Klar til at sortere? Sådan omdannes københavnernes madaffald til biogas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klar til at sortere? Sådan omdannes københavnernes madaffald til biogas

Københavnske lejligheder kan nu sortere deres madaffald, som skal laves til biogas og gødning. Kommunen leverer i disse uger bioposer, beholdere og containere til byens borgere. Illustration: Københavns Kommune

Grønne bokse med lufthuller og bioposer lander i disse uger på dørmåtten foran lejligheder i de københavnske bydele. Det sker som en del af en ny ordning for sortering af bioaffald i Københavns Kommune.

Det betyder, at 280.000 lejligheder og 20.000 huse skal være med til at løfte kommunens mål om at sortere 45 procent af det genanvendelige husholdningsaffald i 2018.

Sidste år producerede københavnerne hele 57.000 tons bioaffald, ifølge kommunens egne tal. Igennem den nye indsamlingsordning forventer man at kunne indsamle 8.000 tons affald allerede næste år, stigende til 20.000 tons affald om året i 2020.

Læs også: Danskerne genanvender langsomt mere og mere affald

God sortering sikrer kvalitet

Københavns Kommune vil gerne selv bygge et bynært biogasanlæg. Men indtil det sker, skal affaldsselskabet HCS forbehandle bioaffaldet på et nyt anlæg i Glostrup, før det sendes videre til et biogasanlæg, der kan omdanne affaldet til gas og gødning til landbruget.

Det svinger meget fra anlæg til anlæg, hvor grundigt borgerne skal sortere deres affald, for at det kan behandles. Sidste år skrottede Københavns Kommune eksempelvis et projekt med teknologien Renescience, der slet ikke krævede sortering fra borgernes side.

Læs også: København dropper Dongs beskidte affaldssuppe

Men på HCS anlæg er det lige omvendt. Her er en god sortering hos borgerne en forudsætning for, at de kan behandle affaldet på deres anlæg.

”Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne sorterer. Vi har valgt at holde os til dem, der er gode til at sortere, og derfor kan vi holde os nede på otte procent rejekt (affaldsrest, red.),” siger Jens Kerrn, der er projektchef i HCS.

HCS har lagt sig fast på de otte procent, for at kunne drive anlægget mest effektivt.

Affaldet bliver vasket rent

Affaldet bliver ført ind i anlægget med en kran, der også fungere som en rive. Her bliver de største ting sorteret fra. Illustration: HCS
Det affald, der ikke er bionedbrydeligt, sorteres fra og sendes til forbrænding. Illustration: HCS

Det nye forbehandlingsanlæg hos HCS kom i drift sidste år. Anlægget er specialdesignet af et hollandsk firma og har kapacitet til at behandle 60.000 tons biomasse om året, når det er i drift otte timer om dagen.

Anlæggets teknologi består af forskellige komponenter. Det første, som affaldet møder, er en hammermølle, der ikke skærer i massen. Det er med til at sikre, at plastposerne ikke bliver skåret i småstykker og bliver blandet med biomassen, men i stedet bliver revet op. Det gør det muligt at sortere plasten fra.

Hammermøllen er også forsynet med en vindsigte og vask, der tilfører vand til biomassen og ’vasker’ affaldet. Her bruges der regnvand i stedet for drikkevand. Biomassen sorteres med en sigte, der sørger for, at den flydende biomasse, også kaldet pulp, ikke har urenheder. Her filtreres pulpen blandt andet for plastik, gummi eller tøjstykker.

Plastikposer vil hurtigt blive ledt ud gennem vindsigten, mens fx en bagekartoffel eller andre større stykker madaffald vil være i hammermøllen i længere tid. Plasten bliver på den måde bearbejdet så lidt som muligt, så den ikke blandes med resten af biomassen.

Bioposer bliver ikke genanvendt

Beboerne i København har fået udleveret en rulle bioposer, som de kan sortere i. Men poserne vil ikke blive genanvendt, fortæller Jens Kerrn, der er projektchef hos affaldsselskabet HCS, som skal forbehandle affaldet fra København.

»For vores anlæg er det bedst, hvis kommunerne samler ind i en papirpose, da det giver den reneste pulp (flydende biomasse, red), og posen nedbrydes og kommer med i pulpen til bioforgasning. Set fra borgernes synspunkt er det også et spørgsmål om komfort, og her er plastposen mere tæt. Men alle plastposer bliver lige nu frasorteret, også bioposer,« siger Jens Kerrn.

Læs også: Københavns bioaffald skal køres helt til Sønderjylland

Han fortæller, at bioposerne bedst kan nedbrydes ved kompostering, hvor der er ilt tilstede under processen. Ved bioforgasning foregår nedbrydningen i stedet under iltfrie forhold, og derfor bliver bioposerne sorteret fra i anlægget.

Villaer kan også samle ind

Efter bioaffaldet er blevet forbehandlet hos HCS, sendes det videre til Hashøj Biogas som biopulp. Hvis Hashøj og HCS ikke har kapacitet til at behandle affaldet, vil det blive kørt til Gemidans anlæg i Sønderjylland.

Læs også: Ny affaldssortering: Så kan du roligt tabe ketchupflasken ned til kartoffelskrællerne

Udover indsamling fra lejligheder bliver der etableret en frivillig ordning for de 20.000 villaer og rækkehuse, der ikke allerede sorterer. Siden 2014 har der eksisteret en forsøgsordning med de første 20.000 huse, hvor en tredjedel af dem, der fik tilbudt ordningen, har sorteret bioaffald fra det almindelige skrald.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle der - trods alle anstrengelser - vise sig at være et problematisk højt indhold af plast og/eller andre termisk nedbrydelige partikulære/partikelbundne komponenter i den biologisk afgassede slurry, vil jeg - som vanligt - foreslå separation, tørring og supplerende termisk energiudnyttelse af biogasrestfibrene. Den ved separation og tørring opnåede lagerfaste plast-/fiberrest kan - i takt med behovet for kraftvarme - sendes til exergetisk effektiv og således maksimalt energisystem-understøttende termisk lavtemperforgasning på nærmeste større kraftvarmeværk, hvor den producerede brændbare gas bl.a. kan fortrænge dyre importerede træpiller og idet næringsstofferne (primært P og K) i den termisk rensede aske fra forgasseren billigt og lugtfrit kan fordeles til de dele af landbrugsarealerne, hvor næringsstofferne behøves. Derved undgås også afgivelsen af lugt og (også) stærke klimagasser fra kun delvist biologisk omsat organisk materiale spredt på markerne, og skulle det ikke være nok til at løse klimaproblemet, kan asken simpelt produceres med et forhøjet indhold af effektivt kulstofdeponerende og potentielt også stærkt jordbundsforbedrende "biokoks".

  • 2
  • 0

Tilsvarende anlæg i Helsingør for nogle år siden kom aldrig til at producere gas, men måtte opgives som en økonomisk og miljømæssig skandale. Hvad har Københavnerne opfundet som gør at deres anlæg på husholdnings-bio-affald kan fungere ?

Og med al den sortering og forbehandling er det vel tvivlsomt om der overhovedet bliver noget energioverskud der kan retfærdiggøre al det besvær borgerne pånødes som alternativ til affaldsforbrænding som genbrug til nyttig fjernvarme.

Hvorfor ikke gøre som svenskerne: Lægge al affaldet usorteret i en kule som forsegles en tid, hvorefter der stikkes rør derind og udvindes gas. Nemt, energibesparende og billigt.

Men det er der naturligvis ikke ret mange rådgiverhonorarer i.

  • 6
  • 1

Som fhv helsingoraner undrer jeg mig også over dette. Men jeg undres mest over mængden af mikrofonholderi der får det til at lyde som en ny ting. I Helsingør har folk sorteret biologisk nedbrydeligt skrald separat i 20 år.

  • 3
  • 0

En anden mulighed, som måske ikke ligger lige for, kunne være at sende det organiske affald til det behandlingsanlæg man allerede har liggende i byen.

I hvert tilfælde indtil man har fundet en lokal biogas-løsning, og indtil man rent faktisk kan/må sprede fiberresten forsvarligt på landsbrugsjord.

Amager Bakke ville producere cirka 3 gange så meget CO2-fri energi ud af det samme organiske affald som på noget biogasanlæg. Den CO2-fri varme ville kunne indgå lokalt i Københavnernes CO2-neutrale varmeforsyning.

Desuden ville man undgå energiforbrug, udgifter og miljøbelastning fra den omfattende forbehandling og ekstra transport til Vestsjælland og Sønderjylland - og anlægget ville afvise 0 % af mængden.

Men virker måske som en ulogisk løsning ?

  • 6
  • 0

Det som er mærkeligt er at man i København og omegn kan enes om at bygge affaldsforbrændingskatedraler til milliardbeløb, men forholdsvis simpelt og billigt biogasanlæg til at håndtere eget affald, kan man ikke klare. Og man har endda et ganske godt gasnet i københavn eller alternativt en stor flåde af busser der kunne forbruge gassen.
Det er svært at forstå.

  • 1
  • 0

Nu hvor udgangspunktet jo er, at de fleste husdyr og derfor også biogasanlæg, befinder sig i Jylland og på Fyn, ser jeg ikke så tungt på, at en - samlet set god - løsning kan kræve noget vestgående transport af (bl.a.) Københavns organiske affald. Her tænker jeg også på, at de overvejende gyllebaserede biogasanlæg fungerer meget bedre, når de også får tilført noget ”krudt” (fedt, sukker, protein,.. ?). Når de ikke kan få nok af dette rækker de formentlig i højere grad ud efter også den tørre halm, som både hvad angår energiudbytte og samlet klimaeffekt ville gøre meget mere gavn til lavere pris (/støttebehov), hvis tilført især de større højeffektive kraftvarmeværker.

Langdistancetransport af en hel masse vand (for produktion af slurry) er selvfølgelig ikke optimalt og biogasanlæggene tilføres i forvejen rigelig væske, der efterfølgende skal udbringes, men måske kunne der udspekuleres en lugtsvag transportløsning, hvor det organiske affald transporteres som en (evt. komprimeret?) bulk-vare og hvor (separerede og termisk tørrede) energi- og næringsstofholdige biogasrestfibre tages med på returkørslen? Dette for - i lighed med bl.a. den tørre sjællandske overskudshalm - at blive anvendt som CO2-netralt og importbehovsreducerende brændsel på sjællandske kraftvarmeværker.

Ved brug af den næringsstofrige og termisk rensede aske som jordforbedringsmiddel reduceres behovet for import af næringsstoffer til de sjællandske planteavlere medens overskydende næringsstoffer kan fjernes fra især de mest vandmiljøfølsomme områder i Jylland (og på Fyn?).

Som også allerede nævnt i mit første indlæg, ville en yderligere fordel være, at det organiske affald blot skal være effektivt separeret fra glas, metal, og andet mere problematisk indhold (inkl. tungmetaller), hvorimod frasorteringen af plast- og papiremballage næppe behøver at være særlig effektiv, da den del, der ikke forgasses biologisk, vil blive separeret sammen med biogasrestfibrene, som slutteligt tjener som kraftvarmebrændsel.

  • 0
  • 1

Vi indsamler bioaffald i de udleverede poser. Når de om få uger slipper op skal vi rekvirere nye poser fra kommunen. Tror de fleste gør som jeg. Opgiver Morten Kabel der må være primus motor for et så tosset system.

  • 0
  • 1

Vi indsamler bioaffald i de udleverede poser. Når de om få uger slipper op skal vi rekvirere nye poser fra kommunen. Tror de fleste gør som jeg. Opgiver Morten Kabel der må være primus motor for et så tosset system.

Man må jo veje for og imod. Hvis du putter det tunge organiske affald i restaffaldet, vil CO2-balancen forbedres og samfundet sparet for en del ekstraudgifter. Miljøpåvirkningen vil have en anden form, men samlet set være rimeligt neutral.

Men til gengæld vil det blive svært for København og Danmark at opnå en god position i EU-konkurrencen om at frasortere 60-70% af affaldsvægten "med henblik på genanvendelse". Hvis alt for mange gør det, bliver et faktisk umuligt.

  • 0
  • 0

Man må jo veje for og imod.


