Indre Oslofjord er 200 km2 med en gennemsnitsdybde på 50 m. Det er 10 km3 vand. Der tilføres årligt 1 km3, dvs 10%, ferskvand fra oplandet som er Oslo med næsten 1 mio mennesker, en masse industri og en sjat landbrug.
At tilskrive fiskedøden i et område med så meget anden forurening til en 15-20 år gammel klapning dækket af en halv meter sand lyder ikke som den mest oplagte ide.
Det er i øvrigt en af de mest gennemtjekkede klapninger jeg har læst om, med ganske mange rapporter og affotagraferinger af havbunden og målepindene. Det er i øvrigt faktisk ikke klappet (tømt ud af bunden af et skib ved at åbne en klap) men pumpet med slanger... Kun den efterfølgende tildækning med rent sand blev foretaget med klapning, så vidt jeg forstår. Der er ingen rapporter, der viser at tildækningen er brudt eller tynd eller noget. Jeg snublede over en tilsynsrapport fra Rambøll i 14, som eksempelvis skriver "Det ble observert høy tetthet av bunnlevende fauna på tildekningslaget, noe som tyder på at bunnvannet på lokaliteten ikke er oksygenfritt (anoksisk). Dette er dokumentert av DNV’s bløtbunnsundersøkelse som viser at bunnsubstratet er rekolonisert av arter som trives i rene masser sammenliknet med substratet utenfor deponiet [3]".
Jeg er med på at det alt andet lige ikke er snedigt at flytte forurenet havbund fra det ene sted til det andet; men det er ikke just en ny praksis et holde sejlrender og havne sejlbare med klapning og det er immervæk ikke "ny" gift, der dumpes i havet, der er her tale om en flytning af slam fra et begrænset område i lav dybde til et andet begrænset område i meget større dybde og med lav genemstrømning. Med efterfølgende tildækning. Der er mange former for miljøsvineri, der forekommer mig meget værre og et mere oplagt sted at sætte ind...
Hvis slammet under sandet skulle være grobund for nye bakterier, der invaderer nyttige bakterier var det så ikke også sket 5 km nordpå i forhold til den nuværende placering?
