menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er endnu for usikkert, om saltmættet vand fra udskylningen af et underjordisk gaslager nord for Viborg vil forurene fisk og blåmuslinger med kviksølv og andre tungmetaller. Det mener Naturklagenævnet, der har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over udvidelse af gaslageret. Nævnet bremser derfor projektet.
Energinet.dk har længe haft planer om at udskylle syv underjordiske saltlagre, også kaldet kaverner, for at øge deres volumen, fordi de er skrumpet naturligt, så de kun kan indeholde 430 mio. kubikmeter gas. Det svarer til seks procent af den danske naturgasproduktion i Nordsøen, skriver Energinet.dk.
Kavernerne befinder sig i Lille Torup 30 kilometer nord for Viborg, men man skal ned i en kilometers dybde for at finde dem. De består af hulrum på højde med Eiffeltårnet, der fordeler sig over et fem kilometer dybt område og med en omkreds på fem kilometer.
Ved at sende vand ned i kavernerne vil salt trænge ud af væggene og fordele sig i vandet, som Energinet.dk så vil skylle ud i Limfjorden. Det medfører en udledning på cirka 3,5 millioner ton vand over de næste 10 år.
En rapport efter udskylning af det første hulrum og udledning til det beskyttede Natura 2000-område Lovns Bredning fra september 2012 til september 2013 har ikke svaret tilfredsstillende på, om miljøet tager skade. Derfor har Naturklagenævnet sat hælene i og iværksat en ny undersøgelse, der skal analysere havbunden og dyr for tungmetaller og se på, om der kan ske en rensning af saltvandet, før det bliver sendt ud i Limfjorden.
DN’s lokalafdelinger omkring Lovns Bredning, Friluftsrådet og andre grønne organisationer har igennem flere år holdt vågent øje med udledningen af Energinet.dk’s saltbrine til Limfjorden. Særligt ved Lovns Bredning, som er Natura 2000-område. I EU's Vandrammedirektiv står området som i forvejen belastet af miljøfremmede stoffer og må derfor afgjort ikke belastes yderligere.
"belastet af naturfremmede stoffer" står der gud hjælpe mig som en del af begrundelsen.
Man spørger sig selv om de mennesker overhovedet aner bare lidt om det de skriver om?
En salthorst er gammel havbund, som man her ønsker at opløse lidt af, med havvand, for der efter at lede det tilbage i havet hvor det oprinde ligt stammer fra.
Der udledes intet til fjorden den ikke allerede rummer, og det i en mængde, der i forhold til Limfjordens størrelse, er latter lig lille.
Måske lige denne her:
http://ing.dk/artikel/rapport-smid-168-mil...
Særligt sidste kommentar.
Den artikel du henviser til omhandler et tidligere projekt hvor man ville øge kapaciteten flere gange, det der tales om nu er vedligeholdelse af de eksisterende kaverner, der kryber lidt hele tiden.
Dette vil udlede 1 million ton salt
1 millioner ton salt lyder da af meget, men nu er det, jo sådan at Limfjorden rummer 8,16 milliarder m3 vand, fjordens gennemstrømning er så stor at næsten alt vandet udskiftes årligt, hvorfor de 1 millione tons salt der skal udledes over 10 år skal fortyndes op i er 81,6 miliarder m3. Dette giver en ændring i fjordens salt indhold på + 0,00012%.
Altså en ændring så mikroskopisk at, det nærmest er latterligt.
I øvrigt så blev der, da de syv kaverner der er i Lille Torup nu udskyllet, udledt 3 millioner ton salt uden at dette medførte miljøproblemer.
Nåh! Jeg troede at man udledte saltet et specifikt sted i limfjorden, og den øgede koncentration kunne have lokale effekter, men når de nu udleder det i hele limfjorden er det vel ok. Vi kan også sige at de udleder det i atlanterhavet og så regne på betydningen dér? ;)
Var det ironisk ment? I følge kortet er udløbet ved Virksund dæmning. Derfra viser kortet kraftigt iltsvind fra Lovns bredding og Skive fjord helt indtil selve Limfjorden.
Desuden er der jo blåmuslinger i Lovns bredding, hvad lever de af? Salt?
Salinitetsændringen skal vel ses i forhold til det det er i Hjarbæk fjord
Der må være fryd og gammen i Bjerringbro med al den pumpekapacitet, der må være nødvendig til opretholdelse af "gigantiske hulrum i Limfjorden"...
Korrekturen må være på skiferie.
Søren V.
Har du været ved Louns bredning ? kender du forholdene i Louns bredning ?
Louns bredning er lavbundet og vandet "står" næsten stille, så den gennemstrømning du nævner forekommer ikke.
Der er Lerkenfeld å, som har udløb i selve bredningen og Siemsted og Skals å i Hjarbæk fjor, til at skabe gennemstrømning.
Hvis gennemstrømningen er så god i området, hvorfor er der så ikke mere saltvand i Hjarbæk fjord ?
Jer er født og opvokset tæt ved Hjarbæk fjord, som dreng cyklede vi til Hjarbæk for at bade, som ung på knallert til Virksund hvor vi badede i Louns bredning. som voksen har jeg haft sejlbåd liggende i Hvalpsund i mange år, og tilbragt en hel del sommerferier på limfjordensvande, så, jo jeg mener faktisk godt jeg kender til forholdende i fjorden.
Gennemstrømningen skabes af tidevand, og vindforhold. derudover afvander Limfjorden et areal på omkring 7000 km2, hvilket tilfører omkring 4 milliarder m3 ferskvand til fjorden.
Naturligvis vil saliniteten være lidt højere i Louns, men det er meget meget lidt.
Som nævnt tidligere så medførte de 3 millioner ton salt fra de første projekter ingen problemer.
hvorfor skulle 1 så gøre det nu?
Det samme her! Fra Hvalpsund.
Og vi er ikke af samme overbevisning, at de 3 mill. ikke gjorde skade sidste gang. Specielt ikke hvis man snakker med dem som har levet af fjorden omkring Lound bredning før og efter. Bundforholdene ændrede sig markant efterfølgende.
Det kan godt være der er en gennnemsnitlig teoretisk baseret afvandning på 4 milliader m3 ferskvand, men ikke i bredningen. Der er kun den smule som Lerkenfeld å kan lede ud og fortynde salten med.
Samtidig kan gennemstrømningen skabt af tidevandet aldrig have samme effekt i bredningen, som alle andre steder i fjorden. Indsnævringen af fjorden ved Hvalpsund må umiddelbar forhindre en gennemstrømning.
Louns Bredning er ikke hele Limfjorden.