Klapning kan have ødelagt havmiljøet i Oslofjorden

Livet forsvinder fra Oslofjorden. Forskere fra NMBU håber at kunne finde svaret, ved at undersøge bakterier i fjordens DNA. Illustration: Politikaner | Wikimedia Commons

Fiskene forsvinder, koraller dør, og der sker en øget algeopblomstring i Oslofjorden i Norge, skriver forskere fra Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) i et debatindlæg i Teknisk Ukeblad.

Oftest bliver overfiskning, spildevandsudledninger, udvaskning fra landbrugsjord og tilførsel af miljøgifte fremhævet som årsager, når fisk forsvinder, men ifølge forskerne, så mangler der fokus på noget helt andet. Nemlig tilgængeligheden af vitaminer for fiske og fugle i et økosystem i form af vitaminproducerende bakterier.

»Fødekæderne i havet er meget sårbare. Hvis nøgleorganismer forsvinder, kan hele økosystemer kollapse. Og hvis nøgleorganismerne, der forsvinder, er mikroskopiske, kan det være, at vi ikke opdager det, før det er for sent,« skriver Knut Rudi, der er en af forskerne bag indlægget.

Flere steder i verden er det dokumenteret, at fisk lider af vitaminmangel blandt andet i Californien. Ligeledes er der fundet torsk i Østersøen, der lider af mangel på vitamin B1.

Klapning kan være årsag

Ifølge forskerne fra NMBU, så kan klapning være en del af årsagen til at havmiljøet i Oslofjorden lider. I 2005 flyttede man nemlig 440.000 kubikmeter slam fra den indre havn i Oslo til et sø-deponi ved Malmøykalven lidt længere ude i fjorden. Deponiet blev dækket af et tykt lag sand for at holde på den giftige slam, men ifølge Knut Rudi er det ikke sikkert, at det i sig selv er nok beskyttelse.

»Der er meget lidt opmærksomhed på mulige effekter på mikroorganismer. Hvor større livsformer som børstemark og fisk ikke kommer i direkte kontakt med deponierne, er et lag sand ikke nok til at holde bakterier og andre mikroorganismer væk,« skriver han.

En stor tilførsel af nye næringsstoffer, som en klapning, kan betyde at nye bakteriearter udkonkurrerer de vitaminproducerende arter, der således kommer til at føre til vitaminmangel i fisk.

Håber på svar i bakterie-DNA

Forskerne har endnu ikke undersøgt, om det forringede vandmiljø i Oslofjorden skal tilskrives den 17 år gamle deponi ved Malmøykalven. Men de mener, at der skal laves et nyt system til miljøovervågning. Et nyt system skal både give svar på, hvad der er gået galt i fjorden, og på hvordan fjorden skal forvaltes for fremtiden.

På NMBU arbejder man på en ny form for miljøovervågning, hvor man ved at analysere sedimentprøver, vil ekstrahere DNA fra bakterier, der kan fortælle noget om miljøtilstanden i det område, hvor prøven er taget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indre Oslofjord er 200 km2 med en gennemsnitsdybde på 50 m. Det er 10 km3 vand. Der tilføres årligt 1 km3, dvs 10%, ferskvand fra oplandet som er Oslo med næsten 1 mio mennesker, en masse industri og en sjat landbrug.

At tilskrive fiskedøden i et område med så meget anden forurening til en 15-20 år gammel klapning dækket af en halv meter sand lyder ikke som den mest oplagte ide.

Det er i øvrigt en af de mest gennemtjekkede klapninger jeg har læst om, med ganske mange rapporter og affotagraferinger af havbunden og målepindene. Det er i øvrigt faktisk ikke klappet (tømt ud af bunden af et skib ved at åbne en klap) men pumpet med slanger... Kun den efterfølgende tildækning med rent sand blev foretaget med klapning, så vidt jeg forstår. Der er ingen rapporter, der viser at tildækningen er brudt eller tynd eller noget. Jeg snublede over en tilsynsrapport fra Rambøll i 14, som eksempelvis skriver "Det ble observert høy tetthet av bunnlevende fauna på tildekningslaget, noe som tyder på at bunnvannet på lokaliteten ikke er oksygenfritt (anoksisk). Dette er dokumentert av DNV’s bløtbunnsundersøkelse som viser at bunnsubstratet er rekolonisert av arter som trives i rene masser sammenliknet med substratet utenfor deponiet [3]".

Jeg er med på at det alt andet lige ikke er snedigt at flytte forurenet havbund fra det ene sted til det andet; men det er ikke just en ny praksis et holde sejlrender og havne sejlbare med klapning og det er immervæk ikke "ny" gift, der dumpes i havet, der er her tale om en flytning af slam fra et begrænset område i lav dybde til et andet begrænset område i meget større dybde og med lav genemstrømning. Med efterfølgende tildækning. Der er mange former for miljøsvineri, der forekommer mig meget værre og et mere oplagt sted at sætte ind...

Hvis slammet under sandet skulle være grobund for nye bakterier, der invaderer nyttige bakterier var det så ikke også sket 5 km nordpå i forhold til den nuværende placering?

  • 13
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten