskab. Dårlig dækning og nada kundeservice, faktisk endda værre end Telenor.

  • 4
  • 20

Det må stå for din egen regning. Ud over de popsmarte sælgere i forretningerne, så har jeg aldrig oplevet dårlig service i de 3-4 år jeg var kunde.

Det er flere år siden 3 indførte gratis roaming i store dele af Europa og enkelte andre lande. Hvis de har kunnet konkurrere på markedsvilkår med roaming inkluderet i abonnementerne, så har jeg mildest talt svært ved at se, hvorfor andre teleselskaber ikke er i stand til det.

  • 20
  • 2

begrundelse på mig.

Det er næsten det samme, som at sige at, hvis du surfer Danske hjemmesider så får du et billigt internet abonnement. Mens, hvis du surfer udenlandske så koster det kassen.

Virkeligheden på internettet viser jo at man sagtens kan have en flat rate for hele jorden.

Det må også gælde telefoni - hvorfor det her piveri kun kan begrundes med at vil beholde en meget høj indtjening. Ellers så ville indenlandske/lokale mobilpriser i de forskellige lande også være skyhøje. Det er de som bekendt ikke. Det er derfor ikke det at krydse landegrænserne som koster.

  • 3
  • 6

Hvorfor kan 3 tilbyde "gratis" roaming i mange lande, også uden for EU ?

De er på markedet i mange lande, og der er nok en vis sammenhæng ml. de lande som er dækket af 3Likehome og tilstedeværelsen af 3-selskaber. Det er let for dem at lade kunderne roame frit når det foregår i eget net. De har en disclaimer i betingelerne:"Forvent ikke hastigheder på over ca. 0,5 Mbit/s i de mobilnet, som ikke er ejet af 3-koncernen.". De har sikkert regnet på det, så det vl være undtagelsen at kunderne roamer på fremmede netværk i 3Likehome-lande.

  • 11
  • 5

Der er gratis roaming i Kina. Intet 3 i Kina. Der er gratis roaming i USA. Intet 3 i USA... Og så videre.

3 findes faktisk kun i 9 lande: Irland, Danmark, Sverige, Storbritannien, Italien, Hong Kong, Macau, Østrig og Indonesien.

Det er lige omkring 17% af de lande der tilbydes 3LikeHome til (dog skal det siges at de er delvise ejere af Vodafone i Australien).

Det eneste de har gjort er at sørge for at gode partnerskaber mens de andre teleselskaber har siddet og pivet over reglerne. Og på vejen fundet ud af at det så godt kunne betale sig at de lige så godt kunne udvide udenfor EU.

  • 17
  • 0

Dennis har ret.

Udover at 3 så en konkurrence fordel i at gå først, så har de altså formået at få nogle fornuftige aftaler på plads med andre selskaber.

Til dem som mener at det er er ringe produkt kan jeg kun sige at jeg aldrig har haft er problem med dem, hverken i Danmark (Jylland/Fyn/Sjælland) eller i udlandet.

Det sjoveste ved 3 er dog at i Sverige har de ikke roamlikeHome. Så det ville faktisk være billigere for en svensker at få et dansk 3 abonnement end et svensk 😇

  • 8
  • 0

Kan tilføje jeg sidder i Kina lige nu med roaming via 3. Skiftevis 3G og 3G+. Har ikke målt hastighed, men som 3G derhjemme, og >>0.5 Mbit. Til al overflod bruger den udbyder som 3 har 3G aftalen med ikke Great Chinese Firewall, så ingen behov for VPN, med mindre man er nervøs for overvågning. Der er andre grunde til at være forsigtig med at bringe sin device online herovre, men lad nu det ligge.
Så jeg synger med i koret : Når 3 kan, kan de andre vel også? Gi' dem en pakke tudekiks.

  • 11
  • 0

»De skal kunne argumentere for, at prisforskellen mellem abonnementerne skyldes andre elementer, da der ikke må opkræves en generel ekstrabetaling for EU-roaming,« forklarer kontorchefen.

Skal teleselskaberne også have samme priser på deres produkter?

Hvordan, skal de kunne begrunde en forskellig pris?

