Klamphuggerbyggeri: Svømmehalstag har suget fugt som en svamp

Taget på det kun 14 år gamle Køge Svømmeland indeholder så meget vand, at det skal repareres eller skiftes ud. Det viser en rapport, som Cowi har udarbejdet for Køge Kommune.

Det rådgivende ingeniørfirma har vurderet fugt-indholdet i tagkonstruktionen, og rapporten er ikke rar læsning for byrådet, der skal finde pengene til en reparation.

Cowi vurderer, at taget indeholder 4.400 liter vand. Normalt skulle taget kun indeholde halvdelen - nemlig 2.200 liter vand.

Det betyder, at taget giver perfekte vækstbetingelser for svampe og råd og i yderste konsekvens kan risikere at blive ustabilt.

Kommunen tøver ikke.

»Det skal løses hurtigst muligt. Det er sådan en type skade, der kun bliver værre, jo længere tid der går,« siger formand for Kulturudvalget i Køge Kommune, Simon Bauer (S).

Fugt i taget kommer indefra

Rapporten fra Cowi antyder, at selve konstruktionen af taget har medført fugtproblemerne.

Før det første er der problemer med tagets nedløb, som er ført igennem ståltrapez og dampspærren af tagpap, hvorefter hullerne ikke er blevet tætnet rundt om nedløbene.

Det betyder, at fugt fra rummet nedenunder kan trænge op gennem hullerne og ud i loftsrummet under taget.

Desuden er isoleringen og den dampspærre, der skulle holde fugten fra bassinerne ude, fastgjort med skruer, som går igennem selve dampspærren og isoleringen. Det er sket, uden at skruehullerne efterfølgende er blevet tætnet ordentligt.

Fugten har derfor kunnet trænge op igennem dampspærren. Taget har derfor i 14 år stået som en svamp, der har suget kondensvandet fra det varme klima i svømmehallerne nedenunder.

»Burde have vidst bedre«

At selve konstruktionen af taget har medført fugtproblemerne, overrasker ekspert i svømmebadsteknologi Ole Bisted fra Teknologisk Institut.

»Normalt vil man vide, at dampspærren ikke må perforeres. Det er almindelig viden. Ellers forsvinder pointen jo i at have en dampspærre,« siger han.

»Det tyder på en fejlkonstruktion eller i hvert fald en fejlinstruktion af dem, der udførte arbejdet. Desuden overrasker det mig, at det lige er sket i Køge Svømmeland, som er en ret ny svømmehal. Der burde man have vidst bedre,« tilføjer Ole Bisted.

Hvor omfattende tag-arbejdet bliver, skal først besluttes på budgetmøder i Køge byråd i løbet af efteråret. Men det bliver under alle omstændigheder dyrt.

Pris for nyt tag: Seks millioner kroner

Cowi foreslår tre forskellige løsningsmodeller, hvor den dyreste koster næsten 6 millioner og indebærer et helt nyt tag. De to andre løsninger er forslag til forskellige grader af reparation til henholdsvis 2,5 millioner og 3,5 millioner kroner.

Simon Bauer ærgrer sig over, at det åbenbart er en konstruktionsfejl, der har medført skaderne

»Det er beklageligt, og ekstra meget beklageligt, at vi ikke kan finde dem, der er ansvarlige for det her klamp-byggeri,« siger han.

For den entreprenør, der i sin tid byggede Svømmelandet, eksisterer ikke længere, og kommunens jurister har vurderet, at det sandsyndligvis ikke kan nytte noget at forfølge en eventuel erstatning, men at de alligevel vil gøre et forsøg.

»Så vidt jeg er blevet orienteret, vil kommunen ikke få noget ud af en eventuel erstatningssag,« fortæller Simon Bauer.

At regningen så i stedet ender hos Køge-borgerne, er Simon Bauer ked af.

»Det er jeg meget utilfreds med, men sådan er virkeligheden desværre.«

Kommunen skal ved nye byggerier sikre sig, at de får leveret ordentligt byggeri, mener han.

Smuldrende skruer

Fugt i taget er ikke de eneste problemer, Køge Svømmeland har kæmpet med.

Midt i åbningstiden i juni måned og i svømmelandets højsæson løsnede en række loftsplader sig inde i selve svømmelandet. Efter råd fra Teknologisk Institut blev hallen lukket, så loftet kunne repareres.

Instituttet fandt senere ud af, at de rustfri stålskruer, som holdt loftspladerne fast, var smuldret bort på grund af klor og syremiljøet i hallen - det såkaldte spændingskorrosion.

Spændingskorrosion er særlig frygtet i svømmehaller, fordi den i løbet af få år kan nedbryde rustfrit stål og andre metaller, når det på én gang udsættes for trækspændinger og den krasse kombination af klor og høje temperaturer.

Normalt ses korrosionen som en tydelig misfarvning af materialet, men spændingskorrosion opstår som revner inde i selve materialet, og derfor opdages skaden oftest først, når metallet knækker i et sprødbrud, og de ophængte ting uden varsel falder ned.

Ulykker med nedfaldne lofter som følge af spændingskorrosion er især kendt fra udlandet.

I september 2003 faldt 3,6 tons loft ned over badegæster i et finsk hotel-bassin - tre blev såret. I juni 2001 styrtede loftet ned over en offentlig svømmehal i Holland - til alt held om natten.

Køge Svømmeland har nu udskiftet samtlige skruer i loftet med nye, mere syrefaste skruer.

Arbejdet med taget forventes at starte efter budgetforhandlingerne i Køge Kommune til oktober.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Normalt vil man vide at dampspærren ikke må perforeres.... Hvem er 'man' ? Jeg har set utallige eksempler på at dampspærrer simpelt hen ikke bliver taget alvorligt af håndværkerne, fordi man mener det er ok, går nok, ikk' vigtigt, og så videre. Det kunne være spændende at høre hvordan tilsynet skulle kunne se ind i konstruktionen, hvilket jo fører til spørgsmålet om hvordan byggeriets parter kan gøre det bedre. Jeg har senest sidste år prøvet at få en tømrer til at tape overlæggene på dampspærren i vores hus. Han var ikke meget for det, selv om jeg stod med monarfol tapen i hånden.. Og nu kan jeg så overveje om har har sat tapen på, når jeg kigger op på loftet (der går til kip)

  • 0
  • 0

Det er jo egentlig en fantastisk historie: Der har været krav til konstruktionernes tæthed i en generation. Alle byggefolk har vist at tætheden ikke blev etableret. (Næsten) alle byggefolk har ladet som ingenting. Det har alle årene været muligt at anvende alternativer til mineraluld hvor den manglende diffusionstæthed var helt uproblematisk, se f.eks.: http://www.en.sbi.dk/byggeteknik/bygningsf.... Alligevel anvendes den billigere og næsten idiotsikre metode sjældent!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten