Klangfigurer kan gå fra skønhed til praktisk anvendelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klangfigurer kan gå fra skønhed til praktisk anvendelse

PLUS.
Illustration: wikidata.org

En finsk forskergruppe har gjort nye overraskende observationer af de smukke akustiske klangfigurer, der gjorde dybt indtryk på H.C. Ørsted.

Stryger du siden af en tynd metalplade belagt med sand med en violinbue, vil sandpartiklerne hoppe og danse og falde til ro i smukke mønstre bestemt af pladens svingninger. Mønstrene kaldes klangfigurer eller Chladni-mønstre efter den tyske fysiker og musiker Ernst Chladni – kendt som akustikkens far

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

– der beskrev dem i en bog fra 1787 med titlen ‘Entdeckungen über die Theorie des Klanges’. Den britiske fysiker Robert Hooke havde dog allerede omkring 100 år tidligere observeret noget lignende, og endnu tidligere havde også Leonardo da Vinci og Galileo beskrevet fænomenet. Men Chladni var den første til at lave systematiske studier, så det er ikke helt forkert, at æren er tilfaldet ham....