Må de nu ikke have samme produkt, til to forskellige priser, men med forskellig service - f.eks. den ene, hvor der er ustabil eller ingen udlandstelefoni og lang ventetid på supporten?

Og skal erhvervslivet, og private også betale det samme?

Jeg har fravalgt udlandstelefoni. Må mobiltelefonselskaberne, give mig en "gave" på grund af det?

Hvorfor ikke tillade fri prissætning på markedet?

  • 2
  • 4

Jeg har alle familiens abonementer hos Telmore men har intet hørt endnu om evt. stigninger. Lidt mærkeligt hvis Yousee har meldt det ud. Ejer de ikke stadig Telmore?

Er der nogen af jer der har det?

  • 0
  • 0

mens de andre teleselskaber har siddet og pivet over reglerne.

Det er jo lige præcis det der er sagens kerne.

Roamingafgifter for data er rendyrket plat og svindel, al den stund det er præcis samme bits der er tale om i f.eks. Spanien, uagtet det er en abonnement hos Telefonica eller en dansker der går på nettet.

Teleselskaberne har nu bare haft en gensidig lokumsaftale om at benytte denne arbitrære "udgift" til at tørre kunderne for et eksorbitant beløb, hvilket har fået EU til at træde på bremsepedalen.

Der er ingen rationel grund til roamingafgifterne, så det er rent spil for galleriet når Willer&Co sidder og klynker - selskaberne kunne bare vride armen om på deres udenlandske partnere, så der ville nok ikke gå ret lang tid før eksempelvis Telefonica kastede håndklædet i ringen.

Det er jo sådan set ret enkelt, hvis alle Telefonicas partnere i resten af EU ikke vil give Telefonicas kunder adgang til deres net (før de makker ret), så bliver Telefonica nok mere end upopulære hjemme i Spanien.

Det vi er vidne til her er telefanternes svanesang, for om ganske føje år, så vil der være alternativ datadækning rigtig mange steder, så hvorfor skulle man så rende rundt og huske på et gammeldags telefonnummer, hvis man bare kan ringe til en mailadresse eller lignende.

  • 8
  • 0

Her bliver jeg bombarderet med andre teleselskaber der tilbyder endnu mere roaming end det forrige selskab, i deres kamp om kunderne.
Jeg betaler 9,60 EUR om måneden og ringer gratis i hele EU samt Norge, England, Island osv :)
For 7 EUR ville det kun have været Skandinavien

  • 0
  • 0

FORSTÅR IKKE OS DER KUN OPHOLDER OS I DANMARK SKAL BETALE FOR DEM DER REJSER TIL UDLANDET -- EU I EN NØDESKAL FUCK EU..OG DETS VÆSEN

Det var lige argumentet der overbeviste mig. Flot! Bliv ved med det, mens helst ovre på nationen.

Det er jo sådan set ret enkelt, hvis alle Telefonicas partnere i resten af EU ikke vil give Telefonicas kunder adgang til deres net (før de makker ret), så bliver Telefonica nok mere end upopulære hjemme i Spanien.

Jeg tror nu mere det bliver aktionærerne der kommer til at pive når der har været en sommer uden indtægter fra roamingafgifter. Ydermere kunne man jo forestille sig at turister vil klare sig fint med abonnementer uden roaming i deres hjemlande og så blot køber at billige SIM kort i udlandet når de er der. For I dag er telefonummeret kun vigtigt for de færreste - muligheden for at flytte bits over internettet er det der tæller.

  • 9
  • 0

Lidt mærkeligt hvis Yousee har meldt det ud

- det har de:

Hej [mit navn]
Den 1. juni 2017 lukker vi dit mobilabonnement og flytter dit mobilnummer [mit nummer] over på et abonnement, hvor du kan bruge din mobil i 36 lande. Du kan læse om ændringen her:

Dit nuværende abonnement
Dit nuværende abonnement er FriT/2GB, som indeholder fri tale, 2 GB data pr. måned. Din nuværende månedspris er 99,00 kr.

Dit nye abonnement
Vi ændrer dit abonnement til YouSee Fri Tale + 4 GB, som indeholder fri tale, 4 GB data pr. måned. Abonnementspris pr. måned 129,00 kr.

  • i virkeligheden abonnerer jeg p.t. også på 4 GB/måned, så der er tale om en prisforhøjelse på kr. 30/måned!
    Men såvidt jeg umiddelbart kan se, ville et abonnement hos Tre koste tilsvarende!?
  • 3
  • 1

Er der nogen af jer der har det?

Har intet hørt fra Telmore endnu (har fri-tale-abo med 25GB data til 109,-). Men hvis man kigger på deres sider har de to versioner af to af deres (nye) anonnementer, med og uden roaming, med en prisforskel på 20,-. Så vidt jeg forstår er det én af de ting som bliver hævdet "at de ikke må".

Men vi hører sikkert fra dem d. 15. ...

  • 0
  • 0

Nu hvor helle kommentarsporet alligevel er drejet over på "3 eller ikke 3" kan jeg da dele lidt erfaringer...

Jeg har været kunde ved 3 af to omgange og det har altså bare ikke været godt nok til at jeg blev hængende! Første gang jeg blev kunde var dengang netbooks lige var kommet frem, det må have været i 2008. Jeg fik et godt tilbud hvor jeg købte en netbook og fik et USB modem og et data abonnement fra 3 med i prisen.

Inden jeg købte ringede jeg til 3 og fik fat i en sælger for at høre lidt om abonnementet. Et af mine punkter var om nu hastigheden og responstiden (ping) var god nok til at jeg kunne spille spil på nettet, det mente sælger absolut ikke ville være noget problem! Desværre viste det sig dog ret hurtigt efter jeg fik modem og sim-kort at ping-tiderne var så høje at selv ting som strategispil der ellers ikke nødvendigvis er super kritiske med hensyn til responstid faktisk i perioder var fuldstændig uspillelige. Det på trods af at jeg boede lige midt i Odenses centrum og havde god dækning.

Jeg ringede til 3 og ville opsige mit abonnement, det gik heller ikke super nemt, men det lykkedes da efter flere opkald, lang ventetid og en email endeligt at få det opsagt! De var endda frække nok til at prøve at sælge mig et andet abonnement da jeg prøvede på at opsige mit eksisterende, selvom grunden til at jeg ville opsige var at jeg var utilfreds med kvaliteten af deres tjenester.

Nå, men da jeg så flyttede igen i 2015 til en adresse i udkanten af Odense hvor jeg kunne vælge mellem en langsom ADSL (under 10Mbit/s) eller en mobildataforbindelse tænkte jeg at der nu var sket noget med teknikken - og 3 kørte med et godt tilbud på et data abonnement med 100GB/md inkluderet. Jeg havde tidligere erfaring fra TDC/Telmore på min gamle adresse hvor jeg på 4G (telefon som accesspoint) havde opnået hastigheder på over 100Mbit/s og rigtig fine ping-tider der sagtens kunne konkurrere med min daværende ADSL forbindelse. Så jeg kiggede på 3's dækningskort og kunne se at jeg lige akkurat skulle være dækket af 4G (indendørs dækning) på min nye adresse og udendørsdækningen skulle være god, så jeg bestilte et 4G wifi modem og en ekstern antenne for en sikkerheds skyld.

Da jeg fik modemmet kunne jeg straks konstatere at jeg i hvert fald ikke kunne få den til at gå på 4G indendørs, men jeg havde jo heldigvis bestilt antennen, med antennen monteret og sat op i vinduet kunne jeg lige akkurat hive 2-3 streger hjem på 4G. Efter at have fået forbindelsen op at køre kunne jeg igen konstatere at 3's mobildataforbindelse halter langt bagud TDC's. Jeg havde tit problemer med at jeg blev smidt af nettet i bestemte perioder (spids belastning) og selv midt om natten eller en hverdags formiddag var ping-tiderne aldrig fantastiske. Hastigheden lå omkring 30 Mbit/s og forbindelsen var det meste af tiden fin nok til at streame f.eks. Youtube eller Netflix men forbindelsen duede stadigvæk ikke rigtig godt til at spille på på grund af ping-tiderne.