Som jeg læser Kim Houmøllers indlæg, kritiserer han ikke, at det organiske affald skal puttes i poser i stedet for at gå til forbrænding.

Han kritiserer derimod, at den enkelte husstand manuelt skal rekvirere nye poser. Det får de naturligvis ikke gjort, og så kommer kommunen ikke til at indsamle den mængde organisk affald, de gerne ville.

  • 1
  • 0

Jeg er ret sikker på, at han betragtede det som underforstået.


Rettelse (jeg mistforstod din pointe og svarede på noget andet):
Det er rigtigt, at han ikke nævnte de negative konsekvenser ved at vælge den nemme løsning. Jeg er ikke engang sikker på, at han mener, at der er nogen negative konsekvenser. (Ligesom jeg heller ikke er sikker på, at jeg selv mener, der er negative konsekvenser).

Hans budskab drejede sig vel først og fremmest om, at når det nu er politikernes mål, at det organiske affald skal indsamles separat, så gavner det ikke opfyldelsen af dette mål, at man opstiller barrierer i form af et krav om manuel genbestilling af poserne.

Om målet om separat indsamling af det organiske affald så er gavnligt for miljøet eller ej, er en helt anden diskussion.

  • 1
  • 0

Her kommer et tredje forslag baseret på termisk forgasning og nu uden biogas:

Især hvis der er tvivl om, hvorvidt et til affaldet dedikeret biogasanlæg vil være problematisk (som i Helsingør), og hvis der lægges vægt på:

a) realistiske krav til kildesorteringen for så vidt angår brændbart mad-emballage og poser, uden at det medfører akkumulering af plast, mikroplast og andre oxiderbare miljøfremmede stoffer på markerne
b) minimal transport af affaldet
c) nyttiggørelse af næringsstoffer, dvs. primært P og K (* - se til sidst
d) maksimal og regulerbar produktion af (primært) el og (sekundært) fjernvarme (inkl. back-up til fluktuerende vind og sol)
e) yderligere opnået klimaeffekt ved undgåelse af emission af (også stærke) klimagasser fra kun delvist omsat organisk materiale spredt på marker og evt. også ved jordforbedrende ”bio-CCS” baseret på udbringning af aske med væsentligt indhold af ”biokoks”

kunne ca. den følgende rent termiske løsning også overvejes:

1) Kildesortering, hvor den organiske fraktion primært skal være fri for glas, metal, genbrugeligt papir og plast samt ikke bort-oxiderbare ”giftigheder” (inkl. tungmetaller)
2) Den organiske fraktion køres til nærmeste kraftvarmeværk og helst et værk med effektiv dampkreds (gerne >40 % el-vikningsgrad)
3) På kraftværket foretages – evt. passende kombineret – energiøkonomisk damptørring og mekanisk neddeling, idet borttørret damp kondenseres på en fjernvarmeveksler. Som varmekilde benyttes 120 - 150 grd.C udtagsdamp, og/eller damptørringen baseres på en el-drevet dampkompressor (hvorved der også kan tørres, når kraftvarmeværket ikke er i drift, idet der i stedet benyttes (ellers) overskydende el fra ”vind og sol”)
4) Det tørrede og neddelte bio-affald kompakteres (evt. bare en mild pelletering/brikettering) og lagerføres i silo/lagerhal, når kraftvarmeværket er stoppet
5) Ved behov for el og/eller varme føres det tørrede og neddelte affald til en forkoblet lavtemperaturforgasser, hvorfra den producerede gas f.eks. fortrænger dyre importerede træpiller. Evt. forgasses også halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og evt. andre lokale bio-brændsler, som enten modtages tørt eller ligeledes kan tørres i damptørringsanlægget.
6) Næringsstofrig og - om ønsket - biokoksholdig aske separeret fra lavtemperaturforgasseren afsættes som lugtfri og termisk renset gødning/jordforbedringsmiddel.

*) Uden biologisk forgasning (med N-mineralisering), er det en ulempe, at bio-fraktionens indhold af kvælstof går tabt, men det koster kun få % af den producerede el at genskabe dette i form af N-kunstgødning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten