Figuren i artiklen viser helt klart at partiklerne søger væk fra violinbuen, hvor amplituden er størst, og søger hen hvor amplituden er mindst - f. eks. ved de viste fingre. Dette er ihvertfald gældende med "tunge partikler" i luft. I væsker afhænger resultatet, af de relative massefylder af væske og partikler - men de fleste partikler i væsker er tungere end væsken - nok undtagen partikler i kviksølv og lign..

Dette er baggrunden for, at jeg mener at teksten i artikelen ikke er korrekt. Jeg betvivler ikke den ansete forskeres forsøg - blot teksten i artiklen.

Ole Norskers forklaring undersstøtter dette, da der ikke normalt er vacuum i fysiklokaler.

Jens Ramskov: Giv venligst reference til hvor ovenstående er beskrevet.

Der er tale om to fænomener, alm Chladni og omvendt Chladni. Ved alm kastes partiklerne op i mange retninger og falder til hvile efter et frit fald, hvor der er ro. Ved omvendt er partiklerne små/lette og følger det medie de befinder sig i (vand, luft etc). Eksempel: Prøv at klaske en bananflue/ frugtflue kontra en fed spyflue.

Jeg forestiller mig der er et laminart lag tæt på membranen. Betragt en let partikel på grænsefladen til det turbulente. Når membranen bevæger sig opad synker partiklen ned i det laminare, hvor den sidelæns bevægelse bremses. Omvendt når membranen går nedad kommer partiklen op i det turbulente område, hvor bevælgelsen går stærkere mod centrum af "bulen".

Jeg er overbevist om, at man ikke vil se omvendt Chladni uden medie, fx vacuum.

Artiklen kan ikke være korrekt.

Forklar venligst, hvor Michael Faraday, Lord Rayleigh, den finske forskergruppe og mange andre inkl. Ørsted så har taget fejl.

Artiklen kan ikke være korrekt.

Partiklerne samles ikke hvor der er størst udsving på pladerne, men hvor der er mindst udsving. Dette ses også på den ene af illustrationerne, hvor der holdes på pladen med to fingre, og der samles partiklerne ud fra fingrenes position. I naturen samles sedimenter også hvor der er mindst vandbevægelser, og væk fra hvor der er størst vandflow.

I akustikken er der i et resonansfelt størst lydtryk hvor der er mindst bevægelse.