Så efter bindingen løb ud fik jeg opsagt abonnementet og bestilt et tilsvarende ved Fullrate (samme data, samme pris). Efter at have fået mit nye sim-kort kan jeg nu opnå hastigheder på lige over 100 Mbit/s og ping-tiderne er gode nok til at jeg kan spille selv tidskritiske (first-person shooters) spil uden de store problemer. Der kan i spids-belastningen godt være lidt udsving i ping-tiderne men som regel er det kortvarigt og ikke det helt store problem. Efter at have skiftet prøvede jeg at pille den eksterne antenne fra mit modem, jeg havde stadigvæk fuldt signal på 4G. Jeg prøvede så at flytte modemmet fra vinduet og ind midt i huset, stadigvæk fuldt signal!

Det korte af det lange; 3 er dyrere på telefon abonnementer men deres data abonnementer kan på papiret godt konkurrere med det øvrige marked. Desværre er deres dataforbindelse og dækning simpelthen flere år bagud for deres konkurrenter!

  • 2
  • 3

Det er interessant, for det er PRÆCIST hvad CBB bruger som undskyldning:

"EU har indført nye regler for mobiltelefoni, der træder i kraft d. 15. juni 2017. De nye EU-regler betyder, at vi fremover inkluderer EU Roaming i en række af vores abonnementer.

Det betyder for dig, at du skifter abonnement fra 12 timer og 12 GB data til vores EU Roaming-abonnement med 15 timer og 15 GB data, hvoraf du kan bruge 4 GB i EU. Du kan derfor bruge tale, SMS og MMS som i Danmark samt bruge en del af din data, når du rejser i et andet EU-land uden uforudsete omkostninger."

Kig på deres facebookside for mange flere eksempler.

Dernæst ændrer de såkaldte "samme pris for evigt" abonnementer fra at virke i udlandet til kun at virke i DK. Det simpelthen være ulovligt.

Er der en journalist, som gider følge lidt op på det?

  • 6
  • 0

Mobilpriserne i Danmark er meget lave på grund af en hård konkurrence.
Der er ingen tvivl om at mange har benyttet lejligheden til at rette op på den danske syge - at teleselskaberne tjener for lidt.

Omvendt så er det en tåbelig udmelding at man ikke må tage mere når forudsætningerne ændres, for den skarpe pris man giver kunderne.
Fair use reglerne sige jo at selskaberne skal være rede til at tabe 100% af abonnementsprisen på en kunde.

Der er ingen som ved hvordan forbrugsmønstret bliver på EU roaming, derfor er det hele rent gætværk. Vi har endnu ikke meldt prisstigninger ud, men vi er i forvejen et dyrt selskab, fordi vi ikke går efter kvantitet.

En god ting ved reguleringen, som ikke har været så meget fokus på, er at vores indkøbspris på 1 MB EU roaming som teleselskab, er faldet fra 20 øre, til 5,6 øre og den kommer helt ned på 1,8 øre.
Det er så noget de gør ondt på de Sydeuropæiske teleoperatører. Det er formodentligt derfor de har fået de krav igennem som kommer nu, som gør at pakken skal dække hele EU. Dermed får Sydeuropæerne mere trafik at fakturere.

Det spørgsmål man så må stille sig selv er, om prisen på 1,8 øre i 2022 er alt for høj. Langt hen ad vejen er det jo også op til teleselskaberne at forhandle nogle lavere prise mellem hinanden. Når man skal tage over 50 Kr/MB så er det jo næsten det samme som at sige produktet ikke eksisterer, en slags dummebøde. Der er helt skørt for hvis folk ikke vil bruge produktet, så tjener selskaberne jo ingen penge.

  • 3
  • 1

Naboen betaler er politikernes standardløsning.
For mig at se er der to tabere i det her.

Naboen der betaler!
Modtageren der må nøjes med hvad naboen vil betale for.

De fleste har en eller anden standard pakke hos deres teleselskab, hvor de f.eks. har 10G data og 10 timers tale - men hvor mange kommer overhovedet op i nærheden af det.

Jeg bruger på årsplan nok maks 20% af den samlede kvote, og sådan tror jeg rigtig mange har det, men de har valgt pakke ud fra en nice to have betragtning, mao. de betaler for meget mere end de bruger.

Det ville nok være billigere for mig at vælge et rent efter forbrug abonnement, men min dovenskab gør at jeg i stedet har valgt en pakke med alt for meget inkluderet - og hånden op, hvor mange har det ikke på samme måde?

Så det er kun et udtryk for telefanternes klynken, når de ekstrapolerer, og dermed prøver at få det til at se ud som om at de skal hoste op med 12 måneders dataforbrug for hver eneste abonnement, hvert eneste år.

Den skinbarlige sandhed er, at telefanterne er blevet frataget en absurd malkeko, og nu vræler de som et forkælet barn der har mistet sin slikkepind.

  • 8
  • 0

Den skinbarlige sandhed er, at telefanterne er blevet frataget en absurd malkeko, og nu vræler de som et forkælet barn der har mistet sin slikkepind.


Når jeg ser på hvor meget kunderne bruger data i udlandet, så ser jeg ikke nogen malkeko, for der er ingen som bruger det af frygt for udgifterne.
Det er kun, som jeg skrev, dummebøder, men omfanget er så begrænset at der skal mange gange Anker Boye til at at gøre det til en fed forretning.

  • 0
  • 3

Der var nok flere indtægter, end vi tror. Hvis man har en moderne smartphone, sker der en hel del datatrafik til og fra de enkelte apps. Det kan blive til en del, når man skifter til et andet net. Så glemsomhed har været en god indtægtskilde.

  • 0
  • 0

Den skinbarlige sandhed er, at telefanterne er blevet frataget en absurd malkeko, og nu vræler de som et forkælet barn der har mistet sin slikkepind.

Der er desværre nogen latterlige konsekvenser af denne EU forordning idet, at telefanterne fratager folk at kunne bruge deres telefoner i udlandet nu.
Vi har allerede modtaget en email fra CBB, at så snart vi krydser en landegrænse, ryger signalet. Det er da for dumt, man ikke kan fortsætte med at betale en lille roamingtakst for sms og opkald i udlandet.

  • 1
  • 1

CBB, som jeg ellers har været hos i mange år, har kartelagtigt benyttet nøjagtig samme model som alle andre, jeg undersøgte, da jeg fik beskeden:

  • 1 abonnement UDEN roaming, til en lavere pris end ellers
  • 1 abonnement MED roaming til en langt højere pris end ellers

Jeg rejser et par gange om året af et par ugers varighed.

Det vil koste mig et abonnement MED roaming til 600 kr mere om året. Et abonnement, som vel at mærke har LANGT mere data medfølgende end mit gamle abonnement (nu UDEN roaming) - og jeg kan ikke få noget, der matcher mit tidligere, pga. loven om at de ikke må ligne hinanden. Og det er komplet lige meget, om jeg kan dokumentere, at jeg stort set ikke har benyttet data med mit tidligere abonnement.

De tørrer os! Fuck, de tørrer os, igen!

  • 6
  • 1

Beklager. Jeg var uklar i spyttet.

Jeg har længe, som gammel kunde hos CBB, haft et 8 timer/8 GB abonnement til 88kr.

Dét findes ikke længere af få for nogen, men jeg (og andre gamle kunder) har fået lov at beholde det. Nye kunder til CBB kan få et Danmarks-abonnement, der er dyrere end mit. Og vil man have roaming, lægges der 50 kr. oven i pr. måned - et abonnement med så megen mere data, at i hvert fald jeg aldrig ville få brug for det i udlandet. Men jeg kan ikke få et billigere abonnement. Hvis jeg vil kunne ringe fra udlandet.

Dét er en påtvungen prisstigning på 600 om året, hvis jeg skal have en virksom telefon med på rjse i Europa. Hvor der, præcis som andre steder, heller ikke er offentlige steder tilbage at ringe fra.

Vi bliver tørret. Igen.

  • 3
  • 1

Vi har samme abonnement til 88 kr. Vi behøver ikke 8 GB data eller 8 timers taletid i EU blot, at man fortsat kan ringe og sende sms til en lille roamingtakst når, man er i udlandet. Wifi klarer resten.
Men nu er beskeden, at signalet ryger så snart, vi er udenfor Danmark. Gad vide om, det så virker udenfor EU?

  • 3
  • 0

Jeg tog fejl:

Det er faktisk 757 kr's stigning om året - idet deres billigste Roamingabonnement er 149 imodsætning til det "evighedsabonnement" på 88, som jeg har nu. Med 8 timer og 8 GB, som passer mig godt.

De siger i øvrigt som svar på en klagemail (kopieret klage til Energistyrelsen, som de jo opfordrer til ens@ens.dk), at man kan skifte mellem abonnementer. Men lur mig, om man kan komme tilbage til de 88, hvis man skifte til en roaming før ferien.

Jeg har skrevet og spurgt.

  • 1
  • 0

Jeg får nogle pæne, uddybende, men grundlæggende ubrugelige svar fra CBBs supportere.

Som 1. terminseksamen mod Kværulant-forrykt-beviset, har jeg skrevet til dem igen:

"Jeg er opmærksom på, at

1. I ikke er forpligtet til at tilbyde Roaming i et abonnement, 

Men det har I hidtil. Altså, solgt mig et produkt med nogle bestemte paramentre, herunder includeret Roaming, som for mig gav mening som sammenhæng mellem indhold og pris, især da jeg kun sjældent maxede det ud.

2. At min bindingsperiode ophæves, hvis I hæver prisen. 

I har dog ikke hævet min pris - god pris, præcis det rigtige antal timer og mængde data til mig - men ved at forhindre mig i at bruge det til at ringe i Europa har I forringet produktets VÆRD snarere end dets pris - og I kender godt forskellen!!!

Ja, det er jeg også sur over.

Og hvad med resten af verden? Kan jeg så heller ikke ringe uden for Europa?"

  • 1
  • 0

Nå, svar fra CBB. Det var helt, som jeg ventede

"Hvis du vælger at skifte til et andet abonnement end den du har nu med 8 timer/8GB, så vil du ikke kunne få den igen. Dog kan dit nuværende abonnement ikke bruges i udlandet, ønsker du at, benytte din mobil i EU, er du nødt til at, vælge en af vores EU pakker "

Så kan de også slippe af med de 88 krs abonnementer, og tvinge folk over på 149, når der skal Roames i Europa og 119, når der ikke skal.

Come on: Hvis det ikke er en prisstigning på hhv 63 og 33 kr om måneden, så ved jeg ikke, hvad det er.

  • 2
  • 0

CBB:

"20 timer + 20 GB + 6 GB i EU til 119 kroner er et specielt abonnement, som vi har at tilbyde herinde fra til eksisterende kunder, som er blevet ramt af vilkårsændringerne ligesom dig selv. Jeg godt kan følge dig i, at det er et langt spring fra 88 kroner til 149 kroner, hvilket er årsagen til, at jeg tilbød dig netop dette abonnement, hvis du ønsker at EU roaming skal være en del af dit abonnement.

Hvis man rejser udenfor Europa, så er priserne uændret, så det forbliver, som man kender det."

Undertegnede, med energistyrelsen på CC:

“RAMT AF”…

Det er Newspeak for, at I har valgt at lave vilkårene ufleksible.

I har FORRINGET VÆRDIEN af mit nuværende abonnement, som jeg var fuldt tilfreds med, ved at fjerne Roaming-muligheden. End ikke opkald kan jeg foretage i Europa med mit abonnement nu.

Mit nuværende abonnement havde en VÆRDI, som bestod i hvad det kunne - nemlig 8 timer m 8 GB plus roaming i Europa for 88 kr/md.

Og så “tilbyder" I mig… “tilbyde” er også Newspeak for, at jeg har til 15. juni til at forsøge at finde et andet mobilselskab end 3 (som ikke er rigtig roaming alle steder), som ikke gør det på nøjagtig samme måde som jer - men hvor jeg ikke som gammel kunde kan få en fordelagtig pris… så “tilbyder” I mig at give mig VÆRDIEN af mit abonnement tilbage med mindre datamængde og 33 kr højere pris.

Altså, I siger: Her er den nye pris. Vi ved, at du - fordi du er gammel kunde hos os - ikke får en bedre pris noget andet sted, så du er sådan set tvunget til at blive hér hos os, hvis du vil kunne roame inden for Europa.

Ved I hvad dét hedder (selvom det sker i det skjulte)? Det hedder en trussel.

Energistyrelsen må blive dén, der afgør, om I faktisk følger lovgrundlaget, men jeg bryder mig ikke om måden, I håndterer det på.

venlig hilsen
Kenneth Krabat

  • 4
  • 0

Kjeld Flarup Christensen 1 dag siden Abonnent
Re: Telmore?

Helt enig.

Det er også for dårligt at barnløse skal betale skat til børnehaver og folkeskolen og at mænd skal betale til kvinders behandling af bryst- og livmoderkræft.

Not.  

Naboen betaler er politikernes standardløsning.
For mig at se er der to tabere i det her.

Naboen der betaler!
Modtageren der må nøjes med hvad naboen vil betale for.


Jeg har ingen børn, og betaler ikke skat til børnehaver. Men, vi har jo ingen udspecificeret skatteregning, så det er svært at dokumentere. At lave en udspecificeret skatteregning, vil sandsynligvis ende i rent politik, der alene har til formål, at gøre folk utilfredse med at betale skat.

I markedsøkonomi fastsættes prisen normalt efter det som servicen kan sælges for - dog med minimum det som udgiften er. At lave om på det, vil være mod en fri markedsøkonomi.

  • 1
  • 0

I markedsøkonomi fastsættes prisen normalt efter det som servicen kan sælges for

... med mindre der er tale om markedsmagt, monopoler og karteller.

Der fastsættes prisen til hvad man kan tvinge kunderne til at betale.

Hvis mobil markedet virkelig var et frit marked, ville man f.eks kunne købe et abbonement der ikke var klistret til med "ekstra services" som det er umuligt at fravælge.

Det største fremskridt der kunne ske indenfor hele telebranchen, ville være hvis EU besluttede at en virksomhed enten kunne være bit-flytter, eller service-udbyder, men at den ikke måtte være begge dele.

  • 4
  • 0

Teleselskabet Oister (3's billigselskab) tilbyder EU roaming på de eksisterende aftaler ifølge deres Webside og ifølge siden via E-mail i løbet af den kommende uge.

"EU roaming gælder 15. juni 2017 for både nye og eksisterende kunder."

https://www.oister.dk/EU
Der også har en oversigt over 'fair use' grænserne i forhold til abonnementsprisen.

Lars :)

PS! Der er i min optik en mindre fejl i opgørelsen af 'fair use' idet Oister opkræver et gebyr på 7 kr pr. opkrævning. Det er langt langt mere end de 1,39 kr, som Dankort betaling koster (hos fx youSee)
Efter min mening bør 'fair use' beregnes af (7 - 1,39) *0,8 = 4,49 kr eller ekstra 157 MB/md. Man kunne vel også sige at 'fair use' skulle beregnes incl alle gebyrer som ikke kan fravælges.

  • 2
  • 0

Har fundet et sjovt hul i reglerne. Hvis jeg ringer fx til Portugal fra Danmark, koster det kr. 4,99/min.

Hvis jeg kan få fat i fx en svensk mast, ringer jeg gratis til hele Europa (inkl. Danmark) bare med forbrug af taletid ... (Telmore)

  • 1
  • 0

Har fundet et sjovt hul i reglerne. Hvis jeg ringer fx til Portugal fra Danmark, koster det kr. 4,99/min.

Hvis jeg kan få fat i fx en svensk mast, ringer jeg gratis til hele Europa (inkl. Danmark) bare med forbrug af taletid ... (Telmore)


Det er som sådan ikke et hul. Kald foretaget i hjemlandet er ikke regulerede!

Fakta er dog at grossist prisen for at lave kald til sydeuropæiske mobil selskaber er steget op til denne regulering. Så ringer du meget fra Danmark til Sydeuropa, så er det dig der betaler for at naboen kan ligge på stranden og surfe gratis.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten